Velkommen IT og læring på Amager Lille Skole

Præsentationer af emnet: "Velkommen IT og læring på Amager Lille Skole"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen IT og læring på Amager Lille Skole
Midt imellem begejstring og skepsis IT-højskolen

2 I

3 Intro En lang og udviklende proces
(fra Juli/August 2001 – Januar/Februar 2003). En praksis/teoretisk vekselvirkning. Os: komplementær – detalje/helhed Bivejleder: Praktisk erfaring og detaljeorienteret Hovedvejleder: Helhedsorienteret teoretiker Læring og IT på IT-højskolen. Pædagogisk IT på DPU - vejleder – censor - ringen sluttes.

4 Præsentation Specialets hovedpunkter
Erkendelser som ikke er medtaget i specialet Selvkritiske overvejelser Nye erkendelser siden afleveringen

5 Problemformulering Hvordan skal IT integreres i undervisningen på Amager Lille Skole så eleverne får den mest anvendelige viden og erfaring i at bruge IT? A: skal IT fortsat være et selvstændigt valgfrit P-fag, integreres som redskab i skolens almene fag eller være et obligatorisk fag? B: hvilken pædagogisk undervisningsmetode er den mest effektive i undervisningen af skolens 7.– 9. klasse elever, når der undervises i IT?

6 Vores fokus

7 Amager Lille Skoles interne rammebetingelser
Lovgivning – privatskole. Organisation – opbakning fra tre ”stærke” forældre. Finansiering af IT – IT ud af et bestemt budget – en halv lærerstilling – derved råd og ressourcer til IT-udstyr - lærerstillingen bred. IT-udstyr og adgang til det. Lilleskole – kort vej fra idé til handling – det sociale og faglige vægtes ligeligt. Teamsamarbejdet, foråret 2002– styrket og gjort mere bevidst - analyse af skolens lærere og skoleleder (foretaget af psykolog): altid sent ude, lærerne arbejder udfra et lighedspunkt, selvom de er forskellige, lærerne planlægger samtidig med at de udfører

8 Respondenterne Fire aktørgrupper (herefter refereret til som respondenter): Skoleleder - interview Elever - spørgeskemaundersøgelse og observationer Lærere – spørgeskemaundersøgelse Forældre - spørgeskemaundersøgelse

9 Formål med dataindsamlingen
Indflydelse Holdninger til IT – behov og interesse IT-kundskaber IT-vaner og adgang til IT – på skolen og i hjemmet Fremtidsvisioner og forventninger til IT Efteruddannelse Krydsvalidering

10 Dataindsamlingen overvejelser, selvkritik og erkendelser
Fortolkning af spørgeskemaer Tendens til positive udsagn Krydsvalidering Udeladelse af relevante udsagn Flere forældre Flere svarmuligheder – dog kræver det en større undersøgelse. Logbog til EDB-lektionerne

11 Besvarelser Indflydelse i den grad respondenterne selv ønsker det og udviser engagement Overvejende positive overfor IT Grundlæggende IT-kundskaber på brugerniveau Stort set alle har computer og IT i hjemmet Eleverne anvender IT i større grad både til leg og opgaver – og deres anvendelse er mere omfattende, feks. Web-design. Lærerne anvender tekstbehandling informationssøgning og IT bliver allerede anvendt for størstedelen af lærerne i nogle almene fag – dansk og engelsk og i projektarbejde IT er et samfundskrav – og en ny kulturteknik Kommentar fra skolelederen: ”specialet viser, at der er sket en forandring i lærergruppens holdning/sammensætning og at der underliggende har været en forståelse (fra de flestes side) om at der måtte til at ske noget.”

12

13 Lærernes efteruddannelse
Fem lærerne (ud af 15) har været på IT-kursus – tre af disse har taget det pædagogiske IT-kørekort. Relevant men ikke fuldt tilfredse. De fem lærere anvender IT ofte eller engang imellem i deres undervisning. Behov for teknisk og pædagogisk IT-opkvalificering. Ønske om ny efteruddannelse. Op-kvalificering til deres specifikke behov.

