Middelalderen og Renæssancen de lange linjer Af Anette Petri

Præsentationer af emnet: "Middelalderen og Renæssancen de lange linjer Af Anette Petri"— Præsentationens transcript:

1 Middelalderen og Renæssancen de lange linjer Af Anette Petri
Boostcamp 2011 Middelalderen og Renæssancen de lange linjer Af Anette Petri

2 Disposition Definition og periodisering af middelalderen
Feudalsamfundet Højmiddelalderens økonomiske fremgang Den katolske kirke Klosterordner Korstog Den sorte død Senmiddelalderen

3 Definition af middelalderen
Betegnelse for tiden mellem antikken og renæssancen Udtrykket stammer fra tallet, hvor humanister mente den mørke tidsalder, varende fra antikkens afslutning og indtil genfødslen af antikken med Renæssancen kom igen Set med renæssancens optik, var middelalderen en overgangs periode – en mellemtid Mange kender middelalderen som en mørk periode - hvorfor

4 Middelalderens periode
Inddeles efter europæisk og skandinavisk Middelalder Europæisk Middelalder er i perioden ca Dansk Middelalder er i perioden ca Hvorfor så stor forskel i dateringen af Middelalderen – i Danmark og i Europa? Hvorfor er der kun tale om Middelalder i europæisk og skandinavisk/dansk sammenhæng?

5 Middelalderens periode
Yderligere inddeles europæisk middelalder traditionelt i tre Tidlig middelalder ca Højmiddelalder ca Senmiddelalder ca

6 Adelen/gejstligheden
Feudalsamfundet Betegner en samfundsstruktur, hvor gensidigt troskabsforhold er det bærende i samfundsstrukturen Kongen Adelen/gejstligheden Landbrugerne

7 Feudalsamfundet Feudalismen kommer som en del af samfundets ændringer
Med opløsningen af Romerriget, var der ikke længere en samlende enhed Med plyndringer fra vikinger, sørøvere fra Nordafrika og østeuropæiske folkeslag, havde de europæiske konger ikke mulighed for at beskytte folket mod plyndringerne

8 Feudalsamfundet Det kommer til at betyde, at folk søger mod den stærkeste nabo  patron/klient forhold Dvs. i spidsen stod kongen, der havde landets mest fornemme godsejere som kornvasaller Kongen er lensherre for kornvasallen i et personligt troskabsforhold Vasallen fik brugsretten til et len, hvor vasallen modtog indtægterne fra jorden

9 Feudalsamfundet Desuden fik vasallen retten over bønderne der boede i lenet Bønderne – der var fæstebønder, da de lejede jorden, betalte vasallen skatter til gengæld for beskyttelse for plyndringer Dette betød at der opstod små lukkede samfund, der i høj grad var selvforsynende At byer blev opløst og pengeøkonomi blev afløst af naturalieøkonomi

10 Feudalsamfundet Kongen Kornvassal Fæstebonde

11 Feudalsamfundet Systemet opstod i den tidlige middelalder og omkring år 1000 var Frankrig gennemfeudaliseret Feudalismen kom til Danmark i første halvdel af 1300-tallet I Europa kom der omkring år 1000 en reaktion mod feudalismen, da pengeøkonomien atter var i fremgang I de fleste tilfælde kunne vasalforpligtelserne omformes til en pengeafgift

12 Højmiddelalderens økonomiske fremgang
I perioden omkring år er der vækst i befolkningen fra ca. 35 mio. til ca. 75 mio. Hvad skyldes denne befolkningsfremgang? En forudsætning må være en øget fødevareproduktion Giver mulighed for beskæftigelse udenfor landbruget og opblomstring af pengeøkonomien og flere byer

13 Højmiddelalderen En af årsagerne kan være en periode med mildere vejr
En anden årsag kan være en mere fredelig periode En tredje årsag kan være indførelsen af hjulploven med jernskær Kunne pløje dybere og ny områder kunne opdyrkes Overgangen til trevangsbruget

14 Højmiddelalderen Også kulturelt en opgangsperiode
Opkomsten af universiteter Tilbød uddannelser som advokat, teolog og naturvidenskab Behovet for disse uddannelser steg i takt med udviklingen af samfundet, der var f.eks. behov for jurister til administration af kirkeloven Opførelsen af kirker og katedraler

