Elevaktiverende undervisning

Præsentationer af emnet: "Elevaktiverende undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Elevaktiverende undervisning
Humaniora Heidi Andersen – Odder Gymnasium Engelsk og dansk

2 Din egen bedste undervisningsoplevelse?
Beskriv en oplevelse med undervisning, som gjorde positivt indtryk på dig Prøv at definere hvad der gjorde netop den undervisningssituation bedre end andre? Hvad gjorde forskellen?

3 Dagens oplæg… faglige kernebegreber og progressionen hen over lektionen (struktur, medinddragelse) de sekvenser, lektionen består af (involvering) de arbejdsformer, der skal anvendes (elevaktiverende øvelser) de nødvendige instruktioner (eksplicitering)

4 Undervisning og læring – en og samme ting?
Undervisning lykkes, når der sker læring… Læring sker bl.a. når: eleverne er aktive og kan se sammenhænge eleverne møder udfordringer, der synligt øger deres faglige niveau (Vygotskys ”zone for nærmeste udvikling”) teori og praksis hænger sammen det er synligt for eleven selv, at der sker læring (også i den enkelte time)

5 Hvilke læringssituationer giver det største læringsudbytte?

6 Forløb: fakta og fiktion
Hvad er gået forud for denne lektion – hvad har de læst før lektionen? De faglige mål og progression i forløbet gøres kendt for eleverne ved forløbets start, forløbet ses på den lange bane også af eleverne…

7 Forløbsintroduktion – via studieplanen (inddragelse = aktivering)
I dette forløb arbejder vi med genrekoder og læserkontrakt indenfor de to hovedgenrer, fakta og fiktion. Vi ser på eksempler fra mediebilledet, hvor vi kan afkode genrekarakteristika for faktagenren og for fiktionsgenren. I det moderne mediebillede er billedet dog sjældent så sort/hvidt, og vi arbejder derfor også med blandingsgenrer, hvor afsenderen bevidst leger med vores kendskab til fakta og fiktion – og udfordrer grænserne herfor I krydsfeltet mellem fakta og fiktion opstår hybridformen faktion. At kunne genkende genrerne og forstå formålet med at lege med genrerne gør en til kritisk (og kvalificeret!) forbruger af moderne medier Kernebegreber: faktakoder, fiktionskoder, faktion/hybrid, læserkontrakt, stilbrud og effekt, new journalism, selviscenesættelse, jeg-dokumentaren, front stage og back stage

8 Den enkelte lektions tilrettelæggelse – starten på timen
Lektionsplanen gennemgås for eleverne: hvad skal vi nå og hvorfor? Hvad skal lektien bruges til i denne time? Eleverne inddrages i lektionens opbygning og formålet med de enkelte øvelser Tydelighed giver: Ejerskab, overblik, eksplicitering af den faglige kode, lyst til at deltage?

9 Lektionsplan Sekvens Materiale og formål Arbejdsform 1 Klip fra AFR
Introduktion – repetition af værktøjer fra sidst Klip fra AFR Pararbejde 2 JP-artikel om RokokoPosten (lektie): Hvad er RokokoPosten? Genre? Pararbejde: skattejagt Plenum: tavlen 3 RokokoPosten-artikel (lektie): Kan vi finde fakta- og fiktionskoder i autentiske tekster? Co-operative Learning-øvelser 4 Egen produktion – skriv for RP! Gruppearbejde med tekst eller film (5) (Opsamling på produktion) Elevfeedback Konstruktiv faglig kritik

10 Sekvens 1: Fakta- og fiktionskoder
Faglige mål med øvelsen Repetition af kernebegreber (alle kvalificeres til resten af timen). Nå frem til at fakta + fiktion = faktion Fængende og aktiverende start på timen: alle lokkes med, samling om fagligt emne Instruktion Stil 4 spørgsmål til klippet, som fokuserer på brugen af fakta- og fiktionskoder. Spørgsmålene skal kunne forstås af en klassekammerat og gerne være fagligt udfordrende Mulige arbejdsformer Skriveøvelse individuelt – tænk på åbne + lukkede spørgsmål Herefter interviewøvelse i par via spørgsmål-svar, evt. med optagelse

