Indsats for overvægtige gravide –et tværfagligt, tvær-sektorielt samarbejde med inddragelse af foreningslivet Forenings- og kommunekonsulent DGI, Louise.

Præsentationer af emnet: "Indsats for overvægtige gravide –et tværfagligt, tvær-sektorielt samarbejde med inddragelse af foreningslivet Forenings- og kommunekonsulent DGI, Louise."— Præsentationens transcript:

1 Indsats for overvægtige gravide –et tværfagligt, tvær-sektorielt samarbejde med inddragelse af foreningslivet Forenings- og kommunekonsulent DGI, Louise Bertelsen, sygeplejerske Birgitte Nannerup, Sundhedscenter Limfjorden, Morsø kommune KRAM-rådgiver og jordemoder Joan Kjeldsen og sundhedskoordinator Mona Klit, Sygehus Thy-Mors

2 hvad vil vi gerne opnå? Formålet er: - at give den gravide kvinde viden om sunde kostvaner således hun opnår handlekompetencer i forhold til livsstilsændringer for hende og hendes familie. - at give den gravide kvinde viden om motion ved at afprøve forskellige relevante motionsformer, således hun opnår handlekompetencer til fremover at finde den/de motionsformer der netop er gode for hende og familien

3 historik: August 2008: temadag for Gyn.-obstetrisk afd. oplæg ved en jordemoder (Silkeborg) Litteratursøgning: artikler, evidensbaserede metoder Sundhedsprofil 2007: resultater i Sygehus Thy-Mors´s optageområde Pilotprojekt for 4 hold- derefter i drift (Sygehusledelsen)

4 sundhedsfremme: kilde: Eriksson, Monica (2007) Unravelling the Mystery
of Salutogenesis Follkhälsen Research Centre

5 filosofiske overvejelser:
som undervisere i dette gruppeforløb har udfordringen været, at leve op til: ”at skabe forbindelse til kvindernes dybeste ønsker og deres opfattelser af, hvad der er betydningsfuldt for dem i fremtiden” (Nussbaum, Martha)

6 etiske overvejelser: dydsetisk tilgang:
-forening af fornuft og erfaring

7 pædagogiske overvejelser:
sundhedspædagogisk tilgang i undervisningen: Antonovsky (T.Jensen & Johnsen): -handler om at ”koble klogt” snarere end at ”sende klart” -at gøre sig efterspurgt snarere end ”at give svar” identitet, følelser, holdninger og handlinger snarere end viden sundhed og vaner produceres samme sted som personens identitet skabes Miller & Rollnick: ”den motiverende samtale” faser (se lommeguide)

8 Oversigt over praktikernes strategier i sundhedspædagogikken
Kilde:Sundhedsfremme i TEORI OG PRAKSIS Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen (s 136) Oversigt over praktikernes strategier i sundhedspædagogikken Begribelig- hed Håndtérbar-hed Meningsfuldhed/motivation Viden Handlinger/ færdigheder Holdninger Følelser ”Ekspert-arbejde” ”Sende klart” give svar Hvad sagkund- skaben/ samfundet mener at vide Hvad sagkund-skaben/ samfundet anbefaler at gøre) Hvad sagkund- skaben/ samfundet mener bør være Hvad sagkund- skaben/sam-fundet accep-terer af følelser og vækker af følelser ”Menneske-arbejde” ”Koble klogt” gøre efterspurgt Hvilken viden mangler du/I? Hvad synes du/I bør gøres Hvad magter du/I at gøre? Hvad mener du/I? Hvad føler du/I? Føler du/I dig/jer værdsat(te)? Hvem er du/I? Hvad skal jeg gøre? Hvad er jeg værd? IDENTITET ?

9 ETIK- hvorfor tænke på etik og hvornår?
”Den etiske dimension begynder, når den anden kommer ind på scenen”(Umberto Eco, Moralske tanker (1998, p.82) refleksioner: måden vi taler om overvægt på (hvordan udvikles overvægt?) den enkeltes ansvar –skyld? samfundets skyld? ”ikke skade princippet” (nænsomhed)

10 Sundhedsloven: § 5 stk. 16: ” Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.”

11 Sundhedsloven § 119: Forebyggelse og sundhedsfremme § 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

12 2.gen.sundhedsaftale / Sundhedsprofilundersøgelse:
Forebyggelse på Sygehus Thy-Mors: -KRAM-screening (identifikation af sundhedsmæssig risiko) -synliggøre tilbud -at styrke den forebyggende indsats vedr. selvmord -udsatte gravide Interventionstilbud på Sygehus Thy-Mors (2.16.3): -holdundervisning for gravide med forhøjet BMI

13 Udgangspunkt: spørgsmål ved en KRAM-screening /samtale:
Kost: Højde og vægt. Dit BMI (krops udregnes. Hvis din BMI er over 25 tilbydes du en samtale hos en klinisk diætist. Rygning: Ja/nej. Hvis ja tilbydes du en samtale om dine rygevaner hos en sygeplejerske i Forebyggelsesambulatoriet . Alkohol: Hvor mange genstande drikker du? Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler, tilbydes du en samtale hos en sygeplejerske i Forebyggelsesambulatoriet. Motion: Er du fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt? Moderat intensitet, hvor pulsen kommer op, f.eks. gåture, cykling eller træning.