15 Den katolske kirke Var en stor magtfaktor i middelalderen og gennemsyrede alle lag af samfundet Fra omkring år 400 bredte kristendommen sig fra Romerriget til resten af Europa I norden begyndte missionsvirksomheden omkring år 800, men først omkring år 1000 slår kristendommen igennem Det er i højmiddelalderen kirkens magt kulminerer

16 Den katolske kirke Var som det verdslige samfund opbygget i en pyramide Paven i spidsen, dernæst biskopper og slutteligt præsterne De gejstlige udgjorde en særlig stand De levede i cølibat og skulle være gift med deres arbejde Dette af flere årsager bl.a. at for at leve et renere åndeligt liv

17 Den katolske kirke Kirkens leder paven, havde og har sæde i Rom, hvor apostlen Peter, ifølge myten døde som martyr Pavesædet gik efter den første pave Peter i arv med apostolsk succession Dvs. at det er kirken med de gejstlige der har den fulde magt til at uddele nåden, således var en udelukkelse fra kirken i middelalderen en udelukkelse fra samfundet

18 Investiturstriden Spørgsmålet om hvem der bestrider retten til at udnævne kommende biskopper Konflikten opstår i slutningen af 1000-tallet Kirken er på dette tidspunkt styrket så meget, at paven, som Guds repræsentant på jorden, ville stå over kejser og konge Derfor blev der almindeligt at gejstlige kun kunne dømmes ved egne domstole mv.

19 Investiturstriden I 1076 kommer det til opgør mellem pave Gregor 7. og den tyske kejser Henrik 4. Kimen til konflikten skal findes i, at det var vigtigt for både kirke og fyrster at have loyale mænd, f.eks. Biskopper der udgjorde en vigtig magtfaktor i samfundet, da de havde store jordbesiddelser

20 Investiturstriden Kirken hentede sine argumenter hos kirkefaderen Augustin fra bogen ”De civitate Dei” år 400 Deri beskrev han menneskelivet som en evig kamp mellem det gode og det onde De verdsliges argumenter var, at de havde retten til at vælge, da konger og kejsere havde fået deres plads af Gud ved kroningsceremonien

21 Investiturstriden I Rom år 1075 ved en synode blev kirkens krav fastslået Til gengæld blev Gregor 7. afsat som falsk munk af kejser Henrik 4. i en forsamling af tyske biskopper i 1076 Som modsvar bandlyste Gregor 7. kejseren og erklærede, at alle der havde aflagt troskabsed til Henrik 4. var løst af deres ed

22 Investiturstriden Bandlysningen betød at mange af Henrik 4. støtter faldt fra Situationen er kritisk og for at bevare sin magt, rejser Henrik til paven, der befinder sig i Canossa i 1077 for at bede om tilgivelse Siden vendte kejseren sig mod paven og udnævnte en modpave En foreløbig afslutning skete i 1122 med Henrik d. 5

23 Investiturstriden Herefter kunne kejseren ikke længere indsætte biskopper, men fik veto mod en udvalgt biskop Konflikten får sin endelige afslutning omkring 1300-tallet Herefter blev det kirken der udnævnte biskopper, men i reglen rettede kirken sig efter fyrstens henstillinger

24 Klostre De første klostre blev oprettet i 300-tallet
Den første egentlige klosterorganisation kom med Benedikt af Nursia i 530 med klostret Monte Cassino Benedikts søster grundlagde et kloster for nonner Der opstod gennem middelalderen forskellige klosterordner med fælles for dem alle er ønsket om et helligt liv efter regler og i cølibat

25 Klostre For samfundet betød klostrene, at der var et alternativ for ugifte piger og for sønner der ikke skulle arve jord efter deres fædre Alternativt kunne de sønner der ikke var berettede til at arve indtræde i ridderordnerne, der dog ikke var klosterordner Dette er en forening af klosterlivets idealer i sammenspil med riddervæsnets idealer

26 Korstog Finder sted i perioden 1100-1300
Betegner den række af angreb, der officielt havde til formål at generobre de hellige steder i Palæstina Der er 7 korstog i alt og med varierende succes Fra Danmark blev der også ført korstog med pavens tilladelse i Estland og Rügen

27 Korstog - baggrunden I Europa oplevedes der ved i begyndelsen af højmiddelalderen en økonomisk og befolkningsmæssig fremgang der medførte mangel på jord til de adelige Samtidig oplevede den byzantinske centralmagt en svaghedsperiode Fra Konstantinopel havde man allerede i 1073 søgt hjælp i Rom, for at beskytte Det byzantiske Rige mod tyrkerne

