Distribuerede studier af socialitet og teknologi

Præsentationer af emnet: "Distribuerede studier af socialitet og teknologi"— Præsentationens transcript:

1 Distribuerede studier af socialitet og teknologi
Situationelle Metoder, E 2010 Brit Ross Winthereik

2 I dag 8.30 – 9.30 Forelæsning baseret på teksterne
9.45 – I plenum diskuteres observationerne fra sidste gang i lyset af Latour-inspireret spørgsmål, v. Daniel. 10.30 Kort mundtlig evaluering Herefter – Gennemskrive den etnografiske strategi på basis af de skriftlige kommentarer og nye informationer, fx om adgang

3 Bruno Latour og laboratoriestudier
Undersøgelser af videnskabelig praksis (Laboratory Life, 1979, Science in Action, 1987) At følge videnskabsfolk i deres arbejde og fortolke hvad de GØR når de skaber videnskabelige kendsgerninger Videnskaben skal ikke forstås ud fra dens resultater, men ud fra hvordan resultaterne bliver til Videnskabens janusansigt: Ready-made science vs science in action Latour + kollegaer opfinder et nyt sprog for at beskrive Teknologien i samfundet Samfundsvidenskabens rolle

4 Latours projekt Et opgør med sociologien, der har menneskelige relationer som primær fokus og interesse Latour påpeger: Umuligt at forstå menneskelige relationer og socialitet uden hensyntagen til teknologiens rolle Høre ‘stilheden’ i maskinerne

5 aktørnetværksteorien
…eller ANT tilbyder et nyt ‘sprog’ hvormed teknologien i samfundet kan beskrives Døren, dørlukker (groom), sikkerhedselen, automatisk sikkerhedsvagt ved vejarbejde, grillen – le petit Bertrand m. fl. eksemplificerer ANTs begreber

6 Program of action Sikkerhedsselen og lys + alarm
Umuligt at undgå at tage selen på, dvs man kan ikke, hvor gerne man end ville, køre ulovligt “I cannot be bad anymore, I, plus the car, plus the dozens of patented engineers, plus the police are making me be moral” Eksempel på at moral er indskrevet i teknologidesign; moral er ikke indeholdt I det enkelte menneske, men i et ‘program’, der er distriburet hen over flere aktører

7 Shifting Interesser skiftes ud.
Det var min intention at køre ulovligt, men det kan jeg ikke… The excluded middle – mennesket uden sikkerhedssele “If you want to keep your goals unchanged and your plans rigid do not pass through any form of technological life - your visions will be betrayed”

8 Delegering Msk delegerer arbejde til teknologien konstant, et grundtræk ved vores samfund Eksempel - dørstudiet: Bruger døren til at kigge efter “the missing masses”, finder hængslet. Det store arbejde med at komme ud og ind er delegeret til hængsler. “I will define this transformation of a major effort into a minor one by the words displacement, translation, delegation or shifting”

9 Aktant og aktør Aktant = alt hvad der handler
Aktør = det, der gøres til handlingens oprindelse Konsekvens: Man fjerner sig fra ideen om at handlinger sker på baggrund af intentioner Latour: Man kan godt se på tingenes agens uden at gøre sig skyldig i antropoformisme (at tillægge ting/dyr menneskelige egenskaber)

10 Inscription Teknologier har et ‘script’, noget de er designet til at gøre. Eksempel – sammenligning maskiner med tekst “I built up an inscribed reader to whom I prescribed qualities and behavior (…) Did you underwrite or subscribe this definition of yourself?” Reader/user in the flesh vs in the text. Er der friktion eller uproblematisk overlap?

11 Teksten er også en metodetekst
Teksten argumenter for et ændret blik på felten (inkluder teknologierne, følg hvordan samfundet/det sociale bliver gjort til det, det er) Demonstrerer et alternativt bud på analytikerens position og på reflektion i teksten

12 Metode som del af Latours filosofiske projekt – og omvendt
Hængsel 1: Gør det muligt at åbne en dør Hængsel 2: Hvad er ‘hængslen’ i måden tekst/maskine er sammensat på? Hvad binder inscribed user og user in the flesh sammen? (s. 237, n) Etnografisk fokus: Både tekster og artefakter organiserer relationer – kig efter hvilke og hvordan Synliggøre de mange programmer, der indgår I at noget finder sted (s. 239)