14 Program for gravide og overvægtige:
undervisning: ved: fysioterapeut, jordemoder, diætist, DGI-konsulent og sundhedskoordinator: indhold: Motivation for livsstilsændring Kostdagbog, 8 kostråd, fedt / skjult fedt, indkøb, måltidshyppighed, mængder.. Praktiske øvelser ved fysioterapeut Hvilken betydning har det for dit barn under din graviditet Handleplan: hvilke muligheder har du for at dyrke motion i nærheden af din bopæl? (se eksempel på program for hold 13)

15 ”Fra inaktiv til aktiv”: (Louise)
Overvejelse Inaktiv Ubevidst Forberedelse Bevidst Afprøvning Aktiv Stabilisering

16 Hvilke aktiviteter egner sig bedst i ”afprøvningsfasen”?
Organisationsformer og motivation Selvorganiseret? Foreningsorganiseret? Forretningsorganiseret? ZumbaFitness Gang – intervalløb Rytmisk gymnastik Svømning – vandaktiviteter De tre vigtigeste ting; TÅLMODIGHED, TÅLMODIGHED, & TÅLMODIGHED

17 Opfølgning i hjemkommune efter fødslen:
15 henvisninger modtaget til hold 12 Ja til deltagelse på hold: 9 Indkaldes efter fødslen fra Morsø kommune: 1 Indkaldes efter fødslen fra Thisted kommune 6 I forbindelse med undervisningen præsenteres muligheden for at få en sundhedssamtale i kvindens hjemkommune: resultat for hold 12 /september-oktober 2011: 15 henvisninger

18 Evaluering for hold : Hvor hørte du første gang om dette tilbud? Ved lægen: 2 Ved sygeplejersken /scanning:11 Ved jordemoder: 2 Hvad ønskede du særlig at få mere viden om på kurset? Kost? Motionsvaner/øvelser? Motivation for livsstilsændring? ”få motivationen tilbage” ”hvordan kan jeg holde de gode vaner” ”gode råd om mellemmåltider” ” viden om indkøb -nøglehulsmærket” ”viden om motionsmuligheder” Beskriv hvorledes dette kursus har gjort en forskel i dit liv: ”fået tankerne i gang” ”jeg er blevet mere bevidst om kost” ”fået fokus på vigtigheden af frugt og grønt” ”mere bevidsthed og omtanke på vaner i hverdagen” Hvad har gjort størst indtryk på dig? ”det har været rart at finde ud af, at man ikke er alene” ”møde andre i samme situation” ”positiv opbakning” ”betydning af motion og kosten” ”ingen løftede pegefingre” ”at mit barn påvirkes af mine vaner” ”hvor lidt der skal til –små skridt” Hvad betyder det for dig og din familie, at du/I efter fødslen kan få en sundhedssamtale i din hjemkommune? ”det betyder meget - godt med opfølgning” ”jeg er meget opsat på, at vi alle i familien skal have mere motion”

19 KRAM screening-Kost Rygning Alkohol Motion
Ansvars og opgavefordeling i Sygehus Thy-Mors og mellem sektorer (kommuner og praktiserende læge) i forhold til forebyggelse- KRAM-screening og intervention. KRAM screening-Kost Rygning Alkohol Motion Sundhedsmæssig risiko JA (ét eller flere) NEJ Patienten tilbydes hjælp til livsstilsændring Som forberedelse til operation eller behandling på sygehus (patient) Efter endt sygehusophold. (borger) Forebyggelses amb. (henvisning) Tilbud om livsstilsændring i hjem kommune/praktiserende læge Thisted kommune: Sundhedssamtale: KRAM tlf: mail adr: Morsø Kommune: Sundhedscenter Limfjorden Sundhedssamtale: KRAM tlf: Jammerbugt Kommune: Sundhedsafd. i Brovst Sundhedssamtale: KRAM tlf: Sundhedskoordinator Mona Klit Juni 2011

20 Samlet evaluering:- effektevaluering
en vurdering af hvilke resultater denne indsats har ført til. resultaterne er indhentet via telefoninterview spørgsmål er udarbejdet jf. formålet med gruppeundervisning 10 tilfældig udvalgte deltagere har svaret (se materiale)

21 Kompetenceudvikling:
Sundhedspædagogisk metode: ”Den motiverende Samtale” -basis -opfølgning materiale: bog, pjece ”små skridt” SST Temaeftermiddag: Forebyggelse i sundhedsvæsenet under kritisk etisk belysning med formand for Etisk Råd, lektor Jacob Birkler

22 mere: -> for fagfolk -> sundhedsfremme og forebyggelse -> evalueringsrapport

23 sætte strømninger i gang - …i en sundhedsfremmende retning……………..
hvad er det at være god ved sig selv? give dig selv gode chancer ……. anerkend hvor stor en opgave det er at ændre livsstil… -identitet (psykologisk begreb) anerkendelse: selvværd (kultur- arbejde) selvtillid (nære relationer)

24 visualisering – se bogen:
½ l sodavand = 4,5 km gang

25 litteratur: Klarlund Pedersen, Bente (2004) Graviditet og motion. Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck Rollnick, Miller & Butler (2009) Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels forlag Jensen, Torben K. & T.Johnsen (2002) Sundhedsfremme – i teori og praksis. Forlag Philosophia Nussbaum, Martha (1994) The Theory of Desire. Theory in Hellinistic Ethics Dworkin, Gerald (1976) Autonomy and behavior control. p Birkler, Jacob (2011) Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard, Danmark Dahlerup, H. & Thomas H.Sørensen (2010) Projektledelse i sundhedsvæsenet. Gads forlag. Klit, Mona (2009) Evaluering. Projekt ”gravid og overvægt” Sygehus Thy-Mors

26 Tak for opmærksomheden !
….Nationalpark Thy……tid til refleksion: