Forældre- og fødselsforberedelse

Præsentationer af emnet: "Forældre- og fødselsforberedelse"— Præsentationens transcript:

1 Forældre- og fødselsforberedelse
Modul 4 Den tidlige barsel, den første amning og ambulant fødsel

2 Præsentation. Underviser
Der er forskellige måder man kan lade parrene introducere sig på. *hver især introducere sig selv. *hvert par introducerer hinanden…det er min kone, hun hedder… *mandegruppe/kvindegruppe sætter sig sammen og introducerer sig selv og partner. Grupperne stilles spørgsmålet…forventninger, hvor mødtes i. mm. Underviser går rundt imellem dem.

3 Forældre- og fødselsforberedelse
Modul 1 Den gravide/parrets udvikling mod forældreskab. Modul 2 Begyndende fødsel, smertelindring og indgreb Modul 3 Den aktive fødsel, smertelindring og indgreb Modul 4 Den tidlige barsel, den første amning og ambulant fødsel Modul 5 Barn og parforhold

4 Program for dagen. Præsentation *underviser *Barsel hvor? *Amning *Mor
*Barn *Far/Partner *Nyttige råd

5 Barsel – hvor? Hjemme/ambulant fødsel *38+0 – 42+0
Vuggen, Patienthotellet Barselsklinik /amme- team Hjem 4-6 timer efter fødslen, set at den lille sutter godt på brystvorten Ambulant fødsel svarer til hjemkomst indenfor 24 timer. Retningslinje for ambulant fødsel anvendes. Vuggen: Barsel ved tidl. Svært ammeforløb Barselsklinik: Parrene er tilknyttet klinikken i 7 dage EFTER de er kommet hjem fra OUH Man får en folder ved fødslen om barselsklinikken, og der står bl.a. telefonnr. Og parret kan ringe døgnet rundt. Ammeteam: Til tidligere komplicerede ammeforløb, eller til nuværende forventeligt svært ammeforløb, bookes af jordemoder i graviditeten.

6 Mor Blødning Evt. syning Efterveer Hvile Vandladning/ afføring
Bækkenbundstræning/motion 80 % af alle kvinder brister i en eller anden grad under fødslen. Opmærksomhed på bristning. Tag et spejl, forestillinger er værre end virkeligheden! Mange kvinder ved ikke hvor og hvordan de er bristet…husk at fortælle dem det, eller opfordre kvinderne til at spørge. Infektionsvarsel. Til efterveerne må der tages håndkøbsmedicin. Blæren har haft en større kapacitet i graviditeten, og bliver efter fødslen lidt slap, derfor er det vigtigt at tisse minimum hver 4. time, indtil den er fungere som inden graviditeten. Der går længere tid inden man føler man skal tisse, så opfordring til at man nogle gange går på toilettet selvom man ikke føler man skal tisse. Knibeøvelser og andre bækken, ryg og maveøvelser. Evt. fra Liberobogen/pjecen, i form efter fødslen. Det kunne være en god ide, at få kvinder og partnere ned på gulvet og lave lidt gymnastik. Knibeøvelser vil være det et gennemgående element i hele livet, både for kvinder og mænd. Bækkenbunden er en muskel, den skal trænes, som andre muskler i kroppen, husk at afspænde den igen. Bækkenløft styrker korsettet(lænd, mave) og baller. Det er ligeledes venepumpeøvelser der hjælper med at dræne den ekstra væske som er ophobet under graviditeten. Venepumpeøvelser i form at fodbevægelse og strække/bøge ben. (liggende øvelser) Skrå maveøvelser til styrkelse af korsettet. Ryste hænderne, først foran kroppen, derefter oppe over hovedet får pulsen op. Masser af gåture med barnevognen…gerne hånd i hånd

