Brugernes oplevelse af heroinbehandling

Præsentationer af emnet: "Brugernes oplevelse af heroinbehandling"— Præsentationens transcript:

1 Brugernes oplevelse af heroinbehandling
Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc v. Institut for Antropologi, KU

2 Forskningsprojekter og -erfaring
Hvordan psykiatrisk personale forstår og arbejder med den anderledes kulturelle baggrund hos patienter med en anden etnisk baggrund end dansk? Dobbelt diagnose – Dobbelt behandling. Hvordan behandler man mennesker med samtidig stofmisbrug og psykisk sygdom? Heroin behandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling Mennesker der udfordrer behandlingssyste-merne – hvordan håndterer vi dem?

3 Hvorfor et antropologisk perspektiv på heroinbehandling?
Antropologi – egentlig læren om mennesket som socialt og kulturelt væsen I forhold til misbrugsbehandling: Institutions-kultur, hverdagsliv på behandlingsinstitu-tionerne, rationaler for behandling og brug/misbrug, stoffer og behandlingens rolle i stofbrugeres hverdagsliv, sociale og kulturelle forståelse af misbrug osv. Både brugere og personale som informanter

4 Heroinbehandling i Danmark – forskningsprojektets formål
Bredt, helhedsorienteret billede af heroinbehandlingen i Danmark – bygger på inddragelse af alle centrene Ingen kvalitative komponenter i andre undersøgelser → udfylder hul i viden om brugeres og personalets syn på behandling, samt hverdagsliv i institutionerne Et bedre billede af relationen mellem heroinen og den psyko-sociale behandling Konkret viden om organisering og placering i dansk kontekst

5 Forskningsprojektets organisering
Finansieret af KABS-Viden Forsker ansat på Institut for Antropologi, Københavns Universitet Inddragelse af alle fem heroinklinikker i Danmark Dels input til forskningsplan Dels i forbindelse med dataindsamlingen

6 Forskningsspørgsmål Hvordan planlægges, organiseres og udføres heroinbehandlingen? Hvilken effekt er der af behandlingen – både på brugerne og sundhedsøkonomisk? Hvordan oplever brugerne behandlingen? Hvordan oplever personalet behandlingen? Hvordan er brugernes komplians? Hvordan ændrer brugergruppens sammensætning sig? Hvordan rekrutteres brugerne?

7 Metoder En kvantitativ undersøgelse
Indberetningerne til Sundhedsstyrelsen, scoring med to livskvalitetsskala, div. allerede eksisterende registre, oplysninger fra journal En kvalitativ undersøgelse Deltagerobservation og kvalitative interview: Brugernes syn på behandling, Personalets syn på behandlingen, Institutionens hverdagsliv Den politiske proces og den konkrete organisering

8 Program for oplægget Indførslen af heroinbehandling i DK
Forskellig organisering, forskellige rammer for kontrol, behandling osv. Brugernes syn på behandlingen

9 Indførslen af heroinbehandling i DK
Har været drøftet siden de første schweiziske forsøg tilbage i midt 1990’erne Løbende afvist – sidste gang efter teknologirådets høring i 2007 Kunne man opnå de samme resultater ved optimeret – medicinsk og psyko-social – metadonbehandling? Vedtaget i foråret 2008 i Danmark; efter artikelserie i Berlingske Tidende og Pia Kjærsgaards besøg på Vesterbro Beslutningen om indførslen støtter sig på en række positive resultater fra udlandet

10 Forskellige aktører – forskellige interesser og succeskriterier
Folketingspolitikerne: % gadeprostitution, indbrud og gadepushere. Kontrol Kommunerne: Tiltrækning af stofmisbrugere? Finansiering af behandling Organiserede brugere: Det ønskede stof. Første skridt på vejen til legalisering? Men hvorfor al denne kontrol? Bare en ændring i substitutionspræparat

11 Forskellige aktører – forskellige interesser og succeskriterier
Sundhedsstyrelsen: Medicinsk specialisering af misbrugsbehandling? Misbrugsbehandlingsinstitutioner: ’Det må vi også have!’ Prestige, økonomi… Dilemmaer i behandlingen Ikke-organiserede brugere: Det ønskede stof – under hvilke vilkår? Forskeren: Spændende forskningsområde, prestige, deltagelse i konferencer…

12 Indførslen af heroinbehandling i DK
Medikalisering Fokus i vejledningen er på det sundheds-faglige, sikkerhed, kontrol med stoffet… Stof(mis)brugere → patienter ”Sundhedsfaglig specialopgave” Heroin → DAM (Diacetylmorphin)

13 Indførslen af heroinbehandling i DK
Medikalisering Tendensen kan findes andre steder også (i forståelse af hvad misbrug er, i det øgede fokus på psykiatrisk ko-morbiditet og behand-lingen heraf, i valget af misbrugsstoffer) Medikaliseringen af heroinbehandlingen er del af større proces Beslutningen om indførslen støtter sig på en række positive resultater fra udlandet – men begrænses også af, hvad der er evidens for herfra

