Holder det? NJK panelets svar og det nordjyske arbejdsmarked NJK Konference 1/6-2012 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

Præsentationer af emnet: "Holder det? NJK panelets svar og det nordjyske arbejdsmarked NJK Konference 1/6-2012 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Holder det? NJK panelets svar og det nordjyske arbejdsmarked NJK Konference 1/6-2012 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet jrh@business.aau.dk

2 Spørgsmålet er: Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet2

3 To slags data NJK panelet: – Spørgeskema – Kvartalsvis stikprøve Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) – Longitudinel registerdata – Detaljeret information om alle beskæftigede personer, deres arbejdssted og deres arbejdsgiver – Årlig. Data henviser til sidste uge af november Hvordan kan disse sammenlignes? Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet3

4 Hvad kan sammenlignes? Virksomheder spørges til mange ting i NJK: – Ordreindgang – Produktion – Eksport – Beskæftigelse – Osv IDA indeholder information om mange af disse, men: – Generelt på arbejdsgiver, ikke arbejdssted, niveau – Vi ved ikke hvilke(t) arbejdssted(er) under arbejdsgiveren, der står for produktionen, eksporten mv. Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet4

5 Undtagelse: beskæftigelse I IDA kan vi se hvor folks arbejdsplads har adresse. Og vi kan endda se antal årsværk præsteret ved hvert enkelt arbejdssted. Derfor arbejder vi med to beskæftigelsesmål: 1.Årsværk 2.Gennemsnit af november-beskæftigelse for indeværende og forrige år (formentlig et bedre estimat for gennemsnitlig beskæftigelse i indeværende år end indeværende års november- beskæftigelse) Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet5

6 Beskæftigelse i barometret Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet6

7 Problemer IDA løber fra 1980 og frem men vi har p.t. kun adgang til og med 2008 Barometret løber fra 1998 og frem – Men: 1998: kun 2 kvartaler 2004, 2005, 2006: kun 3 kvartaler 2007, 2008: årlige data fra 4. kvartal – De årlige data anvendes på lige fod med det resterende – I tilfælde med færre end 4 kvartaler af data beregnes det årlige nettotal som gennemsnit af de tilgængelig kvartaler. Det bliver dermed nødvendigt at justere barometrets tal for sæsoneffekter Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet7

8 Sæsoneffekter Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet8

9 Udviklingen i barometrets nettotal for den nordjyske beskæftigelse Note: Bortset fra 2007-8 er nettotallene konstrueret som gennemsnit af sæsonkorrigerede tal for tilgængelig kvartaler. Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet9

10 Hvad så med IDA? Vi kender kommunen for hvert arbejdssted så vi kan relativt nemt tælle antal beskæftigelse og årsværk. – Dog har ikke alle beskæftigede fast arbejdssted. Disser personer er henført til deres bopælskommune. – De udgør 15-20% af beskæftigelsen i et givent år og har typisk branchekode i landbruget eller service erhverv som rengøring. – Årsværk er anslået af Danmarks Statistik ud fra data fra Skat. – Jo ældre end årgang af IDA, jo færre arbejdssteder har data for årsværk. 2008: ca. 90%. 1996: ca. 86%. Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet10

11 Udviklingen i november-beskæftigelse og årsværk i for barometrets dækningsområde. Ændring i procent: Note: November-beskæftigelse er simpelt gennemsnit af indeværende og forrige år Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet11

12 Krydsplot 1: Årligt nettotal for beskæftigelsen Procentvis vækst i november-beskæftigelse Hældningen er 0.062 med standardfejl 0.020 og p-værdi 0.012. Forklaringsgraden er 0.522 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet12

13 Krydsplot 2: Årligt nettotal for beskæftigelsen Procentvis vækst i årsværk Hældningen er 0.068 med standardfejl 0.022 og p-værdi 0.014. Forklaringsgraden er 0.509 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet13

