TR´s rolle ved utilsigtede hændelser Regional Risikomanager

Præsentationer af emnet: "TR´s rolle ved utilsigtede hændelser Regional Risikomanager"— Præsentationens transcript:

1 TR´s rolle ved utilsigtede hændelser Regional Risikomanager
DSR Kreds Sjælland Onsdag 25. januar 2012 Regional Risikomanager Janet Johannessen

2 Program: 9.00-10.00 Utilsigtede hændelser 10.00-10.15 Pause
Rettigheder Pause TR´s rolle Gruppearbejde inkl. kaffe Opsamling på gruppearbejde afslutning

3

4

5 Hvad vil jeg gerne at I går hjem med i dag?
En forståelse for hvad rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) kan bruges til (gerne begejstring ) Hvilke rettigheder har rapportøren, og hvad kan UTH betyde for en sygeplejerske? En nærmere afklaring i forhold til, hvad I kan bruge det til som TR, og hvor I kan se jeres rolle

6 Den menneskelige faktor (Human factor)
Tænkningen stammer fra luftfarten og den nukleare og petrokemiske industri Er universel overalt hvor mennesker deltager i arbejdsprocesser Handler om mennesker i deres arbejds-miljø – specielt i komplekse systemer

7 Eksempler på sikkerhed i transportsektoren
Større sikkerhed Menneskelig faktor tænkningen er indarbejdet i den måde, vi tænker på i en lang række forhold. Trafiklys i kryds er mere sikre end almindelig vigepligt. Jernbaneviadukter er mere sikre end bomme. Dvs. designet er med til at forebygge menneskelige fejl.

8 Hvad er en utilsigtet hændelse?
Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder jvf. Sundhedsloven § 198, stk. 4.

9 Oversæt til et forståeligt dansk
Kancellisprog Oversæt til et forståeligt dansk

10 ”Definition af en utilsigtet hændelse”
BRIST I KLINISK FORVENTNING

11 Patientsikkerhed hvorfor?
Individorienteret Systemorienteret Straf /skyld Læring Fra individ til systemfejl Farvel til skyld og skam Opsætning af barrierer mod nye fejl

12 Patientsikkerhed hvorfor?
Før: Tidligere holdning til fejl – individorienteret Når menneskelige fejl er årsag til ulykker beror de på enkeltpersoners glemsomhed, uopmærksomhed, ligegyldighed og skødesløshed Fokus rettes mod Nedbringelse af fejl ved sanktioner Det antages, at den samme person ikke gentager fejlen

13 Patientsikkerhed hvorfor?
Nu: Ny holdning til fejl – systemorienteret Det er menneskeligt at fejle Menneskelige fejl betragtes som et symptom på dybere liggende problemer i et system Fokus på Åbenhed omkring fejl og om at klarlægge, hvorfor fejl sker. Barrierer, sikkerheds-foranstaltninger Læring frem for sanktioner

14 Udviklingen i Danmark siden år 2000
2011: Patienter og pårørende 2010: Udvidelse af Lov om Patientsikkerhed 2006: Evaluering af Lov om Patientsikkerhed Bevidsthed om patientsikkerhed 2005: Patientsikkerhedsarbejde på større private klinikker Jan. 2004: Patientsikkerhedsarbejde på alle sygehuse Juni 2003: Lov om Patientsikkerhed vedtages Dec. 2001: Dansk Selskab for Patientsikkerhed stiftes Sept. 2001: Dansk undersøgelse om Utilsigtede Hændelser 2000: Patientsikkerhed ?

