Udskiftningsmodeller Overblik Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics 1Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.

Præsentationer af emnet: "Udskiftningsmodeller Overblik Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics 1Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS."— Præsentationens transcript:

1 Udskiftningsmodeller Overblik Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics 1Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

2 I de traditionelle fremstillinger i lærebøgerne fokuseres der straks på følgende 3 alternativer - Ingen udskiftning, kun til udløb - Udskiftning med et nyt anlæg - Udskiftning med et tilsvarende anlæg Men det er alt for simpelt, for her er udskiftningspolitikken jo valgt på forhånd! Problemstillingen er, at vi skal fastlægge den fremtidige udskiftningspolitik for et eksisterende anlæg i vores besiddelse 2Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

3 Men i stedet for at vælge udskiftningspolitikken på forhånd, er det nu vores opgave at fastlægge den korrekte udskiftningspolitik Det er altså den overordnede udskiftningspolitik, som vi skal bestemme - og det er emne og formål med denne film Og problemstillingen er generel for alle de aktiver, som vi ejer på et givet tidspunkt Eksempler: Skal Novo afvikle, vedligeholde eller forlænge de eksisterende patenter, som er på vej til at udløbe? 3Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

4 Skal FCK lade en kontrakt med en professionel fodboldspiller udløbe, forlænge eller skal spilleren erstattes med en ny spiller? Skal vognmanden lade den enkelte lastbil køre til udløb, vedligeholde den eller erstattes med en ny bil? Skal parcelhusejeren blive boende og vedligeholde sit hus, flytte i lejet lejlighed eller sælge og købe noget andet? Skal jeg bevare og vedligeholde min Jaguar E fra 1968, eller skal jeg sælge den og evt. købe en ny veteranbil? Skal ejeren af maskinværkstedet sælge, vedligeholde eller udskifte sin drejebænk med en ny? 4Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

5 Der er – i et bredere perspektiv – altså rigtigt mange problem- stillinger, som drejer sig om den fremtidige udskiftningspolitik for eksisterende aktiver For alle aktiver i vores nuværende besiddelse er der 3 muligheder: Udløb: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes intet nyt til erstatning herfor Nyt: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes der et nyt og anden type anlæg til erstatning herfor Samme: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes til erstatning et anlæg, der svarer til det gamle anlæg 5Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

6 Det skal stærkt pointeres, at når der skal udskiftes med ”det samme”, altså et ”tilsvarende” anlæg, så drejer det sig IKKE om, at det gamle og det nye anlæg har samme fabrikat, farve, modelnummer eller lignende Sidstnævnte forhold er totalt ligegyldige for spørgsmålet om ”samme”/”tilsvarende” anlæg! Det drejer sig derimod om, at det gamle og det nye ”samme”/”tilsvarende” anlæg for hver periode skal være totalt ens, når det gælder - Teknisk ydeevne og produktion (kvalitet, antal m.v.) - Anskaffelsespris - Udvikling i scrapværdi, altså værdifald over tid - Reparation og vedligehold 6Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

7 Hvis denne totale overensstemmelse for hver periode ikke er til stede ned til mindste tekniske og økonomiske detalje, er der IKKE tale om, at det eksisterende anlæg udskiftes med et tilsvarende, men derimod, at det udskiftes med et NYT anlæg! 7Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Og hvor ofte er det lige i den virkelige verden, at det gamle og det næste anlæg – med en række år imellem deres respektive tilblivelse - er totalt ens på alle disse tekniske og økonomiske parametre? Husk lige, at der er adskillige år imellem, at det eksisterende ”gamle” anlæg og så det næste anlæg er udviklet, projekteret og produceret

8 8Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Og det er jo heldigvis ikke tilfældet. Så i praksis – ude i ”virkeligheden” støder vi ikke på modellen ”udskiftning med samme/tilsvarende udstyr”. I stedet er der i virkelighedens verden tale om, at de eksisterende anlæg kan - Udfases og ikke erstattes - Udskiftes med et nyt, anderledes anlæg Hvis de 2 anlæg - med adskillige års mellemrum - var totalt ens, ville det jo være et klart udtryk for, at den teknologiske og økonomiske udvikling i samfundet var gået totalt i stå!

9 9Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Så rent teoretisk kan forløbet set fra d.d. blive Udløb Nyt Samme Eksisterende anlæg Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Tid Men i praksis vil det se således ud: Og det konkrete forløb vil så se således ud (rødt): Eller i stedet sådan (sort)? 0 = d.d.

10 10Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Og nu er det vores opgave at fastlægge præcis, hvilken af alle de muligheder - ”stier” - som vi så på den foregående slide, der er den økonomisk set mest fordelagtige; den røde, sorte eller en anden? Dette er en investeringsopgave, for beløbene kommer til udbetaling i forskellige perioder, så tidselementet er derfor en meget væsentlig variabel Og vi skal ikke blot fastlægge det nøjagtige forløb, altså hvilke projekter, men vi skal også fastlægge, hvornår skiftet mellem de enkelte projekter skal ske Og dermed skal vi som en integreret del af at fastlægge udskiftningspolitikken også bestemme levetiden for det enkelte projekt, altså længden af den enkelte ”pind” på den foregående slide 1. 2. 3. Altså 3 dimensioner

11 11Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Og for at bestemme levetiden af det enkelte projekt kan vi som under-elementer hertil benytte ”Udskiftningsmodellerne” for udskiftning af det eksisterende anlæg med - Ingen udskiftning, kun til udløb - Udskiftning med et nyt og anderledes anlæg (- Udskiftning med tilsvarende anlæg) Når vi overordnet set skal fastlægge vores udskiftningspolitik, er der altså tale om en investeringsopgave

12 12 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Det vil sige, at vi for alle mulige forløb af ”pinde”; af de enkelte projekter skal - fastlægge alle relevante indbetalinger og datere dem - fastlægge alle relevante udbetalinger og datere dem - samle ind- og udbetalinger i nettolikviditet, som henregnes til ult. den respektive periode - bruge kapitalværdimodellen og finde K 0 for hele det pågældende forløb For hvert enkelt af de relevante og mulige projektforløb (rød, sort eller et andet forløb) over tid skal vi finde K 0 Og valgkriteriet er som altid, at vi skal finde det totale forløb, der har den højeste K 0 -værdi altså Hvilke projekter?1.2. 3. Hvornår? Hvor længe?

