Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Forbehold Denne briefing udgør første udkast til et militærfagligt oplæg til Forsvarets kommende transformation. Dette oplæg vil efterfølgende skulle behandles.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Forbehold Denne briefing udgør første udkast til et militærfagligt oplæg til Forsvarets kommende transformation. Dette oplæg vil efterfølgende skulle behandles."— Præsentationens transcript:

1 Forbehold Denne briefing udgør første udkast til et militærfagligt oplæg til Forsvarets kommende transformation. Dette oplæg vil efterfølgende skulle behandles på det politiske niveau. Det skal understreges, at grundlaget beskriver det langsigtede endemål for Forsvaret. Grundlaget er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder fx antallet af medarbejdere, geografiske forhold samt længde og indhold af værnepligten. Grundlaget vil blive yderligere bearbejdet i den kommende tid i samarbejde med repræsentanter for Forsvarets myndigheder.

2 Forligshistorier Som det sikkert efterhånden er de fleste bekendt, er vi i gang med forligsforberedelser sammen med Forsvarsministeriet. Det har vi været i næsten et år. Undervejs har det vist sig nødvendigt at skifte kurs. Dette kursskifte vil af de fleste – inklusive mig selv – blive oplevet som voldsomt, men forhåbentligt samtidig relevant. Jeg ved godt, at vi i Forsvarets ledelse fra starten af forligsperioden sagde, at der var lys for enden af tunnelen. Jeg ved også, at det lys har vist sig at være en meget lille pære. Det er ikke særligt sjovt og udfordrende ude i den spidse ende. Pengene er små og kravene til at lave kampduelige enheder til internationale opgaver er stadig de samme. Det er faktisk uholdbart, og det er årsagen til, at vi har valgt at gå anderledes radikalt til værks denne gang – til forskel fra tidligere. Skiverne på pølsen er tidligere forsvarsforlig begyndende med 1989 forliget, der var under indflydelse af udviklingen den gang i Østeuropa. Siden har Forsvaret gennemført mange og store omlægninger. Hver gang med store konsekvenser for de ansatte og deres familier. Det sidste forlig – i 1999 – var endda meget vidtgående, men det viste sig desværre, at end ikke det var tilstrækkeligt til at få mål og midler til at hænge sammen. Derfor måtte vi gennem STRUK04, som sikrer, at Forsvarets økonomi er i balance ved udløbet af forliget. Det har desværre betydet, at Forsvaret har måttet afskedige ca. 130 ansatte – både militære og civile. Der er ikke længere meget tilbage af pølsen. Vi har det sidste års tid forsøgt at skære endnu mere af, men det har vist sig ikke at holde. Vi har ikke været i stand til finde tilstrækkeligt mange penge til omprioriteringer. Derfor har vi valgt at tage en anden tilgang – en såkaldt kapacitetsbaseret tilgang. Det svarer populært sagt til, at vi bygger Forsvaret op på en ”bar mark”. Hvis ikke vi havde vores nuværende medarbejdere? Hvis ikke vi havde vores materielarv? Osv. Hvad kunne vi så forestille os, at Forsvaret skal bestå af? Det, vi har været i gennem hidtil, kan også vises på flg. Måde:

3 Forligsforberedelser - de tre spor
”Den blå proces”: Udviklingsskitse Værnsnotater 1½ mia. kr. målsætningen Vi begyndte med fremsendelse af udviklingsskitse og senere værnsnotater til FMN i 4. kvt Herefter begyndte ”+/-” projekt definering, der ikke ledte til den af FMN ønskede økonomiske målsætning. ”Der er nu skåret for mange skiver af pølsen, hvorfor en helt ny tilgang er nødvendig!” Derfor har vi indledt en kapacitetsorienteret tilgang, hvor vi nu skal til at analysere ”end state” struktur og beregne konsekvenser m.m. ”Den gule proces”: ”+/-” projekter ”K-notatet”: Kapacitetsdel Generel strukturdel

4 Transformation af dansk forsvar fra territorialforsvar til
”Expeditionary Forces – leaner but meaner” Transformation af dansk forsvar fra territorialforsvar til ”Ekspeditionsstyrker – mindre men bedre”

5 En verden i forandring Terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon den 11 SEP 2001 med efterfølgende intervention i Afghanistan og den væbnede intervention i Irak i foråret 2003 har, på hver sin måde, fundamentalt ændret omverden, en ændring, som Danmark også må forholde sig til. Under den Kolde Krig var omverdenen statisk og stabil. Populært sagt var fremtiden forudsigelig, idet ”i morgen” var lig ”i dag” som igen var lig ”i går”. Afslutningen af den Kolde Krig viste imidlertid, at omverdenen momentalt kunne være dynamisk, idet fremtiden fundamentalt ændrede karakter. Vi var dog af den opfattelse, at den ændrede sig fra en stabil situation til en anden. Den afgørende nyskabelse i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er imidlertid, at vi nu må erkende, at fremtiden som følge af globaliseringen, asymmetriske trusler og ikke-statslige aktører på den sikkerhedspolitiske scene er blevet dynamisk og dermed uforudseelig.

6 Dansk sikkerhedspolitiks formål
Hævde dansk suverænitet. Imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og danske borgere. Fremme international fred og sikkerhed, bl.a. gennem forebyggelse af konflikter og krig, fredsbevarelse og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende foranstaltninger. Det er givet, at de grundlæggende mål med dansk udenrigspolitik er at fremme Danmarks frihed, sikkerhed, interesser og velstand, samt normative værdier, som; et internationalt retssamfund, menneskerettigheder og demokrati. Som en væsentlig del af udenrigspolitikken har dansk sikkerhedspolitik til formål at: Hævde dansk suverænitet. Imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og danske borgere. Fremme international fred og sikkerhed, bl.a. gennem forebyggelse af konflikter og krig, fredsbevarelse og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende foranstaltninger.

7 Sikkerhedspolitik Globale Trussels- udviklings- billedet tendenser
Primære internationale organisationer Rammerne for dansk sikkerhedspolitik sættes bl.a. af en række faktorer, som kan grupperes i tre. Nemlig: Globale udviklingstendenser, trusselsbilledet, og de primære internationale organisationer.

