Onsdag den 20. august 2014 9.00 – 15.00 Temadag for kliniske undervisere og ledere på de kliniske undervisningssteder tilknyttet Ergoterapeutuddannelsen.

Præsentationer af emnet: "  Onsdag den 20. august 2014 9.00 – 15.00 Temadag for kliniske undervisere og ledere på de kliniske undervisningssteder tilknyttet Ergoterapeutuddannelsen."— Præsentationens transcript:

1 Onsdag den 20. august 2014 9.00 – 15.00 Temadag for kliniske undervisere og ledere på de kliniske undervisningssteder tilknyttet Ergoterapeutuddannelsen

2 Formål Udvide værkstøjskassen ift. at facilitere undervisningsdifferentieret vejledning individuelt og i grupper Skriftlig refleksion Refleksion via worksheets Refleksion og feedback i grupper

3

4 Læringsrum i klinikken
Praksisrummet (Anvende viden og færdigheder i praksis, med patienter og i arbejdsfællesskabet) Undervisningsrummet (klinikker evt. på tværs af fag, fagkurser, personalekurser, formidling i vejledning) Bearbejdningsrummet (aktiviteter og opgaver stillet af underviser/vejleder, refleksionsøvelser) Studierummet (selvstændigt arbejde tilrettelagt af den studerende, alene eller med medstuderende) Rummene har forskellige roller og forskellige læringspotentialer

5 Praksisrum Målrettede læreprocesser Situationelle læreprocesser
Planlagte feedbackprocesser Spontane feedbackprocesser Skriv 5 minutter: Skriv eksempler på arbejdsopgaver fra din praksis, der kan anvendes til hhv. målrettede og situationelle læreprocesser. Skriv eksempler på hvordan du vil kunne facilitere feedback i eksemplerne (Hvad? Hvor? Hvordan? Hvornår?) Del med din nabo: 5 minutter.

6 Hvad er undervisningsdifferentiering?
Princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, hvorved undervisningen i videst muligt omfang tilpasses elevforskellene i en klasse eller gruppe. Der er dermed tale om et princip, som kan realiseres på mange måder, og ikke om en bestemt undervisningsmetode.

7 Læringstile ”Læringsstile er måden, hvorpå en lærende koncentrerer sig om, bearbejder og husker nyt og svært stof.” Boström, Lena (2006): Om Dunn & Dunn Læringsteori I: Andersen, Peter: Læringens og tænkningen stil

8 Dunn & Dunns forskning Flere end 900 videnskabelige undersøgelser
130 universiteter over 35 år Forskning i ca. 40 lande (primært USA) Både kvantitative og kvalitative tilgange Undersøgelser af børn, unge og voksne Undersøgelser af forskellige skoleformer

9 Dunn & Dunn

10 Dunn & Dunn: Psykologiske elementer
Impulsiv Handler hurtigt Taler før hun tænker Utålmodige Refleksiv Handler langsomt Afventende Gennemtænkt

11 Sociologiske elementer
Alene Par Gruppe (samme status) Team (med leder) Autoritet Fleksibel

12 Perceptuelle: hvilke sanser vi bedst lærer gennem
Auditiv: lyttesansen Auditiv verbal Visuel: synssansen Billedvisuel Tekstvisuel Taktil: finmotorisk/ hænder Kinæstetisk: aktiv oplevelse, hele kroppen Find på metoder der tilgodeser de enkelte præferencer

13 Dunn & Dunn: Perceptuelle elementer
Tal 2 & 2 Kender I jeres egen præferencer? Hvad kan den betyde for jeres tilgang til studerende? Hvordan kan man støtte studerende der har markant anderledes præference end en selv?

14 Undervisningsdifferentiering
Præference i læringsstil Individuelt – par - gruppe Sansemæssigt: auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk Struktur og ansvarlighed Ansvarsfølelse og selvstændighed Faglig viden Kompetencer/erfaringer Refleksionsevne Højt Mellem Lavt

15 Skrivning Som erkendelse Som kommunikation
Vær bevidst om hvilken type skrivning der er hensigtsmæssig ift. lektionens mål Vær tydelig ift. hvilken type skrivning du forventer - forklar formål og giv klare instrukser

16 Dialog gennem skrivning
Individuel refleksion Forforståelser Definitioner Spørgsmål Svar på spørgsmål Referat Tænkeskrivning Cooperative Learning Portfolio/logbog

17 Skriftlig refleksion Fx:
Formulér en definition af praksisfællesskab med dine egne ord Eller: Nedskriv tre eksempler på praksisfællesskaber fra dit eget liv Hvordan kan begrebet legitim perifær deltagelse belyse forholdet mellem nye og erfarne medarbejdere på en arbjdeplads?

