refl.sociologi i praksis bergen 2012

refl.sociologi i praksis bergen 2012
observation .. Vel blot en metode, en teknik! Ja – men dine øjne skal ’opdrages’, ’styres’ ellers løber de af med dig! Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Grundforudsætninger Vil producere (ny) erkendelse Om et specifikt område Sundhed, sygdom, profession/krop, pædagogik og sociologi Må gå omveje; ”verden giver ikke sig selv” Inspiration fra videnskabshistoriens ’kættere’ Newton, Darwin, Freud, Marx, Bohr, Foucault.. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Sociologiens særlige arbejdsområde
Det sociale ønsker at opretholde sine naturaliseringer, hverdagskonstruktioner (kit, samfundsmæssige fortrængninger) Frembringe sociologisk viden Historisk erobring, ikke management, ikke ideologi, ikke politik.. Viden der går på tværs, kættersk Kontraintuitiv viden Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

konstruktioner Ved os og vores tænkning og sprog er fyldt med forkonstruktioner At tage for pålydende, face value At tage objektet som det er konstrueret Positivisme er videnskaben som et ”spejl” dvs. genspejler det der erfares (115) Ved objektet selv Politiske, klassifikationsmæssige, ministerielle, administrative, bureaukratiske, bindestregssociologiske konstruktioner Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Vor (også videnskabsmanden mk) tænkning og vort sprog er fuldt af for-konstruerede objekter – sociale sammenhænge/problemer/spørgsmål/begreber mv. sammenhænge omdannes til sociologiske sammenhænge/problemer mv. Eks: ’Socialt udstødte’ på Langeland (autoriseret) MEN Hvem eller hvad er objektet ’Marginal position’ (ikke kun socialt udsatte..) Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

