SundhedsIT: Systemer og koncepter

Præsentationer af emnet: "SundhedsIT: Systemer og koncepter"— Præsentationens transcript:

1 SundhedsIT: Systemer og koncepter
Introduktion til kurset Brit Ross Winthereik

2 Dagsorden 8.00 – 9.00 Præsentation og introduktion til kurset
9.00 – 9.15 Pause 9.15 – IT og medicinsk praksis 10.00 – Gruppearbejde 10.50 – Pause 11.05 – Rotation 11.30 – Fremlæggelse og opsamling

3 2. semester Teknisk del (konstruere, udvikle, designe)
Organisatorisk del (beskrive, forklare, vurdere) Projekt: Elementer fra begge kurser En socio-teknisk tilgang: Undersøger samspillet mellem sociale og tekniske elementer (aktører) Gensidige påvirkninger

4 Kursusplan og format Projekt og eksamen
Form: Gruppearbejde (som i dag) præsentation af tekster 3 hovedtemaer: Klassifikationer og kodning, implementering, standarder og standardisering Formål: ”Blive i stand til at anvende forskellige analytiske blikke på brug af IT i sundhedsvæsenet og konsekvenserne heraf”

5 Pause

6 SundhedsIT historisk set
Før 1960: Computere kun i administration og uddannelse 1970: En smule i forskning (biomedical computing) Midt 70erne: ”Medical informatics” I dag også: ”Health informatics” Health informatics or medical informatics is the intersection of information science, computer science and health care. It deals with the resources, devices and methods required to optimize the acquisition, storage, retrieval and use of information in health and biomedicine. Health informatics tools include not only computers but also clinical guidelines, formal medical terminologies, and information and communication systems. Indtil midt 70erne: medical computing, computer medicine, medical software engineering

7 SundhedsIT i Danmark -> 1970: Regnecentralen (hardware)
1972: Kommunedata (offentlige systemer, både HW og SW) Det røde system: Administration, 75% af alle hospitaler op til 1987 Det grønne system: Elektronisk kalender tilføjet, rapportering til det nationale patientregister, bestilling af prøver, klinisk dokumentation Skaber forestillinger om integrerede systemer

8 Det faglige fundament 1966: Dansk selskab for medicinsk databehandling; biostatistikere, ingeniører, programmører 1987: Dansk selskab for medicinsk informatik; bredt interesse 1994: Uddannelse i SundhedIT (AAU) 1996: MIE i København Advanced Informatics in Medicine (EU-financiering af forskning) Fokus områder, dansk ekspert: billedbehandling, vidensbaserede systemer, arbejdsstationer, data-beskyttelse, standardisering I DK: EPJ bliver motor for sundhedsIT

9 Grundlæggende antagelser
En tværfaglig disciplin? En politisk videnskab? Faglige organisationer, uddannelser, tidsskrifter Hvilke grundlæggende antagelser? Optimeringsparadigmet (fokus på hvordan viden kan anvendes til at lave bedre IT-systemer) Organisationssociologi (fokus på hvordan viden bliver til og organiseres i konkrete relationer) Kvantitativ/kvalitativ tilgang Mange deltagere fra de medicinske faggrupper – ingen fælles epistemologi To paradigmer: vi kan nå bedre viden, bedre systemer, fælles modeller som verden kan modelleres efter Der er ikke one best way, men vi kan forstå verden bedre, og måske påvirke den hvis vi studere relationer mellem forskellige aktører Kvanti/kvali – min tilgang: ikke forskellige perspektiver på den samme virkelighed! Forskellige makinerier til at skabe viden gennem.

10 AMIA cfp It is an exciting time in biomedical and health informatics! The core innovations and technologies of our field are being adopted, the pace of innovation is accelerating, and Congress is recognizing and supporting this with policy and strategy. Informatics plays a pivotal role in the changing landscape of health care – and the range of beneficial effects grows but many challenges remain. Health information technology empowers individual patients to play an active role in their care, manage their personal health information and educate themselves about their health. HIT helps our public health specialists detect outbreaks, monitor and manage population health, and evaluate the quality and value of various health care options. It provides clinicians with real-time accurate information about their patients and enables them to provide the best evidence-based care. It enables biomedical researchers to make translational research a reality. And on the administrative side, it shows promise to reduce inefficiency and paperwork and offers hope to control the escalating costs of the health system.

