Kapitel 5: Teknologihistorie.  Industrialiseringen skete ikke på samme tidspunkt alle steder. England kom af forskellige grunde først. Landet havde stor.

Præsentationer af emnet: "Kapitel 5: Teknologihistorie.  Industrialiseringen skete ikke på samme tidspunkt alle steder. England kom af forskellige grunde først. Landet havde stor."— Præsentationens transcript:

1 Kapitel 5: Teknologihistorie

2  Industrialiseringen skete ikke på samme tidspunkt alle steder. England kom af forskellige grunde først. Landet havde stor fordel af dets relativt lettilgængelige jern- og kulforekomster, men det var især udplyndringen af Indien og handelen med de amerikanske kolonier, det senere USA, der satte gang i industrialiseringen.  Senere kom det meste af Nordvesteuropa med, især da man også fandt store jern- og kulforekomster i bl.a. Nordfrankrig og det østlige Tyskland. Industrialiseringen kom også ret hurtigt til dele af Belgien, Holland, Norditalien samt det østlige USA, og senere fulgte også dele af Sverige med. Det var imidlertid først i 1870’erne at der så småt kom gang i den danske industri.

3  Mangelen på kul og jern og den sene industrialisering i Danmark skabte et økonomisk og politisk spillerum for bønderne – de selvstændige gårdejere – som i en lang periode blev en dominerende samfundsklasse. Hvilket de sådan set er endnu, i og med at deres traditionelle parti, Venstre, pt. er Danmarks største parti – og som bekendt kommer også statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Venstre. Målt i antal er bønderne imidlertid nu reduceret til en meget lille gruppe af befolkningen.

4  Ingen andre steder i Europa har bønderne fået så stor magt og indflydelse. Det skyldes dels fraværet af konkurrenter; de danske kapitalister var indtil 1870’erne meget fåtallige, og de danske godsejere mistede en stor del af deres økonomiske magt allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Desuden var landbruget den økonomisk dominerende sektor helt frem til 1960’erne, og samtidig var antallet af selvstændige bønder meget stort. Endelig bidrog også højskole- og andelsbevægelsen til at opbygge en stærk selvbevidsthed blandt de danske bønder.  Resultatet var at bøndernes parti i 1901 fik presset kong Christian 9. til at indføre den såkaldte parlamentarisme, dvs. at lade Folketingets flertal vælge regeringen. Indtil 1901 var det kongen, der udpegede regeringen, og han valgte som regel konservative godsejere til at være statsministre.

5  Bøndernes politiske herredømme varede i første omgang frem til den første socialdemokratiske regering i 1924, men siden har Venstre og Socialdemokratiet været de to helt dominerende partier i Danmark. Imidlertid har Danmark i denne periode udviklet sig fra at være et landbrugsland med begrænset industri til at være et udpræget informationssamfund med stærke positioner inden for søfart og enkelte industrigrene – bl.a. fødevarer, medicin og noget overraskende også vindmøller. Samtidig er landbruget blevet industrialiseret. Derimod er den traditionelle industri nu næsten helt forsvundet fra Danmark.

6  Vekseldrift vil sige, at man veksler - skifter - mellem forskellige afgrøder. I en sådan rotation kan der desuden indgå et år uden afgrøde - altså hvor marken ligger brak.  I gamle dag var man ikke klar over, at en mark skal have tilført kvælstof og andre stoffer som fosfor og kalk for at give maksimalt udbytte. Da man blev klar over det, fik man et nyt problem, nemlig at at skaffe nok af disse næringsstoffer.  I første omgang handlede det om kvælstof og fosfor. Det kan man få fra afføring - både fra dyr og mennesker - samt fra komposterede planter og tang. Der var imidlertid ikke afføring nok til at dække behovet, og det varede længe, inden man systematisk fandt ud af at supplere med kompost.

7  Resultatet var derfor, at en mark efterhånden kun var i stand til at give et minimalt udbytte. Derfor var man nødt til at finde en ny mark at opdyrke. Men efterhånden fandt man frem til forskellige måder at forbedre jorden på. De første var ved at lade den hvile, den næste ved at tilføje kløver (eller andre bælgplanter) i rotationen. Det skyldes, at bælgplanter kan opsamle kvælstof fra luften.  Senere fandt man ud af supplere med kunstgødning - der i begyndelsen var lavet af guano, dvs. lort fra fugle. Meget kom fra Chile og blev derfor kaldt Chilesalpeter.  I moderne tid har man fået det modsatte problem. Vi har (bl.a. i Danmark) nu så stor dyreproduktion, at vi har alt for meget dyreafføring - der i dag som regel optræder som gylle - at det overskydende kvælstof og fosfor bliver vasket ud i vandløb og vandområder. Her sætter det så gang i en uønsket algeproduktion, som kan føre til iltsvind.

