Innovation i AT Dorte Gade og Henrik Rasmussen Egaa Gymnasium 2013.

Præsentationer af emnet: "Innovation i AT Dorte Gade og Henrik Rasmussen Egaa Gymnasium 2013."— Præsentationens transcript:

1 Innovation i AT Dorte Gade og Henrik Rasmussen Egaa Gymnasium 2013

2 Forsøg Fra 2012 har UVM sat fokus på den del af AT formålet, der handler om:  at udfordre elevernes kreative og innovative evner Fagkonsulenterne Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen samt undervisningskonsulent Benedicte Kieler iværksatte i skoleåret et forsøg med innovation i almen studieforberedelse almene gymnasier medvirkede. Egaa Gymnasium var ét af dem. HR

3 Realitet Forsøget var en succes Man må forvente, at der allerede fra dette skoleår kommer en eksamensopgave med AT og innovation HR

4 Realitet Hvis der kommer en opgave vil det være en opgave B, som er valgfri Alle lærere ved Stx kan blive AT censorer – også på innovationsopgaver Så vi skal iværksætte en proces, der bringer os videre med AT og innovation HR

5 Forsøgets erfaringer: Sagen
Hvad kendetegner sager i innovationsprojekter? Autentiske problemer Ofte inddrages ekstern partner Krav om undersøgelse, innovativt løsnings-forslag samt vurdering af løsningsforslaget HR

6 Forsøgets erfaringer: Synopsis
Er synopsis formen et velegnet grundlag for elevernes præsentation ved mundtlige fremlæggelser? Stort set alle havde gode erfaringer HR

7 Forsøgets erfaringer: Faglige mål
Er de faglige mål for AT i deres nuværende form velegnede til at bedømme innovative kompetencer? Gode erfaringer med de faglige mål, fordi det at ”opstille og behandle en problemformulering” er tilføjet nye krav når det er AT-opgaver med innovation. Metode kan bedømmes mere konkret i innovationsprojekter Videnskabsteori – hvilken rolle og hvordan? HR Gode erfaringer med anvendelse af de faglige mål i bedømmelsen. Generelt har man ikke ment, at der var aspekter, der ikke kunne bedømmes. En del påpeger dog at kreativitet, innovationsgrad, handling, realisering og formidling ikke tilgodeses i de faglige mål – nogle mener det er et problem, andre mener det i tilstrækkelig grad afspejles i bedømmelsen af elevens evne til at behandle en problemformulering, når der er tale om en opgave med krav om innovation. Generelt mener man, at metoder kan bedømmes mere konkret i innovationsprojekter. Nogle skoler gav udtryk for, at det kunne være svært at nå alle mål, og at videnskabsteori kom til at spille en tilbagetrukken rolle. Andre – herunder UVM - indskærper, at der i Stx bekendtgørelsen står følgende: fagligheden på Stx er nært forbundet med sider af videnskabsfagene. Det er derfor rimeligt, at eleverne enten i undersøgelsen, udarbejdelsen eller vurderingen af løsningsforslaget viser elementært kendskab til både den anvendte empiri, den anvendte fremgangsmåde (metoderne) samt de teorier der er inddraget.

8 Forsøgets erfaringer: Faglige mål
Er der sider af elevernes arbejde med innovation, som er vanskelige at tilgodese med de gældende faglige mål? Kreativitet, innovationsgrad, handling, realisering og formidling tilgodeses ikke (nok) eller Kravene i de innovative opgaver sikrer, at eleverne skal argumentere for nytænkning og værdiskabelse samt reflektere over relevans og konsekvenser HR

9 Et ægte forsøg Mange er blevet inddraget og hørt
LH, KS, MA og 2010y har holdt inspirationsoplæg LH har inddraget begrebsparrene fra Vidensmønstre Koordinationsgruppen har indsendt underspørgsmål til problemformulering mv. så synopsis fungerer med innovation Generel begejstring over det man har oplevet i forsøget God stemning på efterårets AT konference, hvor resultater af forsøget blev præsenteret. DG LH, KS, MA og 2010y har holdt inspirationsoplæg om konkrete forløb som kan bruges i AT-innovationsopgaver. LH har vist hvordan begrebsparrene fra Vidensmønstre kan bruges til at opfylde målet om kendskab til elementær VT, når der er tale om innovationsopgaver. Koordinationsgruppen har indsendt hjælpespørgsmål til synopsis så den fungerer med innovation

10 ” Man bruger sin synopsis til noget”
Citater Det var en kæmpe motivationsfaktor at få sine kompetencer ”skudt af” og bringe sin viden uden for gymnasiet. ” Man bruger sin synopsis til noget” Fagligt var det en styrke at de udover at kunne bruge relevante analyseredskaber i forhold til andres kommunikation også kunne bruge denne viden til at reflektere over egne valg i forhold til produktet. Udbyttet var stort pga. øget ansvar, frihed og et synligt, stort medejerskab i projektet. DG