8 Globale udviklingstendenser
Globaliseringen medfører øget sårbarhed. Den militærteknologiske udvikling (revolution in military affairs – RMA). Krig er igen blevet et reelt alternativ i paletten af sikkerhedspolitiske virke-midler. Globaliseringen i form af en stadig stigende intensitet i den internationale strøm af kapital, varer, tjenesteydelser, viden, ideer og mennesker er den afgørende udviklingstendens. Globaliseringen er dels en central drivkraft bag udbredelsen af demokrati og menneskerettigheder, økonomisk integration og frihandel, vækst og velstand, dels medfører den en øget sårbarhed overfor eksterne hændelser. Den militærteknologiske udvikling betyder, at det er blevet mindre omkostnings- og risikofyldt for indehaveren af militære magtmidler at anvende disse, idet de kan deployeres hurtigt og giver stor overlegenhed overfor mindre avancerede modstandere. Denne udvikling, som amerikanerne betegner som ”revolution in military affairs”, åbner for anvendelse af våben der med næsten kirurgisk præcision kan ramme sit mål og derved muliggør historisk lave tab blandt egne og civile. Medtager vi de de seneste erfaringer fra krigene i henholdsvis Afghanistan og Irak, så har de vist, at krige, der føres på et højt teknologisk niveau med præcisionsvåben og deployerbare kapaciteter, igen er blevet et reelt alternativ i paletten af sikkerhedspolitiske virkemidler.

9 Trusselsbilledet Ingen aktuel konventionel militær trussel mod dansk område. Nye asymmetriske og uforudsigelige trusler. Indirekte trusler. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation – ikke mindst med en udvidelse af NATO og EU – understreger at der ikke eksisterer en konventionel trussel mod Danmark i overskuelig fremtid. Dette forhold betyder, at der ikke længere er behov for det hidtidige territorialforsvar. Opstår der på meget lang sigt en trussel mod dansk område, så vil især den teknologiske udvikling medføre, at denne trussel ville skulle imødegås forskelligt fra, hvad vi kendte under den kolde krig. Terrorangreb mod vestlige lande har demonstreret, at de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, som Danmark står overfor, har ændret sig markant, idet nye asymmetriske og uforudsigelige trusler mod Danmark og danskere i form af international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben er kommet til. Der er således kommet øget fokus på forebyggende militære operationer samt på totalforsvaret. Endvidere kan konflikter i Europas nærområde forsat påvirke de regionale rammer for Danmarks nyvundne enestående grad af konventionel sikkerhed og dermed udgøre en indirekte trussel. Fremtidens trusler vil således ikke primært udspringe af Danmarks geografiske placering. Der er behov for at imødegå truslerne der, hvor de opstår, hvilket medfører en fokus på internationale operationer. Bidrag til løsning af internationale opgaver vil således fremover udgøre en væsentlig opgave.

10 Det internationale system
USA - den transatlantiske forbindelse. FN. NATO. EU. Coalitions of the willing and capable. USA er reelt den eneste supermagt og USA’s medvirken i løsning af internationale opgaver er en forudsætning for deres gennemførelse. USA har dog efter den 11 september 2001 fokuseret på egne nationale sikkerhedsinteresser. Et stærk samarbejde mellem Europa og USA er en forudsætning for en stabil og sikker verdensorden. Det er derfor af stor betydning for Danmark at bevare en stærk transatlantisk forbindelse. FN udgør den eneste troværdige ramme om et sammenhængende retsligt og normativt system, uden hvilken det er svært at se opfyldelsen af den danske ambition om et retssystem. NATO udgør det centrale forum for den transatlantisk sikkerhedspolitiske dialog og er en forudsætning for fælles aktioner også i andet regi end NATO. NATO vil være rammen, hvor der kan udvikles fælles kapaciteter af den fornødne kvalitet til indsættelse i militære opgaver. NATO vil også være omdrejningspunktet for omstilling af dansk forsvar. EU’s brede, vedvarende integrationsproces konsoliderer en fredszone i en stadig større del af Europa. EU danner en naturlig ramme om et samordnet, bredspektret samarbejde om håndtering af trusler mod det europæiske kontinent fra terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, organiseret kriminalitet og illegal indvandring. Danmarks mulighed for at drage fordel heraf er imidlertid begrænset af vores forbehold. Diskussionerne forud for interventionen i Irak viste, at de internationale organisationer – FN, NATO og EU – viste svagheder i sin evne til at leve op til at løse sine sikkerhedspolitiske opgaver. Alle tre organisationer kom svækket ud af denne konflikt og der kan sås tvivl om deres fremtidige sikkerhedspolitiske rolle. Dette medfører bl.a., at udviklingen af dansk forsvar, herunder forsvarsplanlægningen, ikke må bindes op alene på udviklingen i NATO.

11 NATO transformation Den aktuelle omstilling af NATO’s militære kapaciteter fra volumi-nøs stedbunden og mere statio-nær struktur til en moderne, flek-sibel, deployerbar og indsatsklar militær struktur. Transformation er valgt som betegnelse for den aktuelle omstilling af NATO’s militære kapaciteter fra voluminøs stedbunden og mere stationær struktur til en moderne, fleksibel, deployerbar og indsatsklar militær struktur.

12 NATO transformation NATO Response Force. Ny kommandostruktur.
Styrkestruktur. Prag kapacitetsinitiativet. De europæiske lande råder fortsat over store militære styrker, der ikke omstillet til at kunne deltage i løsningen af de opgaver, der kræver deployering. Det er derfor tid til at transformere disse kapaciteter over til de værktøjer, der er brug for i dag. Alliancen er på vej og transformationen er begyndt og der er taget de første store skridt. Lad mig pege på et par af de vigtigste tiltag i denne proces: NATO Response Force. Ny kommandostruktur. Styrkestruktur. Prag kapacitetsinitiativet.

