HD-A3 2009: Mikroøkonomi #2 Efterspørgsel

Præsentationer af emnet: "HD-A3 2009: Mikroøkonomi #2 Efterspørgsel"— Præsentationens transcript:

1 HD-A3 2009: Mikroøkonomi #2 Efterspørgsel
Esben Sloth Andersen

2 Oversigt over anden lektion
1. Opsummering af første lektion 2. Øvelse 2.1 3. Markedseksperimentet 4. Efterspørgselskurver 5. Forbrugeroverskud 6. Elasticiteter 7. Spørgsmål til næste lektion

3 1. Opsummering af første lektion

4 Råd til jer fra tidligere hold…
Kom til timerne, og vær forberedt … Vær aktiv i klassens diskussioner Stil spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår Lav hjemmeopgaver Følg med fra starten af – giv ikke slip Følg med i den aktuelle økonomiske debat Find supplerende litteratur Bliv ikke forvirret af teori ikke er lig med virkelighed

5 Hvordan tænker økonomer?
Ved hjælp at KISS-princippet KISS = Keep It Simple, Stupid! Den økonomiske virkelighed er meget kompliceret, så vi må starte med noget vi kan forstå! Når vi har nået den simple forståelse, så er det let at gå til det lidt mere komplicerede! Og så videre …

6 Spørgsmål til os som økonomiske ‘naturforskere’
Vores eksempler på spørgsmål: Hvorfor er mælkekartoner firkantede mens colaflasker stadig er runde? Hvad er din offeromkostning ved at gå til en gratis Claptonkoncert, når alternativet et en betalt Dylankoncert? Vi kommer ind på spørgsmålet senere i lektionen! Et nyt spørgsmål: prisen på fotografikopier?

7 Priser på fotografikopier?
Hvorfor er det dyrere at købe papirkopier af sort-hvide fotografier end af farvefotografier?

8 Priser på fotografikopier?
Det er dyrere at købe sort-hvide papirkopier end farvekopier! Men tidligere var det faktisk omvendt! Forandringer på efterspørgselssiden: Farvekopier er nu et prisfølsomt massemarked Sort-hvide kopier er et ret prisufølsomt specialmarked Tidligere var det omvendt! Forandringer på udbudssiden: Farveprintere er nu billige mens de før var meget dyre Fotohandlerne har både en farveprinter og en sort-hvid printer (pga. forskelligt papir), og det koster Sort-hvid printeren bruges ikke meget En fuld forklaring rummer mange flere elementer…

9 Arbejdsdeling og produktionsmængde

10 Produktionsmuligheder (i alt)
Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Produktionsmulighedsmængde (konveks) Fisk (mængde)

11 Samfundets offeromkostninger
Kokusnødder (mængde) Produktionsmulighedskurve Offeromkostningen for de flere fisk er det vurderede tab ved de færre kokusnødder Færre kokusnødder Flere fisk Fisk (mængde)

12 Markedsmodellen

13 Efterspørgselskurven
Bygger på køberens reservationspris = det største pengebeløb han eller hun er villig til at betale for varen

14 Udbudskurven Bygger på sælgernes omkostninger.
Omkostningerne vurderes forskelligt på kort sigt og på lang sigt

15 Uligevægt: Overefterspørgsel
Overefterspørgsel: Der efterspørges mere og prisen konkurreres op

16 Permanent uligevægt: Priskontrol
Priskontrol fastholder lav pris. Der opstår kødannelser og sorte markeder

17 Uligevægt: Overudbud Kan der være permanent overudbud?
EU’s gamle landbrugsmindstepriser medførte ‘smørbjerge’ og ‘mælkesøer’ Overudbud: Der udbydes mere og prisen konkurreres ned

18 Markedsligevægt Markedsligevægt med efterspurgt mængde = udbudt mængde

19 Komparativ ligevægtsanalyse
Kaldes også ‘komparativ statik’ Det er en central økonomisk metode: 1. Vi studerer den gamle ligevægt 2. Vi flytter enten efterspørgskurven eller udbudskurven 3. Vi finder den nye markedsligevægt 4. Vi sammenligner mængder og priser med den oprindelige markedsligevægt