28 Korstog Igen i 1095 kom der henvendelse fra Konstantinopel om hjælp til at fordrive islam fra Det Hellige Land Korstogene får sin begyndelse og der grundlagdes en korsfarerstat, trods løfte til Kejser Alexios om modsatte Det første korstog fik en forløber i Folkekorstoget, der endte i katastrofe, da den uorganiserede hær blev slagtet af selsjukkerne Jerusalem blev erobret i 1099 af en ridderhær

29 Korstog For at mobilisere korstogene holdt Pave Urban 2. i 1095 en tale ved kirkemødet i Clemont Talen er ikke overleveret skriftlig, men der findes et referat, nedskrevet få år efter mødet af en munk der overværede mødet I talen hedder det: ... De [perserne] har fuldstændigt ødelagt nogle af Guds kirker og andre har de ombygget til deres egen gudsdyrkelse… Peter Frederiksen (red.)

30 Korstog Talen fortsætter i samme stil med malende beskrivelser af de forfærdeligheder de kristne i området er udsat for Resultatet blev korstogene I talen fremstilles opfordringen til at Det Hellige Land skal befries, da det er i fare for at falde i tyrkernes hænder.

31 Korstog Det er dog muligt at komme med indvendinger til denne begrundelse, som den eneste Situationen var at Europa havde en opgangsperiode, modsat det byzantinske område der havde en nedgangsperiode Dermed også en mere politisk årsag, da korstogene gav beskæftigelse til overskuddet af riddere

32 Korstog Korstogene kan også betragtes som en måde at udvide det europæiske territorium i lighed med udvidelsen mod øst fra Tyskland og erobringen af Spanien Økonomisk gav korstogene handelsmændene i Italien gode muligheder Der havde før korstogene været handel med araberne, men profiterede godt ved at forsyne korsfarerne og handlen med araberne fortsatte i øvrigt

33 Senmiddelalderen Omkring år 1300 hvor højmiddelalderen har sin afslutning, har befolkningstilvæksten nået sit højdepunkt Produktionen og teknologien har nået sit maksimum og det er ikke længere muligt at skaffe mad nok til en stigende befolkning Befolkningstallet falder og samtidig kommer pesten – kendt dom den sorte død til at hærge Europa

34 Den sorte død I af 1300-tallet opstår der pestepidemier i Europa
Pesten spredte sig langs ruterne fra Centralasien og til havnene ved det Sorte Hav Pesten fik tilnavnet Den sorte død, da den smittede i tilfælde af lunge-bylde pest, udviklede sorte bylder Sygdommen smittede hurtigt og forsagede i 90 % af tilfældene døden

35 Den sorte død Der var ingen helbredelses muligheder og det eneste våben man havde var isolation af de syge Selvom mennesket i middelalderen var vant til døden, 30 % døde inden de blev 30 år, gjorde pesten og dens store dødelighed indtryk Pesten var med til at skabe forestillinger om jordens undergang og dommedag

36 Den sorte død Pesten fik også betydning for økonomien
Overbefolkningsproblemet blev løst – om end på grusom vis De overlevende bønder blev stillet bedre Der var rigeligt med jord Udbuddet af arbejde faldt og derfor krævede de overlevende arbejdere mere i løn

37 Reformationen Begynder med en svækkelse af pavemagten
Svækkelsen kommer af indre uenigheder, der udmønter sig i at der i perioden er to paver – der gensidigt bandlyser hinanden Desuden opstår der også en mistillid til kirken, der prædiker ydmyghed, når pave og biskopper kæmpede om verdslig magt

38 Reformationen Startes af Martin Luther, selvom også andre var begyndt at kritisere den katolske kirke Efter et ophold i Rom i 1511, fik Luther indblik i pavedømmet – og den spirende renæssance i Italien Efter rejsen gjorde Luther studier i Paulus breve og kom frem til den konklusion, at det ikke alene kunne være menneskets gode gerninger der kunne frelse, men kun troen som vejen til frelsen

39 Reformationen I 1520 bliver Luther bandlyst og indstævnet for Rigsdagen i Worms Luther nægtede at tilbagekalde sine 95 teser og bliver dømt fredløs Luther brød med de 7 sakramenter og beholdt kun dåben og nadveren Klostre blev afskaffet og præsteægteskaber blev tilladt