13 NATO´s styrkestruktur
MC 317/1 NATO force structure: Availability. Deployability. Sustainability. I MC 317/1 dokumentet beskrives de krav, der til stilles til NATO styrker. Kravene til nutidens militære styrker er anderledes end under den kolde krig, og skønt der nok er behov for færre styrker, stiller fremtidens opgaver fortsat store, og ikke mindst ændrede krav til disse styrker. Internationale operationer, der - i sagens natur - fortrinsvis vil finde sted i randen af eller udenfor Alliancens område, stiller særlige krav til styrkernes rådighed, mobilitet/fleksibilitet, logistiske udholdenhed/overlevelsesevne og samarbejdsevne på tværs af nationer. I r.t. internationale operationer betyder dette med andre ord, at evnen til umiddelbart at indsætte og understøtte helstøbte og kampklare kapaciteter globalt, der hvor behovet opstår, er forskellen på en relevant og en irrelevant militær struktur. Hvis jeg må bruge et billede fra motorsportens verden, så giver det jo ikke megen mening, at have verdens bedste Formel 1 racerbil, hvis køreren ikke er til stede, eller hvis ”hjulene” mangler, så bilen ikke kan køre hen til banen, eller hvis vi mangler brændstof under løbet. Med andre ord: Kapaciteter til internationale operationer skal være ”available”, ”deployable” og ”sustainable” for at være relevante.

14 Krav til dansk forsvar Internationalt deployerbare militære kapaciteter. Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. På baggrund af den sikkerhedspolitiske ramme kan det fremtidige opgavekompleks for dansk forsvar overordnet grupperes i: Internationalt deployerbare militære kapaciteter. Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.

15 ”Adgangsbilletten” ”Adgangsbilletten” til international styrkeindsættelse er opfyldelse af kravene fra NATO: NATO Response Force, øvrige DF og PCC. Behov for indsatsklare og fuldt deployerbare styrkebidrag. Enhederne skal kunne kæmpe ”The full range of missions”. Da NATO er den eneste organisation med et integreret militært samarbejde vil NATO fortsat være fundamentet for udviklingen af dansk forsvar. Via denne funktion, som ”coalition enabler”, bliver ”adgangsbilletten” til deltagelse i internationale operationer – uanset hvilken rammen disse gennemføres i – således opfyldelse af NATO transformationskrav, som disse p.t. kommer til udtryk via tiltag som NATO Response Force, øvrige Deployable Forces og Praque Capability Commitments, der alle har fokus på tilvejebringelse af indsatsklare og fuldt deployerbare styrkebidrag, der kan deltage ”in the full range of missions”. Altså med andre ord: Krigsbrugbare enheder, der kan kæmpe der, hvor kampen foregår. Forskellen mellem en irrelevant og en relevant forsvarsstruktur består således i evnen til at deployere og indsætte kapaciteterne, der hvor behovet er.

16 International styrkeindsættelse
I r.t. international styrkeindsættelse er det væsentligt at bemærke, at omfanget af en eventuel konkret dansk styrkeindsættelse i internationale operationer ikke kan fastlægges på forhånd, men vil afhænge af den konkrete situation. Målsætningen er således ikke at opretholde en begrænset permanent styrkeindsættelse, men derimod at kunne levere kapaciteter afpasset efter situationen. Dette indebærer eksempelvis en styrkeindsættelse, der i personelmæssigt omfang kan være op til en brigadestørrelse med tilhørende førings- og logistikelementer mm. Der må med andre ord gøres op med tesen om ”et antal kontinuert udsendte”, som en selvstændig dimensionerende målsætning. Der vil kunne være perioder, hvor der ikke er udsendt nogen danske enheder og andre perioder med et stort antal udsendte. Med de kapaciteter, der skabes, vil der tillige være mulighed for, at danske bidrag kan være hurtigt inde i en konflikt - blandt de første. I direkte tilknytning hertil skal ”exit strategien” holdes for øje, idet der skal fokuseres på mulighederne for samtænkning med ikke-militære bidrag i post-conflict scenariet. “Et antal kontinuert udsendte” er ikke en selvstændig dimensionerende faktor. Både: “First in” - “Exit strategy”. “Sustainment”.

17 Kapacitets-specialisering
ROLLE-SPECIALISERING PULJE-SPECIALISERING KAPACITETS-SPECIALISERING Helstøbte kapaciteter, der kan kombineres med andres (f.eks. NATO-landes) kapaciteter uden at være afhængige heraf. Den mest kendte form for specialisering - den såkaldte ”rollespecialisering” - er en bevidst, ensidig anskaffelse eller opgradering af en specifik militær materielgenstand på bekostning af andre materielgenstande, idet antallet af disse enten reduceres eller falder helt væk. En anden form for specialisering er den såkaldte ”puljespecialisering” (force-pooling), hvor de deltagende lande har et kollektivt ansvar for at bidrage til den fælles pulje, men kan så til gengæld trække på ressourcer fra puljen ved behov. Rolle- og puljespecialisering forbedrer isoleret set mulighederne for at foretage en mere fokuseret og effektiv udnyttelse af de økonomiske midler. Imidlertid er prisen herfor bl.a. , at ens handlefrihed deponeres hos andre landes regeringer. Rollespecialisering kan således ikke anbefales. Puljespecialisering kan alene anbefales i de tilfælde, hvor puljespecialisering anvendes til at tilvejebringe rådighed over kapaciteter, som man ikke alene ville have været i stand til at tilvejebringe. Kapacitetsspecialisering, hvor der specialiseres i helstøbte kapaciteter, der kan kombineres med de andre NATO-landes kapaciteter, uden dog at være afhængige af deres kapaciteter, sikrer omvendt det optimale kompromis mellem økonomisk rationalitet og politisk uafhængighed. Dansk forsvar bør derfor satse på kapacitetspecialisering. Denne kapacitetsspecialisering bør ske i form af evnen til at levere en række nærmere definerede indsatsklare og deployerbare militære kapaciteter af høj kvalitet til deltagelse i det fulde opgavespektrum. Dette giver regering og Folketing mulighed for at vælge mellem en række relevante militære redskaber.