11 Ingen ny læreplan – men ny vejledning
Afsnittet om AT og innovation er nyt Nye krav til opgaveformulering Nye præciseringer til synopsis Mundtlig fremlæggelse og dialog – nyt indhold og prioritering Bedømmelse ud fra de faglige mål – nye ting at vurdere DG

12 AT opgave med innovation
Undersøgelse af en sag / udarbejdelse af en problemformulering Udarbejdelse af innovativt løsningsforslag Vurdering af løsningsforslaget DG

13 AT opgave med innovation
Et innovativt løsningsforslag UVM definition noget der har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (kontekst) noget nyt. Forslaget behøver derfor ikke at være noget nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. Vurdering af løsningsforslaget forslagets relevans og konsekvenser vurderes. DG

14 Michael Paulsen - Innovationsforståelse
Tre innovationsforståelser i gymnasiet, som alle kan være med til at udvikle elevernes innovative evner: Markedsrettet innovation, som skaber nye salgbare produkter eller produktudvikling, og udvikler elevernes markeds entreprenante evner. (32 % af tilhørerne tilkendegav interesse for denne innovationsforståelse i deres undervisning) Alment orienteret innovation med problemløsning af almen – etisk art, skaber tænksomme/reflekterede elever med civil handlekraft. (82 % ….) Fagligt orienteret innovation, skaber ny viden indenfor eller på tværs af fagområder og udvikler elevernes forskningsevne. (61 % ….) HR Valget af ovenfor nævnte krav understøttes meningsfyldt af følgende citater af lektor Michael Pauelsen, institut for læring of filosofi AAU, oplæg på AT konference For at vurdere om noget er innovativt kræves: 1 At man kan vurdere om noget er nytænkende. Det kræver viden om den gamle verden og dens tænkemåde. (Altså må man undersøge sagen) 2. At man kan vurdere om noget er en forbedring. Det kræver værdimålestokke og måleevne. (Altså skal eleven fagligt kunne argumentere for løsningsforslagets konsekvenser – og det værdiskabende heri) 3. At kunne begrunde relevans kræver at man kan argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedring, hvilket kræver indblik i verdens aktuelle problemer og tænkning.

15 AT opgave med innovation - Eksempler
Katastrofen – årsager og konsekvenser A. Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses. Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale. Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde. Katastrofen – årsager og konsekvenser B. Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe og dens årsager eller konsekvenser belyses, og du skal udarbejde og vurdere konsekvenserne af et innovativt løsningsforslag, der kan forebygge lignende katastrofer i fremtiden eller begrænse katastrofens konsekvenser. Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde HR Husk at fremhæve, at eleven ikke skal gå i dybden med både undersøgelse, løsningsforslag og vurdering – der kan prioriteres hvor den faglige fordybelse lægges. Der findes mange eksempler på opgaver. Se vejledningen og se den nye udgave af Egaa lærerhåndbog. Kommer snart.

16 Faglig prioritering - Eksempler
Eksempel 1: fagene anvendes til en grundig undersøgelse af problemet mulige løsningsforslag præsenteres kort vurderingen består af en kortfattet vægtning og begrundet udvælgelse af det bedste løsningsforslag Eksempel 2: elevens udgangspunkt er en god idé der redegøres kortfattet for det problem der søges løst fagene anvendes til at vurdere, om idéen løser problemet – fx en samfundsmæssig, etisk, æstetisk eller miljømæssig vurdering Eksempel 3: der gøres kort rede for problemet fagene anvendes til udvikling og udvælgelse fra de første idéer til løsning, gennem afprøvning og vurdering, frem til et færdigt forslag vurderingen er integreret i udvikling af løsningsforslaget Elevens prioritering bestemmer, hvad der skal lægges vægt på ved bedømmelsen. DG

17 Synopsis – hvad er det nye?
Problemformulering Følgende spørgsmål skal være dækket Hvilket konkret problem søges løst på en innovativ måde? Hvem eller hvad vedrører problemet? evt. ekstern partner? DG

18 Synopsis: Problemformulering eksempler
Eksempel 1: Branding Hvordan løser vi problemet med at brande borgmester Steen Hasselriis bedre? Steen Hasselriis spindoktor deltager som ekstern partner. Eksempel 2: Fremtidens by Hvordan kan man på en innovativ måde optimere standarden på cykel-infrastrukturen i Nordvest i forhold til at skulle løse problemer omkring myldretidstrafikken? DG