13 Le Petit Bertrand Gør grin med (sociologiens) ide om menneskets autonomi og autoritet – Bertrand står øverst på et kompliceret maskineri Pointe om hvordan man som analytiker er tilstede i teksten – ofte vil man ubevidst understøtte ideen om videnskabelig autoritet “recent developments in sociology of technology…” Det non-figurative får forrang fordi det virker mest ‘objektivt’ – videnskabsmanden får status af superhuman

14 Hvordan De-scription Accidents
“Follow the actors”, følge relationer mellem ting og mennesker for at finde ind til det, der binder dem sammen (hængslerne)

15 Centrale pointer Både mennesker og ikke-mennesker (teknologi)
Symmetriprincip: Beskrive aktører på lige fod, beskrive forskellige sider i en sag på lige fod Teori er ikke noget observatøren alene besidder – verden er allerede teoretisk (bearbejdet), observatøren indgår I denne bearbejdelse (etnografi er en bestemt form for udredning

16 Hvad er værd at huske ifht ANT?
Følge aktører rundt (mennesker, objekter, men også konflikter, metaforer etc, som Markus foreslår) Latour: Kun på den måde kan man komme til at beskrive verden på en måde der er subtil, empirisk og historisk nok – måske også interventionistisk nok Se hvordan mennesker/det sociale påvirker teknologi, men i lige så høj grad hvordan teknologi påvirker det sociale

17 Fortsat Øje for samspillet
Hvem bestemmer udfaldet (programs of action) Læs hans eksempler som inspiration til at tale om relationen mennesker-teknologi Dørlukker Berliner-nøgle Magt, intention, motivation etc er ikke noget mennesker “har” og “udøver” “If you want to keep your goals unchanged and your plans rigid do not pass through any form of technological life - your visions will be betrayed” (Latour) – hvad mener han? at forstå teknologisk forandring som grundlæggende uforudsigelig. Et opgør med sociologi og analytisk filosofi, hvor begrebsafklaring sker FØR den empiriske undersøgelse. I stedet: Fokus på forbindelser mellem mennesker og teknologi, på mobilisering og stabilisering. Hvad tilføjer det at se mennesker/teknologi som aktanter (frem for som intentionelle og rationelle aktører)? Hvordan oversættes intentioner? – gennem inscriptions / inscription devices. “If you want to keep your goals unchanged and your plans rigid do not pass through any form of technological life - your visions will be betrayed” (Latour) (Signes model over socioteknisk forandring) Hotelnøgle-eks. Processuelt blik på teknologisk forandring, der tager højde for hvad ANT kalder ”oversættelser”.

18 Teksten til i dag (Marcus, 1995, Ethnography in/of the world system)
“Intensively-focused-upon single site” (p. 79) Arbejder i arkiver, kontekstualiserer det fundne vha makroteoretikere “Moves out from the single sites and local situations” (p. 79) Mobil ethnografi, opsporer kulturelle formationer, konstruerer felten (se p. 80)

19 En ny situation kræver en ny metode
Verden opleves som mere og mere komplex og det afspejles i teorier om den: “A firm sense of a world system framework was replaced by various accounts of dissolution and fragmentation” (p. 81)

20 Den “gamle” etnografi og multisited etnografi
Lokalt/livsverden-globalt/system Aktør-struktur Men, hvad det “lokale” er er ikke mere så entydigt, opdelingen holder ikke mere Han forslår multi-sited etnografi, som en måde at forstå og begrebsliggøre, hvad etnografer allerede gør

21 Kendetegn v. multisited etnografi
Kortlægger forbindelser frem for praksisser der er afgrænset på forhånd (jvf Spradley’s cultural scene) Objektet er ikke til stede på forhånd men emergerer gennem undersøgelsen Undersøgelsen fremstiller et nyt objekt – dokumenterer ikke blot hvad der “findes” (se p ) Fra p. 92: Ideer til ting, man kan opspore

22 Etnografen som “indirekte aktivist”
Hvad ligger der i hans pointe om at etnografen, der bedriver multisited etnografi ikke længere kan/bør bedrive fortalervirksomhed som i megen klassisk etnografi? (se s. 98)

23 Observationer “Tynde” / “tykke” beskrivelser
Beskrivelse og analyse adskilt Der er hints til interessante spm i alle beskrivelserne At afsløre sin identitet eller arbejde “undercover”? Magtspm – er den der observerer altid i en priviligeret position? (jvf Markus) anerkende forskelle