18 Afledte konsekvenser (1)
Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret. Etablering af indsatsklare og fuldt deployerbare kampklare kapaciteter: Available Hold 1 skal være fast personel. Deployable Løftekapacitet skal være til rådighed. Sustainable Enhederne skal kunne understøttes logistisk. Styrkelse af materielinvesteringerne. Opsummerende kan de afledte konsekvenser heraf for Forsvaret sammenfattes som anført på denne og de følgende slides: Den hidtidige mobiliseringsbaserede del af det danske forsvar kan helt nedlægges. Der bør endvidere ikke opretholdes en regenereringskapacitet baseret på hidtidige strukturer, da truslens asymmetri og uforudseelighed koblet med den militærteknologiske udvikling medfører, at en evt. fremtidig trussel fra et andet land givetvis ikke vil kunne imødegås ved udbygning af disse. Behovet for værnepligtigt personel vil således ikke længere udspringe af behovet for opstilling af mobiliserbare styrker. Generelt vil Forsvarets kapaciteter skulle centreres om færre enheder med et højere islæt af fastansat personel og personel på reaktionsstyrkelignende kontrakt. Samlet set indebærer udviklingen, at der stilles større krav til det kvalitative indhold af de komplette, indsatsklare og deployerbare styrkebidrag. Evnen til at stille helstøbte deployerbare og kampklare militære kapaciteter er forskellen mellem at være relevant eller irrelevant i internationale operationer. Et mobiliseringsbaseret forsvar vil ikke kunne honorere de krav, som den aktuelle udvikling og fremtiden stiller. Der er med andre ord behov for at kunne tilvejebringe indsatsklare og fuldt deployerbare kampklare kapaciteter, der er: Available – Deployable og Sustainable. Udviklingen indebærer et væsentligt behov for at styrke materielinvesteringernes andel af det samlede forsvarsbudget.

19 Afledte konsekvenser (2)
Styrkelse af “Homeland Security” Et udvidet Totalforsvarsbegreb. Tidsmæssigt forskudt anvendelse af deployerbare kapaciter. Totalforsvarsværnepligt. Øget samarbejde/integration med øvrige statslige myndigheder. Overgangen til et kapacitetsbaseret og deployerbart forsvar indebærer ikke, at fokus på den nationale totalforsvarsopgave svækkes – tværtimod! For det første medfører den øgede fokus på ”Homeland Security” i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001, at det fremadrettet vil være naturligt at anvende et udvidet totalforsvarsbegreb, således at totalforsvarsbegrebet også omfatter Forsvarets hævdelse af dansk suverænitet, udøvelse af myndighedsopgaver samt løsning af det, vi i dag kalder “andre opgaver”. For det andet er det væsentligt at holde sig for øje, at den deployerbare forsvarskapacitet tidsmæssigt forskudt både kan indsættes internationalt og i rammen af totalforsvaret, hvis den aktuelle situation måtte stille krav herom. For det tredje bør der etableres en generel værnepligt af kort varighed med henblik på deltagelse i totalforsvaret (førstehjælp, ABC, brandbekæmpelse og håndvåbenuddannelse samt optræden i mindre enheder). Endeligt bør Forsvaret aktivt medvirke til en styrkelse af totalforsvarsområdet gennem et målrettet samarbejde med øvrige statslige myndigheder med totalforsvarsopgaver. I den forbindelse bør evt. integration af visse (HJV) eller dele (Beredskabsstyrelsen) af disse overvejes.

20 Afledte konsekvenser (3)
Behov for en generelt yngre og mere fleksibel personelstyrke: “Expeditionary forces” International indsættelse normen frem for undtagelsen. Fokus på deployerbare kapaciteter fremfor stab-/ledelsesstrukturer og støttestrukturer. Øget vægt på at personellet skal kunne honorere fysiske og soldatermæssige krav. Transformationen af dansk forsvar fra et traditionelt mobiliseringsbaseret forsvar suppleret med visse strukturer til international indsættelse over til et “expeditionary” forsvar med fokus på opstilling og global indsættelse af deployerbare militære kapaciteter inden for det fulde spektrum af opgaver medfører behov for en justering af de nuværende kontrakt- og ansættelsesforhold, idet der fremadrettet vil være behov for en generelt yngre og mere fleksibel personelstyrke, idet: Arbejdsstedets placering forskydes fra primært at være inden for dansk område afbrudt af lejlighedsvise perioder uden for dansk område i f.m. indsættelse i internationale operationer til i højere grad at være uden for dansk område i f.m. indsættelse i internationale operationer afbrudt af lejlighedsvise uddannelses- og ”hvile”-perioder inden for dansk område. De fysiske og soldatermæssige krav øges som følge af den øgede kvalitative og kvantitative fokus på opstilling og global indsættelse af kampklare militære kapaciteter.

21 Afslutning Forsvaret skal kunne være en aktuel aktør i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Afslutningsvis skal det understreges, at en militær struktur med deployerbare militære kapaciteter, der tidsmæssigt forskudt kan anvendes både internationalt, men også indenfor rigets grænser i rammen af totalforsvaropgaver og som opfylder NATO standarder, er forudsætningen for, at dansk forsvar kan være en aktuel aktør i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Forudsætningen for dette er, at vi tager udfordringen op og selv fremkommer med alternativer, der sikrer, at Forsvaret råder over en relevant og hensigtsmæssig forsvarskapacitet, der kan indsættes, hvor der er behov for den.

22 Behovet for militære strukturer
En ny struktur i lyset af balancen mellem: Ledelses- system Operative kapaciteter Støtte- struktur Lad mig indledningsvis blot gøre jer opmærksom på, at strukturens delelementer er forbundne kar. Hver gang, der etableres en struktur i et af elementerne, tages der af den samlede ressource, hvorfor der isoleret set bliver ”mindre” tilbage til de øvrige elementer. Det drejer sig derfor om at finde balancen mellem disse tre elementer - undgå ”unødig” struktur og have den ”netop tilstrækkelige” struktur, især fsva. ledelses- og støttestrukturerne.

23 Forsvarets ledelse 250 Forsvarets ledelsessystem kan fortsat bestå af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen som separate myndigheder. Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem ministeriet og kommandoen bør imidlertid tilrettelægges således, at dobbeltarbejde og dobbeltadministration ikke finder sted. Forsvarsministeriets departement organiseres, så ministeren gives mulighed for den styring og indsigt, som tilgodeser ministerens politiske og juridiske behov; dermed bør eksempelvis forvaltningsmæssige og administrative opgaver samt militærfaglige vurderinger ikke varetages i Forsvarsministeriet. Forsvarets ledelsessystemer består herudover af: En række operative kommandoer samt en række funktionelle tjenester og skoler, som jeg vender tilbage til, herudover nogle myndigheder og styrelser, fortsat direkte underlagt FMN. Personeltallene er angivet med rødt – som nævnt skal de tages med forbehold.