19 Synopsis – hvad er det nye?
Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med Diskussion af hvilke materialer, metoder og teorier, der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål Hjælpespørgsmål på næste slide

20 Synopsis – hjælpespørgsmål
Hvad er problemets årsager, omfang og konsekvenser? (Kan være det underspørgsmål, som driver undersøgelsen frem) Hvilke materialer samt hvilken faglig viden og faglige metoder er anvendt til at: undersøge problemet udvikle løsningsforslaget vurdere løsningsforslaget (Eleven prioriterer anvendelse af faglig viden og metoder mellem disse dele af projektet. Elevens faglige prioritering fremgår af synopsen og af fremlæggelsen) Hvilket innovativt løsningsforslag inkl. evt. produkt udarbejdes? (Kan være det underspørgsmål, der driver præsentation af løsningsforslag inkl. omtale og illustration af evt. produkt frem i synopsen) DG

21 Synopsis – hjælpespørgsmål
Hvordan er løsningsforslaget inkl. evt. produkt en løsning af problemet og hvilke konsekvenser har løsningsforslaget i øvrigt? (Kan være det underspørgsmål, som driver vurdering af forslagets relevans frem - evt. gennem eksperimenter, scenarier eller fremlæggelse eksternt samt vurdering af forslagets konsekvenser fx ud fra samfundsmæssige, etiske, æstetiske eller miljømæssige kriterier) Hvordan vurderes fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til ovennævnte? (Kan være et underspørgsmål, til direkte opfyldelse af det pågældende mål) DG

22 Synopsis – hjælpespørgsmål
Konklusion Man svarer på problemformuleringen ved at ”samle” konklusionerne på underspørgsmålene og samtidig svare på følgende: Hvordan og i hvor høj grad er problemet løst gennem det innovative løsningsforslag? DG

23 Ny Synopsis-folder Det er vores intention at lave en vejledning til synopsis, talepapir og fremlæggelse, som er specielt rettet mod AT-opgaver med innovation. Folderen kan forventes færdiggjort november 2013, i forbindelse med ATc ca. uge 46

24 Mundtlig fremlæggelse og dialog
Foregår efter gældende læreplan, og er: - en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog Præsentationen indeholder en omtale af løsningsforslaget, og evt. kort fremvisning af produktet fx video eller dele heraf (10-12 min). Dialog om anvendelse af faglig viden og faglige metoder i undersøgelse af problemet, udvikling af løsningsforslaget og/eller vurderingen af løsningsforslaget HR

25 Faglig prioritering - Eksempler
Eksempel 1: fagene anvendes til en grundig undersøgelse af problemet mulige løsningsforslag præsenteres kort vurderingen består af en kortfattet vægtning og begrundet udvælgelse af det bedste løsningsforslag Eksempel 2: elevens udgangspunkt er en god idé der redegøres kortfattet for det problem der søges løst fagene anvendes til at vurdere, om idéen løser problemet – fx en samfundsmæssig, etisk, æstetisk eller miljømæssig vurdering Eksempel 3: der gøres kort rede for problemet fagene anvendes til udvikling og udvælgelse fra de første idéer til løsning, gennem afprøvning og vurdering, frem til et færdigt forslag vurderingen er integreret i udvikling af løsningsforslaget Elevens prioritering bestemmer, hvad der skal lægges vægt på ved bedømmelsen. HR Kort visning – den er gennemgået

26 Bedømmelse 1: Tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
I en AT opgave med innovation bedømmes hvordan fagene og deres metoder er anvendt til at undersøge sagen, til at udarbejde løsningsforslag og/eller til at vurdere løsningsforslaget. Bedømmelsen skal være ud fra elevens prioritering af, hvor faglighed anvendes. HR, DET ER DE FAGLIGE MÅL DER GÆLDER!!! Bemærk tilegne IKKE anvendelse endnu!! Men derimod tilegnelse af viden.

27 Udgangspunktet er at finde en innovativ løsning på
Bedømmelse 2: Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen, opstille og behandle en problemformulering, selvstændigt fremlægge resultatet heraf. Emne – Sag – Problemformulering – Behandling - Fremlæggelse Udgangspunktet er at finde en innovativ løsning på et konkret (autentisk) problem ”at behandle en problemformulering” betyder tre ting: Eleven skal undersøge et problem. Eleven skal udarbejde et innovativt løsningsforslag. Eleven skal vurdere løsningsforslaget HR Emne – Sag – Problemformulering – behandling - fremlæggelse

28 Bedømmelse 2, fortsat: Afgrænsning, opstilling og behandling af problemformulering.
I hvor høj grad opfylder eleven dette? Elevens evne til at afgrænse, undersøge/diskutere et problem vurderes i traditionel forstand. Bedømmelse af elevens kompetence til at udarbejde et innovativt løsningsforslag sker på baggrund af elevens begrundelse for forslagets værdi for andre og elevens argumentation for hvordan det tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Bedømmelsen af elevens evne til at vurdere løsningsforslaget tager udgangspunkt i elevens begrundelse for forslagets relevans og konsekvenser HR Hjælpe ”underpunkter” der holder os fast på hvad vi skal vurdere. Igen skal man huske, at eleven har lov til at prioritere hvordan det faglige arbejde vægtes i de enkelte dele fase af projektet (undersøgelsen, udviklingen, vurderingen). Det er altså eleven der afgør hvor han/hun vil lægge den faglige fordybelse.