20 Eksempel: Ændring af udbudskurven
Teknisk fremskridt flytter udbudskurven. Prisen bliver lavere og mængden bliver større

21 Komplicering: Gensidig påvirkning af efterspørgselslen efter to varer
Substitutter (varer der kan erstate hinanden) To varer er substitutter i konsumet hvis et fald i prisen på den ene vare forårsager et fald i den efterspurgte mængde af den anden vare Tilsvarende fører en prisstigning for den ene vare til et mængdefald for den anden vare Eksempel: En stigning i prisen på oksekød fører til en stigning i mængden af efterspurgt svinekød

22 2. Øvelse 2.1

23 Øvelse med simpel markedsmodel

24 Øvelse med markedsmodellen
Kapitel 2, opgave 1 (side 10 og 79) Navne på variable: X er mængden af varen E er efterspørgslen (kan også skrives XE) U er udbudet (kan også skrives XU) P er prisen Formler: Efterspørgslen: E = 10 – 2P Udbudet: U = 5 + P

25 Ligevægt i markedsmodellen
Hvis der er ligevægt, så er Efterspørgslen = Udbudet Dvs. E = U eller XE = XU Hvordan finder vi ligevægten? Opgaven er at finde et X der opfylder: X = 10 – 2P X = 5 + P

26 Kurverne og ligevægten
U = XU = 5 + P P (prisen) 10 Ligevægt? Ja, fordi kurverne skærer hinanden. Ved overudbud og ved overefterspørgsel bliver prisen trukket tilbage E = XE = 10 – 2P 5 1.67 5 10 15 6.67 X (mængden)

27 Hvordan beregnes ligevægten?
Efterspørgslen: X = 10 – 2P Udbudet: X = 5 + P, så P = X – 5 Indsætter det fundne P i efterspørgslen: X = 10 – 2(X – 5) = 20 – 2X X + 2X = 20 X = 20/3 = 6 2/3 = 6.666… Indsætter det fundne X i f.eks. udbudet: 6 2/3 = 5 + P P = 6 2/3 – 5 P = 1 2/3 = 5/3 = 1.666…

28 Ny ligevægt efter indkomststigning
Efterspørgslen: X = 15 – 2P Udbudet: X = 5 + P, så P = X – 5 Indsætter det fundne P i efterspørgslen: X = 15 – 2(X – 5) = 25 – 2X X + 2X = 25 X = 25/3 = 8 1/3 = 8.333… Indsætter det fundne X i f.eks. udbudet: 8 1/3 = 5 + P P = 8 1/3 – 5 P = 3 1/3 = 3.333…

29 Kurverne og ligevægtene
U = 5 + P P (prisen) 10 E = 15 – 2P Efterspørgselskurven flyttes på grund af indkomststignignen 5 3.33 E = 10 – 2P 5 10 15 8.33 X (mængden)

30 3. Markedseksperimentet

31 Markedseksperimentet
Vernon Smith har fået Nobelpris for sin indsats indenfor eksperimentel økonomi Men vi lavede også et eksperiment!

32 Hvad kan vi lære af eksperimentet?
Indlevelse i markedssituationer Introduktion til begreber Køberens reservationspris og sælgerens omkostninger Kontraktpris og gennemsnitlig kontraktpris Teoretisk markedspris Markedsinformation og held Forbrugeroverskud og producentoverskud Samlet velfærdsgevinst Markedsefficiens

33 Det specielle ved vores eksperimentelle marked
Normalt tilbyder butikker den samme pris for en given vare til alle kunder Men i basarer og på Hjallerup Marked forekommer der prisforhandlinger mellem sælger og køber Prisforhandlinger: Sælger kender sine omkostninger og køber kender sin maksimale pris (reservationsprisen) Købergevinst og sælgergivinst afhænger af forhandlingsevner, markedsinformation, og held