24 Det frivillige forsvar
Forsvarskommandoen Forsvarskommandoen Forsvarsministeriet FKO Inspektøren og stab for det frivillige forsvar - inspektøren og stab for det frivillige forsvar 400 Hærens Operative Hærens Operative Søværnets Operative Søværnets Operative Flyvertaktisk Flyvertaktisk Kommando Kommando Kommando Kommando Kommando Kommando Chef for hærhjemmeværnsafdelingen og Inspektør for Hærhjemmeværnet Chef for marinehjemmeværnsafdelingen og Inspektør for Marinehjemmeværnet Chef for flyverhjemmeværnsafdelingen og Inspektør for Flyverhjemmeværnet Inspektøren for Inspektøren for Inspektøren for Det er hensigten, at det frivillige forsvar integreres i Forsvarskommandoen og værnene. I Forsvarsstaben og i de tre operative kommandoer kan der etableres elementer med tilhørende værnsinspektørembeder til at varetage særlige forhold for det frivillige forsvar. Forsvarskommandoens Operations- og Deployeringsstab samt de tre operative kommandoer varetager ud over en række af de nuværende opgaver tillige Hjemmeværnets operative opgaver, herunder den regionale beredskabsplanlægning, de regionale strukturer, distrikter og den nødvendige koordinering med totalforsvarets øvrige myndigheder. Muligheden for frivillig tilknytning til Forsvaret videreføres generelt som i dag. Det samlede personelforbrug til den frivillige struktur forventes at være ca. 400 faste årsværk, fordelt med: Ca. 30 årsværk ved Forsvarsstaben. 50 årsværk ved Hærens Operative Kommando. 25 årsværk ved henholdsvis Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando. Ca. 270 årsværk ved regions- og distriktsstrukturen mv. Hærhjemmeværnet Marinehjemmeværnet Flyverhjemmeværnet Lokalforsvarsregioner Lokalforsvarsregioner Distrikter Distrikter Distrikter Distrikter Distrikter Distrikter Angiver normal operativ kommandolinie Angiver normal operativ kommandolinie Virksomheds- Virksomheds - hjemmeværnet hjemmeværnet Angiver hjemmeværnets direktivgivning Angiver hjemmeværnets direktivgivning Samlet personelforbrug inden for det værnsfælles område (inkl. 400 til udenlandsk stabstjeneste mm.): ÅV

25 Forsvarets Materieltjeneste
Forsvarets Materieltjeneste etableres bl.a. på grundlag af materieldelen i den nuværende Materielstab i Forsvarsstaben og de tre nuværende centralledelser ved de tre materielkommandoer. Forsvarets Materieltjeneste etableres med tværgående værnsfælles centre, værnsspecifikke materielcentre og - på sigt - måske en informatikafdeling. Under Forsvarets Materieltjeneste etableres værnsfælles og våbenspecifikke vedligeholdelsescentre og hovedværksteder. Distributions- og depotstrukturer justeres til geografisk afgrænsede områder, som servicerer den støttestruktur, der er i regionen, evt. suppleret med etablissementsafhængige filialdepoter mv.

26 Basisstrukturens ”viceværtsfunktion”
Under de enkelte værn etableres en basisstruktur, ”viceværtsfunktion”, der varetager de basale forhold i relation til drift af kaserner, flådestationer og flyvestationer. Viceværten skal varetage opgaverne i forhold til alle myndigheder og enheder, der er placeret på etablissementet. Den grundlæggende struktur kan skitseres som vist her. Udover viceværtsfunktionen på etablissementet, vil der fra de funktionelle tjenester blive etableret decentrale elementer som fx personelkontorer, depoter mm., der skal kunne støtte de operative enheder m. fl., som er placeret på etablissementet. Der forudses herudover behov for, at en chef tildeles rollen som garnisonskommandant. Hertil kommer decentrale elementer fra tjenesterne (fx personelkontor, depoter mv.)

27 Hærens operative struktur
Hærens operative struktur består af Hærens Operative Kommando, Jægerkorpset, en division, Logistisk Støttegruppe, en række mindre enheder, lokalforsvarsregionerne og Virksomhedshjemmeværnet. Divisionens tætte tilknytning til det fælles tysk-polsk-danske korps i Stettin i Polen tænkes at ophøre i den nuværende form, og divisionen forventes tillige tilknyttet et HRF-korps efter puljeprincippet. 1. Brigade er bemandet med fastansat personel og er på tilnærmelsesvis fuld organisatorisk styrke. Brigaden er hærens ”first ind – first out”-kapacitet, samtidig med, at brigaden skal være ”spydspidsen” i transformationen [+ evt. specialister på reaktionsstyrkekontrakt]. 2. Brigade er bemandet med en blanding af fastansat, designeret og reaktionsstyrkepersonel. Brigaden forventes hovedsageligt anvendt til opretholdelse af missioner. 3. Brigade er organiseret med en stab og en stabsenhed, der er bemandet med fastansat personel. Brigaden er herudover ikke organiseret med dispositionsenheder eller udrustet med materiel. Brigaden varetager bl.a. internationalt samarbejde - herunder i regi af fx UNSAS, SHIRBRIG og NORDCAPS - og øvelsesvirksomhed. BDEST kan endvidere afløse i operationer. Divisionens stab og telegrafbataljon kan opstille et divisionshovedkvarter, der er tilmeldt NATO’s pulje af Deployable Forces på højt beredskab. Divisionstropperne omfatter en række enheder. Logistisk Støttegruppe løser opgaver i relation til de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer og er dimensioneret til at kunne understøtte indsættelse af op til en forstærket brigadeværdi på højt beredskab. Logistisk Støttegruppe kan tillige understøtte opretholdelse af længerevarende internationale operationer. Gruppen består af ”stående enheder” som i 1. Brigade og reaktionsstyrkeenheder som i 2. Brigade. Den endelige struktur og opgavefordeling mellem Forsvarets Materieltjeneste, administrative og logistiske myndigheder, udsendte styrker m.fl. skal afklares i det kommende konsolideringsarbejde.

