PSYKIATRIENS UDFORDRINGER OG DILEMMAER Per Jørgensen, cheflæge,dr.med.

Præsentationer af emnet: "PSYKIATRIENS UDFORDRINGER OG DILEMMAER Per Jørgensen, cheflæge,dr.med."— Præsentationens transcript:

1 PSYKIATRIENS UDFORDRINGER OG DILEMMAER Per Jørgensen, cheflæge,dr.med.
Cheflæge dr.med. Per Jørgensen Den 22.november 2006

2 Disposition Afgrænsning Diverse udfordringer Psykiatriens krydsfelter
Internationale udviklingstendenser Tidens vilkår Visionen for Psykiatrien i Region Midtjylland Psykiatriplanens sigte Visionens realisering med 6 ledetråde Konklusion

3 Afgrænsning Psykiatri: børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri samt behandlings- og socialpsykiatri Udfordring: opgave, problem og målsætning Dilemma: ulykkelig valgsituation “Udfordringer for Psykiatrien i Region Midtjylland mhp. den kommende psykiatriplan”

4 Den formelle udfordring
Sundhedslovens paragraf 2 … fastsætter kravene til sundhedsvæsenet mhp. at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for: let og lige adgang til sundhedsvæsenet behandling af høj kvalitet sammenhæng mellem ydelserne valgfrihed let adgang til information et gennemsigtigt sundhedsvæsen kort ventetid til behandling

5 Sundhedsstyrelsens udkast til National Strategi for Psykiatri - 2006-2010
De 6 hovedområder: forebyggelse og sundhedsfremme sundhedsvæsenets tilbud vedr. diagnostik, behandling og rehabilitering kvalitetsudvikling dokumentation oplysning og formidling forskning

6 Den jordnære, den selvfølgelige og den højtflyvende udfordring – og så den personlige
Region Midtjyllands psykiatri skal være i dansk top 5. Region Midtjylland skal sikre sundhed, trivsel og velstand til borgere med psykisk sygdom Det danske sundhedsvæsen inklusiv psykiatri skal være i verdensklasse. Vær kritisk overfor det allerede kendte og samtidig nysgerrig efter at lære nyt og at gøre tingene på en anden måde

7 Psykiatriens krydsfelter Balancepunkt eller interaktion?
Målgruppe let svær sygdom ikke-psykotisk psykotisk sygdom akut og kortvarig kronisk sygdom kan-opgaver skal-opgaver Indsats behandling pleje/omsorg evidens tradition Organisering ambulant stationær geografisk afstand nærhed specialist generalist

8 Internationale tendenser
Stigende afstigmatisering Eksplosiv vækst i neurovidenskaberne Evidensbegrebets fremmarch Syntese og synergi mellem biologi, psykologi og sociologi i både teoretisk forståelse og praktisk tilgang Øget flerfaglig indsats Specialisering Telepsykiatri Recovery

9 Recovery - At komme sig Det konkrete og positive (objektivt recovery):
at man kan komme sig trods svær sygdom (håb) at man kan bidrage aktivt til kvaliteten af eget liv trods sygdom (medansvar) Det truende og ukonkrete (subjektivt recovery): at man giver urealistisk håb og overdrevent ansvar det subjektive recovery er definitorisk uafklaret og uvidenskabeligt; det er ikke muligt at uddrage en relevant indsats. Man kan ikke blive “recovered” af andre inkl. Psykiatrien.

10 Tidens vilkår Befolkningen har større forventninger til og ønsker større indflydelse på den offentlige sektor; det brugerdrevne sundhedsvæsen Regionens politiske og finansielle vilkår Kommunalreformens sundheds- og rammeaftaler Satspuljens behandlingsgaranti, LPR, DRG og EPJ Behandlingspsykiatriens statslige påvirkning og socialpsykiatriens kommunale afhængighed Større enheder skaber bedre rammer for kvalitet; faglig og økonomisk bæredygtighed

11 Visionen for Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland skal være kendetegnet ved (udover at holde loven): ydelser af høj faglig og brugeroplevet kvalitet videnskabelig aktivitet på højeste internationale niveau serviceorientering med udpræget inddragelse af brugerprioriteter og hjælp til egenomsorg attraktiv uddannelses- og arbejdsplads troværdig og veldrevet virksomhed med enheder af faglig og økonomisk bæredygtighed gennemskuelig og velkoordineret sammenhæng med andre instansers tilbud