34 Det eksperimentelle æblemarked
Æbler defineredes som en standardvare Klassen deltes i købere og sælgere Køberen havde en reservationspris Sælgeren havde omkostninger Kontrakt: Sælgeren lovede at levere en kasse æbler til en aftalt pris Markedssession 1 kørte i to runder med uændrede vilkår Markedssession 2 havde andre reservationspriser og sælgeromkostninger

35 Alternativomkostninger ved indgåelse af en æblekontrakt
Alternativet til at indgå en kontrakt med tab var selvfølgelig at undgå tab Alternativet til at indgå en kontrakt med gevinst var enten at du slet ikke fik nogen kontrakt eller at du fik en bedre kontrakt Du kunne bruge information fra tidligere kontraktdiskussioner eller generel markedsinformation til at vurdere om du kunne få en bedre kontrakt

36 Spørgsmål til eksperimentet
Hvordan ser de objektive udbuds- og efterspørgselskurver ud? Hvad er den teoretiske pris? Hvordan udvikler gennemsnitsprisen sig fra handelsrunde 1 til handelsrunde 2 under den samme session? Hvad får de enkelte deltagere i overskud af en handelsrunde? Hvad en den samlede velfærdsgevinst af en handelsrunde? Er alle de mulige transaktioner blevet gennemført?

37 Typer af æblehandlere Bestemt af de uddelte ‘Personal Information Sheets’ Fire grundtyper: KøbHøj = købere med res.pris på 40 KøbLav = købere med res.pris på 20 SælgLav = sælgere med omkostn. på 10 SælgHøj = sælgere med omkostn. på 30 Hver enkelt købers mål = størst muligt forbrugeroverskud Hver enkelt sælgers mål = størst muligt producentoverskud

38 Fire slags prisdiskussioner
Mulige transaktioner: KøbHøj + SælgLav ved pris mellem 10 og 40 KøbHøj + SælgHøj ved pris mellem 30 og 40 KøbLav + SælgLav ved pris mellem 10 og 20 Det er bedst at finde en handelspartner med høj res.pris eller lave omkostninger Umulig transaktion: KøbLav + SælgHøj kan ikke handle

39 Prisdiskussion om gevinstens fordeling
Reserv. priser, omkostn., kontrakt-priser 40 Forbruger-overskud Summen af forbrugeroverskud og producentoverskud, hvis fordeling prisdiskussionen handler om 30 Producent-overskud 20 10

40 Fire slags prisdiskussioner
Reserv. priser, omkostn., kontrakt-priser 40 KøbHøj + SælgLav 30 KøbHøj + SælgHøj KøbLav + SælgHøj KøbLav + SælgLav 20 10

41 Teori: Efterspørgsel+udbud i session 1
4 KøbHøj Reserv. priser, omkostn., kontrakt-priser 40 4 SælgHøj 30 Udbudskurve Markedspris? 8 KøbLav 20 Efterspørgselskurve 8 SælgLav 10 4 8 12 Æblemængde (kasser)

42 Resultaterne af session 1, runde 1

43 Resultaterne af session 1, runde 2
+ to fejlkontrakter med SælgHøj

44 Prisdynamikken i session 1
Den teoretiske markedspris er = 20 Gennemsnitsprisen kommer nærmere på markedsprisen: Gennemsnit i runde 1 = 21.7 Gennemsnit i runde 2 = 20.2

45 Teori: Velfærdsgevinster i session 1
Reserv. priser, omkostn. 40 30 Udbudskurve 20 Efterspørgselskurve 10 4 8 12 Størst mulige velfærdsgevinster = 30 x x 4 = 200

46 Velfærdsgevinster på æblemarkedet
Maksimal velfærdsgevinst = 200! Runde 1 Forbrugeroverskud = 86.5 Producentoverskud = 83.5 Samlet velfærdsgevinst = 170 Runde 2 Forbrugeroverskud = 81.5 Producentoverskud = 58.5 Samlet velfærdsgevinst = 140