28 Hærens uddannelsesvirksomhed
Uddannelsesstruktur: faste ÅV, inkl til resterende uddannelse. F ø rste samlede uddannelse 3 m å neder 6.500 mand pr. år V V æ æ rnepligt rnepligt Hjemsendelse til totalforsvars- og regenererings-register Kontrakt Kontrakt - - ans ans æ æ ttelse ttelse Internationale Resterende operationer uddannelse + 9 m å neder På værnepligtsområdet er det tanken, at værnepligtige skal gennemføre en grundlæggende totalforsvarsuddannelse på ca. 3 måneders længde. Hærens operative struktur forestår såvel første samlede uddannelse og resterende uddannelse samt vedligeholdende uddannelse, idet SVN og FLV også uddanner et begrænset antal værnepligtige. Den detaljerede fordeling af uddannelsesopgaverne kræver en nærmere analyse. Værnepligtige kan ved afslutning af den første samlede uddannelse tegne en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på at indgå i enheder, der er tilmeldt NATO’s pulje af Deployable Force. Kontrakten tager udgangspunkt i den nuværende reaktionsstyrkekontrakt til personellet i fx Den Danske Internationale Brigade, men forpligter herudover personellet til at gennemføre en resterende uddannelse på i alt 9 måneder i umiddelbar forlængelse af den første samlede uddannelse. Når den værnepligtige hjemsendes, placeres han/hun i et ”totalforsvars- og regenereringsregister”, hvor der kan blive tale om pligt til at forrette yderligere tjeneste i et antal måneder inden for en afgrænset årrække. 1.300 mand pr. år Hjemsendelse, reaktionsstyrkekontrakt Fastans æ ttelse 4.250 kontrakter 30.000 R-indkommanderingsdage/år

29 Hærens kapacitet til de deployerbare styrker
En specialoperationsstyrke på meget højt beredskab. Et divisionshovedkvarter med tilhørende divisionstropper på højt og lavere beredskab. En brigade på højt beredskab. En brigade på lavere beredskab. Et brigadehovedkvarter på lavere beredskab. Logistiske enheder, der understøtter de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer. K-notatet omfatter flg. enheder fra hæren, der tilmeldes NATO’s pulje af deployerbare styrker, herunder NRF: En specialoperationsstyrke på meget højt beredskab. Et divisionshovedkvarter med tilhørende divisionstropper på højt og lavere beredskab. En brigade på højt beredskab, der kan løse opgaver i hele Alliancens opgavespektrum, herunder deltage i NRF periodevist. En brigade på lavere beredskab, der kan indsættes i samme operationstyper som brigaden på højt beredskab, men indsættelsen kræver et vist varsel mph. endelig opstilling og uddannelse af enheden inden indsættelse. Brigaden vil således kunne bidrage til opretholdelse af missioner, herunder hærens kontinuerlige internationale operationer. Et brigadehovedkvarter på lavere beredskab, der udgør rammen som afløsning for et allerede udsendt brigadehovedkvarter. Logistiske enheder, der understøtter de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer.

30 Hærens støttestruktur
720 975 250 Hærens støttestruktur tilpasses, således at den er ”netop tilstrækkelig” til at tilgodese tilvejebringelse, opretholdelse og indsættelse af de nævnte operative kapaciteter. Det er hensigten, at hærens støttestruktur består af ca. 8 kaserner, op til 7 skoler og 3 lejre. Hærens Operative Kommando samlet: faste ÅV 2.225 værnepligtige ÅV Reaktionsstyrkeindkommanderingsdage 4.250 Reaktionsstyrkekontrakter

31 Søværnets operative struktur
Den operative struktur består af Søværnets Operative Kommando, eskadrerne, Søværnets Taktiske Stab og Søværnets Helikoptertjeneste, hovedparten af Søværnets Dykkercenter, marinedistrikterne og Marinehjemmeværnsdistrikterne. Søværnets Operative Kommando forudses fortsat at skulle udøve den operative kontrol i forbindelse med den operative opgaveløsning, herunder forestå løsningen af en række civile såvel som militære opgaver. Søværnets Operative Kommando kan, med baggrund i den fortsatte tilførsel af specielt mere civilrelaterede opgaver, forudses at skulle udvides i relation til varetagelsen af disse opgaver. 1. Eskadre i Korsør består af egentlige kampskibe til overfladekrigsførelse. 2. Eskadre i Frederikshavn består af skibe til løsning af suverænitets- overvågnings- og myndighedsopgaver, samt miljøfartøjer, fleksible støtteskibe, isbrydere og Kongeskibet Dannebrog. 3. Eskadre i Frederikshavn består af skibe og ubåde, der kan indsættes i forbindelse med undervandskrigsførelse. Søværnets Helikoptertjeneste i Karup forudses videreført uændret. Søværnets maritime specialenheder samles i Søværnets Dykkercenter, der oprettes i Kongsøre og omfatter Frømandskorpset, Minørtjenesten og Søværnets Teknikskoles Dykkerkursus. Marinedistriktsstrukturen videreføres. Den her skitserede fordeling af skibe og fartøjer mellem FLS KOR og FLS FRH skal undersøges nærmere. En god balance vil blive forsøgt opnået. Derudover skal det til ”nationale opgaver” antal skibe vurderes nærmere.

32 Søværnets støttestruktur
Støttestrukturen består af søværnets skoler, de Operative Logistiske Støttecentre, Den Mobile Logistiske Enhed samt flådestationerne. Søværnets skolestruktur forudses at bestå af Søværnets Officersskole på Holmen, Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn og Søværnets Specialskole med en række kurser fordelt på søværnets etablissementer. De operative logistiske funktioner organiseres under Søværnets Operative Kommando som to lokale operative logistiske støttecentre - OPLOG NORD og OPLOG SYD. Disse centre er af karakter stationære, men personellet ved centrene anvendes ved rotation ifm. udsendelse af den Mobile Logistiske Enhed eller dele heraf. Flådestationerne oprettes i princippet som ”viceværtsfunktioner”. Der udestår en nærmere vurdering af den logistiske virksomhed, dennes organisering og tilhørsforhold set i sammenhæng med etableringen af Forsvarets Materieltjeneste og MLOG. Søværnets Operative Kommando samlet: faste ÅV og 125 værnepligtige ÅV