13 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS13 Så når vi skal bestemme K 0 af et helt projektforløb, har vi brug for at fastsætte K 0 for det enkelte projekt K 0 for det enkelte projekt udregnes først pr. tidspunktet for starten af dette projekt, og herefter omregnes denne til Nutidsværdien heraf ved hele projektforløbets start, altså tidspunkt 0 Dette gøres som sagt for alle de relevante totale projektforløb, og total-forløbet med den højeste K-værdi vælges Da der er mange alternative projektforløb, kan dette nemt blive en ganske omfattende opgave med en hel del udregninger indbefattet

14 14Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Så for henholdsvis det røde og det sorte forløb udregner vi K 0 således: Udløb Nyt Samme Eksisterende anlæg Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Udløb Nyt Samme Tid Og så vælger vi projektet med den højeste K 0 -værdi, her rød eller sort Men her er der jo flere muligheder end de her 2 viste!! 0 = d.d.

15 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS15 Det er åbenbart, at de foretagne beregninger vil blive baseret på budgetter, hvis usikkerhed vil være stærkt stigende med den tidsmæssige afstand fra tidspunktet for budgettering Og dette er jo bl.a. resultatet af, at vi på tidspunktet for budgetteringen ikke har et detailleret kendskab til en række af de fremtidige projekter (”pinde”), der vil kunne indgå som relevante elementer i udskiftningspolitikken Altså jo længere ude i fremtiden, jo større usikkerhed om alle de elementer, der har betydning for udregning af K 0 for det enkelte projekt Men sådan er det; der er ikke andre alternativer. Gennem anvendelse af diverse ”regneteknikker” og ”real optioner” kan udfaldsrummet for mulige forløb afdækkes

16 16Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Disse forhold gør det derfor uundgåeligt og nødvendigt at - Fastsatte en tidshorisont for beregningerne - Udarbejde en række forudsætninger og antagelser, - Som naturligvis kan gøres til genstand for diskussion og nærmere undersøgelse og efterprøvning, - Og det gøres bedst gennem anvendelse af følsomhedsanalyser, der udføres for udpegede centrale elementer i kalkulen - Og her igennem opnås en belysning af, hvor følsom – hvor afhængig – kalkulens resultat og dermed konklusion er af de fremdragne elementer - Og omvendt forhåbentligt også, hvilke elementer, der reelt er af (væsentlig) betydning for de dragne konklusioner - Og dermed de forhold, der er af mindre/ingen betydning for det endelig udfald

17 17Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Når vi for det enkelte projekt skal bestemme dets videre forløb, har vi altså følgende 3 muligheder, nemlig - Ingen udskiftning, kun til udløb - Udskiftning med et nyt anlæg (- Udskiftning med tilsvarende anlæg) Og hvornår skal denne udskiftning, indenfor det samlede specifikke projekt-forløb, der er sammensat af enkelt-projekter, finde sted? Hertil skal vi som sædvanligt bruge en offerbetragtning Det gør vi, når det er Q, der er den uafhængige variabel, og det gør vi (selvfølgelig) også, når det er Tiden, der er vores uafhængige variable Så vores variabel er Tid!

18 18Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Her er den grundlæggende betragtning: Når vi befinder os primo en periode, hvad får vi så af ekstra udbetalinger (+/-), altså hvad ofrer vi så i økonomiske værdier, ved at fortsætte med det eksisterende anlæg 1 periode længere? Og vi skal altså anlægge en Offerbetragtning med tiden som variabel på både1. Udbetalinger og på2. Indbetalinger Vores analyse er således baseret på en periodevis betragtning - 1 periode af gangen, ”step-by-step” Først ser vi på 1. Udbetalingerne

19 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS19 Og vores konklusioner fra denne marginale analyse indgår så med sin Kapitalværdi - K 0 - i den overordnede analyse og fastlæggelse af den samlede optimale udskiftningspolitik Nu er vi så ved at være ved vejs ende Det kan til tider meget nemt blive ret kompliceret, så for lige at komplicere analysen yderligere, skal det nævnes, at 2. Indbetalingerne Når vi befinder os primo en periode, hvad modtager vi så af ekstra indbetalinger (+/- i økonomiske værdier) ved at fortsætte med det eksisterende anlæg 1 periode længere? 1. Udskiftningspolitikken i sig selv også påvirker den forventede kommercielle succes for det producerede produkt/service

20 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS20 Så der er meget mere at regne på, og vores modeller kan og vil så blive endnu mere komplicerede. Vi må i så fald finde andre og mere avancerede værktøjer til at assistere os med løsningen 3. Og vedligeholdelsespolitikken har en betydning for størrelse og tidsmæssigt forløb af MR og dermed K 0 4. Der også er en dynamisk sammenhæng mellem udbetalingerne til Reparation, drift og vedligehold - altså vedligeholdelses- politikken - og så udviklingen i Scrapværdi på den anden side 2. Der således er en dynamisk sammenhæng mellem valg af anlæg og så MCon = MR – MC, idet såvel MR som MC vil være afhængig af det valgte aktiv

21 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS21 ”Tak for nu!” Men lige nu mangler jeg blot at sige