Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004

Præsentationer af emnet: "Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004"— Præsentationens transcript:

1 Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004
3. Den danske kulturarv ”Kulturarven er vejviseren på vej mod en ukendt fremtid og referencepunktet til fortiden. Uden en sådan rettesnor bliver samfundet svækket og smuldrer.” Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004 Chr. Hjorth-Andersen: Den faste danske kulturarv set i et økonomisk perspektiv. Marts PDF Chr. Hjorth-Andersen: Den flytbare danske kulturarv: de kulturhistoriske museer set i et økonomisk perspektiv. Marts 2007. den uhåndgribelige kulturarv 2. Den faste kulturarv 3. Den flytbare kulturarv (museer mv.)

2 Fast kulturarv og det fysiske miljø
Aboriginer Japan Naturfredning og bevarelse Åmosen Interesse for kulturarv: begyndelsen af 1800-tallet. Nyere tid: Hitler Saddam Hussein Talebanstyret og Buddha statuer 2001 i Bamiyan

3

4 Den danske kulturarvs alder

5 Karnak templet Ramses II 1314 f. Kr. , død 1224 f. Kr. Herskede 1290 f
Karnak templet Ramses II 1314 f.Kr., død 1224 f.Kr. Herskede 1290 f.Kr.–1224 f.Kr.

6 Qin Shi Huangdi the First Emperor of China
Qin Shi Huangdi the First Emperor of China. The terracotta figures, dating from 210 BCE,

7 Copan – vestlige Honduras – Maya 2-300 år før vor tidsregning

8

9 Akkumuleret fysisk kulturarv fra fortiden Funktion af
Velstandsniveau (og fordeling) Geografi og klima Krige Unesco: World heritage Danmark Ilulissat Isfjord Jellingestenene, gravhøjene og Jelling Kirke Kronborg Roskilde Domkirke Kroatien 6 Malta 3 Hvor ligger Danmark med hensyn til fast kulturarv set i forhold til Europas gennemsnit?

10

11 asernes øverste gud Odin, siddende på sin trone med ravnene Hugin og Munin
amatørarkæolog Tommy Olesen, der til daglig er dyrlæge i Osted, men som i fritiden ransager de rige jorder omkring Gl. Lejre

12 Markedets rolle i bevaring
Kan markedet klare bevaringen af en bygning? De private gevinster Andre borgeres (”samfundets”) gevinst Omkostninger – direkte og indirekte Værdi af bevaring

13 Betalingsvillighed Antal borgere pr. borger I alt 2,0 1,0 5 0,5 10 0,2
Studier af betalingsvillighed – Contingent valuation studies Princip: Spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for at bevare f.eks. en kirke Betalingsvillighed Antal borgere pr. borger I alt 2,0 1,0 5 0,5 10 0,2 30 6 0,1 50 75 7,5 100 I alt ,0 I alt ,5 Omkostninger pr. borger: 6 kr., i alt 24 millioner Omkostninger pr. borger:12 kr., i alt 48 millioner

14 16 pct. af danskerne over 18 år er medlem af en kulturarvsforening (lokalhistorisk forening, bevarings- eller fredningsforening museumsforening og lignende

15 Økonomiske virkemidler Reguleringer
Statsovertagelse Ændret ejendomsret Økonomiske virkemidler Reguleringer Økonomisk støtte 3 muligheder: A. Støtten har ingen virkning, da ejeren ville foretage bevaringen alligevel B. Støtten virker, da ejeren eller ikke ville foretage bevaringen C. Støtten virker ikke, da ejeren selv ikke med støtte vil foretage bevaringen

16 Dansk fredningspolitik – start med Kirkesynsloven, fra 1861
Pudsig asymmetri: Store omkostninger til bevaring, men frembringelse af ny kulturarv til kommende generationer? § 1: Loven har til formål at værne landets ældste bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

17 Tabel 7. Antal fredninger i Danmark Fredninger pr. 31/11 1990 Opført
-1650 1951- I alt Antal 484 2.455 528 11 3.478 Procent 14 71 15 100 Fredninger 10 105 220 16 351 3 30 63 5 101 Begrebet fredningsværdighed er relativt til det geografiske perspektiv, Verden, Europa, Danmark eller dansk kommune?