33 Søværnets kapacitet til de deployerbare styrker
Søværnets Taktiske Stab på højt beredskab. 1 fleksibelt støtteskib og 1 inspektionsskib inkl. helikoptere på højt beredskab. 1 patruljeskib inkl. helikopter på højt beredskab, herudover i perioder yderligere 1 patruljeskib inkl. helikopter. 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i kamprollen på højt beredskab samt 1 patruljefartøj i kamprollen på lavere beredskab. 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i minerydningsrollen på højt beredskab. 1 ubåd på højt beredskab samt lejlighedsvis yderligere ubåd. Maritime specialoperationsstyrker. Logistiske enheder i form af MLOG eller dele heraf. Indchartret skibstransport. K-notatet beskriver flg. enheder fra søværnet, der tilmeldes NATO’s pulje af deployerbare styrker, herunder NRF: Søværnets Taktiske Stab på højt beredskab. 1 fleksibelt støtteskib og 1 inspektionsskib i kommandoskibsrolle inkl. helikoptere på højt beredskab. 1 patruljeskib inkl. helikopter på højt beredskab, herudover i perioder yderligere 1 patruljeskib inkl. helikopter. 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i kamprollen på højt beredskab og 1 patruljefartøj af FLYV-klassen i kamprollen på lavere beredskab. 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i minerydningsrollen på højt beredskab. 1 ubåd på højt beredskab samt lejlighedsvis yderligere 1 ubåd. Maritime specialoperationsstyrker på meget højt beredskab. Logistiske enheder i form af MLOG eller dele heraf. 2 indchartrede RO-RO skibe i rammen af ARK-projektet som bærende forudsætning for indsættelse af deployerbare enheder fra HRN, FLV og SVN egne mindre deployerbare enheder som FKP og MLOG.

34 Flyvevåbnets operative struktur
275 Flyvertaktisk Flyvertaktisk Kommando Kommando Wing Wing Wing Wing Wing Wing Kontrol Kontrol - - og Luft og Luft - - Support Support Hjemmeværns- element mv. 760 Skrydstrup Skrydstrup 740 Aalborg Aalborg 680 Karup Karup forsvarsgruppen forsvarsgruppen 1.020 565 Wing Wing Rednings og transporthelikoptere Rednings - - og Kontrol og Kontrol og Explosive Explosive Kampfly Kampfly Transportfly Transportfly Ordonance Ordonance Varslings Centre Varslings Centre Den operative struktur består af Flyvertaktisk Kommando, tre flyoperative enheder (Wing), Kontrol- og Luftforsvarsgruppen, en Support Wing og et Hjemmeværnselement mv. Wings er de overordnede operative enheder, der opstiller operative kapaciteter. Wings er placeret på flyvestationer. Wings har ansvaret for alle operative aspekter og den nødvendige logistik- og støttestruktur, der har direkte relation til styrkeindsættelse og styrkeproduktion. Kontrol- og Luftforsvarsgruppen varetager et uændret opgavekompleks med henblik på opstilling af enheder, der varetager overvågnings- og kontrolopgaverne i relation til det danske luftforsvar. Kontrol- og luftforsvarsgruppen opstiller endvidere de 2 TBMD missil-clustre. Support Wing’en etableres til støtte for flyvevåbnets internationale kapacitet. Wing’en indeholder en række enheder eller tjenester, der alle indgår enten, som elementer i flyvevåbnets enheder tilmeldt NATO’s Deployable Forces eller som selvstændige bidrag. Den endelige sammenhæng mellem FSN virke og ”viceværtsfunktionen” og tilvejebringelse af LOG-støtte udestår. Disposal Disposal Panserværns Observations - og Kampfly Kampfly Inspektionsfly Inspektionsfly Observations - - TBMD TBMD missilclustre helikoptere missilclustre Sanitet Sanitet helikoptere Operational Operational Survive Survive Conversion Conversion Kampfly Kampfly Logistik Logistik Radarhoveder Radarhoveder to to Unit (OCU) Unit (OCU) Operate Operate Expeditionary Expeditionary Combat Combat Logistik Logistik Logistik Logistik Logistik Logistik Communications Communications Squadron Squadron Øvrige personeltal: 100 faste ÅV til ny CAOC 100 værnepligtige ÅV Expeditionary Expeditionary Aerial Arial Port Port Squardron Squardron

35 Flyvevåbnets støttestruktur
Flyvestationerne oprettes i princippet som ”viceværts-funktioner”. Flyvevåbnets skolestruktur fastholdes i princippet uændret. Flyvertaktisk Kommando samlet: 4.970 faste ÅV og 100 værnepligtige ÅV

36 Flyvevåbnets kapacitet til de deployerbare styrker
1 kampflybidrag (12 fly) på højt beredskab og 1 kampflybidrag (12 fly) på lavere beredskab, der kan afløse første enhed på samme base. 1 transportfly på højt beredskab og yderligere 1 transportfly til lejlighedsvis indsættelse på lavere beredskab. 1 transporthelikopterelement på ca. 6 helikoptere på højt beredskab. 1 mobil luftoperationsfacilitet, indeholdende kommando- og kontrolfaciliteter samt mobil langtrækkende radar. 1 TBMD missil-cluster på højt beredskab og 1 TBMD missil-cluster på lavere beredskab, der kan afløse den første enhed i samme operationsområde. 1 Expeditionary Aerial Port Squadron på højt beredskab. 1 Expeditionary Combat Communications Squadron på højt beredskab. 1 Casualty Staging Unit på højt beredskab. 1 stabselement på højt beredskab. Logistiske enheder, der kan løse opgaver i relation til de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer. Notatet omfatter flg. enheder fra flyvevåbnet, der tilmeldes NATO’s pulje af deployerbare styrker, herunder NRF: 1 kampflybidrag (12) på højt beredskab og 1 kampflybidrag (12 fly) på lavere beredskab, der kan afløse første enhed på samme base. 1 transportfly på højt beredskab og yderligere 1 transportfly til lejlighedsvis indsættelse på lavere beredskab. 1 transporthelikopterelement på ca. 6 helikoptere på højt beredskab. 1 mobil luftoperationsfacilitet, indeholdende kommando- og kontrolfaciliteter samt mobil langtrækkende radar. 1 TBMD missil-cluster på højt beredskab og 1 TBMD missil-cluster på lavere beredskab, der kan afløse den første enhed i samme operationsområde. 1 Expeditionary Aerial Port Squadron på højt beredskab. 1 Expeditionary Combat Communications Squadron på højt beredskab. 1 Casualty Staging Unit på højt beredskab. 1 stabselement på højt beredskab. Logistiske enheder, der kan løse opgaver i relation til de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer.