14 Møde med Kommunikationsudvalg
( 7. Oktober 2002): Os, forældre og skoleleder Præsentation af vores idéer Debat om IT-anvendelsen: Kildekritik, etik og moral

15 Barrierer Som P-fag: IT integreret i de almene fag:
Status – ingen lektier for, afslappet fag - unødige store krav til undervisningsdifferentiering IT’s prioritering IT integreret i de almene fag: Lærernes maskinangst Lærernes utilstrækkelige tekniske og pædagogiske IT-kompetencer Skolens generelle mangel på viden om IT Mangel på eksplicitte og fælles målsætninger og debat om IT

16 Delkonklusion (A) Skolen er rede til at integrere IT i større udstrækning Vilje og opbakning til stede

17

18 Skolelederens kommentar til den fleksible model
”Jeres fleksible model giver en god baggrund for den tidligere nævnte diskussion af fagets indplacering og det er jo ingen hemmelighed, at jeg helst ser skolen, og dens undervisning, som værende i midten med de strenge ud til de 4 punkter. Hvis man leger lidt med modellen, kan den bruges for næsten alle de kompetencer skolens elever skal have.”

19 II

20 Problemformulering (B)
hvilken pædagogisk undervisningsmetode er den mest effektive i undervisningen af skolens 7.– 9. klasse elever, når der undervises i IT?

21 Målgruppe (til undersøgelse af B)
Eleverne i Klasse kvalifikationer – kompetencer – identitet? (Unge vil finde sig selv – identitetsdannelse) Piaget: 4. stadier den formelt operationelle periode - den abstrakte tænkning udvikles, den unge kan tænke i flere dimensioner Erikson: V Ungdom Pubertet - at være sig selv/ at dele med andre, troskab – afvisning identitet/negativ identitet grupper af jævnaldrende Børn af velstillede og/eller velmotiverede forældre Overvejende fra socialgruppe I og II

22 Pædagogisk bevidsthed
Konstruktionisme – udvidet konstruktivisme Konstruktivisme Situeret læring – kognition i praksis Den nærmeste udviklingszone

23 Hands On-metoden Oplæg Kommando- gennemgang Hands On Opgave- løsning

24 Brugervenlig EDB-undervisning
Tid Afsnit Pointer Værktøj Problem hurtig og sikker – alm. post OH Princip Brevhoved: Til: Cc: Bcc og brevet Tavle Procedure Oprette udfylde sende meddelelsen Flipover Huskeseddel Udleveres Øvelser Udarbejdes Opgave Opgaveløsning Individuel Vejledning Opsamling Fif Dialog

25 Den tredje vej 1. Sansning - Monolog - Dialog
Beskrivelse af programmet - hvad kan det anvendes til Anvende sammenligninger og metaforer 2. Iagttagelse - Monolog - Projektor Gennemgang af værktøjslinjen - ikoner - højre hjernehalvdel Gennemgang af menulinjen - undermenuer - venstre hjernehalvdel 3. Bearbejdelse - Vejledning - Computer og Internet Opgaver - Meningsfuldt og forståeligt indhold for målgruppen Opmærksom på alle elever 4. Erkendelse - Dialog - Whiteboard Feedback på opgaveløsning og problemer

26 IT-faglig formidling Hands On-metoden Brugervenlig EDB-undervisning
Den tredje vej

27 Skolelederens kommentar til den 3. vej
” Den tredje vej I har fået udviklet passer godt til den måde resten af undervisningen foregår på skolen (og andre lilleskoler), det at se, røre, lugte, føle og forstå giver de bedste resultater i al undervisning.”

28

29

30 III

31 Yderligere kommentarer fra skolelederen
” (…) godt at se, at det er lykkedes at få sat så mange ting i værk og få sat fokus på faget og dets integration.(…). De rette personer tilstede på det rette sted og på det rette tidspunkt.” ”Jeres konklusioner synes jeg viser, at I har forstået at agere og indrette, både Jeres teori og praksis, efter mødet med ”virkeligheden”. ”I har ret i at, der stadig mangler en diskussion af hvor, hvordan og hvorledes faget skal integreres ordentligt på skolen, således at det stemmer overens med skolens grundlæggende filosofi og mht. investeringer (ikke at glemme) økonomiske formåen.”

