Præsentation af ICS - Integrated Children’s System

Præsentationer af emnet: "Præsentation af ICS - Integrated Children’s System"— Præsentationens transcript:

1 Præsentation af ICS - Integrated Children’s System
For medarbejderne i XX kommune

2 ICS i England, Sverige og Danmark
Udviklet i England omkring 1990: Assessment Framework. ICS er en videreudvikling Implementeret i Sverige under navnet BBiC, Barnets Behov i Centrum fra 2000 62 kommuner er tilsluttet ICS. De første kommuner implementerede allerede ICS i ICS indgår i it-systemet DUBU. England I Storbrittanien er det Department of Education, der arbejder med ICS. ICS blev udviklet for at sikre en systematisk og helhedsorienteret undersøgelse før valg af indsats samt for en systematisk opfølgning på indsatsen. Baggrunden var, at undersøgelser viste, at børn og unge der blev anbragt klarede sig langt dårligere end deres jævnaldrende. På den baggrund startede et udviklings- og forskningsarbejde i  midten af 1980’erne. Først blev ”Looking After Children’s system (LAC) udviklet, som skulle forbedre opfølgningen på indsatsen overfor anbragte børn og unge. LAC blev siden videreudviklet til ”Assessment Framework” (AF), som skulle understøtte hele sagsbehandlingen fra underretning til opfølgning på indsats. ICS er en videreudvikling af LAC og AF og ICS trekanten omtales ofte som ”Assessment Framework” i England, snarere end som ICS (der ofte refererer til den engelske it-løsning – som er helt anderledes end det danske DUBU). Sverige I Sverige er det den svenske Socialstyrelse, der arbejder med ICS, som i Sverige kaldes Barnets Behov i Centrum (BBIC). Den svenske model er udviklet med inspiration fra England og testet i 7 pilotkommuner i perioden Der blev løbende foretaget evalueringer og korrigeringer. I Sverige er BBiC implementeret i næsten alle svenske kommuner. Implementeringen er frivillig, ligesom i Danmark.

3 Hvad er ICS? Integrated Children’s System (ICS) er en socialfaglig sagsbehandlings- og udredningsmetode, der er udviklet for at støtte sagsbehandlerens socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge og deres familier. Systematikken i ICS hjælper sagsbehandleren med at komme rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnets situation. Den systematiske tilgang i ICS anvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen. Systematikken i ICS understøtter intentionerne i anbringelsesreformen ved at systematisere de fokuspunkter, der indgår i undersøgelse og handleplan, samt ved at hjælpe med at definere hensigten og målet med en indsats. ICS understøtter samtidig intentionerne i Barnets Reform, ved at sætte barnets behov i fokus. ICS bygger på forståelsen af, at børns og unges velfærd formes i samspillet mellem tre hovedområder: Barnets udviklingsmæssige behov Forældrekompetencer Familieforhold – familie og omgivelser I henhold til serviceloven skal den børnefaglige undersøgelse som minimum omfatte seks faste punkter, der for ICS-kommuner afdækkes på følgende måde[1]: 1) Udvikling og adfærd afdækkes under punkterne Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling, Identitet, Social fremtræden og Selvstændighed (i venstre side af ICS-trekanten). 2) Familieforhold afdækkes under punkterne Familieforhold – familierelationer (i venstre side af ICS-trekanten), Forældrekompetencer (højre side af trekanten) og Familieforhold – familie og omgivelser (bunden af trekanten). 3) Skoleforhold under punktet Skoleforhold og læring (i venstre side af ICS-trekanten). Man skal være opmærksom på, at skoleforhold i ICS-systematikken ikke kun dækker læring i skolen, men også i fx daginstitution, ungdomsuddannelse og evt. arbejde. 4) Sundhedsforhold afdækkes i det tilsvarende punkt Sundhedsforhold (i venstre side af ICS-trekanten). Man skal dog være opmærksom på, at Sundhedsforhold i ICS-systematikken også vedrører moderens sundhedstilstand, når undersøgelsen vedrører et ufødt barn. 5) Fritidsforhold og venskaber i det tilsvarende punkt Fritidsforhold og venskaber (i venstre side af ICS-trekanten). 6) Andre relevante forhold afdækkes i de relevante punkter under Barnets udviklingsmæssige behov, Forældrekompetencer og Familieforhold (de tre sider i ICS-trekanten). [1] Vejledning til serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familier af (Vejledning nr. 3 til serviceloven), findes på