37 Det nye regeringsgrundlag
”Overgangsperioden efter den Kolde Krigs afslutning i 1990’erne er nu overstået. Tiden er kommet til at drage konsekvenserne af, at den militære trussel mod det danske territorium er bortfaldet, og at deltagelsen i internationale operationer i stadigt stigende omfang er blevet en hovedaktivitet for Forsvaret.”

38 Det nye regeringsgrundlag
”Hertil kommer de nye udfordringer fra den internationale terrorisme, der indebærer, at der udsendes styrker til operationer på større afstande og under mere krævende forhold. Desuden stiller de nye udfordringer Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, over for opgaven, sammen med øvrige myndigheder, at beskytte det hjemlige civilsamfund imod terrorhandlinger og disses følgevirkninger”.

39 Det nye regeringsgrundlag
”Regeringen vil i den forbindelse komme med oplæg til en samling af det civile beredskabs og Forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst mulige samordning af det militære og civile beredskab.”

40 Det nye regeringsgrundlag
”Forsvaret skal tilpasses NATO’s krav om at kunne opstille tidssvarende, indsatsklare specialiserede kapaciteter fra de tre værn, der hurtigt lader sig udsende til operationsområderne og er i stand til at samarbejde smidigt med partnere og allierede under de givne betingelser.”

41 Det nye regeringsgrundlag
”Der må forudses reduktion af stabs- og støttestrukturen til det niveau, der netop er nødvendigt for at understøtte de operative kapaciteter, hvis relative andel af bevillingerne må forventes at stige. De aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringers uforudsigelighed indebærer, at Forsvaret må løse sine opgaver fleksibelt.”

42 Personellet Som I har kunnet observere på de foregående slides – lægger kapacitetstilgangen op til en radikal omkalfatring af dansk forsvar. Det får betydning for personellet. Det konceptuelle grundlag ligger fast. Men vi er endnu ikke klar til at melde konkrete tiltag ud – de forudgående overvejelser er endnu ikke helt tilendebragt. Der bliver ikke nødvendigvis færre fast ansatte, men sammensætningen vil blive ændret. Der vil blive fokuseret på en anden kompetencesammensætning i personelstrukturen. Aldersfordelingen må også forventes at blive en anden end i dag. Jeg forventer, at PGP-aftalen for , der senest blev anvendt ifm. STRUK04, vil danne model for en kommende personeltilpasning af dansk forsvar. En generisk PGP-aftale er i ”støbeskeen”, den vil selvfølgelig blive sendt i høring ved NIV II og PSN organisationerne. ?

43 Transformation af Forsvaret
Godkendelse af det konceptuelle grundlag Godkendelse af koncept Udarbejdelse af et konsolideret, strukturelt grundlag End-State Godkendelses-proces i Forsvarets Øverste Ledelse, DC-følgegruppe og AG05 Godkendelse Forsvarets transformation til et kapacitetsbaseret forsvar er beskrevet konceptuelt i ”Notat vedrørende Forsvarets operative kapaciteter og struktur”. Det er godkendt af DC-følgegruppen som grundlag for det videre arbejde og blev behandlet i AG05 på 3. møde den 20. august 2003. For at komplementere det konceptuelle grundlag må der udarbejdes et strukturelt grundlag, der mere detaljeret beskriver den fremtidige struktur (”End-State”). End-State må beskrive de enkelte organisatoriske myndigheder og enheders opgavekompleks, organisation, ressourceforbrug mv. Den detaljerede konsolidering af End-State gennemføres i en projektorganisation med kommissorier for de forskellige områder, der skal behandles fra K-notatet. Ifm. End-State skal der foretages totaløkonomiske vurderinger i hvert projekt, således at Forsvarets samlede økonomiske budgetforhold afdækkes i store træk. Det giver mulighed for, at Forsvarets øverste ledelse kan foretage strategiske valg m.h.p. prioritering af kapaciteterne. Efter godkendelse af End-State udarbejdes en transformationsplan fra den nuværende til den fremtidige struktur i Forsvaret. Transformationen godkendes af Forsvarets Øverste Ledelse og fremlægges i DC-følgegruppen og i AG05 til godkendelse. Herefter er der grundlag for at færdiggøre et samlet regeringsudspil, så den politiske proces om indgåelse af et forlig kan videreføres. Hvorledes kan Forsvaret transformeres fra nuværende til fremtidige struktur? Transformation Godkendelse Regeringsudspil

44 Projektorganisation Her ses en samlet oversigt over projektorganisationen med tilhørende projekter og projektansvarlige på det værnsfælles område. Som tidligere omtalt, er der udarbejdet og fordelt kommissorier for samtlige projekter, der her er listet på billedet. Samtlige strukturer i et transformeret forsvar findes beskrevet i K-notatet, og K-notatet er derfor grundlaget for de organisatoriske enheder/myndigheder, der forudses behandlet i projektskemaform. Projekterne er opdelt i hærens, søværnets, flyvevåbnets og værnsfælles projekter. Mange af projekterne har snitflader og forudsætningsaspekter, som kræver en betydelig koordination imellem projekterne og projektgrupperne. Til hvert projekt udpeges en formand og en række projektmedarbejdere inden for den samlede sekretariatskreds. Forsvarsstaben vil være repræsenteret i samtlige projekter mhp. dels at sikre den fornødne koordination, dels at være formanden behjælpelig med indhentning af supplerende direktiver mv. fra Forsvarets Øverste Ledelse. Endelig er der formuleret et kommissorium for hvert enkelt projekt, idet rammerne for projektet grundlæggende fremgår af K-notatet.


Download ppt "Forbehold Denne briefing udgør første udkast til et militærfagligt oplæg til Forsvarets kommende transformation. Dette oplæg vil efterfølgende skulle behandles."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google