Bestyrelsen for DI Energi

Præsentationer af emnet: "Bestyrelsen for DI Energi"— Præsentationens transcript:

1

2 Bestyrelsen for DI Energi
Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen, Danfoss Adm. direktør Claus Madsen, ABB Adm. direktør Knud Steen Larsen, TRE-FOR Direktør Thomas Rand, Rambøll Danmark Adm. direktør Svend Brandstrup Hansen, DBH Technology Director Water & Energy Mads Møller, Grontmij A/S Adm. direktør Jørgen Nielsen, Vattenfall Divisionsdirektør Claus Møller, Siemens Windpower Adm. direktør Bjerne Clausen, Haldor Topsøe CTO Henrik Stiesdal, Siemens Windpower Adm. direktør Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, Grundfos Vice President Knud Pedersen, DONG Energy Senior VP Brian Seeberg Larsen, COWI Divisional President Lars Tveen, Danfoss CEO Steen Brødbæk, Semco Maritime Adm. direktør Torben Sørensen, SolarCap Adm. direktør Ole Hvelplund, Naturgas Fyn Adm. direktør Anders Heine Jensen, BWSC Adm. direktør Per Asmussen, Kamstrup Adm. direktør Paul Riis Arndt, Dansolar

3

4

5 Figur 4 (dk)

6

7

8

9

10 EU Towards a Green Economy DI Energy Recommendations

11 A. Grøn omstilling af energisystemet
– et mere fleksibelt og sammenhængende energisystem B. Eksportfremme – ud på de globale markeder C. Bygninger – en mere energieffektiv og bæredygtig bygningsmasse D. Forskning, udvikling, markedsmodning og uddannelse – Danmark som grønt test- og demonstrationsland E. Ressourceudnyttelse – effektiv indvinding af de fossile energiressourcer i Nordsøen

12

13

14

15 Hvorfor er der behov for MADE?
Hver anden eksportkrone, der tjenes hjem til DK, kommer fra fremstillingsindustrien 100 beskæftigede i fremstillingsindustrien skaber 35 arbejdspladser i andre brancher. Fremstillingsindustrien bidrager med halvdelen af alle private forskningskroner i Danmark.

16 Hvad er MADE? 5 Universiteter 3 GTS 42 Industrielle parter MADE er en forening, der vil styrke Danmark som produktionsland igennem: En ambitiøs forskningssatsning En målrettet innovationssatsning En nytænkende uddannelsessatsning Stor medfinansiering: 183 M DKK

17 Hvordan skal vi styrke Danmark som produktionsland?
Produktionsforskning MADE: Videndeling, netværk og innovation Åbne værksteder og uddannelse: Generalforsamling Offentlige præsentationer Publikationer Integration af ny viden i uddannelse

18 Work packages High speed product development
Rapid Product & Production Development Model Based Production Complexity Management Value Chain & Business Systems High speed product development Knowledge sharing in global supply chains The ”new” Manufacturing Paradigm Integrated Production Systems Modular production platforms for high speed ramp-up Proactive supply chains Hyper flexible automation Enabling Technologies 3D print and new production processes Lifelong product customization Sensors and quality control

19

20

21 OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL OM INNOVATION I ENERGIBRANCHEN
Hvordan samarbejde? Fylder det noget? Er det klogt med offentlig støtte? Giver det resultater? Kan det blive bedre? Med den energipolitiske aftale af d. 22. marts, er der bragt betydelig mere klarhed over det konkrete ambitionsniveau for omstillingen af den danske energisektor frem mod en fossil uafhængig fremtid, herunder meget klare målsætninger for indsatsen frem mod Dermed er der også skabt et langt bedre grundlag for at identificere hovedudfordringerne. Eksempelvis står det nu klart, at der allerede i 2020 skal være næsten 50 % vindkraft i det danske elsystem. I forlængelse heraf skal hele elsystemet udvikles til at håndtere de store mængder fluktuerende energi, foruden at indsatsen for energieffektivisering af særligt den eksisterende bygningsmasse skal styrkes, ligesom der i betydeligt omfang vil blive ydet økonomisk støtte til fremme af såvel vedvarende energi i erhverv samt produktion af biogas. Samtidig efterlyses muligheder for billiggørelse af aftalens implementering, hvilket eksempelvis kan ske gennem yderligere teknologiudvikling på en række punkter. Energiaftalen tager ikke konkret stilling til de fremtidige rammer for forskning, udvikling og demonstration, men taler om et ”fortsat højt niveau” så vi ved det ikke, men vi forventer at der fortsat vil være en del midler til rådighed til forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Energiens årsdag d. 30. april 2014 Torkil Bentzen, bestyrelsesformand for EUDP