18 Classensgade m.fl. Københavns Kommune, ”Ved Classens Have” 1924-25
Adolphsvej 25, Gentofte Kommune, ”Kildeskovhallen” ”Efterkrigstidens arkitektonisk absolut mest markante og forfinede idrætsanlæg” Errindlevvej 34B, Holeby Kommune, ”Errindlev Mejeri” 1913/1886/ ”et af de bedst bevarede eksempler på et mejeri af den klassiske type fra ca til 1920”, ”godt eksempel på de mange mejerier, som blev opført af H.P. Philipsen i Sydsjælland samt på Lolland-Falster og Bornholm Classensgade m.fl. Københavns Kommune, ”Ved Classens Have” ”er et markant og velbevaret eksempel på Østerbros sene, neoklassicistiske etageboligbebyggelse”, ”et eksempel på en alternativ fortolkning af periodens populære storkarrébyggeri”

19 Det Særlige Bygningssyn
År 2000 i alt 10 medlemmer af, hvoraf formanden og 5 medlemmer er arkitekter. Blandt de øvrige er der 2 borgmestre. I 2005 var ”kun” 5 ud af 12 medlemmer arkitekter, herunder formanden. I sommeren 2005 blev 5 danske villaer, som var bygget til danske arkitekters egen brug, indstillet til fredning (Nyt fra Kulturarvsstyrelsen 2005, nr. 5), ophæve en fredning?

20 Særligt om fredning af kirker
hvis en kirkebygning skulle udgå af brug som kirke Fredning af bymiljøer 50.000, men det samlede antal bevaringsværdige bygninger skønnes af Kulturministeriet at være omkring de nedrivningsværdige bygninger! En udvidelse af kulturarven. Spørgsmålet om bevaringsværdighed synes at stå for at blive udvidet med minder fra industrisamfundet. Der er således stillet forslag om, at 230 industrianlæg og industrimiljøer skal erklæres bevaringsværdige

21 Myndighedsopgaver samt direkte tilskud efter bygningsfredningsloven 65
Tilskudsart Millioner kr. Myndighedsopgaver samt direkte tilskud efter bygningsfredningsloven 65 Statslig investeringsramme til byfornyelse, 50 Forfald pr. år (tilskud via skattesystemet) 35 Fritagelse af ejendomsskatter 90 Statstilskud til restaurering af kirker 18 Officielle tal i alt 258 Ikke medregnede statslige omkostninger Drift af kirker og menighedslokaler, mill. kr. pr. år. ca. 400 Omkostninger til bevaring af statens slotte, mill. kr. pr. år. ca. 200 Omkostninger til bevaring af øvrige offentlige ejendomme udover slotte Støtte til bevaringsværdige bygninger via byfornyelsesloven Ikke medregnede private omkostninger Arealrestriktioner i forbindelse med fortidsminder Støtteforanstaltninger via ejerlejlighedsloven De privates omkostninger i forbindelse med dispositionsbegrænsninger for såvel de fredede som de bevaringsværdige bygninger.

22 Kan investeringer i kulturarven betale sig?
”For hver krone det offentlige investerer i vedligehold og rehabilitering af kulturhistorisk verdifulle miljøer, kommer ti kroner tilbake til samfunnet. Bare 6-10 prosent af dagsforbruket til dem som besøker et kulturminne, er knyttet til selve kulturminnet eller tjeneter i direkte forbindelse med dette. Resten af pengeforbruget, over 90 prosent, kommer lokalsamfunnet i nærheten af kulturminnet til gode.” … ”Rapporten viser eksempler på at hver jobb direkte knyttet opp mot kulturminnesektoren, skaper gjennomsnittlig 26,7 tilknyttede arbeidsplasser.” Kulturarven - en værdifuld ressource for kommunernes udvikling (Kulturarvsstyrelsen og Realdania 2005)