’Dårlige konstruktioner’
hverdagskonstruktioner bureaukratiske - administrative konstruktioner (ministerielle, socialmedicinske, ’fedme’, ’alkohol’, ’rygning’, ’mobning’.. aldersmæssige konstruktioner (barndom, ungdom..(voksendom)…alderdom) erhvervskategori konstruktioner (profession, lærerstudier, pædagogstudier.. Som også er ”bygget” ind i pol/adm. kategorier Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Konstruktion i alle faser Forskningsspørgsmål, genstandsområde, hypoteser, teori/metode, ’forsøgsopstilling’ (instrumenter), tekniske forhold, praktiske overvejelser/valg, afrapportering ”I hvert eneste forskningsøjeblik” Konstruktion løbende Brud, objektkonstruktion og anvendt rationalisme (ikke forudgående handling men kontinuum) Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Objektiverende position Nogle bestræbelser..
At verden ikke kan tages ”face value” At man må gå gennem teori At hente inspiration i videnskabshistorien At man må komme til at se/høre noget som ikke bare gav sig selv At prioritere observation frem for interview At reflektere relation mellem forsker/objekt som del af erkendelsen At formidle gennem andet: sprog, klassifikation og logik end ”miljøet”. At ”god forskning” vil vække modstand Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Hvordan objektivere? Nogle principper (hvis ’kendthed’ er udfordringen..) Fysisk væk fra miljøet Mentalt væk fra miljøet Økonomisk uafhængig af miljøet Læse teori (deskriptiv-relationel-genese/struktur) Rette sig mod forskningen Tid Spejle mod erkendelse frem for anvendelse …. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Elementer i videnskabeligt arbejde
Cirkulært og lineære bevægelser i forskningsarbejdet – kronologi involverer: Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Nogle tjekpoints.. En dårlig kogebog.. En cyklisk proces.. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Review. Der må oparbejdes et overblik over hvad man ved om det studerede felt og tilgrænsende områder. Her inddrages andres arbejde. Afhængigt af genstandsområdet er man ofte henvist til at trække på teoretisk-empiriske studier, der ikke har Bourdieusk teori som grundlag. Magtfeltet. Det studerede felt skal relateres til andre felter og dets grænser for autonomi fastlægges For det medicinske felts vedkommende må man undersøge og beskrive dets relation til f.eks. det videnskabelige felt og det religiøse felt, d.v.s. til lignende producenter af symbolske goder. Alle felter må desuden relateres til de overgribende magtfelter: Det økonomiske, det politiske og det statslige felt. Feltet. Det specifikke felt må karakteriseres. Dette gøres ved at rekonstruere feltets genese og struktur. Forskeren må kende feltets stridigheder og kampe, herunder positionerne og dispositionerne (habitus) i feltet. Hvad kæmpes der om i feltet, hvad er spillereglerne, hvilke praktikker og strategier iværksættes, hvem dominerer og er domineret, og hvad er doxaen – den tavse konsensus? Teoretisk mesterskab. Genstandsområdet skal kortlægges i.h.t. teorien. Forskeren må overveje og klargøre et teoretisk mesterskab i forhold til feltet, d.v.s. konstruere objektet teoretisk, herunder inddrage en (prakseologisk) praktikteori som modspil til de hverdagslige konstruktioner, som vi spontant gør brug af i vores omgang med feltet. Ud fra den teoretiske konstruktion udarbejdes arbejdsantagelser (hypoteser), fokus for observationerne, herunder hvem (hvilke kroppe), eller hvad (hvilke teknologier), der skal observeres. Forskningsspørgsmål oversættes til noget der kan observeres på d.v.s. operationalisering. Forskerposition. Relationen mellem forsker og objekt må overvejes med udgangspunkt i forskerens position i feltet. Det klargøres, hvordan forskeren er positioneret i feltet, inklusive hvilket kendskab/ukendskab forskeren har til hvilke dele af feltet, og implikationerne heraf overvejes. Ved kendthed som forudsætning foreslås en ikke-deltagende, objektiverende, relationel observation. Institutionelt fokus. Det skal besluttes, hvor, hvem og hvad i feltet, der skal observeres, d.v.s. hvor højt/lavt og hvor langt mod højre/venstre i feltet ”stederne” for observationerne skal ligge (se ”Review og konstruktion af feltet” og figur 2 for denne måde at tænke et felt horisontalt og vertikalt på). Dette indebærer at præcisere hvilke institutioner og agenter, som er mest relevante for forskningsproblematikken. Adgang til institution. Der skal skaffes adgang til feltet via kontakt med gatekeepere, ledere, administratorer og den eller de, der er udvalgt til observation. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Observation og interview. Har forskeren, som det forudsættes i denne artikel, kendthed med feltet som udfordring, foretages der direkte, ikke-deltagende og objektiverende relationelle observationer i feltet/subfeltet på en måde (f.eks. med observationsguides), på tidspunkter og med tidsrammer mv., som modsvarer, hvad projektet nødvendiggør. Observationerne kan ledsages af video- eller audiooptagelser. De fokuserede observationer nedfældes i guides, observationsskemaer og som feltnoter og kobles helst med interviews af de involverede informanter. Transskription. De teoriinspirerede feltobservationer (materialiseret praktik, lyd, lugt, tale, ting mv.) og eventuelt repræsenterede erfaringer (fra interview) nedfældes og udskrives. De mange informationer fra noter, optegnelser, skitser og måske skemaer oversættes til sammenhængende tekst. Den mest pålidelige og fyldestgørende gengivelse af feltobservationerne opnås, når transskriptionen foregår hurtigt efter gennemførelsen af observationerne. Syntese-analyse. Det empirisk-teoretiske materiale, som blev konstrueret gennem observationerne, analyseres med henblik på at kortlægge, hvad projektet har bidraget med i forhold til den eksisterende forskning. Det afvejes, hvordan materialet relaterer sig til det, som det teoretiske mesterskab tilsagde inklusive til, hvordan feltet var tænkt på forhånd (arbejdsantagelser), og hermed hvor der var bekræftelser og afkræftelser, nye indsigter/modsatte indsigter mv. Diskussion. Styrker og svagheder i hele det videnskabelige arbejde identificeres. Det empirisk-teoretiske produkt diskuteres, både hvad angår objektkonstruktionen, herunder den valgte teori, arbejdsantagelser, metode (f.eks. observation, operationalisering), og hvad angår forsker-objektrelationen, praktiske og tekniske forhold mv. Afrapportering. Det empirisk-teoretiske produkt formidles og afrapporteres i tekst eller tale. Formidlingen tilrettelægges på en sådan måde, at læseren så vidt muligt tvinges til at læse rapporten med/via den teoretiske konstruktion, som var virksom i alle faser af forskningsprocessen fra objektkonstruktion over valg af informanter og metodiske fremgangsmåder til kommasætning. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Hvordan arbejder man metodisk!!
Afhænger af spørgsmål Hvad er man optaget af Hvad er ens forskningsinteresse Hvor undersøgt er området Hvad er karakteren af området Hvordan er forskerens relation til området Kendthed eller u-kendthed som udfordring Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Observation –nogle overvejelser og eksempler
Valg af forskerrolle eller tildeling At bestræbe en position og at sættes i/tillægges en position At reflektere den valgt/tildelte position som del af erkendelsen om objektet Forsker-objekt relation Forskereffekt på det observerede Observation som en belastning De facto relativt dominerende – tilstræbt domineret Objektiverende ikke-deltagende (mellem deltagelse og ikke-deltagelse) Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