40 Reformationen Reformationen i Danmark sker i 1536
Ved en reformation vil de danske biskopper miste deres magt og deres jordbesiddelser I Frederiks 1. håndfæstning blev det derfor understreget, at kongen skulle bekæmpe Luthers lære, hvilket ikke skete I 1527 blev det på herredagen vedtaget et kompromis, der gjorde kongen til den danske kirkes overhoved

41 Reformationen Der blev denne lejlighed ikke ændret ved den katolske kirkes lære, alligevel bredte den lutherske lære sig F.eks. Nægter nogle jyske bønder at betale tiende til kirken og generelt sker der oprør fra de danske bønder – kendt som grevens fejde Grev Christoffer af Oldenburg, var protestant og støttede efter kong Frederik 1. død Christian 2. Det er at betragte som en borgerkrig, der endte med reformationen

42 Renæssancen Periodisering og definition
Perioden der kommer efter middelalderen og strækker sig fra omkring 1400-tallet til 1600-tallet Bemærk at periodiseringen af middelalderen og renæssancen overlapper hinanden. Men sådan er det altid når det kommer til tidsafgrænsning af perioder, det er en glidende overgang fremfor et skarpt skel

43 Renæssancen Begynder egentlig i 1300-tallet i Italien og spreder sig til Europa i tallet Renæssance betyder genfødsel og skulle forstås som en genfødsel af antikken – en opløsning af den enhedskultur kirken havde repræsenteret i middelalderen Kendetegn for perioden er økonomisk fremgang, der også var med til at styrke renæssance kunsten

44 Renæssancen Det var bl.a. i kunsten, er nyt menneskesyn kom frem
Interesse for menneskets legeme – portrætlighed og skildring af enkeltindividet, fremfor grupper eller typer En af renæssancens store kunstnere var Rafael ( ), malede i Vatikanet i ”Skolen i Athen”

45 Opdagelsesrejserne I 1492 opdager Christoffer Columbus De Vestindiske Øer Dette i forsøget på at finde den vestlige søvej til Indien, der var en vigtig handelspartner Først efter Columbus’ død i 1506 blev man klar over, at det ikke var Indien, men et nyt kontinent – Amerika opkaldt efter Amerigo Vespucci

46 Opdagelsesrejserne Udover de økonomiske fordele ved at finde søvejen til Indien Desuden også drømmen om at finde guld og ædelstene var motiver for opdagelsesrejserne Det var ikke altid muligt for de opdagelsesrejsende, at erobre land, men etablering af garnisionsbyer kunne lade sig gøre

47 Opdagelsesrejserne Med tiden viste det sig, at et fredeligt forhold mellem aztekerne ikke var muligt Det førte til krig mellem grupperne i 1521, hvor spanieren Hernando Cortéz med få hundrede mand nedslagtede aztekerne og udjævnede aztekernes hovedstad Tenochtitlan Men hvordan var det muligt med så få mand, at nedkæmpe så stor en befolkning? Ved ankomsten var der ca. 25 mio. aztekere – omkring 1700 var der ca. 2 mio.

48 Trediveårskrigen Samlet betegnelse for en række krige der strækker sig fra Krigene drejede sig om en religiøs-politisk strid, der drejede sig om magtfordelingen inden for Det Tysk-Romerske Rige Og i anden række om hele magtbalancen i Europa

49 Trediveårskrigen Baggrunden var, at det i 1555 ved religionsfreden i Augsburg, var blevet aftalt at fyrstens religion også var undersåtternes religion Deri lå problemer – hvad skulle der ske, hvis en fyrste skiftede tro? Det var netop dette spørgsmål, der gav anledning til konflikten i 1618

50 Trediveårskrigen Det er begyndelsen til perioden på tredive år, hvor der i Europa er krig Danmark er med Christian 4. deltagende i krigen på protestantisk side – kæmper mod Den katolske Liga I 1648 indstiftes den Westfalske Fred, der var udgangspunktet for en længerevarende fredelig periode i Europa

51 Afslutning Middelalderen som statsdannende
Grundlæggende periode for mange videnskaber og etablering af universiteter Renæssancen som en periode med territoriel udvidelse gennem opdagelsesrejserne Urbaniseringen og videreudviklingen af byer fortsatte Endeligt endte renæssancen med starten på en fredelig periode i Europa