Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Idag 12.30 - 13.30: Praktisk & oplæg om æstetik I 13.40 - 14.45: oplæg om spil II/diskussion 15.00 - 16.20: oplæg v/

Præsentationer af emnet: "Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Idag 12.30 - 13.30: Praktisk & oplæg om æstetik I 13.40 - 14.45: oplæg om spil II/diskussion 15.00 - 16.20: oplæg v/"— Præsentationens transcript:

1 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Idag 12.30 - 13.30: Praktisk & oplæg om æstetik I 13.40 - 14.45: oplæg om spil II/diskussion 15.00 - 16.20: oplæg v/ Susan Warshauer i AppalachiaMOO http://ariel.clc.wvu.edu:7000

2 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Æstetik læren om det skønne, læren om kunsten og dens væsen Hvorfor er den relevant for os? Æstetiske kunster beskæftiger sig også med kunstens virkemidler. De påvirker vores følelser og engagerer os. Både inden for den kommercielle industri og læringsverdenen har man indsat at “æstetiske virkemidler” er effektive virkemidler. Intertekstualitet: mange fiktionsverdener er bygget op omkring “gamle” fiktioner, kendte kunstværker…= satisfaction guaranteed.

3 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 3 aspekter af det æstetiske perspektiv på virt.verd. Som analysemetode (Espen Aarseth, Susan Warshauer) Som designmetode (ML Ryan, Brenda Laurel, Janet Murray) Som “indhold” (Judy Malloy, AtheMOO)

4 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 To æstetiske traditioner Showing vs. Telling - episk vs. dramatisk Episk: Prinsessen var meget trist. Hun græd. Den langtsomt opfattende prins kiggede bekymret på hende. Dramatisk: “Jeg er så ked af det”, siger prinsessen. Prinsen kigger længe på prinsessen. “Du græder jo”, siger prinsen med en bekymret stemme. I virtuelle verdener vil begge genrer typisk optræde

5 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Mere eksistentielt: hvordan skal kunsten påvirke os? 2 kunstneriske konventioner Realisme: Mediet, gennem hvilket fortællingen/dramaet foregår, søges gjort “usynligt”. Fokus på suspension of disbelief. At transportere læser/tilskuer over i en anden verden. Repræsentation af verden, “som vi kender den”. Eskapisme?? (Bartle) Modernisme: Mediet gøres synligt. Fokus på selve tilblivelsesprocessen, fortællingens/dramaets karakter af kunstighed, noget konstrueret. At lade læser/tilskuer betragte fiktionen udefra eller konstant forsøge at rive vedkommende ud af illusion v. brug af fremmedgørende virkemidler. Refleksion. Bevidstgørelse. Gennem at “fordreje”, fortolke verden, vise nye og/eller skjulte sider af den eller vise den, som den “virkelig” er.

6 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000

7 Virtuelle Verdener 611.oktober 2000 Bartles vurderingskriterier: (realistisk gameworld) - breadth (logisk interaktion) - depth (RL konsekvens) - size (realistisk forhold spiller/rum) - parser (evne til at forstå player-input) - players (antal, type, mortals/immortals) - roleplaying(enforced?frihedsgrad) - wiz powers (attraktiv, benyttet, overvågning/soc. adfærd) - age(velfungerende? statisk?) - gameplay(mål? adfærd? brugervenlighed?) - atmosphere (setting, “tone”, beskrivelse, “omhu”) andre eksempler: PointMOO (se SWs tekst)

8 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 En skræddersyet model for hvordan man engagerer folk i en film, et drama, en fortælling ved at strukturere tidsforløbet: Berettermodellen.

9 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Og den amerikanske version: Et plot point er en episode/hændelse der griber ind i handlingen og driver den i en ny retning. Som det ses på figuren ligger første plot point typisk omkring det 25. til 27. minut, ud af en varighed på 120 minutter. Figuren er delt op i 3 akter, hvoraf det 2. akt er delt op med et midtpunkt (mp). Midtpunktet kæder de 2 halvdele af 2. akt sammen ved hjælp af en confrontation. Typisk en dramatisk begivenhed i filmen.