forskerpositionen Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Observation i et felt 1 Det ”etablerede hierarki” inden for det studerede objekt - konteksten. Læge   afdelingssygeplejerske sygeplejerske  sygeplejestuderende   patient. 2 Forskerens position som ”udenforstående”, som ikke-deltagende observatør - positivistisk. Læge   afdelingssygeplejerske   sygeplejerske   sygeplejestuderende   patient ↨ Objektiverende forsker 3 Forskerens sociale position som dominerende – ”de facto”. Læge   forsker   afdelingssygeplejerske   sygeplejestuderende   patient. 4 Forskerens position som ”voluntaristisk” er ved agentens point-of-view i feltet - feltet Læge/ forsker   afdelingssygeplejerske/ forsker   sygeplejestuderende/ forsker   patient/ forsker. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Bevidsthed om feltet Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Observation i et felt ”hvor” i feltet observeres der, d.v.s. hvilke positioner (høje/mellem/lave – mod den autonome/heteronome pol) og relationer mellem positioner observeres? ”hvem” i feltet observeres d.v.s. hvilke dispositioner i form af habituelle forhold, der er aktiveret i positionen, observeres? ”hvilke” kroppe, sygdomme, kropsdele og (medicinske) teknologier (f.eks. hjerte/hud, ung/gammel, akut/kronisk, laser/vaskeklud) observeres? ”hvornår” (dag/nat, hverdag/weekend) observeres? Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Arbejdsantagelser Teoretisk-empirisk udledte Brug af hypoteser, arbejdsantagelser, Positive der bekræfter en antagelse som teori, andres studier, fordomme, selvforståelser angiver, MEN også MOD-antagelser der i positiveret form, (ikke deficit) går efter at spore, lede efter og finde det modsatte som praktik (observation) og som repræsentation (interview) Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Operationalisering At gøre operationel (til at anvende) Operationalisering fra antagelser til fokus område dvs. brug for observatør Fra spørgsmål til operationalisering: ”hvis jeg har ret i min antagelse: ”hvordan ser det bekræftende svar da ud (ved observation) eller lyder (ved interview) Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Guides/operationalisering
Visualisere hvordan lukkethed eller åbenhed ser ud.. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Observation højt struktureret
At handle i relationer med patienter, som er sørgende eller i let til moderat krise Kropslig og verbalt lukket 0-10 kropslig og verbalt åben (insp. Af J. Cullberg: krise og udvikling) A Lukkethed Den studerende begynder selv at græde. Den studerende forlader stuen. Den studerende er uopmærksom (forvirret/forfjamsket) og kan ikke følge instrukser eller udføre andre handlinger i samarbejdet med patienten. Den studerende bliver stiv og fikseret i sit kropssprog (kigger ned i gulvet, øjnene flakser rundt i lokalet, skulder, arme og ben lukkes af og øvrige handlinger bliver rutineagtigt udført). Den studerende er urolig (rastløs) og motorisk urolig og reagerer med overspringshandlinger (skifter emne verbalt/kropsligt). B Åbenhed Den studerende er rolig og viser åbning (verbalt eller kropsligt) for dialog (verbalt eller kropsligt) om patientens situation. Den studerende er åben overfor pinefulde og afvigende følelsestilstande (bliver siddende, bliver stående, lægger hånd på skulderen, stryger over kinden og/eller lytter). Den studerende forcerer i mild grad (verbalt eller kropsligt) dialog om patientens situation, når det passer sig i sammenhængen (spørger/udspørger, sætter sig tæt ved patienten, holder om patienten). Den studerende hjælper patienten til at udtrykke sine følelser, sorg og skyldfølelse (ved at stille åbne og åbnende spørgsmål, ved at sige: AJa.. fortæl mere. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