7 Barnet Amning Hud mod hud derhjemme Barnets farver
Vandladning/afføring Navlen Øjnene Amning de første dage inden mælken løber til, forkvalmede børn(evt. malke lidt mælk ud og give det med sprøjte eller på ske, eller med fingeren, da råmælk nedsætter kvalme hos børnene. VIGTIGT at de spiser selvom de er forkvalmede) Hvor ofte: Det første døgn, vil mange børn sove meget, og i perioder være meget på brystet, for at stimulere mælkeproduktionen. 2-3 døgn vågner de mere op, sutter mere(meget hyppigt og nogle føler det som hele tiden) da madpakken fra fødslen er ved at være brugt op. Opmærksomhed på barnets trivsel, de første par dage sover de fleste børn meget, men de skal stadig spise ca. hver 4. time. Godt for stimulation af bryst, så der kommer mere mælk. Godt for barnets trivsel, systemet skal i gang. OBS fysiologisk gulsot/gulsot, opmærksomhed på barnets farve. Fysiologisk gulsot vil toppe på 5-7 døgn, hvis barnet ikke spiser og samtidig er sløvt og gult kontaktet barselsklinikken. Hud mod hud derhjemme, øger tilknytning til barnet, man lærer dens signaler at kende, den lærer forældrene at kende. Den holder varmen, varmereguleringen hos nyfødte er ustabil de første 14 dage. Hud mod hud nedsætter gråd og utryghed hos barnet. God hvis man har et uroligt barn. God ved amme problemer – brystet lige i nærheden. Sparsomt med tissebleer de første par dage. Tunge tissebleer efter mælken er løbet til brystet. Afføringen skifter farve indenfor den første uge. Sker dette ikke, er der risiko for at barnet ikke får nok at spise. Snask i øjne vaskes væk med blød klud, UDEFRA og IND. En klud pr. øje.

8 *Udfordringer ved amning *Forandringer i brystet
*Fordele ved amning *Udfordringer ved amning *Forandringer i brystet *De første døgn med amning *Amning i praksis *Trivsel Så familien lige får en opsummering om hvilke emner om amning der berøres. Opfordre til at komme med spørgsmål, så de får svar på det der er vigtigt for dem. Pointere at dette er et udpluk. Vi kan ikke nå alt på en time. Vi har fokus på det normale forløb.

9 Fordele ved amning Hud mod hud – tilknytning
Sammentrækning af livmoder Råmælk Tilpasset børns behov Reducerer sygdomme Optimerer fysisk og psykisk udvikling Billigt og lige ved hånden Fremmer tilknytning, sammen med hud mod hud. Råmælken er energirig, indeholder særlig mange antistoffer og indeholder aminosyrer som ”starter” barnets tarm. Perfekt sammensat ernæring til jeres barn. (også hvis man føder for tidligt) Beskytter barnet mod en række infektions sygdomme. Direkte med antistoffer og indirekte med hjælpestoffer. (f.eks. Diarre, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner) Optimerer barnets fysiske og psykiske udvikling, ved tæt kontakt og udvikling af umodne organer, f. eks hjerne og nervesystem. Virker forebyggende på en række kroniske sygdomme. (f.eks. diabetes, kræft og allergi, - allergi, specielt hos børn der er arveligt disponerede) Fremmer sammentrækningen af mors livmoder. Nedløbsrefleksen udløses af oxytocin fra hypofysebaglappen som også udløser efterveer. Oxytocin får muskelcellerne omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen. Har fordele for morens helbred, (f.eks. Mindsker risikoen for nogle kræftformer , osteoporose) Lige ved hånden – ingen rengøring eller indkøb. Ikke noget der bliver surt eller for gammelt. Billigt, men mor skal have god mad . Fordele ved hud mod hud: Øger barnets lyst til at sutte ofte. Tidlig amning og hyppige måltider stimulerer en hurtig stigning i mælkeproduktionen, FORDI amning stimulerer udviklingen af receptorer for prolaktin i brystkirtel cellerne. Påvirker barnets iltoptagelse positivt, den bliver bedre og mere stabil. Påvirker barnets hjerterytme, som bliver mere stabil. Barnets evne til at opretholde et stabilt blodsukker er bedre. Barnets evne til at opretholde en stabil kropstemperatur er bedre. (Mor regulerer sin temperatur + 2 grader – 1 grad i forhold til barnets temperatur) Amme perioden forlænges. Immuniteten styrkes og nedsætter antallet af infektioner (aktivt og passivt) Bonding styrkes. Oxytocin-produktionen øges, hvilket mindsker blødning hos mor og gør hende mere rolig. Barnets stressniveau nedsættes. Barnet græder mindre (gråd tærer på barnets energi og ilt ressourcer, øger trykket i hjernen, BE og leu stiger, føtal cirkulation reetableres og gråd påvirker barnets evne/overskud til at have kontakt med sin omsorgsgiver). Hjernen udvikler flere synapser i højre halvdel, giver bedre stresshåndtering senere. (bedre mental sundhed for mor og barn) Omsorgen for mor øges. Far (og personale) skal sørge for mors komfort? (barselspleje)