47 Situationen i eksperimentets session 2
8 KøbHøj Reserv. priser, omkostn., kontrakt-priser 40 Markedspris? 8 SælgHøj 30 Udbudskurve 4 KøbLav 20 Efterspørgselskurve 4 SælgLav 10 4 8 12 Æblemængde (kasser)

48 Resultaterne af session 2, runde 1

49 Resultaterne af session 2, runde 2

50 Prisdynamikken i session 2
Den teoretiske markedspris er = 30 Gennemsnitsprisen kommer lidt nærmere på markedsprisen Gennemsnit i runde 1 = 27.25 Gennemsnit i runde 2 = 27.53

51 Teori: Velfærdsgevinster i session 2
Reserv. priser, omkostn. 40 30 Udbudskurve 20 Efterspørgselskurve 10 4 8 12 Samlede mulige velfærdsgevinster = 30 x x 4 = 160

52 Velfærdsgevinster på æblemarkedet
Maksimal velfærdsgevinst = 160 Runde 1 Forbrugeroverskud = 55.25 Producentoverskud = 94.75 Samlet velfærdsgevinst = 150 Runde 2 Forbrugeroverskud = 57.75 Producentoverskud = 72.25 Samlet velfærdsgevinst = 130 (to fejlkontrakter)

53 Økonomisk efficiens på æblemarkedet?
Markedet er efficient hvis der er opnået en tilstand hvor ingen kan stilles bedre uden at andre bliver ringere stillet Markedet er ikke efficient hvis der er uudnyttede handelsmuligheder Hvis KøbLav har fået æbler mens KøbHøj ikke har det, så kan der laves en fordelagtig ekstra handel Forklaring: Æbleværdien for KøbLav er 20, men KøbHøj vil give op til 40 for dem Ingen af de fire runder gav efficiens

54 Hvad har vi lært af æblemarkedet?
Indlevelse i markedssituationer Introduktion til begreber Køberens reservationspris og sælgerens omkostninger Kontraktpris og gennemsnitlig kontraktpris Teoretisk markedspris Markedsinformation og held Forbrugeroverskud og producentoverskud Samlet velfærdsgevinst Markedsefficiens

55 Hvad er forskellen mellem bogens markeder og vores æblemarked?
Én generel markedspris kontra kontraktpriser I bogen er der normalt én generel markedspris Prisen er under fuldkommen konkurrence givet udefra (af markedskræfterne) Altid mange købere og ofte mange sælgere Næsten altid mulighed for at køberen kan købe mere end én enhed af varen Køberen vælger antal købsenheder ud fra markedsprisen Varen kan opdeles i mange småenheder

56 4. Efterspørgselskurver

57 Efterspørgselskurven i den simple markedsmodel

58 Husholdningens beslutninger
En husholdning er en enhed der beslutter om fordelingen af sin indkomst mellem forbrug og opsparing - samt mellem de forskellige forbrugsgoder Indkomsten samt varepriserne bestemmer hvilke kombinationer af goder, der kan købes Nyttemaksimering bestemmer hvilken kombination af goder, der faktisk købes Betalingsvilligheden giver udtryk for husholdningens nytteopfattelse

59 Årsager til husholdningens ændrede forbrugssammensætning
Stigende indkomst giver større valgmuligheder Stigende indkomst giver en ændret nytteopfattelse af forbrugssammensætningen Generelt stigende priser (inflation) giver et fald i realindkomsten, hvis pengeinkomsten er uændret Stigende pris på et enkelt marked fører normalt til mindre efterspørgsel efter varen Stigende pris på et enkelt marked påvirker efterspørgslen på andre markeder

60 Husholdningernes forbrug af forskellige godetyper – og ændringen heraf

61 Indkomstafhængigheden af husholdningernes forbrug
Stigende indkomster fører til ændret forbrugssammensætning Ændret indkomstfordeling i samfundet fører til ændret forbrugssammensætning

62 Fra reservationsværdier til efterspørgselskurver
På æblemarkedet antog vi at der kun købes én enhed, og her kunne vi let bruge begrebet reservationspris (eller reservationsværdi) På de fleste markeder købes der flere enheder Her bruges også begrebet betalingsvillighed Hvis jeg allerede har ét styk af varen, så er reservationsværdi #2 hvad jeg maksimalt vil betale for det næste styk af varen Det er mindre = loven om den aftagende grænsenytte