’positivistisk beskrivelse tid og sted’
Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Tids- og aktivitetsregistrering Hvor er hun: Sygestue Dagligstue Gang/hall Skyllerum/linnedrum/medicinrum/køkken Andre afdelinger/røntgen/operation Kontor Andet (spisestue, toilet, rygerum) Hvem kommunikerer den studerende med: Patient/pårørende Sygeplejerske Kontaktsygeplejerske i afdelingen Anden sygeplejerske i afdelingen (afdelingssygeplejerske/andre sygeplejersker) Særligt uddannet ansvarlig (klinisk vejleder/praktikvejleder) Klinisk oversygeplejerske/udviklingssygeplejerske Sygeplejelærer Andre faggrupper Læge Fysioterapeut Ergoterapeut Sosu-assistent/sygehjælper Andre sygeplejestuderende Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Observationsfokus og aspekter af sygeplejepraksis Inspireret af: Forskrifter ud fra Anne Vesterdal 1991; Arnoldi, C Agnete Lorentsen udd. papirer fra de respektive sygeplejeuddannelser At udføre personlig hygiejne i samspil med sengeliggende patienter, der skal bades i sengen (sengebad). Nogle handlinger som opfattes vigtige i sygeplejen i forbindelse med et sengebad samt en mulig rækkefølge/fremgangsmåde: Den studerende orienterer/afpasser vask med patienten og øvrigt personale. Den studerende gør klar til vask/stiller relevante vaskeredskaber frem (stort og lille vaskefad, to håndklæder, relevant sengetøj). Den studerende lukker vinduerne og eventuelt dør. Den studerende stiller skærm op omkring sengen, afskærmer ved patienten. Den studerende vasker sine egne hænder. Den studerende lægger rent tøj frem på varm radiator. Den studerende lægger patienten til rette, så han ligger godt (ligger du godt nu..., vil du højere op i sengen...?). Den studerende eleverer hovedgærdet. ….. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Gode råd!! Tænk dig som forsker (stor udfordring..) Accept i miljøet Fra ”vi” til ”de”. Et gen-kig - at gøre sig lidt fremmed At forskeren definerer sig selv som ”novice” og ”studerende” i miljøet. En nørd, uvidende eller ”flue på væggen” – og absurde, mærkværdige eller oftere uinteressante og uvæsentlige spørgsmål At se og benævne de observerede Lars, Louise, Jesper Læge, lærer, pædagog Dominerende og domineret Agenter - positioner i et felt Kroppe der bevæger sig i rum Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Hvad er så feltet? Må oparbejdes – tænkes Brug andres empiri (konstruktion) Men Bourdieusk Kort om mine forsøg med konstruktion af medicinsk felt Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Positioner i medicinsk felt..
Høj kapitalværdi Panum, Rigshospitalet, Skejby hospital og direktøren for sundhedsstyrelsen) Middel kapitalværdi Lægemiddelindustrien, Medicoteknologien Lav kapitalværdi Hammel Neurocenter[i], HIV pensionatet[ii] eller Behandlingshjemmet Ringgården Perifere positioner eller positioner som er udenfor feltet Dansk kiropraktorforening eller patientforeningerne Udenfor feltet såkaldt alternativ behandling[iv] (fx. zoneterapi, NLP, holisme, spiritualisme). Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Men også dybere niveau Strukturerende og strukturerede strukturer Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