22

23 Soft money: For lidt forretningstankegang, både i kapitalfasen og kommercialiseringsfasen
Langt mest innovation er produkt- og teknologiudvikling… … men den største værdi skabes gennem forretningsmodel og netværk

24 Hard money: Næsten alle investeringer er gået galt Årsag: Forkert investeringsmodel til energisektoren

25 Opstarts- virksomheder
Øko-systemet: Mange forretningsmuligheder mistes på grund af et systematisk svigt mellem store og små Uddannet arbejdskraft Licenser Forskningssamarbejder Erhvervs PhD’er Forskning og uddannelse Etablerede virksomheder Virker dårligt Kapital Spin-outs Teknologisalg Forsknings-samarbejder Spin-offs Opstarts- virksomheder Kilde: Efter Michael Porter: The Competitive Advantage of Nations, 1990

26 1st Move er Danmarks nye cleantech-inkubator Vi rejser kapital frem til 30. maj – mangler 6 mio. kr.
SCOUT SELECT STRENGTHEN SELL 1st Mile ser +100 cases/år Track record i at vælge rigtigt 1st Moves team har selv gjort det Unik erfaring med økosystemet Certificeret i innovations-ledelse Soft money: 80% hit rate + 1 mia. kr. Hvorfor skal private og virksomheder investere? En omsættelig aktie med stort potentiale for værditilvækst Adgang til vækstlaget af fremtidens teknologier med kommercielt potentiale Med til at sikre innovationskraften i en sektor, hvor drift er dominerende CSR: Tager ansvar for udvikling af nye teknologier inden for energi, miljø, ressourcer og klima

27

28 Finansieringssamarbejde med pensionsselskaberne
DI Energi Årsdag, onsdag den 30. april 2014

29 Pensionsselskaberne som finansieringspartner
Hvad går pensionsselskaberne især efter? Aktiver med forudsigelig indtjening og lav konjunkturfølsomhed Vedvarende energi med garanterede afregningspriser / lange PPA aftaler Transmissionsanlæg m.v. med rådighedsbetaling Anlæg som har stabil efterspørgsel / reguleret indtjening Industriel partner O&M ansvar Medejer med hånden på kogepladen Villig til at bære de risici, som pensionsselskabet ikke er egnet til Hvad kan pensionsselskaberne tilbyde? I forhold til bankerne har vi længere penge og kan tage mere risiko Kapital i form af både aktier og lån One Stop Shop løsning

30 Eksempler på PensionDanmark investeringer
Har de seneste år foretaget direkte investeringer i energiinfrastruktur for 12 mia. kr. Anholt mia.kr Statsgaranteret afregningspris giver stabil toplinje Dong: - 50% ejerandel - Opførte parken til fast pris - O&M ansvarlig Tilbageværende risici - El-prisen på længere sigt - Risici knyttet til produktion og møllernes holdbarhed Brigg – 1.2 mia.kr JV med BWSC UK biomasse anlæg - Anlægget modtager ROC’s - Lang PPA aftale - Fastprisaftaler på halm BWSC - EPC aftale til fast pris - Mangeårig O&M aftale Kapitalstruktur - BWSC: 20% aktier - PD: 20% præferenceaktier - PD: 60% seniorgæld Øvrige eksempler Mezzaninlån på 1.2 mia. kr. til CAPE – USA’s første havmøllepark Køb af ejerandel på 40 pct. i hollandsk gasledning for 1,2 mia.kr. 2.9 mia. kr. i JV med TenneT. El-transmission til havvind

31

32 Dansk vindteknologi Vestas Siemens Underleverandører

33 Nyere dansk energiteknologi
Aalborg CSP Bigadan BWSC

34 Energieffektive løsninger
Powersense EnergiMidt Grundfos

35 Hvordan får vi mere vækst i energieksporten?
FINANSIERING OG VÆKST Plus: EKF er her Minus: Svært at finde banker på visse projekter ANDRE FORUDSÆTNINGER FOR VÆKST Eksportører skal tilbyde samlede løsninger Eksportører skal tænke finansiering ind i projekter

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45 VI SES