63 Res.værdi og betalingsvillighed
for første styk Res.værdi #1 40 30 20 10

64 Res.værdi og betalingsvillighed
Res.værdi for #1 Res.værdi for #2 Res.værdi for #3 Res.værdi for #4 Res.værdi for #5 1 2 3 4 5

65 Fra reservationspriser til totalnytte
Eksempel: Vi antager at vand kun kan købes i flasker Den første vandflaske er meget nødvendig, så den har en stor reservationsværdi Den anden flaske er mindre nødvendig og har mindre værdi Sådan bliver vi ved med at tilføje ekstra værdi ved at få ekstra flasker op til f.eks. 10 Hvis vi lægger værdierne sammen, så får vi totalnytten af 10 vandflasker

66 Udregning af totalnytten

67 Grænsenytten = reservationsværdierne
Hvorfor falder grænsenytten? Det næste styk bliver mindre værd jo mere vi allerede har af varen = loven om aftagende grænsenytte

68 Efterspørgslen udledt af grænsenytten (incl. mellempunkter)
Ved pris = 50 efterspørger husholdningen 4 flasker. Grænsenytten for flaske #4 er 50, men grænsenytterne for de tre første flasker er større

69 Markedets efterspørgselskurve
Vi har allerede studeret husholdningens efterspørgselskurve Hvordan finder vi markedets efterspørgselskurve? Vi lader markedsprisen falde fra uendelig I begyndelsen er ingen efterspørgsel, men ved en bestemt pris købes den første enhed Til enhver pris sammenlægger vi efterspørgslen fra de husstande, der efterspørger noget

70 Husholdningernes samlede indflydelse på markedet
Markedets efterspørgselskurve findes ved horisontal addition af de tre husholdningers efterspørgselskurver

71 Nu har vi altså konstrueret efterspørgselskurven!

72 Efterspørgselskurven afhænger af fordelingspolitik
Uden husstandsindkomst, ingen økonomisk efterspørgsel! Desuden afhænger husholdningens efterspørgselssammensætning af dens indkomstniveau Større procentandel til mad og bolig hos fattige Endelig er mange politiske forlig præget af indkomstpolitiske overvejelser Udeladt i forenklede økonomiske analyser

73 Efterspørgselsændring på et marked ved omfordeling af indkomst
Husholdning 2 får råd til oksekød og forskyder sin efterspørgselskurve mod højre Det påvirker markedsefterspørgselskurven

74 Værdiparadokset: Vand og diamanter
Adam Smiths paradoks (1776): Når vi ved at vand er livsvigtigt og at diamanter er en luksusvare, hvorfor gælder det så at vand er næsten gratis mens diamanter er dyre?

75 Værdiparadokset: Vand og diamanter
Svar: I forhold til efterspørgslen, så er der rigeligt med vand, men stor knaphed på diamanter

76 5. Forbrugeroverskud

77 Forbrugeroverskuddet i markedsmodellen
Vi har mødt begrebet forbrugeroverskud i eksperimentet med æblemarkedet Forbrugeroverskuddet er forskelllen mellem hvad husholdningen maksimalt vil betale (reservationsværdien) og markedsprisen Det er let at udregne når der købes et styk Men vi kan også bruge reglen, når der købes flere styk af varen

78 Forbrugeroverskud ved køb af oksekød
Rettet! Forbrugeroverskud ved køb af oksekød

79 Forbrugeroverskud ved køb af benzin
pG r5 r6 1 2 3 4 5 6

80 Forbrugeroverskud ved køb af benzin
pG r5 r6 1 2 3 4 5 6

81 Forbrugeroverskud ved køb af benzin
pG r9 r11 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

82 Forbrugeroverskud ved køb af benzin
($) Res. Prices Reservation Price Curve for Gasoline Forbrugeroverskud pG Gasoline

83 Forbrugeroverskud ved én enhed og mange enheder

84 Forbrugeroverskud for vand og diamanter
Penge at hente?

85 Hvad er den rigtige pris for at køre over Storebæltsbroen?
Der har været stor diskussion om afgifter på benyttelse af danske broer Økonomer bruger forbrugeroverskuddet til at give svaret! Det simple svar er lidt mere end 0 kroner! Dette beløb dækker grænseomkostningerne i form a slitage, personale mv. Hvorfor er ca. 0 kroner svaret?