10 Udfordringer Tidskrævende/Afhængighed Egne forventninger Træthed
Ømhed, måske sår/revner narresut At have et spædbarn at tage vare på er tidskrævende Alle er NYBEGYNDERE, både barnet, mor og far, så tillad jer selv at det ikke går perfekt ved hver amning. Noget er medfødt og noget er tillært (og ikke ret mange har set et nyfødt spædbarn blive ammet) men forvent ikke at barnet nødvendigvis kan det perfekt eller at du selv kan det perfekt. I starten har man ofte lyst til at være sammen med barnet hele tiden – dog obs. at moder\fader følelse ikke nødvendigvis kommer lige med fødslen ,men i løbet af samværet med barnet den første tid. Træthed KAN være en fordel i denne sammenhæng. Amning udløser oxytocin, som får mor til at slappe af (Kilde Ulvnas-Moberg). Mindre energi til at gøre andet end at koncentrerer sig om barnet. Ømhed af brystvorter; ømme vorter er almindeligt den første uges tid efter fødslen, MEN på sigt skal det ikke gøre ondt at amme.

11 Forandringer i brystet
Største inden fødslen Hormonel besked om mælk, senere udbud og efterspørgsel Mælken løber til mælkemængde der sker ændringer i brystvævet igennem graviditeten. Brystet bliver stører, vævet mere elastisk, kirtel- fedtfordelingen ændres til fra 1-1 til areola bliver stører og mørkere og vorten bliver ofte mere fremtrædende. Montgomery-kirtler mere tydelige (duft for barnet) Råmælk i brystet ved fødslen (fra uge 20). Hormonel igangsætning af mælkeproduktion de første dage. Jo oftere barnet sutter de første dage, jo flere celler dannes der i kirtelvævet , som gør det lettere at danne tilstrækkelig mælk i HELE ammeperioden. Udbud og efterspørgsel, at hyppig amning giver mere mælk. Brystspænding - at mælken løber til – at ødemet ikke kun er mælk, at det er vigtigt at lægge barnet til Fra en uge ca. 700 – 900 ml\døgn

12 De første døgn efter fødslen
1. døgn: Hud mod hud 2. døgn: ubegrænset adgang til brystet, barnet vil sutte ofte. 3. døgn: brystspænding, barnet vil sutte ofte. 1. Døgn vil være udfordrende for de fleste forældre. De fleste børn spiser lige efter fødslen, og så er der mange af dem der falder i søvn, og kan godt sove resten af døgnet, hvis de ligger for sig selv. Derfor er det vigtigt, at forældrene har barnet hud mod hud meget de første døgn, så de bliver i højere søvnlag, og nemmere vågner, når de bliver sultne. Når de ligger i vuggen, kan de gå i ”dvale” og sove meget tungt. Som hovedregel er mad hver 3-4 time det som gælder fra 2. levedøgn, i forhold til at barnet kommer i gang med maven og udskillelse af affaldsstoffer, og således ikke bliver sløv. Men det er ok at man holder en pause på 5 timer hen på eftermiddagen, hvis man har ammet hyppigt hele morgenen. De fleste børn er rolige det første døgn. De fleste børn er født med en madpakke, så stor opmærksomhed på de fødselsforløb, som har tæret på kræfterne! 2. Døgn vågner barnet mere op, vil ligge til og ved brystet tit. De fleste forældre bliver bekymrede over at barnet sutter ofte, men det er helt normalt for barnet at hjælpe til med at øge mælkeproduktionen. Madpakken tæres på og derfor føler barnet mere sult. De fleste kvinder der har ammet før, vil opleve mere råmælk i 2. døgn, og beg. Brystspænding. Børnene vil have perioder, hvor de er urolige. 3. Døgn vil barnet føle større sult, og derfor stadig sutte ofte. Kvinder der er 1. gangsammere oplever beg. Brystspænding. Kvinder der har ammet før, vil tit oplever at mælken begynder at løbe til. Urolige børn, især hvis mors mælk er lidt længere undervejs. Opfordre forældre til at lægge barnet hud mod hud og have tålmodighed, medmindre sløvhed og gul.