10 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Hvad kan vi forestille os af digitale plotpoints? Normalt: en indstilling(billedets udseende) en replik en scene en sekvens Digitalt: “bomber” (timet begivenhed) bots (pludselig konfrontation) rum (m. dramatisk scene) “transport” (autoskift, autobevægelser)

11 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Del II: Hvad sker der med dramaet og fortællingen, når det bliver overflyttet til et interaktivt medie, endda m. flere aktører. Hvordan skal vi tænke om det? Hvordan skal vi “skrive” til det?

12 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Hypertekstteoretikerne: den digitale tekst, hyperlinket, ophæver traditionelle skel mlm. forfatter - tekst- læser/tilhører. (Landow, Bolter mfl) Senere: I verdener hvor man kan interagere m. hinanden “inde i teksten”, rummes forfatter-tekst-læser alle indenfor tekstens univers. Vi er både forfattere, tekst og læsere på én gang.

13 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Fortælling og drama i et interaktivt medie (Marie Laure Ryan) Det grundlæggende paradoks: jo mere interaktivitet, jo sværere er det at styre for en evt. forfatter at styre “fortælleforløbet” og skabe bestemte effekter eller få en bestemt morale eller budskab frem. Det er umuligt at lave spændende dramaer på den gammeldags facon.

14 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Forskellige forløbsmodeller = forskellige grader af styring (de fleste kan tænkes implementeret “lokalt” i en virtuel verden via valg af hvormange indgange/udgange, der er til rum)

15 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Træet:

16 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Netværksmodellen:

17 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Nøglehulle-modellen (Blackout)

18 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Labyrinten:

19 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 De små historier-modellen:

20 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Styring:også et spørgsmål om interaktivitet Mit forslag til distinktion: overfladisk interaktivitet (menuvalg, stier) strukturel interaktivitet (ændring af objekter, kode, tilføjelse af tekst MLR: jo mere verden, jo mere interaktivitet (360 gr. Nav)

21 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Styring: mønsterdannelse - fra sekvential til kombinatorisk tænkning “…At skabe en struktur for mulige strukturer” (Bolter), i.e vigtigt at skelne mlm. makro- og mikroniveau. Designer skaber makroniveauer og reglerne for hvordan man kan interagere på mikroniveauet. rammefortælling (verden, situation) m. mulighed for spontane lokale begivenheder, dramaer. Visse typer historier mere egnet (rejsehistorien, møde m.karakterer) etablering af en form for fortælling via brug af improvisations-skema m. clues og handlingsfølger (Murray)- - inspiration fra Commedia Del Arte, folkeeventyr,”barder”

22 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Styring: bevægelsesfrihed (Klastrup) - at se teksten som et rum implementation af bevægelsestypologi (fra/til) -motiverede/dirigeret -forceret -explorativ, fri kommunikations el. manipulationsmodus navigation (maze trader eller maze viewer)

23 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Cybertekstperspektivet (Espen Aarseth) fra et statisk til et dynamisk tekstbegreb cybertekster: tekster, som det kræver en ikke-triviel indsats at læse… (i.e ikke begrænset til digitale tekster, men mest disse)

24 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Skelnen mlm 2 ”tekstniveauer”: tekstgeneratorer og tekstoutput Textoner: “byggeklodser” Scriptoner: givet output prædefinerede objekter (parents, superklasse), der kan bruges til at skabe div. afkom (childs, klasse, hvori kan implementeres lokal metode). I.e. i f.eks MOOs skel mellem generiske objekter og implementerede objekter. ?? brugeren: er han/hun en texton eller en scripton: både en tekstgenerator og en tekstoutputter.. Susan W: taler om variabilitet: hvad forandrer sig, hvad forbliver det samme?

25 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Hvis I vil vide mere: rec.art.if (ca…) : nyhedsgruppe om interaktiv fiktion - der findes forskellige værktøjer: Inform, TADS og gode råd til hvordan man skal planlægge sin interaktive f. Brenda Laurel: Computers as Theatre Janet Murray: Hamlet on the Holodeck Espen Aarseth: Cybertext - Perspectives on ergodic literature

26 Virtuelle Verdener 725.oktober 2000 Spørgsmål: Hvordan implementerer man tidslighed i et real-time miljø? (rum, der var - rum, der vil komme) Hvordan skaber man mulighed for fortolkning i et 3Dmiljø, hvor man ikke kan “klippe” mellem scener? Holder skelnen mlm. Textons og scriptons? Kan vi overhovedet bruge trad. Æstetik til at forstå disse nye fænomener….?