86 Efterspørgselskurven
Vi forenkler ved at antage en retlinjet efterspørgselskurve Der er én overfart ved P = 1000 kr Der er overfarter ved P = 0 kr Der er overfarter ved P = 200 kr Kurven kan læses på to måder: Hvis vi kender prisen, så kan vi som nævnt finde mængden af overfarter Hvis vi kender mængden af overfarter, så kan vi finde den bagvedliggende pris

87 Efterspørgsel efter overfarter
200

88 Forbrugeroverskud og forbrugsudgift ved overfarter

89 Forbrugsudgift og forbrugeroverskud

90 ’Dødvægtstab’ ved broafgift
Pris Forbrugeroverskud Dødvægtstab p Mængde Statsindtægt

91 Hvorfor broafgift? Den normale økonomiske regel er pris = grænseomkostning Grænseomkostningen er næsten 0! Men hvem skal dække investeringsudgifterne? Skattefinansiering ville maksimere forbrugernytten Men måske indkomstpolitiske hensyn til dem, der ikke kører over broen? Afgiften skaber desuden statsindtægter!

92 Personlige offeromkostninger: Clapton eller Dylan?
Clapton og Dylan holder samtidig deres afskedskoncerter to steder i Aalborg Du har fået en Claptonbillet, og den kan ikke videresælges Du er villig til at betale 5000 kr for at komme til Dylankoncerten og billetten koster 4000 kr Hvad er din offeromkostning ved at gå til Claptonkoncerten? 0 kr eller 1000 kr eller 4000 kr eller 5000 kr?

93 Personlige offeromkostninger: Clapton eller Dylan
Forbrugeroverskud af Dylankoncenten? Det er 5000 – 4000 = 1000 Hvis jeg går til Claptonkoncert taber jeg 1000, så jeg må vurdere nytten af denne koncert til mere end 1000 Ellers ville jeg ikke maksimere mit forbrugeroverskud!

94 6. Elasticiteter

95 Æbleefterspørgslens prisfølsomhed
I vores eksperiment var æbleefterspørgslens stigning springende ved bestemte prisfald Hvis jeg var en monopolistisk æblesælger, så kunne jeg i session 2 tilbyde forskellige priser: Pris over 40 giver efterspørgsel = 0 Pris lidt under 40 giver efterspørgsel = 8 Pris lidt under 20 giver efterspørgsel = 12 Normalt vokser efterspørgslen gradvist med faldende pris Det gør at vi kan tale om elasticitet

96 Begrebet elasticitet Elasticitet måler følsomheden af én variabel i forhold til en anden variabel Elasticiteten = den procentvise ændring af en variabel (X) forårsaget af en procentvis ændring af en anden variabel (Y) :

97 Priselasticiteten Markedets priselasticitet = følsomheden af den efterspurgte mængde (%M) overfor prisændringer (%P) : Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring af varens pris (alt andet lige) Numerisk værdi = | |, dvs. ignorer fortegnet!