13 Amning i praksis Find et godt sted til mor Amme-stillinger
Det er svært at lære parret præcis hvordan man skal amme. Det er noget mor og barn finder sammen om i fællesskab, og der er selvfølgelig lige så mange muligheder, som der er babyer. Brug tid på amningen. Find et rart sted, en sofa, stol, et tæppe, benene skal op, så den ammende mor får slappet af. Afslapning får mælken til at løbe nemmere. Afslapning…oxytocin niveauet stiger..og nedløbsrefleksen stimuleres.(link) Der er ligeså mange stillinger, som brystet er rundt. Understregningen indeholder en lille film fra ammehjelpen i Norge med 3 måder at lægge til på. Det er kun fantasien der sætter grænser. Forskellige ammestillinger tømmer brystet bedst, for så kommer barnets hage rundt på brystet, og det er der barnet tømmer det bedst. Forebyggermælkeknuder mastitis.(link) Laid back stillingerne stimulerer barnets medfødte refekser(link) Barnet stimuleres til at sutte. Barnet er helt tæt på mor, og det giver ofte en bedre sutteteknik, barnet hiver ikke i brystvorten. I håndflader og under fodsåler sidder der reflekser, som når de stimuleres, får barnet til at ville sutte.

14 Hvordan viser barnet at det er sultent?
Bevæger arme og ben Åbner munden, drejer hovedet fra side til side Sutter på læber, hånden, en finger, fars trøje eller andet Begynder at klynke og se utilfreds ud Græder De fleste børn bliver søgende, smasker,slikker sig om munden, når de bliver sultne. Er sulten mere pågående vil de søge deres hænder, en finger, tæppe eller trøje. Dernæst vil de fleste børn blive mere urolige, og småklynke. Sidste tegn er gråd. Man skal prøve at se på barnet, så man fanger det inden den bliver vred. Det er næsten umuligt at lægge et grædende barn til brystet. De fleste forældre er ikke i tvivl om at barnet er sultent, når den sutter på hænder og søger, men de skal måske støttes i tegnene i begyndelsen, støttes i at kigge på/være sammen med deres børn, hud mod hud kontakt. Man kan godt amme et halvsovende barn, så er man fri for gråden Når barnet ligger hos mor eller far, vil den sove en mere overfladigsk søvn,det betyder at barnet nemmere vågner, når sulten melder sig.

15 Rigtigt fat Næse mod brystvorte Mave mod mave Søgerefleks
Baby til bryst Indledningsvis en lille film fra sundhed dk., om mælkeoverførsel..Understregningen. Der er nogle helt generelle ting, når barnet læggestil brystet, som hjælper barnet, når det skal spise. *Næsen skal pege på brystvorten. Når barnet tager fat om brystvorten, vil næsen således blive fri fra brystvorten, så den lille har en luftvej. Desuden vil barnet få den rette hældning med hovedet, så den kan synke mælken. EX Når vi drikker af et glas, hælder vi også hovedet lidt tilbage så vi bedre kan synke. *Mave mod mave. Igen letter det synkningen, når man har overkroppen pegende samme sted hen som næsen.EX. Vis med dukke: Hvis dukken ligger med maven op i luften og skal dreje hovedet ind til brystet, vil den have svært ved at få ordenligt fat på vorten, av hos mor, og den vil ikke få ordentlig mælketilførsel. Den vil også være langt væk fra mor. *søgerefleks. Barnet har en stærk søgerefleks. Nogle af de mest effektive områder er på overlæben, lige unde næsen. Hvis man strejfer dette sted med brystvorten, vil de fleste børn gabe højt op, og svøbe om brystvorten. Denne metode er vigtigt for forældrene at kende, så de selv kan tage fat på deres bryst og stimulere barnet til at gabe op. En anden stærk refleks er på kinderne. Så man kan kilde barnet på kinderne for at stimulere søgerefleksen. EX.De fleste jordemødre har måske oplevet at når barnet ligger hud mod hud hos mor på vej til opvågning, og barnet har et tæppe over sig, og det kommer til at strejfe barnets kind, vil den søge hen imod tæppet? OBS søgerefleks bagpå hovedet, så pas på ikke at skubbe på hovedet, når barnet skal til brystet, forman får den modsatte refleks(vis på dukke) Filmklip fra ammehjelpen i norge(link)