8  Man kan historisk skelne mellem ét-, to-, tre- og fireskiftsdrift samt 'uendelighedsdrift'. Vi tager her udgangspunkt i nordeuropæiske forhold, hvor det normalt kun er muligt at høste én gang om året.  Etskiftedrift vil altså sige at man dyrker marken hvert år, indtil den må opgives. Det var i oldtiden ofte det samme om svedjedrift - se faktaboksen på s. 27 i bogen.  Toskift vil sige, at man har to marker - ofte kaldet vange - som man dyrker på skift. Marken ligger således brak hvert andet år og kan på den måde opsamle noget kvælstof fra luften.  Der roteres på denne måde i hver vang på skift: 1. år dyrkes en afgrøde, hvorefter marken pløjes. 2. år ligger marken brak, men bliver typisk pløjet to gange, dels sidst på foråret og dels om efteråret.  Det betyder således, at de to vange i løbet af et år tilsammen pløjes 150 % og høstes 50 %.

9  Ved treskift ligger marken kun brak hvert tredje år, og da man her sår en af afgrøderne om efteråret, bliver det samlede udbytte ca. 1/3 større end ved toskiftsdrift. Samtidig bliver der lidt mindre pløjearbejde.  Her roteres på denne måde: 1. år sås om foråret; marken høstes om sommeren, hvorefter den pløjes. 2. år ligger marken brak og bliver typisk pløjet to gange ligesom ved toskiftedriften. Om efteråret sås imidlertid en ny afgrøde, der kan høstes næste sommer, altså det 3. år. Forårsafgrøden var havre eller byg og efterårsafgrøden rug eller hvede.  Her pløjes de tre vange i løbet af et år altså tilsammen 133 % og høstes 66 %.  Foruden større udbytte og mindre arbejde havde dette system også den fordel, at arbejdet blev bedre fordelt, og at bønderne ikke længere var afhængige af én afgrøde. Det gav altså mindre risiko for misvækst og hungersnød.  Treskiftssystemet - eller trevangsbruget - blev taget i brug i Europa i løbet af Middelalderen, men var inden da i brug i Kina.

10  Ved fireskiftedrift erstatter man braklækningen med bælgplanter, og desuden indskyder man ofte et år med roer. Her kan rotationen typisk se sådan ud: hvede, byg, roer og kløver. I løbet af sommeren høstes kløveren som vinterfoder for dyrene, mens resten pløjes ned om efteråret. Fireskiftet giver således mulighed for forøget foderproduktion og dermed mulighed for større husdyrhold.  Dette system blev opfundet i Fandern (nordlige Belgien) i begyndelsen af 1500-tallet. Man havde dog siden grækerne og romerne udmærket vidst, at bælgplanter havde en jordforbedrende effekt, og forskellige bælgplanter, bl.a. ærter, vikke, lupin, lucerne og hestebønner havde været dyrket længe. Derimod begyndte man først at dyrke kløver i 1500- tallet, og til Danmark nåede den først i begyndelsen af 1700-tallet.  I dag tilfører man bl.a. i Danmark så meget gylle til markerne, at man sagtens kan dyrke hvert år. I princippet er det stadig en god idé at skifte mellem afgrøderne, fordi man på den måde kan stoppe udbredelsen af svampe og plantesygdomme, men i det konventionlle landbrug løser man de problemer vha. sprøjtegifte. Derimod skifter økologisk landbrug fortsat mellem forskellige afgrøder.

11  Læsespørgsmål  Var andelsbevægelsen et unik dansk fænomen?  Hvem var det der især brugte højskolerne – og hvilken betydning fik de?  Hvem ejer brugserne? Og hvornår blev den første danske brugs etableret?  Hvem udviklede Magekilde-centrifugen?  Hvordan var andelsmejerierne til ulempe for kvinderne?  Hvad er forskellen på en andelsvirksomhed og et aktieselskab? Og på et kooperativt selskab?   Arbejdsspørgsmål  Hvordan lever andelsbevægelsen videre i dag? Og hvad med de kooperative selskaber?  Hvordan lever højskolebevægelsen videre i dag? Og har efterskoler noget med højskoler at gøre?  Hvilke fordele og ulemper er der for de enkelte ejere af hhv. andels-, kooperative – og aktieselskaber?  Hvilke generelle samfundsmæssige fordele og ulemper er der ved disse ejerformer – også sammenlignet med andre privatejede firmaer?