23 Dannelse af museer – ”Og ærten kom på konstkamret”
Verdens første museum : Ashmolean Museum i Oxford 1683 British Museum daterer sig til 1753. Antal museer i verden: ca tidsperiode, f.eks. et arkæologisk museum. objekt, f.eks. Tøjhusmuseet, Legetøjsmuseet, Museum Erotica egn, f.eks. Københavns Bymuseum, Faaborg Museum personer, f.eks. H.C. Andersen museet, Storm P. Museet. særlige historiske begivenheder, f.eks. Frihedsmuseet.[1] i tilknytning til særlige faste kulturmindesmærker, f.eks. ved Alhambra brancher, f.eks. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot, Dansk Sygeplejehistoriske Museum. Lokkefugle: egen udstilling i form af, at Dansk Jagt- og skovbrugsmuseum har en (internet)udstilling af knap 300 lokkefugle Danmarks Vej- og Bromuseum, der med ministerens ord ” kan stå for at registrere, bevare, forske og formidle inden for dette vigtige felt af kulturhistorien”

24 Tabel 13. Andelen af befolkningen, der går på museum/kunstudstilling
Tabel 13. Andelen af befolkningen, der går på museum/kunstudstilling. Pct. Kilde: SFI, Kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelsen 1998, tabel 22. samt Bille m.fl..(2004) Aldersgruppe 1964 1975 1987 1993 1998 2004 16-19 år 14 27 20 39 34 20-29 år 17 23 33 26 25 30-39 år 32 19 40-49 år 29 40 31 22 50-59 år 16 35 36 60-69 år 24 70 år – 13 12 Alle

25 Tabel 1. Besøgstal på de museer 1984-2007. (1000 besøgende)
1989 1994 1999 2004 2005 2006 2007 Nationalmuseet 1.015 637 749 624 606 585 767 823 Kulturhistoriske museer 5.163 5.419 6.604 6.286 6.194 6.235 6.215 6.592 Kunstmuseer 1.777 2.307 2.621 2.825 2.881 2.696 2.767 2.837 Naturhistoriske museer 398 408 336 285 277 317 308 340 Andre museer 195 160 400 180 120 93 117 245 Besøgende i alt 8.548 8.930 10.710 10.199 10.077 9.926 10.175 10.837

26 Besøgstid Pct. besøgende < ½ time 1,1 ½-1 time 12,5 1-1½ 30,3 1½-2 29,3 2-3 20,1 >3 5,7 Uoplyst I alt 100 Kilde: Hummel m.fl p. 91.

27 Tabel 11. Den aktuelle bevaringsindsats på de centrale institutioner opgjort i årsværk.
Regi-strering Konser-vering Substi-tution I alt Mio. kr. i alt Statens Arkiver 13,6 5,8 16,4 35,8 14,3 Det Kongelige Bibliotek 23,8 8,5 2,0 34,3 13,7 Statsbiblioteket 10,4 1,3 4,5 16,2 6,5 Nationalmuseet 6,3 19,5 1,0 26,8 10,7 Statens Museum for Kunst 1,5 7,5 9,0 3,6 Statens Naturhistoriske Museum 6,6 34 40,6 62,2 76,6 23,9 162,7 65,0

28 Tabel 15. De offentlige udgifter på ABM-området. Finanslovstal.
I alt arkiver 160,7 Kulturhistoriske museer i alt 244,6 Biblioteker i alt 364,9 I alt til bevaring og formidling af kulturarven 770,2

29 Tabel 16. Udgifter for statslige kulturmuseer. 2001.
Kilde: Kulturpengene 2001 og 2002. Mio. kr. Pr. besøgende Nationalmuseet 174, 297,2 Tøjhusmuseet 11,6 173,1 Dansk Landbrugsmuseum 7,1 110,9 Dansk Jagt- og Skovbrugs Museum 5,3 196,3

30 Kilde: Nationalmuseets årsrapport 2004, tabel 4.. Udgifter 1000 kr. %
Tabel 18. Nationalmuseets udgifter fordelt på hovedområder Kilde: Nationalmuseets årsrapport 2004, tabel 4.. Udgifter 1000 kr. % Antikvarisk arbejde 29.172 12 Indsamling 1.440 1 Registrering 11.867 5 Bevaring 44.859 18 Forskning 32.550 13 Formidling 43.632 Generel ledelse og administration 28.105 Hjælpefunktioner 52.249 21 I alt 100

31 Danmark som en egn i Europa.
”Der har gennem tiden udviklet sig en international arbejdsdeling i forhold til bevaringen af kulturarven, sådan at hvert land som udgangspunkt har ansvaret for indsamling og bevaringen af den nationale kulturarv. Derfor vil denne udredning også have fokus på den nationale kulturarv. Kulturarven er både af dansk og udenlandsk oprindelse.”