4 ICS er den systematik, som sagsbehandlerne arbejder efter i:
Den børnefaglige undersøgelse Opstillingen af mål i handleplanen Opfølgning på mål i handleplanen De røde er hovedprocesserne og er obligatoriske i ICS De grønne er hjælperedskaber, som det er frivilligt at anvende. Man kan finde dem på Tragtmodellen er et redskab til at styrke fokus i den børnefaglige undersøgelse Det helhedsorienterede fokus og de forskellige fokusområder i ICS metoden, betyder, at man skal være opmærksom på, at den børnefaglige undersøgelse ikke bliver mere omfattende end formålet tilsiger. For at imødekomme denne problematik har en gruppe af superbrugere i samarbejde med ICS Metodesekretariat udviklet en tragtmodel som hjælperedskab til at styrke fokus i den børnefaglige undersøgelse. Formålet med tragtmoduellen er at undersøgelsen skal komme rundt om det nødvendige, uden at blive for omfattende. De aldersopdelte fokusområder er udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om risiko og resiliens og fungerer som hjælpespørgsmål til barnets udviklingsmæssige behov (venstre side af ICS trekanten). Som en hjælp til at afdække barnets eller den unges forhold samt forældrenes kompetencer findes redskabet aldersopdelte fokusområder. Aldersopdelt fokusområde oplister, hvad der kan være relevant at spørge til i forhold til barnets alder under hvert behovsområde. Redskabet skal ikke ses som en spørgeguide, men det er tænkt som ”hjælpetekster”, der kan spore sagsbehandlerne ind på, hvilke temaer det kan være vigtigt at tage op i undersøgelsen under de forskellige behovsområder. Det betyder, at det i princippet er ligegyldigt om spørgsmålene er formuleret negativt eller positivt (”barnet kommer regel-mæssigt i skole” eller ”barnet kommer ikke regelmæssigt i skole”). Når du skal indhente udtalelser om barnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, kan du bede samarbejdsparter om at udfylde en blanket til statusudtalelse, som følger systematikken i ICS trekanten (ICS 120). Det gør det lettere at indarbejde de indsamlede informationer i den børnefaglige undersøgelse bagefter. Blanketten kan også bruges, når der skal følges op på målene i handleplanen.

5 Hvordan arbejder man efter ICS?
Sagsbehandleren tager udgangspunkt i barnets udviklingsmæssige behov (venstre side af trekanten) og holder forældrekompetencer (højre side af trekanten) op imod hvert behovsområde Minianalyse: Hvilke behov hos barnet er dækket og hvilke er ikke Familieforhold – familien og omgivelser (bunden af trekanten) undersøges og der kigges efter ressourcer der kan understøtte barnets behov eller barrierer der kan udgøre risiko