18 Logbog Skriv dine refleksioner over dagen her:

19 Logbog Har denne dag bidraget til at du kan nå dine læringsmål?
Hvilke opgaver har du observeret og prøvet i dag? Hvad er gået gået godt? Hvad har været svært? Hvilken teori kan belyse dine arbejdsopgaver? Hvordan? Er der noget du bør læse op på? Har denne dag bidraget til at du kan nå dine læringsmål? Hvis ja: hvordan? Hvis nej: hvorfor ikke? Hvad vil være relevant at medtænke ift. læringsmål, når i skal planlægge de næste dage?

20 Logbog Observationsnoter:
Hvilket fagligt fokus vil du prioritere i din observation? Hvad skal du så være særlig opmærksom på? Observationsnoter:

21 Forskellige læringsmål Kagan og Stenslev(2009)
Benævne begreber, forstå deres betydning og indbyrdes relation Viden Udføre procedurer, anvende metoder Færdigheder Forstå, fortolke, evaluere Analytisk tænkning Finde løsninger, vælge mest egnede metode til problemløsning Problemløsende Tænkning Nyskabende, kreativ, visioner, nye kombinationer Innovativ tænkning Metatænkning over egen læring, samspil ml. en selv og stoffet eller egen rolle Reflekterende tænkning

22 Formulér spørgsmål til dialog i din undervisning
Hvad betyder kognitive komponenter? Viden Beskriv borger A ud fra kognitive komponenter Færdigheder Hvilke af Borger As kognitive komponenter er mest væsentlige at tage højde for? Hvorfor? Analytisk tænkning Hvilken træning vil være relevant hvis A skal træne kognitive ressourcer Problemløsende tænkning Hvilke andre tiltag kunne få positiv betydning I As liv (tiltag fra A selv eller fra ergoterapeut) Innovativ tænkning Hvilke kompetencer mangler du at udvikle for at kunne hjælpe borgere som A endnu bedre? Reflekterende tænkning

23 Formulér refleksionsspørgsmål til studerende i din praksis
Benævne begreber, forstå deres betydning og indbyrdes relation Viden Udføre procedurer, anvende metoder Færdigheder Forstå, fortolke, evaluere Analytisk tænkning Finde løsninger, vælge mest egnede metode til problemløsning Problemløsende Tænkning Nyskabende, kreativ, visioner, nye kombinationer Innovativ tænkning Metatænkning over egen læring, samspil ml. en selv og stoffet eller egen rolle Reflekterende tænkning

24 Refleksion via worksheets

25 Worksheet: Hjernens opbygning
Skriv navne og funktioner på de enkelte centre i hjernen og vis med pile hvor de hører til

26 Tydeliggør trin i procedure eller sekvens af bevægelser
Worksheet: Sekvensmodeller Tydeliggør trin i procedure eller sekvens af bevægelser Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5

27 Venn diagram Sammenligne: definere forskelle og ligheder Metode 1

28 Mindmap Lav et mindmap over hvad du har lært denne uge

29 Hvilke træningsmetoder kunne gavne borger A?
Mindmap Lav et mindmap over træningsmetoder der kunne være relevante ift. borger A. Du må gerne vælge en anden metode end mindmap, bare det skaber refleksion og overblik Hvilke træningsmetoder kunne gavne borger A?

30 Worksheet: kompetencehjul
Støttende spørgsmål: Hvilke kompetencer er vigtige at videreudvikle? I hvilke situationer kan du træne eller lære om dette? Hvad kan du selv gøre for at lære mere? Hvordan kan din vejleder/medstuderende støtte dig?