14 Organiseringen Fem klinikker: Esbjerg, Århus, Odense, København og Hvidovre (det gamle Københavns amt) Klinik kun for heroin (København) eller sammen med metadonudlevering (øvrige) Brugergruppen i det øvrige tilbud Mulighed for at kokse Scoring af brugerne Det psyko-sociale tilbud

15 Den psyko-sociale behandling
Krav i Sundhedsstyrelsens vejledning, at der også sker socialbehandling. Heroinbehandling kan ikke stå alene. Hvad denne behandling indebærer specificeres ikke Der er i den udenlandske forskning ikke kontrolleret for den psyko-sociale behandling Fokus i planlægning og implementering i DK har været på heroinen Udformningen af den psyko-sociale behandling har været overladt til de enkelte behandlingsinstitutioner

16 Den psyko-sociale behandling
Et helt ny samlet tilbud (København). Problem: Snitflade til øvrige sociale behandling, samt indholdet i den psyko-sociale behandling Brugere i heroinbehandling kan benytte allerede eksisterende psyko-social behandling (Hvidovre og Esbjerg). Problem: Er det nok? Som ovenstående, men kombineret med særligt gruppetilbud (Odense og Århus). Problem: Indhold + brugernes tid

17 Et forsøg på en typologisering af brugerne
Ældre brugere, hvor heroin er hovedstoffet. Langvarig karriere som stofbrugere. Flere har aktiviteter og interesser. Er glade for heroinbehandlingen fordi de får deres favoritstof gratis og uden at skulle begå kriminalitet Brugere, hvor heroin er hovedstoffet og som vil bruge heroinbehandlingen til at komme ud af stofbruget. Har relativt realistiske planer i forhold til nedtrapning og aktiviteter

18 Et forsøg på en typologisering af brugerne
(Yngre) brugere som ved siden af heroinen også har misbrug af kokain, benzoer og hash. Ofte også betydelige psykosociale problemer, som de har brug for hjælp til at løse. Fortsat kontakt til misbrugsmiljø og fortsat misbrug af andre illegale stoffer (Og så alle dem, der ikke passer ind )

19 Brugernes syn på behandlingen: Heroinen
Den generelle reaktion på behandlingstilbuddet er positivt: ’Det er en god ide, I har fået der!’ ’Heroinen er mit stof, det jeg valgte, det der virker for mig!’ ’For første gang i mange år behøver jeg ikke tænke på, hvor jeg skal få det næste fix fra. Det giver ro og tid til at tænke på andet.’ ’Endelig har jeg prøvet at få nok – og har fundet ud af, at det ikke er løsningen i mit liv. Det har givet mig ro til at tænke på andre løsninger.’ ’Hvorfor virker det ikke på mig, som på de andre – jeg vil også have den ro!’

20 Brugernes syn på behandlingen: Metadon
’Når jeg får metadon, så er jeg så træt – når jeg får heroin, har jeg meget mere energi’ ’Det er som en osteklokke’ ’Det sidder i knoglerne’ ’Det er meget nemmere at trappe ud af heroinen end af metadonen. Det er derfor jeg vil i heroinbehandling’ ’Men jeg forstår ikke, hvorfor vi så skal have metadon om aftenen. Det ville være meget bedre med en 3. injektion eller at vi kunne få noget med hjem’

21 Brugernes syn på behandlingen: Kontrol og hverdag
Findes mange steder i forbindelse med heroinbehandlingen, men opleves af brugerne primært i forbindelse med indtagelsen Screening, evt. scoring inden, overvågning under indtagelsen, observation efterfølgende Megen tilstedeværelse i klinikken – begrænser muligheden for andre aktiviteter Kontrol med aktiviteter mellem injektionerne Stor grad af påvirkethed fører til samtale om reduktion i dosis Graden af kontrol er objektiv set forskellig på de forskellige klinikker

22 Brugernes syn på behandlingen: Misbrug, kriminalitet og prostitution
’Heroinen gør, at jeg ikke har brug for noget andet ved siden af’ ’Hvis jeg får lyst til noget uden for injektionstiden tænker jeg bare på, hvad det koster – så er det ikke så svært at vente’ Mange beretter om overskud til tøj, hår, møbler… ’Selvfølgelig tager jeg noget engang imellem – det er ikke alt de skal vide i klinikken’ ’Jeg vil også selv at bestemme en gang imellem hvornår og hvordan jeg skal være skæv’ ’Jeg har en ven, som jeg ryger en pibe hash sammen med om morgenen – det er hyggeligt’

23 Afsluttende bemærkninger
Rekrutteringen af brugere til behandling er gået langsom Ovenstående betragtninger omkring bl.a. hverdag og kontrol kan være en del af forklaringen herpå (andre kan være bl.a. indtagelsesmåde) De brugere, der kommer i behandling, er i udgangspunktet positive Og beretter om betydelige positive ændringer i deres liv Men også, at heroinen ikke er den ultimative løsning, men et skridt på vejen

24 Tak for opmærksomheden!
Interesserede kan tilmelde sig et nyhedsbrev om forskningsprojektet på: To artikler er kommet i STOF, nr. 16, vinteren 2010