6 Eksempel på beskrivelse af ”Skoleforhold og læring”
Forældrenes udsagn Anna er fagligt med i engelsk, men meget bagud i de andre fag. Skolen har ved skole-hjem samtale udtalt, at Anna ikke deltager i undervisningen og er fraværende. Det er en kamp for Sara at få Anna i skole om morgenen. Anna sidder om natten og er på facebook, chatter osv. Og hun kan ikke komme op om morgenen. Disse diskussioner udvikler sig til store konflikter, hvor Anna bliver rasende, og i de værste tilfælde har hun slået Sara. Barnet/den unges egne udsagn Anna er glad for vennerne i skolen, mens timerne og undervisningen er kedelige. Når hun bliver spurgt, fortæller hun, at hun ingen overvejelser og ønsker har om fremtidig uddannelse eller job. Andres udsagn Skolen: Anna har en høj fraværsprocent og har svært ved at følge med fagligt. Hendes høje fravær medvirker til, at hun har store faglige huller og ligger under middel i de fleste fag. Anna tager sjældent selv initiativ, men indgår i de aktiviteter, som hun bliver bedt om. Hun er ikke mundtlig aktiv i timerne, men forholder sig tavs. Sagsbehandlerens observationer Anna ønsker ikke hjælp til at indhente det forsømte, og afviser muligheden for at skifte skole. Hun begrunder ikke afvisningen, men udtaler ’det vil jeg bare ikke’. Har taget kontakt til skolen og bedt dem om at være opsøgende, når Anna er fraværende for at lette Sara for konfrontationen. Ressourcer: Anna har gode venner i skolen, som hun sætter pris på og gerne vil omgås. Problemer: Anna har et højt skolefravær, der medfører at hun kommer bagud og ikke kan følge med. Hendes faglige niveau ligger langt under middel. Forældrekompetence ift. skoleforhold og læring Sara udtaler, at det er vigtigt at Anna kommer i skole og følger undervisningen. Konflikterne mellem Anna og Sara er voldsomme, og Sara magter ikke at tage konfrontationen om Annas skolegang. Barnet/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Anna har et udækket behov for at få hjælp til at komme på niveau fagligt med resten af klassen. Hun skal samtidig have hjælp til at acceptere, at det er i orden at få hjælp til lektier. Case: Anna er 14 år og bor alene med sin mor Sara. Anna går på den lokale kommuneskole, men har inden for det sidste halve år pjækket meget og er kommet fagligt bagud. Moderen lider af angst og depressioner og har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. Forholdet mellem de to er meget konfliktfyldt med voldsomme diskussioner, og nogle gange slår Anna sin mor. I eksemplet fremgår det, at Anna har et udækket behov i forhold til sin skolesituation. Det fremgår også, at moderen ikke magter at tage konfrontationen om Annas skolegang, som måske kan være tegn på begrænsede Forældrekompetencer i forhold til fx Vejledning og grænsesætning med fokus på, hvordan moderen sikrer, at Anna passer sin skole regelmæssigt og Grundlæggende omsorg, med fokus på, hvordan moderen støtter Anna i, at hun får lavet sine lektier. Her kan sagsbehandleren være opmærksom på de forskellige behovsområders samspil i den endelige analyse og fx sammenholde informationerne i Skoleforhold og læring med behovsområdet Familieforhold – familierelationer for at forstå mere om familiens dynamik. I den endelige analyse inddrages også bunden af trekanten, hvor informationer om moderens angst, depressioner og indlæggelser på psykiatrisk afdeling inddrages, men også familiens og Annas øvrige netværk kan være væsentlig at inddrage. Systematikken betyder at beskrivelse og analyse adskilles tydeligt. Det er tydeligt hvem der har bidraget med hvad.

7 Hvad har man opnået internationalt ved at arbejde efter ICS?
Barnet/den unge sættes i højere grad i centrum Øget deltagelse af børn og forældre i sagsbehandlingen Øget klarhed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen Større grad af helhedsorientering Øget tværfaglig samarbejde Øget struktur i sagsbehandlingen Kilde: 'Toward a general model for child welfare and protection services: A meta-evaluation of international experiences regarding the adoption of the Framework for the Assessment of Children in Need and Their Families (FACNF)'.