14 Lavere aggregeringsniveau Korrelationen mellem barometret og IDA ser ud til at være en konsekvens af kun to observationer: – de to år med høj vækst, 2006 og 2007 Det er nødvendigt med mere data – barometret opgøres også på mere disaggregerede niveauer: Industri Størrelsesklasse Område (den letteste at følge i IDA) Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet14

15 Områder Barometret opgøres p.t. for 7 områder: – Frederikshavn – Hjørring – Brønderslev – Aalborg – Vesthimmerland – Mariager – Thisted Thisted er dog folholdsvis ny i barometret, og vi kan derfor kun anvende de andre 6 områder Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet15

16 Områder I IDA har vi kommuner, og de gamle kan lægges sammen til de nye. NJK er baseret på beskæftigelsesregioner som følger postnumre. – Konsekvensen er, at områdegrænserne i IDA ikke helt følger grænserne i NJK Områderne svarer til de nye kommuner. Dog er: – Læsø under Frederikshavn – Rebild og Jammerbugt under Aalborg Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet16

17 Paneldata Før havde vi en tidsserie med 11 observationer (1998-2008) Nu har vi et panel med 66 observationer: 19981999200020012002200320042005200620072008 Fr.havn1 Hjørring Brønderslev Aalborg V.him.land Mariager66 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet17

18 Panelresultater (1) Vi har estimeret den marginale effekt af nettotal for den faktiske udvikling i beskæftigelsen på den procentvise ændring i beskæftigelsen: Faktisk udvikling:Procentvis ændring i november-beskæftigelse Procentvis ændring i årsværk Marginal effektEstimatStd. fejlP-værdiEstimatStd. fejlP-værdi Simpel lineær0.0330.0110.0030.0340.0150.024 Kontrol for 06-7 :0.0010.0130.959-0.0140.0180.435 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet18

19 Panelresultater (2) Med data over tid er man ofte nødt til at forudsætte, at serien har faste egenskaber over tid – Det har vores serier sikkert ikke (jf. tidligere grafer) – Men vi kan ikke teste det pga. det begrænsede antal observationer – Ofte kan problemer dog løses ved at omskrive modellen til differencer Koster et år (6 observation) men fjerner samtidig område-effekter Faktisk udvikling (differencer): Procentvis ændring i november-beskæftigelse Procentvis ændring i årsværk Marginal effektEstimatStd. fejlP-værdiEstimatStd. fejlP-værdi Simpel lineær0.0300.0100.0040.0080.0180.662 Kontrol for 06-7 :0.0250.0100.013-0.0010.0180.950 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet19

20 Hvad med forventninger? Virksomheder spørges også til deres forventninger til følgende kvartal (år) Hvordan korrelerer forventninger til det kommende år med den nordjyske beskæftigelse i det kommende år? – Mister 6 observationer da vi ikke har IDA for 2009 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet20

21 Forventninger: Forventet udvikling: Procentvis ændring i november-beskæftigelse Procentvis ændring i årsværk Marginal effektEstimatStd. fejlP-værdiEstimatStd. fejlP-værdi Simpel lineær0.0350.0110.0020.0350.0150.024 Kontrol for 06-7 :<0.0000.0130.979-0.0140.0180.447 Simp. line., (diff):0.0300.0100.0050.0110.0190.562 K. for 06-7, (diff):0.0260.0100.0160.0020.0190.901 Mønstret i resultaterne er meget lig det mønster, som vi observerede for faktisk udvikling Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet21

22 Konklusioner Nettotallene baseret på Nordjysk Konjunkturbarometer giver et udmærket billede af den statistiske udvikling. – Her undersøgt ved beskæftigelsen Ved større udsving (2006 og 2007) er sammenhængen stærkest. Forventningerne rapporteret af panelets medlemmer stemmer udmærket overens med den fremtidige regionale udvikling – Her undersøgt ved beskæftigelsen Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet22