Guidet Egenbeslutning

Præsentationer af emnet: "Guidet Egenbeslutning"— Præsentationens transcript:

1 Guidet Egenbeslutning
Vinie Levisen

2 Facts om Guidet Egen-Beslutning (GEB)
Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M, Århus Universitetshospital som led i ph.d.studie. Ph.d. afhandlingen: ”Guided Self-Determination: A Life Skills Apporoach Developed in Difficult type 1 Diabetes 2004” Department of Nursing Science, University of Aarhus. (Ph.d. afhandlingen blev forsvaret august 2004) CVU Sønderjylland Vinie Levisen

3 Definition af Guidet Egen Beslutning
Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed. Patienten har udviklet livsdygtighed med en given tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende: har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden, kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre) oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand (Zoffmann 2005:3)

4 Hvorfor Guidet Egen-Beslutning
Patienten har i teorien længe været betragtet som den vigtigste problemløser, men undersøgelser har vist, at patienter og personale let havnede i mønstre, hvor ingen af parternes potentiale blev udnyttet godt nok. Tidligere har mødet mellem de to parter fokuseret på at give patienten viden og praktiske færdigheder om sygdommen. Men hvis patienten ikke har det godt med deres sygdom, får de ikke udnyttet deres viden og praktiske færdigheder. CVU Sønderjylland Vinie Levisen

5 Hvorfor Guidet Egen-Beslutning
Patienten har generelt oplevet, at professionelle interesserede sig mere for tal end for det, der gjorde det svært for dem at få liv og sygdom til at hænge sammen. Patient og SHP har ikke hidtil fået klarlagt, hvad der for den enkelte gjorde det svært at leve med sygdommen. Ved at studere kommunikation mellem parterne, viste det sig at nyttige tanker som den SHP gjorde sig, mest kom til udtryk i den faglige dialog. De kom sjældent videre til patienten. CVU Sønderjylland Vinie Levisen

6 Hvorfor Guidet Egen-Beslutning
”Altså, hvis man bad mig måle blodsukre før i tiden, så skrev jeg bar nogen tal ned i bogen. Det var meget lettere end at stikke nål i dig selv tre gange om dagen eller hvor tit det nu var. Så skrev jeg bare nogle tal ned som lå lidt i den høje ende af skalaen, men ikke for højt.” ”Når jeg sidder herinde som patient, så har jeg en syg pancreas, det er den de sidder og studerer og overvejer og kigger på. Så måler de nogle værdier også justerer de medicineringen…. Så symptomerne på, at den er syg, kan se bedre ud på tallene. Hvis jeg var inde som person, så havde vi ikke al den snak om tal, så havde vi jo også en snak om hvordan går det med mig og mit liv”. CVU Sønderjylland Vinie Levisen

7 Liv versus sygdoms konflikter.
Konflikt i patienten Ønsker at leve så godt og så normalt som muligt Har modstand mod eller undgår at integrere sygdommen i livet Har generel viden om sygdommen, som bruges meget lidt I dagligdagen Patient SHP Konflikt i SHP Fokuserer på sygdommen, bruger deres generelle viden om hvordan man kan undgå senkomplikationer Modsætningsfyldt, at den professionelle kun drøfter personens vanskeligheder med at leve med sygdommen når patienten ikke er til stede Antagelser om den enkelte patients liv forblev uverificeret Liv Sygdom Sygdom Liv Konflikt mellem patient og professionel Omvendte prioriteringer af liv og sygdom er i konflikt med hinanden og forhindrer gensidig problemløsning Professionelles prioritering af sygdom dominerer Patienter modsætter sig pres fra professionelle med snæver sygdomsorienteret tilgang Professionelle skifter mellem at udøve pres og undgå patienten idet de føler sig utilpas med patientmodstand CVU Sønderjylland Vinie Levisen

8 relations- og kommunikationsformer
3 væsensforskellige kommunikations og relations Ekspert Sympati Gensidigheds Hvilken kendetegner dig bedst?

9 Ekspert dominans Genstandsfelt for problemløsningen
Implicit bestemt af de professionelle Fokus er biomedicinske problemer eller problemer der er typiske for patientgruppen Rollefordeling i problemløsningen De SHP tager styringen og forventes at være alene om at undersøge og finde løsninger på problemerne. Der forventes at patienterne følger de SHP forslag. Patienterne er opmærksomme på de SHP begrænsede tid (patienterne keder sig) Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsningen Særopfattelser bliver sjældent opdaget og præciseret, da patienter og professionelle ikke kender hinandens ideer med problemløsningen. Følelser betragtes som upassende, de forstyrrer problemløsningen Kvaliteten af den viden, der blev opnået som grundlag for problemløsningen Viden er indenfor områder, som den professionelle finder vigtige, fysiske aspekter er dominerende. SHP hypoteser om patientens vanskeligheder i at leve med sygdommen forbliver uverificeret. Patientens erfaringer, tanker og følelser omkring sygdommen kendes ikke.

10 sympati dominans Genstandsfelt for problemløsningen
Der er ikke valgt noget specifikt emne. Med et diffust og uafgrænset genstandsfelt kommer SHP til at fokusere på lighedstræk mellem patienterne og deres egen situation, som redskabet til kontakt. Rollefordeling i problemløsningen Problemløsning træder i baggrunden. SHP er følelsesmæssigt involverede og optaget af at etablere og holde kontakt ved at tilkendegive ligheder med patienterne. Hvis de to parter ikke er for forskellige, skabes der hurtigt kontakt. Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsningen Forskelle mellem patienters og professionelles opfattelse af problemer forsøges minimeret og bliver uklar. Relationen/kommunikationen mister potentiale til forandringer. God kontakt har tendens til at blive mål i stedet for middel. Kvaliteten af den viden, der blev opnået som grundlag for problemløsningen SHP har tendens til at overvurdere lighedstræk mellem patienter og dem selv. SHP stoler på indtryk om patienternes erfaringer, tanker og følelser omkring sygdommen, får ikke afklaret om de er ”sande”. Problemets sande karakter bliver uklar.

11 Gensidigheds dominans
Genstandsfelt for problemløsningen Eksplicit afgrænset, bestående af det som de to parter, vurderer som værende aktuelt vigtigt og vanskeligt for patienten. Rollefordeling i problemløsningen Både patienten og den SHP har kontrol med situationen. Idet patienterne er ”ejere” af problemerne, så ses de som de endelige problemløsere. SHP fungerer som guider. Patienters erkendelse af problemet ses som mål, SHP erkendelse ses som middel. Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsningen Positive og negative følelser hos begge parter anses for at rumme vigtig informationsværdi, der kan være retningsgivende for problemløsningen. Vanskelige følelser og uenighed mellem patienter og SHP afsløres i gensidig problemvurdering. Patienter og SHP får tilgang til det forandringspotentiale, der rummes i uenighed. Kvaliteten af den viden, der blev opnået som grundlag for problemløsningen Patienternes viden om egne vanskeligheder med at leve med sygdommen vægtes. Patienters og SHP hypoteser om hinandens synspunkter verificeres. Der skabes i fællesskab viden om patientens levede vanskeligheder, erfaringer, tanker og følelser til sygdommen.