32 IT og læring Os Dem

33 Næste skridt Flash – Lotus Notes – Open Source (udvidet forløb)
Yak-Yak værksted – specialundervisning EVAM - Projekt - avis i papirudgave og online Lektiecafe - mandag og onsdag Undervisning af nogle af skolens lærere Udvikling af undervisningsmateriale Hjemmesiden forbedres Forbedring af netværk

34 IV

35 Udgangspunkt for udviklingen af den 3. vej
Hands On Pc-kørekort Informationssøgning Lotus Notes Applikation Brugervenlig EDB Det store Pc-kørekort IT-instruktør Undervisning af voksne Den tredje vej Elever fra 3. – 4. klasse Elever fra 5. – 6. klasse Elever fra 7. – 9 klasse

36 De fire scenarier 3. Enkel og avanceret informationssøgning:
1. Hardware og Internetforbindelse: Undervisningsrum, Træningsrum og Studierum. Den nærmeste udviklingszone, Konstruktivisme, Situated learning Konstruktionisme Intelligenser: logisk-matematisk, kropslig-kinæstetisk og interpersonel. Tusindkunstneren og bygmesteren Gruppeopgave 2. Web-design via SICMA: Undervisningsrum og Træningsrum. Den nærmeste udviklingszone, Situated learning. Intelligenser: spatial, lingvistisk, logisk matematisk og interpersonel. Brugervenlig EDB-undervisning, Hands On-metoden. 3. Enkel og avanceret informationssøgning: Undervisningsrum og Træningsrum. Den nærmeste udviklingszone, Situated learning Intelligenser: logisk-matematisk, lingvistisk og intrapersonnel. Brugervenlig EDB-undervisning Individuel opgave 4. Præsentation af tekst og billede Undervisningsrum og Træningsrum Konstruktivisme - Situated learning Intelligenser: spatial, lingvistisk og intrapersonnel Hands On-metode

37 Justering af de fire scenarier
1: Hardware og Internetforbindelse: Praktisk opgave, hvor elevens interaktive stil og kropslig- gørelse var i fokus: Computeren forstyrrende Huskeseddel nødvendig En effektiv case 2: Webdesign via SICMA: Introduktion til SICMA, der er opbygget brugervenligt. Hands On-metoden god Computerne slukket Bedre styring af forløbet 3: Enkel og avanceret informationssøgning: En lektion med brugervenlig EDB. Forståelse blev skabt vha. princip- forklaringer med matematiske begreber og søgeord: Vigtigt at kende elevernes begrebsverden og almene viden 4. Præsentation af tekst og billede: Den mest kreative og kunstneriske, hvor eleven kan udfolde sine kreative evner. PowerPoints kompleksitet kræver huskesedler og brugervenlige unv.-metoder fremfor Hands On Begge køns interesser bør tilgodeses. Fysisk indretning en barriere

38 Den fleksible model fortsat …
Valgfrit: elevernes ønske eleverne kan specialisere sig i IT. stort krav til undervisnings-differentiering - justering: 2 hold Obligatorisk: for og 9. klasse for at sikre et grundlæggende IT-kompetencer

39 Den fleksible model fortsat …
Dobbeltstøttet: 240 timer er afsat til formålet som IT-support og -vejleder i undervisningen af de almene fag til undervisning af lærerne i relevante IT-programmer IT i emne-/projektarbejde: Undervisning med IT: IT oplagt til eks. EVAM - eks. som kommunikationsmiddel til kontakt nationalt og globalt Undervisning i IT: er allerede sket, når eleverne skal udfordres på ny - digitalt produkt (december 2002) IT i specialundervisningen: Kan hjælpe børn med indlæringsvanskeligheder - Yak-Yak en succes - er allerede igangsat - 4 lærere og 1 forældre på kursus.

40 Den historiske udvikling og de tre elementer

41 V

42 Aktiv undervisning Krav og forventninger til eleverne og en arbejdsorienteret, koncentreret atmosfære. Velorganiseret og disciplineret undervisning, hvor tiden bruges på det faglige stof. Udvælgelse af undervisningsindholdet, således at det svarer til undervisningsmålene – at der undervises i relevant stof. Faglig progression i undervisningen, således at eleverne får udfordringer de kan klare. Direkte undervisning med forklaringer, fremlægninger og forevisninger fra læreren med vægt på forståelse af begreber og sammenhænge. Lærerens føling med den enkelte elev, feedback til eleverne og sikring af, at eleverne faktisk når frem til at beherske stoffet. Et positivt, støttende og venligt klima. Good og Brophy

43 Det hele menneske Det intellektuelle menneske Det spirituelle menneske
Det fysiske menneske Det kreative menneske Det sociale menneske