31 Om at arbejde med worksheets
Klar instruks og formål Husk opfølgning Sæt tid af Afklaring af uklarheder Fremadrettede/coachende spørgsmål Lad studerende sammeligne worksheets

32 Lav dit eget worksheet Lav et worksheet der kan styrke de studerendes læring, fx ift. Anvende viden ift. praksis Få overblik over viden Repetere procedure Analysere Forstå ligheder og forskelle Refleksterende tænkning over egen læring Overvej hvilken opfølgning der vil være mest lærerig

33 Feedback

34 JOHARIS VINDUE Kendt område Blinde pletter Skjult område Ukendt område
Jeg ved Jeg ved ikke Josef Loft & Harry Ingham Kendt område Blinde pletter Andre ved Skjult område Ukendt område Andre ved ikke Modellen er et kommunikationsvindue, hvor ruderne er bevægelige og i øvrigt ændrer sig hele tiden, afhængigt af: Hvem du er sammen med, hvor godt du kender dem Tillid, normer, roller osv Det Kendte Område viser, hvad jeg ved om mig selv, og som andre også ved om mig. Når jeg føler mig tryg og fortrolig med andre og fortæller noget om mig selv, bliver feltet større. De Blinde pletter Det andre kan se, men som jeg ikke selv er klar over. fx mit kropssprog, min mimik og min betoning. Men hvis andre siger noget til mig, som jeg ikke var klar over, har de gjort rummet med de blinde pletter tilgængeligt for mig. Det Skjulte område, hvad jeg ved om mig selv, men som andre ikke ved. forskellige grunde til, at jeg skjuler mig, fx angst for andres reaktion, hvis jeg vælger at vise mig noget mere, gør jeg mit skjulte område mindre. Det ukendte område viden om mig, som hverken jeg selv eller andre kender noget til. Det kan være skjulte oplevelser fra barndommen, ukendte kræfter og evner, jeg endnu ikke har opdaget. Noget i det ukendte område ligger godt gemt, mens andet kan ligge lige under overfladen og kan blive bevidst for mig gennem møde med omverdenen. Det er godt at være sig bevidst, at man har et ukendt område,.

35 Problemer ved planlagt feedback
Megen feedback samles ikke op af den studerende Den kan komme for sent Være uklar True selvværdet Ikke blive tillagt betydning

36 Effektiv feedback besvarer tre spørgsmål:
Feed up Hvor skal jeg hen? Kriterier/mål Feed back Hvor er jeg? Feed forward Hvad er næste skridt? Hvad mon jeres studerende ved og tror om kriterierne?

37 Differentiering via forskel i succeskriterier
Minimumsmål Normalmål Maksimummål Vigitigt: tydelige kriterier for hvornår målet er nået, brug fx taksonomier

38 Før og efter planlagt feedback
Kommunikation før Kommunikation efter Formål Forventninger Kriterier Rammer Tvivlsspørgsmål Evt. Opsummering Evt. Fremadrettet refleksion Evt. opfølgning Individuel Fælles 2. runde

39 Feedback kriterier Afhængig af Hvad gives feedback på:
Er det behandling, procedure, oplæg, skriftlig opgave, refleksionspapir eller andet Fagets målsætninger Mål for praktik/modul Individuelle mål Tidspunkt i forløbet

40 Peer feedback Feedback på færdigheder
Grupper af 3 studerende forflytter på skift hinanden efter retningslinjer for forflytningsteknik. En forflytter (hjælper), en bliver forflyttet (patient) og en er observatør. Efter hver forflytning reflekterer først hjælper. Dernæst giver først patient og dernæst observatør feedback efter burgermodellen. Herefter forflytter hjælperen igen med kort efterfølgende feedback Deltagerne bytter roller, så alle får prøvet

41 Peer feedback Feedback på individuel analyse
En studerende træner med klient mens vejleder og anden studerende overværer det og observerer efter aftalte faglige kriterier. Efterfølgende drøfter vejleder og studerende både handlinger og observationer. De studerende har først (og mest?) taletid. Kan også gøres som rollespil i mindre grupper, og optages på video med efterfølgende refleksion i gruppen

42 Refleksion i grupper Reflekterende teams uden vejleder
En studerende(A) beskriver udfordring i praktikken De andre (2-4 prs.) snakker frit 10 min. om egne erfaringer, mulige nye forståelser og potentielle løsninger på udfordringen. De taler som om A ikke var der! A får 3-5 min. til reflektere på baggrund ad de andres drøftelse

43 Videndeling Grupper af tre
5 min: Del konkrete ideer og erfaringer med at lade grupper af studerende arbejde med feedback, sparre eller andet samarbejde 5 min. Skriv jeres ideer på vægaviserne: konkrete og forståelige 5 min. Læs de andres ideér og drøft dem i gruppen

44 Afrunding Brug varierede refleksionsformer der tilgodeser læringsstile og andre forskelle Husk feedup, feedback back og feedback forward og tilpas den studerendes niveau Lad de studerende sparre og spejle sig i hinanden