Den nærmeste fremtids udfordringer

Præsentationer af emnet: "Den nærmeste fremtids udfordringer"— Præsentationens transcript:

1 Den nærmeste fremtids udfordringer
Skoleområdet - Ringsted Kommune

2 Gennemgribende samfundsforandringer stiller krav om forandringer i skolerne.
Den kommunale økonomi er hårdt presset. Forældrene har forskellige forventninger til skolens indhold og service.

3 Bondekulturskolen - ”Den stråtækte” (lov i 1814):
Industrikulturskolen - ”Magtens bolig” (lov i 1958): Netværksskolen - ”Skolen uden hus?” (lov i ??):

4 Bondekulturskolen små lokale enheder det nære miljø
fællesskab og traditioner naturbevidsthed (økologi) stærke familiebånd

5 Bondekulturskolen Skolen havde ringe betydning for børns dannelse

6 Industrikulturskolen
nationale standarder ”Skjult læreplan”: punktlighed, reproduktion, facittrang, konformitet Faglighed, analytisk opdeling (1 tals tyranni), arbejde - fritid, klassebevidsthed Skolen har monopol på børnenes dannelse

7 Industrikulturskolen
Skolen har monopol på børnenes dannelse

8 Netværksskolen global sammenhæng vidensproduktion med flere løsninger
projektlæring fleksibilitet networking competencies aftraditionalisering individualisering mangfoldighed refleksivitet (læren om læring) Partnerskaber om børnenes dannelse

9 Netværksskolen Partnerskaber om børnenes dannelse

10 OECD’s key competencies
Sociale kompetence Literacy (godt dansk begreb mangler!) Literacy indeholder mindst fem dimensioner: Læse, skrive og forstå tekst; Matematikforståelse; Naturfagsforståelse; Fremmedsprogsforståelse; IT-anvendelse. Læringskompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Demokratisk kompetence Miljø- og naturkompetence Interkulturel kompetence Værdikompetence Helbreds-, sports- og fysisk kompetence

11 Nye medarbejdere skal tiltrækkes og de medarbejdere der er ansat, skal have lyst til at blive
Elevforudsætningerne er meget differentierede. Skolen skal magte mange emner. Det giver pres på stofmængden, tilrettelæggelsen og tiden til forsvarlig undervisning. Opbrud og usikkerhed giver tvivl om værdier og traditioner. Bredere sæt af kompetencer er nødvendige for at børnene kan klare sig Nye læringsidealer og undervisningsformer betyder at skolen skal organisere sit arbejde på en ny måde. Farvel til én lærer, ét fag, én lektion, én klasse.

12 7 - 16 åriges andel af den samlede befolkning i Ringsted
Kilde: netborger.dk

13 Nettoudgiften pr. elev i Ringsted
Kilde: netborger.dk

14 Nettoundervisningsudgiften pr. 7 - 16 årig
Kilde: indenrigsministeriets nøgletal

15 Den højeste udgift pr. elev - det laveste lektionstal
*) Summen af hvert klassetrins gns. ugentlige lektionstal Kilde: netborger.dk + undervisningsministeriets nøgletal 2000/01

16 Elevtalsprognose Kilde: Danmarks statistik

17 Børn i særlige ordninger (”Amtsbørn” - Hele landet)
Kilde: undervisningsministeriets nøgletal

18 Afbalanceret karriere Kulturelt frisind Miljøbevidsthed
Individualisterne ”Alle kan komme over gennemsnittet” Veluddannet middelklasse Stigende betydning De sammenspiste ”De andre er åndssvage” Offentligt ansatte ”mellemlag” Stigende betydning Materialisme Politisk indflydelse Liberalisme Resultater Individualitet Anti-elitær Lighedsorienteret Afbalanceret karriere Kulturelt frisind Miljøbevidsthed Forbrugerne ”Samfundet – det er de andre!” Traditionelle selv-stændige og faglærte Aftagende betydning Det gamle DK ”Jeg bor midt i verden” Traditionel arbejderklasse Aftagende betydning Solist Kalkulerende Arbejdsnarkoman Status Selvansvar Privatisering Teknologiangst Lov og orden Nøjsomhed Frygt for vold Rødder - nationalisme Familiesammenhold

19 Skolestoffet mod f.eks. OECD’s 10 nøglekompetencer
I et lidt længere perspektiv (højest 10 år) skal der ske en radikal udvikling af: Skolestoffet mod f.eks. OECD’s 10 nøglekompetencer Pædagogikken mod fleksible, situationsbestemte læringsformer. Skolens design i lille og stor skala, f.eks. holdstørrelse, IT, bygninger. Lærerprofessionen, f.eks. personlighed og fagforståelse, etik og moral. Finansieringen, f.eks. blanding af offentlige / private midler og frivilligt arbejde. og en afvikling af: industrisamfundets hierarkiske og konforme tænkning. snævre faglige mål, standardiseringer og lokal-landsby-idyl. middelmådighed i faglighed og meningshorisont. traditionel opdeling af offentlig og privat virksomhed. Cardwell, Brian J. (2000): "Local School Management - Scenarios for Leadership and Abandonment in the Transformation of Schools."

20 Den kommunale økonomi er hårdt presset.
Gennemgribende samfundsforandringer stiller krav om forandringer i skolerne. Den kommunale økonomi er hårdt presset. Forældrene har forskellige forventninger til skolens indhold og service. (