12 Psykiatriplanens sigte
Psykiatriplanen indeholder tiltag, der: indarbejder lovens krav og de politiske prioriteter giver lydhørhed for andre aktører og interessenters forventninger er præget af evidens og de bedste internationale erfaringer er realiserbar i en verden under stadig forandring er retningsgivende uden at være snærende er overordnet, men samtidig konkret afspejler balancepunkt eller interaktion i de relevante krydsfelter sikrer adgang til ydelser af høj kvalitet på tværs af regionen

13 Visionens realisering
En kritisk gennemgang af den aktuelle erfaring, de formulerede udfordringer, den videnskabelige evidens, den internationale tendens og de nationale vilkår antyder 6 større ledetråde for de næste års udvikling: forebyggelse og sundhedsfremme specialisering forskning og kvalitetsudvikling teknologi rekruttering, personaleudvikling og vidensdeling samarbejde og sammenhæng

14 Forebyggelse og sundhedsfremme
Primær forebyggelse og sundhedsfremme for særlige risikogrupper eks. sårbare gravide, børn af psykisk syge, selvmordsforebyggelse Sekundær forebyggelse og sundhedsfremme tidlig indsats Tertiær forebyggelse og sundhedsfremme støtteprogrammer med sigte på at bevare sociale kontakter, meningsfulde aktiviteter og kontakt til behandling; patientskoler ”Mistrivsel er i mange tilfælde en forløber for senere psykiske problemer. Det kræver opsporing og hjælp. Når de psykiske symptomer begynder, er det af afgørende betydning, at de behandles hurtigt.”

15 Specialisering Begrebsafklaring:
er målgruppen eller indsatsen speciel ? Specialisering og geografisk nærhed specialiseringens næste skridt (flere afsnit med særlige opgaver; den ambulante behandlings differentiering med daghospital samt mobile, opsøgende og tilgængelige tilbud)) hvilke opgaver løses i den regionale enhed og hvilke i den højtspecialiserede enhed (Universitetshospitalet)? Socialpsykiatriens særlige behov ”Øvelse gør mester….men der skal være nogen i øvelokalet at øve sig med”

16 Forskning og kvalitetsudvikling
Grundforskning, klinisk forskning og sundhedstjenesteforskning Århus Universitetshospital – 1 region og 1 universitet Kvalitetsudvikling Referenceprogrammer/kliniske databaser/auditering/patientforløbsbeskrivelser/NIP Den Danske Kvalitetsmodel Udvikling med rod i ”best practise” Tvang ”Forskning er den sikreste vej til behandlingsmæssig kvalitet” ” I Århus Universitetshospital hænger grundforskning, klinisk forskning og klinisk service uløseligt sammen”

17 Teknologi Fra lavteknologi til brug af teknologi
Elektronisk patientjournal med booking Neuropsykiatriens inddragelse af bla. billeddannende teknikker Telepsykiatri/pervasive healthcare mhp. udveksling af information, konferering og uddannelse ”Med adgang til billeddiagnostik er psykiatrien trådt ind i et nyt årtusinde”.

18 Rekruttering, personaleudvikling og vidensdeling
Kamp om den gode arbejdskraft Speciallægemanglen kræver en særlig indsats Opgaveglidning kræver efteruddannelse (overensstemmelse mellem opgave og kompetence) Anvendelse af ny viden kræver højere uddannelsesniveau og vidensdeling – vidensbaseret og –skabende netværk ”Vidensdeling med omverdenen er vigtig for fortsat afstigmatisering” ”Speciallægemanglen tvinger os allerede til at overveje antallet af vagtberedskaber, og hvad der præcist skal være lægeopgaver”

19 Samarbejde og sammenhæng
Samarbejde kræver ikke kun mødefora og kommunikationsveje, men også aftaler om konkrete samarbejdsformer med delt ansvar (shared care) Internt specialer faggrupper distrikter behandlings- og socialpsykiatri Eksternt bruger- og pårørendeorganisationer universitet kommuner somatisk sundhedsvæsen, praktiserende læger og speciallæger i psykiatri psykiatri i andre regioner og lande ”En opdateret viden om psykisk sygdom og psykiatri er basal for den kommunikation og det samarbejde mellem psykiatriens mange aktører, der skal sikre patientens oplevelse af sammenhæng”

20 Konklusion Psykiatriplanen er ikke færdig; arbejdet starter først nu
Det første skridt er en kritisk vurdering af eget arbejde, den videnskabelige evidens, den internationale tendens og tidens vilkår En psykiatriplan har brug for en formuleret vision med tilhørende strategi, hvor flg. 6 større ledetråde er vigtige: forebyggelse og sundhedsfremme specialisering forskning og kvalitetsudvikling teknologi rekruttering, personaleudvikling og vidensdeling samarbejde og sammenhæng

21 Margritte

22 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN