FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin – en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende:

Præsentationer af emnet: "FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin – en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende:"— Præsentationens transcript:

1 FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin – en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Vejledere: Hovedvejleder: Professor, Dr. PH., RN., Lis Wagner, Enhed for sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Projektvejleder: Adjunkt, Ph.d., cand. cur., RN., Jane Clemensen, Enhed for sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Medvejleder: Ledende overlæge, Bjarne Rønde, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, OUH 1

2 Lidt overskrifter  Nybagte familiers behov og oplevelser de første 14 dage  Brugerinddragelse i sundhedssektoren ved indførelse og implementering af teknologi.  Refleksioner over hvordan teknologi kan indføres i den konkrete praksis – og hvilke behov det kan imødekomme  Kan sundhedsteknologi fx telemedicin være en mulighed for at leve op til Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger? 2

3 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3

4

5 Problemstillingen Barselsperioden er flyttet hjem, men der er stadig brug for ’at den observation og understøttelse af mor og barn, der tidligere fandt sted under indlæggelse, fortsat sikres efter ambulant fødsel eller tidlig udskrivelse’ (SST 2009, s.36). 5

6 Barselssygeplejen er under forandring -ligesom resten af sundhedsvæsenet Fra 10-14 dage i barselssengen til ambulant fødsel… (Sørensen 2004) Kan telemedicin være en del af sundhedsvæsenets indsats? 6

7 Hvad er telemedicin? ”Digitalt understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand” (Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin) ”Telemedicin er brugen af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) til at give og understøtte sundhedsfaglige ydelser i tilfælde hvor afstand adskiller deltagere”. (Sundhedsministeriet) 7

8 8

9 9

10 Forskning om brug af telemedicin postnatalt Videokonference: Familierne var trygge ved at være ’face-to-face’ Lindberg, I., Christensson, K. og Öhrling, K.. Midwifery (2009) 25, 357-365. De sundhedsprofessionelle oplevede det som brugbart og funktionelt komplement til vanlig praksis Lindberg, I., Öhrling, K., Christensson, K.. Journal of Telemedicine and Telecare 2007; 13: 202-205. Online support: Potentiale for at nå forældre Brug for mere interaktiv støtte Anne H. Salonen, Marja Kaunonen, Päivi Åstedt-Kurki, Anna-Liisa Järvenpää, Hannu Isoaho, Marja-Terttu Tarkka 10

11 Formål Det overordnede formål med studiet er at udvikle, afprøve og evaluere muligheden for at flytte barselsperioden virtuelt fra barselsgangen til de nybagte familiers hjem gennem telemedicin og dermed undersøge om telemedicin kan udgøre et alternativ til de eksisterende sundhedsfaglige tilbud i barselsperioden 11

12 Oversigtsfigur over projektet Fase 1 Oktober 2011- Maj 2012 Deltager observation Interviews Fokus gruppe interviews Workshops Fase 2 Juni 2012 – Januar 2013 Teknisk udvikling af app Testet på hospitalet Testet mellem hjem og hospital Fase 3 Februar – December 2013 Intervention - afprøvning af app 12

13 Hvordan oplever familierne den ambulante fødsel? Standardiseret tilbud  Du vil da godt hjem, ikk?  Men det er jo selvfølgelig min specielle situation, det kan de nok ikke tage hensyn til  Jeg var noget stresset ved tanken om det 13

14 Hvordan oplever familierne den ambulante fødsel? Personalet ikke tilgængeligt  Jeg ringede da til min mor.  Det føltes som en hel ekspedition  Nej jeg ville da ikke forstyrre 14

15 Hvordan oplever familierne den ambulante fødsel? Generel abstrakt information  Har du fået den her pjece?  Jamen det kunne jeg da ikke forholde mig til..  I tvivl? Så googler jeg da! 15

16 Fremtidsværksted 16

17 Hvad har patienterne brug for?  Individuelt tilbud  Tilgængelighed/opfølgning  Lettilgængelig og tilpasset information når det passer  Nye måder at kommunikere på 17

18  Midwifery. 2013 Jul 17. pii: S0266-6138(13)00179-4. doi: 10.1016/j.midw.2013.06.006. [Epub ahead of print]  Do families after early postnatal discharge need new ways to communicate with the hospital? A feasibilility study.  Danbjørg DB, Wagner L, Clemensen J. 18

19 19

20 Udviklingsdag forskere og virksomhed 20

21 Udviklingsdag forskere og virksomhed 21

22  Jamen kunne jeg ikke bare sende en mail?  Sådan en vidensportal, hvor man kan søge ligesom google  Jeg ville godt have sådan en service sms 22 Og kunne det imødekommes således?

23 23

24 Foreløbige resultater Hvad siger sygeplejerskerne…  ’Jeg synes at det har været rart at vide, at når man sender dem hjem med en ipad, hvis der er noget der er misset i den her travlhed eller alle de her informationer, så ved man, at de får de her pop up meddelelser og at de så faktisk får det hele en gang til. Det er helt fantastisk synes jeg’.  ’Men altså så lige pludselig, fuck jeg har ikke tjekket chatten’.  ’Men det tager ikke lang tid at tjekke og skrive’. 24

25 Foreløbige resultater Og hvad siger familierne…  ’Og så var der lige det der med at gøre det rigtigt og så tænkte jeg der er jo ingen grund til at være i tvivl, jeg kan jo bare se den video (…)’ (40b, far)  ’De der pjecer der er så meget at holde styr på, for hvor er det nu lige man har lagt dem. Der er det smart at det hele er et sted, så går man bare ind og kigger, hvad vil jeg vide noget om nu, amning, deres navle. Her er det hele på et sted’. (11, mor). 25

26 Foreløbige resultater Og hvad siger familierne…  ’Man får også beskeden, når man selv har overskud til at læse det’. (14a, mor)  ’Al den information, den er der ingen der kan rumme, hvis man lige er på vej hjem. Det er da kun en fordel at den sådan kommer løbende. Det synes jeg’. (14b, far)  ’Ja dem læste vi. Det var godt, for de var lidt mere private. Altså på en eller anden måde. Til en’. (4a, mor) 26

27 Er det så det patienterne har brug for? Giver det tryghed, trivsel og handlekraft til familierne? Sikres den observation og understøttelse af mor og barn, der tidligere fandt sted under indlæggelse? Er det et individuelt tilbud? Oplever familierne at personalet er tilgængelig? Oplever familierne mulighed for opfølgning? Giver det lettilgængelig og tilpasset information? 27

28 Og hvordan passer det ind med de nye anbefalinger? Barselsperiodens vigtigste elementer:  Barnets trivsel og sundhed  Etablering af amning/anden ernæring  Spædbarnspleje  Moderens fysiske restitution  Familiedannelse  Forældrenes psykiske velbefindende 28

29 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen Forældrene støttes i  At udvikle deres samspil med barnet  At tolke signaler  Udvikle deres evne til at imødekommebarnets behov for mad, kontakt, tryghed, stimulation, søvn m.v. Forældrene informeres om  Trivselstegn, navlepleje, hudpleje, afføringsmønster, vandladning, gråd, søvn, gulsot og forebyggelse af vuggedød.  Observationer/sygdomstegn 29

30 Mors fysiske restitution, og mor og fars psykiske velbefindende Kvinden informeres om -Vandladning -Blødning -Kost og søvn -Symptomer på alvorlig sygdom -Efterveer -Psykiske reaktioner 30

31 Familiedannelse Forældrene skal lære barnet og dets behov at kende – mad, søvn, trøst, kærlighed - bør tilbydes rådgivning vedr. omsorg og pleje af deres nyfødte 31

32 Barnets ernæring Indsats tager udgangspunkt i moderens ønsker og den enkelte families situation Støtte, vejledning, information 32

33 33

34 Tak Projektet udføres på OUH, Svendborg Sygehus Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut Syddansk Universitet. Vejledere: Hovedvejleder: Professor, Dr. PH., RN., Lis Wagner, Enhed for sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Projektvejleder: Adjunkt, Ph.d., cand. cur., RN., Jane Clemensen, Enhed for sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Medvejleder: Ledende overlæge, Bjarne Rønde, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, OUH Projektet er støttet af  Novo Nordisk Fonden  Region Syddanmark  Klinisk Institut, SDU 34