98 Priselasticitetens størrelse
Oftest fører en prisstigning på 1% (positiv) til et procentuelt mængdefald (negativ), så resultatet bliver negativt. Men vi ser bort fra fortegnet! Priselasticitet = 2 betyder at en prisstigning på 1% fører til et mængdefald på 2% Priselasticitet = 0,5 betyder at en prisstigning på 1% fører til et mængdefald på 0.5%

99 Hvorfor er priselasticiteten interessant?
En monopolists efterspørgselskurve er hele markedsefterspørgselskurven Profitmaksimeringen bygger på analyse af ændringer i omsætningen forårsaget af ændringer i prisen Omsætningen er prisen (P) gange den efterspurgte mængde (M) Hvis marginalomkostningerne altid er 0, så gælder det om at sætte prisen så omsætningen bliver maksimal

100 Omsætning ved forskellige pris-/mængdekombinationer
Pris-følsom Pris-følsom

101 Efterspørgsel, omsætning og elasticitet
Max omsætning!

102 Efterspørgsel, omsætning og elasticitet
Elastisk! Neutralelastisk! Uelastisk!

103 Priselasticiteten: Definition af tre situationer
Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et mængdefald > 1%, = 1%, og < 1% Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet > 1% Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1% Uelastisk efterspørgsel: mængdefaldet < 1% Priselasticiteten afhænger af placeringen på efterspørgselskurven!!!

104 Priselasticiteter: Varer og lande
I en bestemt periode er vi i et bestemt land på en bestemt del af efterspørgselskurven Eksempler på priselasticiteter fra gamle data: Øl (USA) = 2.8 Ost (UK) = 1.4 Ost (USA) = 0.6 Børnepasning (USA) = 0.6 Kød (Kina) = 0.1

105 Krydspriselasticiteten
Krydspriselasticitet måler følsomheden af den efterspurgte mængde af en vare B (%MB) overfor prisændringen på en anden vare A (%PA) : Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde af vare B forårsaget af en 1%-forandring i prisen på vare A (alt andet lige)

106 Krydspriselasticiteten: Klassifikation af to goder/varer
Krydspriselasticiteten kan være positiv eller negativ! Krydspriselasticiteten bruges til klassifikation af to goder: Positiv (> 0): Substitutter (kan erstatte hinanden) De forskellige tv-skærme er substitutter! Negativ (< 0): Komplementer (supplerer hinanden) F.eks. tv-skærme og filmafspillere

107 Krydspriselasticiteter for forskellige tv-skærme
Traditionelle tv-skærme og fladskærme (dyrere CVT-skærme og meget dyre Plasma-skærme) Vi har en hel tabel af krydspriselasticiteter: Produkt, der stiger 1%

108 Indkomstelasticiteten
Markedets indkomstelasticitet måler følsomheden af den efterspurgte mængde (%M) overfor indkomstændringer (%Y) : Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring i indkomsten (alt andet lige)

109 Indkomstelasticiteten: Klassifikation af goder/varer
Klassifikation af goder efter indkomstelasticitetens størrelse Positiv (> 0): Normalt gode Positiv og > 1: Luksusgode Positiv og < 1: Nødvendighedsgode Negativ (< 0): Inferiørt gode

110 Normale og inferiøre goder

111 Normale og inferiøre goder
Eksempler fra gamle undersøgelser: Luksusgode: Alkohol = 1.1 Nødvendighedsgode: Brændsel og lys = 0.3 Inferiørt gode: Brød og kornprodukter = - 0.5 Det vejede gennemsnit af alle indkomstelasticiteter er lig med 1

112 Priser på fotografikopier?
Hvorfor er det dyrere at købe papirkopier af sort-hvide fotografier end af farvefotografier?

113 Priser på fotografikopier?
Det er dyrere at købe sort-hvide papirkopier end farvekopier! Men tidligere var det faktisk omvendt! Forandringer på udvidssiden (senere lektioner) Forandringer på efterspørgselssiden: Farvekopier er nu et prisfølsomt massemarked Sort-hvide kopier er et ret prisufølsomt specialmarked Tidligere var det omvendt!

114 Fotografikopier? Forklar med elasticiteter!
Situationen nu: Priselasticiteter: Farvekopier er meget mere prisfølsomme end sort-hvide kopier Krydspriselasticitet: Prisfald på farvekopier påvirker kun meget lidt efterspørgslen efter stort-hvid Indkomstelasticiter: Begge slags kopier er luksusgoder, men sort-hvid er mest luksus? Hvordan var situationen tidligere?

115 7. Opsummering og næste gang