29 Bedømmelse 3: Perspektivering
Man bedømmer hvor god en perspektivering der er til studierapporten og evt. til andre sammenhænge eller mulige løsningsforslag.

30 Bedømmelse 4: Vurdere fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag Eleven kan igen have fokus på undersøgelsen, løsningen, eller vurderingen. Faglige metoder kan både være metoder, der undersøger underspørgsmål, metoder der er relateret til praktisk anvendelse af faget, f.eks. til produktfremstilling, eller iværksættelse og formidling af løsningen HR

31 Bedømmelse 5: Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag Målet opfyldes ved at eleven: demonstrere videnskabelige tankegange i behandlingen af problemet og/eller knytter videnskabsteoretiske begreber til sin vurdering af fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger. Begreberne kan fx være: kvantitativ/kvalitativ, induktiv/deduktiv eller kausal/intentionel. HR

32 Sidste års forløb (2.t/NB)
Fag: religion og kemi Udviklings(for)møde

33 Sidste års forløb (2.t/NB)
1) Introfase - Indspark / appetizer - (fag)faglig metode- og emneintroduktion 2) Projektfase (inspireret af Fire-modellen) - Idégenererende fase - Synopsis-introduktion - Udvælgelsesfase 3) Produktfase - Synopsisaflevering - AT-projekt-fremlæggelse med innovativt bilag. 4) Evaluering OBS: Mangler: Videnskabsteori

34 Sidste års forløb (2.t/NB)
Evaluering: Elev: Kravet om et innovativt produkt gav motivation. Det ”sexede” AT-faget op (tilførte ny kreativ dimension) Følelsen af at nå ud over klasseværelsets vægge Eleverne var hårdt spændt for. De skulle i realiteten både producere og lære mere end i et normalt ATc-forløb. Lærer: Anderledes, spændende og stressende at arbejde med så nye og løse rammer Næste gang: …lægger vi en mere klar ramme for det innovative produkt (eks. En konkret aftale med virksomhed / organisation)

35 Sidste års forløb (2c) Trin 6 (12 min)
Salgstaler, anerkendende lytning, pointgivning og endeligt valg. Trin 1 (30 min) Identificere – begrunde - (foreslå retning for løsning) Trin 1 papir udleveres. Instruktion i hvordan det skal bruges. Besøg udstillingen – individuelt, klump ikke sammen, tal kun med dig selv eller nogen der ikke går i din klasse. Undersøg/beskriv præcis tre forskelligartede problemer og gerne i tre forskellige områder af udstillingen. Det skal være noget du vil ændre (uddybe, lave helt om, opfinde fordi det mangler …..) fordi du mener det vil tilføje udstillingen værdi fx i form af mere refleksion og læring, mere fascination, mere …… Tag gerne billeder. Begrund de tre problemer fagligt (fysik/re/dansk) Skriv kort: Hvad kunne løsningen på problemet være. Tilbage til skolestuen Trin 2 (20 min) Idéudveksling – speeddating – tre runder. Trin 8 (20 min) Udvikling af problemformulering efter nedenstående model. Skolestuen Trin 11 Time out (40 min, start ca. 9:20 efter intro) Skrivning om materialer, teorier og metoder. HR viser eksempler på hvordan innovationsproces anvendes både i afgrænsning, opstilling af problemformulering og behandling. Synopsis indlægges som en del af processen Trin for trin.

36 Fremme implementeringen
Teamet opfordrer til mindst ét forløb ATc i år – gerne så mange klasser som muligt Gerne fællesforberedelse á la sidste år Synopsisfolder til innovationsopgaver Ny tilrettelæggelse af eksamensforløbet For elever (camp) For lærere / vejledere (afprøver opgaven i fællesskab) Ny Egaa lærerhåndbog DG

37 Erfaringer – råd og vink
Se den nye håndbog og følgende links UVM mf. forsøg med innovation i almen studieforberedelse Stx, Fag, AT EMU, AT herunder alle AT konferencer Innovation DG

38 Spørgsmål