11 Sundhedsvæsenets kendetegn
Organisation, der beskæftiger mange forskellige faggrupper En høj grad af koordinering mellem grupperne er nødvendig for udførelse af sundhedsvæsenets kerneopgaver Senere år: Højere specialiseringsgrad, øget fokus på sammenhæng i behandlingen, reformer, aldrende befolkning, reletivt dyrere teknologiske løsninger Lægearbejdets organisering påvirker kontinuitet negativt: Sygehuse organiseret efter funktionsprincip (vs. produktprincip) Hvordan organisere bedre/anderledes? Spørgsmål A: Hvordan påvirker lægearbejdets organisation mulighederne for at skabe sammen­hæng­­ende patientforløb i dagens sundhedsvæsen? Selv om regering og sygehusejere for flere år siden har aftalt, at man stræber efter at hver patient har en kontaktperson, er manglende sammenhæng i patientforløbene et til­bage­vendende klagepunkt fra patientside. Ved den landsdækkende undersøgelse af patient­oplevelser i 2006 (”pati­ent­tilfredshedsundersøgelsen”) var det spørgsmål, der fik næst­færrest positive svar spørgsmålet ”Oplevede du, at der var 1-2 læger på syge­huset, der havde særligt ansvar for din behandling?” – det havde kun 53 % af patienterne oplevet[1][2]. Den måde lægearbejdet er organiseret på påvirker generelt mulighederne for kontinuitet negativt: Den faktiske opdeling ud fra et funktionsprincip svækker kontinuiteten i pati­ent­for­løbene og stil­ler store krav til kommunikationen om patientforløbene og kan dermed svække kvali­tet, patient­til­freds­hed[3] og medar­bej­der­tilfredshed, mens en op­de­ling ud fra et pro­dukt­prin­cip styrker mulig­he­­derne for koor­di­ne­ring, da princippet lægger op til at forholdsvis få med­arbej­de­re vare­tager et helt patient­forløb. Omvendt styrker opdelingen ud fra et funktionsprincip mu­lig­­he­derne for arbejdsdeling og ”second opinion” og dermed specialisering og formentlig også høj kvalitet, da prin­cip­pet lægger op til, at hver patient ses af flere klinikere, der hver især får mulighed for at opdage, hvad forgængerne har overset, og patientforløb inddeles i mange sekvenser, hvor hver medarbejder opnår stor rutine i varetagelsen af enkelte sekvenser. Derimod ville en opdeling ud fra et produktprincip svække medar­bej­derens mulig­he­­der for at specialisere sig og dermed opnå og fastholde rutine. Formentlig påvirkes koordinationsproblemernes omfang af, 1) om der er tale om akutte eller elektive patienter, 2) hvor mange gange patienten skal overdrages til andre klinikere, og 3) hvor standardiseret undersøgelse og behandling er. Spørgsmål B: Hvordan kan der skabes større sammenhæng i lægers og patienters hverdag? Ved at udpege en tovholder til at ko­or­di­ne­re forløbet, forbedre kommunikationen vha. f.eks. elektronisk patientjournal (EPJ) og ved at udarbejde og revidere kliniske retnings­lin­jer, der standardiserer forløbene på tværs af aktører og sektorer og dermed tydelig­gør/­afklarer fagpersonernes gensidige forventninger.

12 IT i sundhedsvæsenet ”Kombinationen af ressourcer, organisation, financiering og styring der resulterer i produktionen af sundhedsydelser til befolkningen” (Vallgårda og Krasnik 2007) Kan man tale om et samlet sundhedsvæsen? Offentlig og privat Institutioner og andre sundhedsrelaterede aktiviteter Administration og klinik Indførslen af IT stimulerer ofte diskussioner om organisatoriske grænser Fordi IT søger at ændre disse Fordi forandringsprocesser synliggør hvad der tages for givet

13 IT og medicinsk praksis
Hvordan studere dette forhold? Teknologisk determinisme Samfund udvikler sig lineært gennem Videnskab og Teknologi Social essentialisme Teknologien er neutral, brugen afgør hvilke effekter teknologien får Studies of Science-Technology-Society Ser på specifikke ”sammenfiltringer”, gensidige påvirkninger

14 Systemtilgang Teknologi er netværk, der udvikler teknologisk momentum
Teknologien synes autonom Autonomi er ikke indbygget i teknologien, men en tilegnet kvalitet Eksempel: Elektriske netværk, bliver en standard, stimulerer til sporafhængighed

15 Social shaping of technology
Udgangspunkt: ”Relevante grupper” Teknologien skabes gennem forskellige interesseforhold Den ”samme” teknologi kan fortolkes på flere måder (Væltepeter: ”Unsafe machine”, ”macho machine”) Stabiliseringsmekanismer De relevante grupper og teknologien påvirkes gensidigt

16 Aktør-netværks tilgang
Intentioner            translation Teknologi kommer aldrig ind i et tomt rum, men altid i en verden der allerede er beboet af en lang række aktører og praksisser, der hænger sammen på eksplicitte og implicitte måder.

17 Fra forbedrings- til fordelingstanke
Ny informationsteknologi understøtter ikke arbejdsgange og medarbejdere, men ændrer (oversætter) disse Ethvert socio-teknisk arrangement skaber nye effekter: Både orden og uorden Både autonomi og tvang Effekterne er ujævnt fordelt og medfører dilemmaer Effekterne behøver ikke være endegyldige: Løbende eksperimenteren Afvejninger og balancegange

18 Gruppearbejde