At upåagtet område; At sygdomme har historie og hierarki
Fx Dag Album 1992 Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Konstruktionen af sygdom
De sygdomme og lidelser der ’ikke er set før’, ’ikke kan erfares gennem den medicinske optik’, ’ikke knytter sig til et organ’ og som ’ikke er klassificeret’ (dvs. godkendt i det medicinske felt) de er i høj grad ”ikke eksisterende”. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Højeste blåstempling af et organ med tilhørende sygdom er tildeling af et professorat på området. Kræver høj grad af institutionalisering: Funderet i væksten af et relativt selvstændigt medicinsk interventions eller forskningsområde Udvikling af specialister med særlig kompetence, artefakter og sprog på det pågældende område Udvikling af faglige netværk formaliseret i faglige sammenslutninger, netværk med tilhørende internationale konferencer Udvikling at tidsskrifter og tilhørende peer re-viewede artikler med særligt fokus på området Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Ekskluderede sygdomme; dvs. påvirkninger der ikke er optaget. Her beskrives det at ’andre slidgigtsygdomme (slidgigt i halshvirvelsøjlen, skulderleddet og skulderhøjdeleddet, hofte, tommel med flere) mangansygdom (toksisk hjerneskade) indeklimasyndrom mobning’ og ’sygdomme efter brug af pc-mus og/eller tastatur’ -”fortsat ikke optages” Disse sygdomme kan i hovedsagen ikke godkendes fordi der ikke foreligger ”nyeste medicinske dokumentation” der kan begrunde optagelse eller ændringer. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

’Wannabee’ sygdomme; dvs. som står i kø for at kunne accepteres som sygdomme og som delvis godkendes dvs. ’med visse forbehold’. ”støjbetinget hørenedsættelse” kan anerkendes idet det tidsmæssige krav er reduceret fra ”relevant udsættelse” (for støj) i 10 år til 5 år” Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

De sygdomme og lidelser der ’ikke er set før’, ’ikke kan erfares gennem den medicinske optik’, ’ikke knytter sig til et organ’ og som ’ikke er klassificeret’ (dvs. godkendt i det medicinske felt) de er i høj grad ”ikke eksisterende”. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Konstruktion af objekt..
Andre strukturer.. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Structure of hospital Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Structures of artifacts/technology and social structures

Social space and hospital space, dynamics in the ward

Struktur af gøremål - praktikker

Position, artefakt (redskab og medikament) Læge Sygeplejerske Social- sundhedsassistent Hvor på patientkrop I hjerte / hjerne / rygmarv / arterie I muskel / øjne / underhud / vene – I næse / øregang / mund / rectum – på hud Hvilket artefakt Kanyle / endoskop Kanyle / kateter Kateter / slange / Hvilket medikament i forhold til smerter Centralt virkende Centralt og perifert virkende Perifert virkende Lokalt virkende Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Position, artefakt (redskab og medikament) Læge – obstetriker – gynækolog - børnelæge - anæstesiolog Jordemor Social- sundhedsassistent Hvilken type aktivitet Kompliceret fødsel Operativ forløsning Kejsersnit Sædestilling Normalt forløb Naturlig - alternativ –holistisk forløsning Vejrtrækningsøvelser Hovedstilling Medhjælper ved fødsel Sætter frem Rydder op Hvilket artefakt Højteknologi / Sugekop/ fødselstang / skalpel Vaginalt spekulum Infusionssæt Dilatator Kateter Genoplivningsbord Lægejournal Mellem og lavteknologi / CTG-måling Træstetoskop Nål og tråd / Afføringsmiddel Fødejournal Lavteknologi Sæbe / badeolie / håndklæde Vaskebalje / ble Modermælk / erstatningsmælk / Amme skema Hvilket medikament i forhold til smerte / forebyggelse Fuld narkose / Rygmarvsbedøvelse / Maske[7] Morfin i vene Lattergas Musik / varmt vand / Livmorsammentrækkende middel Morfin i muskel Rolige omgivelser Sprit til navlesnor Relation til barn Redde liv Fokus på ilt / hjertelyd / hoftefejl Mor-barn perspektiv Apgar-score[9] Helhed og proces Fokus på fødestilling / hudfarve / barneskrig Bade barn Skifte ble Undervise mor Hjælper med amning Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Social space and hospital space, dynamics in the ward

