OPGAVESKRIVNING OG SYNOPSER Digitale Medier E november

Præsentationer af emnet: "OPGAVESKRIVNING OG SYNOPSER Digitale Medier E november"— Præsentationens transcript:

1 OPGAVESKRIVNING OG SYNOPSER Digitale Medier E2007 27. november
En note

2 Program Mundtlig gruppeeksamen med synops Type 1: undersøgelse
Type 2: konstruktion Referencer og litteratursøgning Typiske problemer i itu-projekter Spørgsmål

3 Synopsiseksamen Er mundtlig Tager udgangspunkt i synopsen
Er ”kollektiv” med individuel bedømmelse Varer ca. 25 min. pr. studerende + 10 min til votering og feedback pr. gruppe (f.eks. 85 min for 3 studerende) Der afsættes 15 min brutto til hvert oplæg, hvilket giver minutter netto Inddrager pensum

4 Synopsis Fylder ca. 2 sider per gruppemedlem
Opridser/afgrænser et emne Er et oplæg, dvs. hverken empiri eller konklusion Kan tage udgangspunkt i en case

5 Synopsis-typen ’undersøgelse’
En undersøgelse af et emne/spørgsmål Analyse eller teoretisk diskussion (humanioravarianten) ”Diskussion af Web 2.0 i æstetikhistorisk perspektiv” Løsning af et ”problem” (samfundsvidenskabsvarianten) ”Effekten af reklamer på websider”

6 Indhold Indeholder følgende elementer Diskussion af det som undersøges
Diskussion af hvorfor det undersøges Diskussion af hvordan det undersøges (Diskussion af resultater) HVAD? HVORFOR? HVORDAN? (HVAD SÅ?)

7 Kan evt. struktureres sådan
Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Teoretisk perspektiv Metode (Analyse/syntese) (Konklusion)

8 Synopsis-typen ’produktion’
Typisk med skriftlig komponent Refleksion over praksis Generaliserer det konkrete i produktionen Processen er vigtig

9 Gode opgaver… (1/2) Viser åbenlys selvstændighed
Brug, ikke blot referat af viden Begrunder alle valg Viser faglig iagttagelsesevne Har oplysninger som er sande eller sandsynliggjorte Analyserer, fortolker, argumenterer, diskuterer, reflekterer, Vurderer, anviser (nye) handlinger Fokuserer Rienecker, L., & Jørgensen, P. (2005). Den gode opgave (3. udgave): Samfundslitteratur.

10 Gode opgaver… (2/2) Har fagligt velvalgt problemformulering
Bruger relevant(e) metode(r) og teori(er) Forholder sig til sin(e) metode(r) og teori(er) Bruger kun relevant litteratur Bruger up to date-litteratur, eller begrunder at den ikke bruges Kvalificerer og vurderer den brugte litteratur

11 Videnskabsretorik 1/2 Svarer på problemformuleringen
Har en klar logisk struktur - uden unødvendig og overflødig redundans Har et efterfølgeligt ræsonnement Hænger sammen både på tekstplan og på sætningsplan Har korrekt sprog Forholder sig til fagets specifikke sprogkrav, dvs. Bruger fagets fagsprog Metakommunikerer Følger gængse retningslinjer for formalia slavisk

12 Videnskabsretorik 2/2 Har relevante serviceafsnit (titelblad, kolofon, forord, stikordsregister) Støttes af layout og typografi Bruger accepterede teknikker for referering og parafrasering konsekvent Wisler-Poulsen, I. (2007). Layout i opgaven retningslinjer for brugervenligt design i skriftlige opgaver, en guide til visuel kommunikation (1. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

13 Blooms taksonomi Vurdering Syntese Analyse Anvendelse Forståelse Viden
Bloom, B. S. o.a. (1956): "Taxanomy of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. Handbook 1: Cognitive Domain". New York: David McKay Company, Inc. (7. oplag 1972)

14 Referencer En påstand skal bakkes op af et argument og/eller en troværdig reference F.eks.: ”Den mest slående af disse demonstrationer er blevet udført af Kahneman og Tversky, som har vist at selve ordvalget påvirker forsøgspersoners valg (Kahneman & Tversky, 2000; se også Nordberg & Røgeberg, 2003: 3).” Referencer bruges ligeledes når værker refereres F.eks. ”Dette er også tendensen i nyere litteratur som f.eks. Salen og Zimmermans Rules of Play (Salen & Zimmerman, 2003)”

15 Litteraturliste Enhver reference indsættes i litteraturlisten
F.eks.: Kahneman, D., & Tversky, A. (2000). Choices, Values, and Frames. New York, USA: Cambridge University Press. F.eks.: Salen, K., & Zimmerman, E. (2004). Rules of Play - Game Design Fundamentals. London: MIT Press. F.eks.: dustin_c1 (2002). ESOnline - first look. Retrieved November 27th, 2003, from Brug en officiel “style” Det vigtigste er at være konsekvent

16 Kend dine søgemuligheder

17 Råd nr. 1: Vær mere kritisk
Teorier og refereret forskning skal evalueres kritisk Selv de største er ikke hævet over kritik Særligt godt hvis kombineret med beskedenhed

18 Råd nr. 2: Overvej teoriens rolle
Overvej nøje forholdet mellem teori og data i projektet Pas på kløft mellem teori og data/undersøgelse

19 Råd nr. 3: Undgå cirkulære argumenter
Flere og flere bruger internettet fordi internettet er fremtidens medie Pas på argumenter o.lign. uden indhold, f.eks. ”Jeg vil bruge teori X, fordi jeg finder den relevant.” Tjek i det hele taget ”fordi” og ”derfor”

20 Råd nr. 4: Fremhæv det vigtige
Placer interessante resultater eller overraskende konklusioner i projektets begyndelse! Undgå at placere alle observationer på samme niveau Kan det vigtigste stå i titlen?

21 Råd nr. 5: Sammenbland ikke ”nyt” og ”relevant”
Et projekt behøver ikke at handle om nyfødte teknologier Du skal ikke kun bruge ny litteratur Vis paralleller mellem det nye og det gamle

22 Råd nr. 6: Brug eksempler Viser det generelle i det konkrete
Screenshots er nemme og tæller ikke med ved opgørelsen af omfang

23 Råd nr. 7: Gør svagheder til styrker
Problemer kan ofte vendes til styrker, feks ved aktivt at afgrænse Bør bruges moderat

24 Råd nr. 8: Gennemgå aldrig teorier
Sæt altid teorier i kontekst Altid

25 Råd nr. 8: Regn ikke brugere for alvidende
Ikke alle projekter behøver tage udgangspunkt i brugeres oplevede virkelighed – nogen gange er brugernes oplevede virkelighed bare ikke interessant eller berigende overhovedet!

26 Råd nr. 9: Tag stilling (og glem dine bekymringer)
Afgrænsning giver mulighed for at sige noget interessant Brug energi på at eksplicitere metode i stedet for på at bekymre dig om alternativer