15 Hvem gælder den udvidede sundhedslov for?
Kiropraktorer Apoteker Privathospitaler Fodterapeuter Tandlæger Præ-hospital Fysioterapeuter Sygehusene Her kan I se hvem der blev omfattet af den udvidede sundhedslov fra 1. september 2010. Vi kan nu hver i sær rapportere om de uth’er vi ser eller laver i egen ”forretning”, og det er jo rigtig fint og relevant for vores kvalitetsudvikling. Men hvor er patienten? Patienten kan ikke presses ned i et af disse mange huse, som symboliserer vores sundhedsvæsen. Nej patienterne går på tværs og kan have berøringer med os alle på kryds og tværs. For at få overblik over hvilke sektorer der har snitflader, begyndte jeg at sætte pile fra den ene enhed til den anden – KLIK – Og ja, I har ret når I tænker at det ligesom ikke hjalp med overblikket … Og det er lige præcist denne kompleksitet, som den udvidede sundhedslov har fokus på. Vi ved at der sker fejl, uth, informationstab osv mellem sektorerne og VI VED at vi hver i sær tænker i kasser og når patienten går ud af vores dør, så slipper vi ansvaret med det samme. Sociale tilbud Kommunerne Speciallæger Praktiserende læger

16 Organisering af patientsikkerhed i Region Sjælland
Regionens Sygehuse: Sygehus Nord Sygehus Syd Psykiatrien Region Sjællands 17 kommuner: Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Den regionale primærsektor: Praktiserende læger Praktiserende speciallæger Tandlæger Kiropraktorer Fysioterapeuter Psykologer Apoteker Regionale socialinstitutioner Det præ-hospitale område

17 Udvidelse af lov fra 1/9 2011 Patient og pårørende
Mulighed, ikke pligt Samme database, samme system (samme udfordringer ;-)

18 Hvorfor?

19 Belyse tingene fra flere sider Pårørende at kan komme til orde
Fordele Belyse tingene fra flere sider Pårørende at kan komme til orde Patientkontor kan henvise Ikke klager, men ønsker om at undgå gentagelser

20 Efterfølgende bliver opmærksom på
Hvem skal rapportere? Observerer Selv er deltagende i Efterfølgende bliver opmærksom på

21 Enhver gør sit bedste, men det er menneskeligt at fejle.
Opbygge en sikkerhedskultur hvor årsager til fejl og utilsigtede hændelser søges i arbejdstilrettelæggelsen, arbejdsmiljøet og de organisatoriske sammenhænge.

22 Erfaringer indtil nu I 2011er der modtaget omkring 100.000 UTH
I år slår vi alle rekorder der er nu næsten rapporteret hændelser ind i DPSD2 og det tal skal lægges sammen med alle de rapporterede hændelser I fra sygehusene har rapporteret ind i DPSD1….

23 Eksempler på UTH: Udskrivning, medicinskema, recepter, hjælpemidler, hjemmehjælp, sygeplejerapport, smitte, forkert medicinering Patienten har været indlagt pga. apopleksi, udskrives uden hjælp og uden kontakt til hjemmeplejen. Patienten er misbruger, får dagligt Metadon. Har nedsat funktion i hø. arm, impressiv og ekspressiv afasi, er ikke ja-nej sikker, nedsat: hukommelse, planlægning og struktureringsevne. Kan ikke betjene en telefon eller pc. Er ikke orienteret i tid, sted og egne data. Sygehusafd. bestiller hjemtransport til patient i kørestol. Pt. ringer til hjemmehjælp efter ankomst, at han ikke kan komme ind i sin bolig. Hjemmepleje finder pt. siddende i kørestol uden for sin bolig, der er 5 trin op til boligen. Første besøg af hjemmepleje var aftalt til kl , havde han ikke haft en mobiltelefon havde han skulle sidde uden for i regnvejr 4½ time. Patient er kommet hjem fra sygehuset, der er ikke bestilt hjælpemidler, ej heller taget stilling til om kateteret er permanent eller midlertidigt.

24 Forveksling af præparater
tbl. Panodil tbl. Corodil tbl. Hexabotin tbl. Plendil tbl. Cardil tbl. Hexasoptin Enslydende og ens udseende navne præparat øger risikoen for menneskelig fejlhandling Der er øget risiko for forveksling, når præparatnavne lyder ens eller ser ens ud. Fx har en patient i to år fået smertestillende medicin (Panodil) i stedet for hjertemedicin (Plendil), som følge af overskrivnings-fejl (transskriptionsfejl) af patientens medicin - dvs. brist i kommunikationen mellem sekundær- og primærsektor. Der er særlig risiko ved telefonbestilling af medicin og ved håndskrevne ordinationer, recepter og medicinkort og transskribering mellem disse.