8 Hvad vil vi gerne opnå her i kommunen med at arbejde med ICS
[Indsæt ledelsens vision for indførelsen af ICS] [Husk: Anerkend det som medarbejderne allerede er gode til, og vær konkrete på hvordan ICS stadig kan understøtte dette Tag afsæt i områder, hvor I ved, at der er en fælles oplevelse af at ”det kunne vi godt gøre bedre” Sæt lokale mål for, hvordan ICS kan være løftestang for at forbedre disse områder. ] På denne slide præsenteres ledelsens vision for indførelsen af ICS Fx Det kan være at man i kommunerne har arbejdet rigtig meget med inddragelse familien og derfor planlægger undersøgelsen i samarbejde med familien, holder netværksmøder ifm. Handleplanen osv. Her kan man så formidle hvor vigtigt det er at dette ikke mistes, men at man også i ICS har fokus på dette og kan medtage ICS-trekanten til møderne, strukturere undersøgelsen efter denne osv. Til gengæld kan det være, at I oplever, at der er meget stor forskel på hvordan man arbejder i børne-teamet og i unge-teamet i jeres kommune. I det tilfælde kunne man bruge den nye fælles systematik ICS til at sætte fokus på en mere fælles forståelse af hvordan man arbejder. Vigtigt at det er noget medarbejderne er enige i, at der skal arbejdes med.

9 Hvad skal der til for at implementering af ICS bliver en succes?
Medarbejderne bliver klædt på i forhold til ICS Alle medarbejdere, der skal anvende ICS skal på 3 dages grundkursus i ICS, som varetages af de sociale højskoler Der udpeges lokale ICS superbrugere, som kommer på ICS grundkursus før kollegerne, så de er et skridt foran ICS bliver en del af den daglige praksis ICS superbrugerne giver kollegial sparring i anvendelsen af ICS Suppler evt. med lokale aftaler for ICS superbrugernes rolle og funktion i jeres kommune (hvad er deres rolle/hvad er ikke deres rolle + hvilke opgaver har de evt. udover den kollegiale sparring) Hvornår skal vi gå i gang med hvad? Fortæl medarbejderne hvad der forventes af dem i forhold til anvendelse af ICS, når de kommer hjem fra kursus Medarbejderne bliver klædt på i forhold til ICS Alle medarbejdere, der skal anvende ICS skal på 3 dages grundkursus i ICS: Det sker for at sikre, at medarbejderne er klædt ordentlig på til at gå i gang med en ny systematik for sagsbehandlingen Der udpeges lokale ICS superbrugere, som kommer på ICS grundkursus før kollegerne, så de er et skridt foran: erfaringer fra de første kommuner der har implementeret ICS har vist, at det er godt hvis ICS superbrugerne har haft lidt tid før kollegerne til at sætte sig ind i ICS, så de bedre kan give kollegial sparring ICS bliver en del af den daglige praksis ICS superbrugerne giver kollegial sparring i anvendelsen af ICS Suppler evt. med lokale aftaler for ICS superbrugernes rolle og funktion i jeres kommune (hvad er deres rolle/hvad er ikke deres rolle + hvilke opgaver har de evt. udover den kollegiale sparring): Hvis superbrugerne ikke er ledere, er det vigtigt at understrege, at den kollegiale sparring ikke handler om at vurdere om en undersøgelse er god nok, hvilket er en ledelsesrolle. Det handler udelukkende om anvendelsen af ICS som systematik i sagsbehandlingen. Hvis der er lavet lokale aftaler om hvor meget man kan trække på superbrugerne kan I også formidle det. Hvornår skal vi gå i gang med hvad? Fortæl medarbejderne hvad der forventes af dem i forhold til anvendelse af ICS, når de kommer hjem fra kursus. Det er vigtigt at have en realistisk og konkret plan, som er nem at overholde. Fx alle nye børnefaglige undersøgelser udarbejdes efter ICS fra vi kommer hjem fra kursus. Tag stilling til hvad I gør med opfølgning på igangværende sager.

10 Mere information om ICS
Der er etableret et ICS Metodesekretariat i Socialstyrelsen, som skal understøtte kommunernes anvendelse af ICS i sagsbehandlingen I kan finde mere information om ICS på deres hjemmeside: ICS superbrugerne kan få hjælp og vejledning i forhold til anvendelsen af ICS hos ICS Metodesekretariatet i Socialstyrelsen: Ditte Ehrenreich: , Maja Sylow Pedersen: , Laura Pilegaard: ,

11