11 Sekvens 2: JP-artikel om Rokokoposten
Faglige mål for sekvensen: Fælles begrebsafklaring Genreplacering af RokokoPosten Tydelig kobling til den første øvelse i timen: fakta + fiktion = faktion Mulige arbejdsformer + instruktion ”Skattejagt” i teksten i grupper med lærer som coach + kort fælles opsamling: hvor er artiklens kernesætninger, som definerer: Hvad er RokokoPosten? (kort tid) I par: Find kernebegreber i teksten, skriv ned på et ark, klip i sedler, fordel på bordet, I skiftes til at vælge en seddel og forklarer og uddyber det trukne begreb til makkeren. Hjælp hinanden eller besøg artiklen igen, hvis I er i tvivl (længere tid)

12 Sekvens 3: Rokokoposten-artikel
Faglige mål med sekvensen Prøve teori af i praksis Kan vi selv finde genrebrud og leg med genren? Hvordan leger RokokoPosten med emnet og med sproget? Vær kritisk (medie)forbruger Mulige arbejdsformer Cooperative Learning (CL) Besøg en vismand (CL): gruppearbejde med arbejdsspørgsmål. Ved tvivl sender man ”en spejder” fra egen gruppe på besøg hos anden gruppes ”vismand” ,som forklarer eller giver eksempler. ”Spejderen” vender retur og afgiver rapport/forklarer for resten af gruppen. Roller kan rotere Instruktion Find eksempler på faktakoder i RP-artiklen. Find eksempler som viser, at dette alligevel er en artikel fra RokokoPosten og ikke en traditionel nyhedsartikel (vær sprogligt bevidste og led på ordniveau)

13 Sekvens 4: Egen produktion
Faglige mål med sekvensen Læring bliver synlig for eleven selv De kreative elever får mulighed for at komme på banen Eleverne skal selv omsætte teori til praksis (eleven som producent) Selvevaluering: har jeg forstået kernebegreberne godt nok til at kunne anvende dem? Instruktion Skriv eller film et indlæg, som kunne optræde i RokokoPosten. Du skal ramme genren både ift. emnet OG det sproglige udtryk

14 Sekvens 5: Opfølgning på produktion
Faglige mål Hvad er konstruktiv kritik? Hvornår er noget fagligt af god kvalitet? Hvilke fakta- og fiktionskoder er bragt i spil i elevernes egenproduktioner? Mulige arbejdsformer Elevfeedback (eleverne har ansvaret for en faglig efterbehandling af produktionerne. Dialog mellem elever – ikke mellem lærer-elev) Instruktion: Observer på to faste parametre: Fagligt indhold (fakta- og fiktionskoder) Teknisk/sproglig side af produktionen: bidrager den positivt eller stjæler den opmærksomheden fra det faglige? Fagfaktor >< fnisefaktor

15 En udfordring… I skal undervise en 1g klasse i fx oplysningstiden, fredag i 5.blok Hvordan griber man et svært fagligt stof an på en måde, så arbejdet (dvs. læringen) starter og slutter hos eleverne – ikke hos læreren? Hvordan undgår man, at det bliver uforpligtende leg – på bekostning af faglig tyngde og fordybelse? Brug løs af de redskaber, I er blevet præsenteret for på dagens kursus

16 Opsamling og konklusion
Formålet med den elevaktiverende undervisning? - At der opstår læring! Inddrage eleven – medansvar for læring og timens afvikling Elevaktivering – læring gennem aktivitet Eksplicitering af den faglige kode: intet skal være indforstået, jf. den gymnasiefremmede elev, differentiering Læring er synlig: der sker læring i hver time. Det nytter noget!