25 Hvorfor er patientsikkerhedsarbejdet vigtigt?
Fundamentalt en ny måde at anskue sin hverdag på Skaber positiv energi Sparer liv Skaber system og kvalitet Stor betydning for medarbejderne Stor betydning for arbejdsmiljøet Dyrt

26 Hvad sker der med den utilsigtede hændelse??
Sagsbehandling i samarbejde med relevante parter Anonymisering POB Rapportering Borger Sundhedsfaglig Sagsbehandler Sagsbehandler/ initialmodtager Dataanvendelse

27 James Reasons Schweizerost-model
Hver skive er en sikkerhedsfaktor (aktør) Aktive fejl Fare Uheld/Skade Latente fejl Hvert hul er en defekt i sikkerhedsfaktoren

28

29

30 Sagsbehandling/analysemetoder
Hændelsesanalyse - er en analysemetode der kan anvendes til såvel små som store hændelser og bygger over fire spørgsmål: Hvad skete der? Hvordan kunne det ske? Hvad har vi lært? Hvad skal ændres, og hvordan følger vi op? Aggregeret analyse - er en samlet analyse af flere hændelser af samme type. Kerneårsagsanalyse - foretages, når der er sket en alvorlig utilsigtet hændelse. Formålet er at finde frem til de grundlæggende årsager til, at hændelsen skete og forebygge gentagelse.

31 Er adresseret – hvem gør hvad til hvornår?
Handleplaner EN STÆRK HANDLEPLAN: Er konkret, realistisk og mulig at realisere indenfor en rimelig tidsramme Er adresseret – hvem gør hvad til hvornår? Er vurderet i forhold til, om den potentielt kan udløse nye risici TEST AF HANDLEPLANEN: Vil denne handlingsplan fjerne eller mindske risikoen for, at hændelsen sker igen?

32 Hvilke rettigheder har rapportør eller den der har lavet den utilsigtede hændelse?

33 Rapporteringssystemet er ikke sanktionerende
Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene. jf. Sundhedslovens § 201

34 På grundlag af rapporteringer foretaget i medfør af sundhedsloven til rapporteringssystemet (den centrale database) kan Patientombuddet ikke indbringe sager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller selv behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV. Sundhedspersoner er ikke beskyttet mod sanktioner, der iværksættes på andet grundlag end rapporteringssystemet. Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.

35 Hvad betyder det for os når vi laver utilsigtede hændelser?

36 Sygeplejerskernes bekymring for at begå fejl
Bettina Carlsen 07. oktober > hver anden sygeplejerske oplever bekymring for at begå fejl i deres arbejde 2 ud af 3 < 29 år er bekymrede for at begå fejl 7 ud af 10 oplever bekymring for at begå fejl, når de bliver forstyrret i deres arbejde 2 ud af 3 oplever bekymring for at begå fejl, når der er travlt på arbejdspladsen 8 ud af 10 sygeplejersker føler, at de kan få opbakning fra ledelsen og deres kollegaer, hvis de kommer ud for at begå fejl

37 The first and second victim

38 Sikkerhedskultur åbenhed accept men stadig straf skyldfølelse
usikkerhed manglende kollegial opbakning

39 Hvad kan der gøres? sikre en ”blame-free” kultur
uddannelse i forebyggelse af fejl uddannelse i hvad man skal gøre, når man laver en fejl sikre at man lære af fejl sikre at der er procedurer for håndtering af personale

40 TR´s rolle i forhold til utilsigtede hændelser?

41 Fyringsrunde på Frederiksberg Hospital
Frederiksberg Hospital mangler 70 millioner kroner, og bliver derfor nødt til at dele fyresedler ud. Frederiksberg Hospital skal fyre 70 medarbejdere. Det fremgår af en orientering til politikerne i forretningsudvalget i Region Hovedstaden. De blev i dag indkaldt til et ekstraordinært møde, hvor der skulle kigges på hospitalernes anstrengte økonomi i hovedstadsområdet. Mødet blev holdt, efter at Herlev Hospital har bebudet, at man i morgen vil meddele 154 medarbejdere, at de bliver fyret, så hospitalet kan lukke et hul på knap 200 millioner kroner. Fyringerne på Frederiksberg ses som værende nødvendige, fordi der er opstået et budgetpres på knap 70 millioner kroner. Presset er kommet som følge af et underskud i 2009, men også på grund af yderligere effektiviseringskrav fra regionen. Men spareplanerne på Frederiksberg Hospital kommer til at gå ud over patienterne. Kvaliteten og servicen vil nemlig blive forringet. "I forvejen er alle afdelinger hårdt pressede, så det er klart, at det hér vil give nogle problemer. Vi vil slet ikke kunne opretholde kvaliteten, og der vil komme flere utilsigtede hændelser," forudser fællestillidsmand for sygeplejerskerne Pia Illum til Berlingske.dk.

42 Nødråb fra skadestues ansatte bremset
13. jul  Indland Sygeplejersker på Herlev Hospital oplevede at få mundkurv på af afdelingsledelsen, da de i februar slog alarm over, at flere patienter ikke blev behandlet i tide på skadestuen. Det skriver Berlingske. Sygeplejerskerne indberettede flere såkaldte utilsigtede hændelser til regionen og til hospitalets sikkerhedsansvarlige, blandt andet fordi de måtte vente for længe på læger fra andre afdelinger, der skulle tilse akut syge patienter på skadestuen. Men nødråbet fra sygeplejerskerne blev ikke taget godt imod fra ledelsen, skriver Berlingske. Et skred Således skrev afdelingsledelsen til personalet, at der var "sket et skred" i indberetningerne, og at "det var uacceptabelt at misbruge et patientsikkerhedssystem til til at skyde med skarpt på kolleger". Det var altså ledelsen opfattelse, at sygeplejerskerne misbrugte systemet til at klage over deres kolleger i stedet for at indberette fejl i patientbehandlingen. Sygeplejerskerne opfattede meldingen som en regulær mundkurv fra ledelsens side. Advarer Dansk Sygeplejeråd (DSR), der sidder i bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, advarer mod, at der lægges låg på indberetningerne. - Når medarbejdere gør det her, er det et råb om hjælp, fordi de godt kan se, at der er noget, som burde være gået anderledes, hurtigere og bedre, siger DSR-formand Grete Christensen. - Det er udløst af en reel bekymring for patienternes situation og en faglig, professionel stolthed, siger hun til Berlingske. Burde være behandlet på møde Ledelsen på Herlev Hospital siger, at sagen burde være taget op på et møde. - Vi opfordrer faktisk folk til at bruge systemet. Så hvis de opfatter brevet som en mundkurv, er det en overfortolkning, siger Finn Rønholt, vicedirektør på Herlev Hospital. Han erkender, at det "formuleringsmæssigt og kommunikativt kunne være gjort smartere".

43 Hvem har ansvaret? Sikkerhedskultur er et ledelsesmæssigt ansvar - men
alle medarbejdere har pligt til at deltage aktivt de faglige organisationer har et medansvar

44 Håndtering af personale der har begået fejl:
Psykologisk debriefing Taktisk debriefing Konkret handlingsplan Arbejdsskade Konkret tilbud om psykologhjælp

45 Kollegernes opgaver • Tag kontakt til kollegaen næste dag og hør, hvordan det går. Informer evt. om patientens tilstand. Det er vigtigt med åbenheden, for virkeligheden er nemmere at forholde sig til end egne fantasier. • Råd kollegaen til at genoptage hverdagen så hurtigt som muligt. • Vær til rådighed for din kollega, hvis der er brug for at tale om hændelsen. Giv evt. dit telefonnummer. • Hjælp kollegaen med at genoptage hverdagen. Tilbyd evt. at være til stede ved opgaveløsningen, hvis det ønskes.

46 Gruppearbejde: Hver gruppe diskuterer, hvordan I ser jeres rolle som tillidsrepræsentant i forhold til medarbejdere der er involveret i en utilsigtet hændelse. Det kan være en utilsigtet hændelse rapporteret af dem selv, af andre eller af patienter eller pårørende.