16 Ømme brystvorter Begynderømhed Sår og revner Tilstoppede mælkegange
brystbetændelse Begynderømhed er noget næsten alle kvinder der ammer oplever. Brysterne skal suttes til, og der er ikke evidens for at man kan hærde brystvorterne med et håndklæde eller andre sjove hjælpemidler. Barnet sutter på en speciel måde, så det er barnet der skal gøre forarbejdet. Det er vigtigt at få lagt barnet rigtigt til fra begyndelsen, da det nedsætter risikoen for sår og revner. Få sundhedspersonale til at se de første amningerne, og hjælpe parrerne imens de er indlagt, for så er det nemmere, når man står med det alene derhjemme. Sår og revner kommer ofte, men de skal de også gå væk. Så har man sår og revner der ikke heler i løbet af nogle dage, kan det være bakterier eller svamp, der forhindrer sår i at hele. Det kan man få behandling for, så man ringer til sin læge, så man kan få noget behandling. Når mælkegangene tilstopper er det fordi brystet ikke tømmes ordentligt, der sker celleødelæggelse og det kan skabe en prop. Der kan være områder på brystet, som har svært ved at blive tømt. Opfordrer kvinden til at bruge forskellige amme-stillinger, og fortæl hende at der hvor barnets hage befinder sig ved brystet, tømmes brystet bedst. Brystbetændelse er en inflammation i brystet. Det opstår tit hvis brystet ikke bliver tømt for mælk, og tit hvis der er sår og revner, hvor bakterierne vandrer ind i brystet. Ved rødme, hævelse af brystet og feber (mere end 24 timer) skal man henvende sig til læge, så man kan få behandling. Husk amningen, da barnet kan hjælpe af med den ophobede mælk. Massage og varme af brystet kan ligeledes hjælpe mælken på vej.

17 Ubegrænset adgang til brystet
Trivsel Ubegrænset adgang til brystet Barnet melder sig og sutter aktivt Tjek bleen! Sløvhed og gulsot Barselsklinikken Sundhedsplejerske Det er vigtigt at familierne forstår vigtigheden af, at jo mere barnet kommer til brystet i starten, jo bedre trivsel. Den tætte kontakt vil også hjælpe familierne til at observere barnet, og opdage hvis noget ikke er som det ”plejer” Som hovedregel skal amme børn spise minimum 6-8 gange i døgnet, så systemet kommer godt i gang. Det er vigtigt at forældrene overholder det når de kommer hjem, så barnet får nok at spise. - men 1. døgn adskiller sig fra alle andre. Ved fødslen får forældrene en pjece, der hedder ”Tjeck bleen”, og i den er afbilledet farverne på barnets afføring de første uger. Fortæl forældrene at det er vigtigt at dette farveskift fra sort/grøn fugemasse til remoulade skal ske i den første uge, sker dette ikke, er det ikke sikkert den lille får nok mad. I pjecen er der information om vandladning. Indtil mælken er løbet til, vil der være sparsomt med urin, så de første 2-3 dage vil der ikke forekomme tunge tissebleer. Men derefter er det endnu et parameter forældrene skal være opmærksom på, i forhold til barnets trivsel. Vågner barnet ikke til måltiderne vækker man det, enten ved at skifte den lille, eller lægge hud mod hud. Bliver den samtidig gul i huden, skal forældrene være opmærksom på at barnet spiser hver 3-4 time. Kan det ikke lade sig gøre fordi den lille er for træt, må man søge hjælp. Et godt råd til forældrene kan være, at de malker mælk ud fra brystet, og giver barnet det på en sprøjte. Mælken ”og Lys”, er med til at vaske det gule farvestof ud af hud, hvis det ophober sig kan børnene blive meget dårlige. Alle familier er tilknyttet barselsklinikken i op til 7 dage EFTER de er kommet hjem. Så opfordrer forældrene til at kontakte barselsklinikken døgnet rundt. Pjece udleveres efter fødslen. De fleste sundhedsplejersker kontakter familien 5-7 dage efter fødsel, så man kan aftale det første besøg.

18 Far/partner Far/partner kan ikke amme, men han kan så meget andet!!
Hvad kan far/partner? Hud mod hud og tilknytning til barnet, praktiske opgaver. 2 om at være forældre, støtte moderen.

19 Nyttige råd Retter i fryseren Barselsgæster! Hvile
Stol på jeres intuition ift. barnets behov HUSK hinanden

20 Tak for i dag, og på Gensyn!