Så det kan opsummeres.. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Magt-stabilitet indbygget i mange niveauer
Aktører; Medicinere/kirurger –sygeplejersker –social- og sundhedsassistenter (’hjælpe-plejere”) Institutioner sekundær – primær sektor Patientgrupper relativt unge agenter – relativt gamle Sygdomme akutte sygdomme/kan behandles – kroniske/ikke behandles Kropsdele hjerte/hjerne – hud/lever Artefakter/teknologier skalpel/laser/lægemidler –vaskeklude/håndklæde Viden-uddannelse videnskab/evidens – erfaring/rutine Larsen 2008 Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Stabilitet ift. sygepleje
Mellemposition er ”indbygget” i ’Viden og uddannelse’ MEN også ubemærket (mis-recognised) i: den patientgruppe de tildeles de institutioner de tildeles de sygdomme/lidelser de tildeles de kropsdele de tildeles de kropsfunktioner de tildeles de artefakter/den teknologi de tildeles Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

Felt som et landkort en oversigt..

Økonomisk orienteret, ’håndværk’/flow – videnskabeligt domineret og socialt dominerende Kulturelt orienteret, ’intellektuelt’/diagnosejagten -videnskabeligt dominerende og socialt domineret Høj kapitalmængde: ’maskuline’, unge – ’ramt af’, interessante, behandlbare, højteknologi, specialister, akut, liv/død, Lav kapitalmængde: ’feminine’, gamle – ’egen skyld’, ’ikke i organ’, ikke-behandlbar, lavteknologi, socialarbejdere, kronisk hjernesvulst NEUROKIRURGI hjertekrampe KARDIOLOGI skizofreni PSYKIATRI psoriasis DERMATOLOGI hoftebrud ORTHOPÆDKIRURGI lungekræft LUNGEMEDICIN grå stær ØJENLÆGE alzheimer GERIATRI skalpel sutur kanyle gribetang vand sæbe håndklæde gangbarre økonomer læger jurister fysioterapeuter sygeplejersker radiografer Social- sundhedsassistenter social- sundhedsmedhjælpere Offentligt hospital Privat hospital laserstråler journal Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

For den nye observationforsker..

GÅ i gang.... Man må prøve sig frem i forhold til det område, man vil studere - teori og metode samt deduktion og induktion er hele tiden er og skal være i spil. Anvendt begreberne felt, position, disposition, habitus, strategi.. ”Gå i gang”. Gå ud i en institution (institutionelt fokus), hvor du måske kender nogen (adgang til institutionelt fokus), begynd at kigge på, hvad de gør, og skriv lidt ned (observation og interview samt transskription). Ikke alt kommer ind i dit synsfelt (forskerpositionen), og der er noget, du ikke forstår. Din ”kiggen” er nu ved at blive til en observation. Du må læse mere teori for at forstå dit felt. Du må langsomt opbygge et overblik via review, viden om feltet og dets relation til magtfeltet. Din teoretiske mestring af feltet bliver stadig bedre, og det ses i din syntese-analyse, i din diskussion og i afrapporteringen. Din feltskitse er stadig ufærdig, men du er mindre overrasket over, hvad du ser i feltet. Kristian Larsen refl.sociologi i praksis bergen 2012

refl.sociologi i praksis bergen 2012

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "refl.sociologi i praksis bergen 2012"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

refl.sociologi i praksis bergen 2012

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "refl.sociologi i praksis bergen 2012"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback