Ny målbeskrivelse Hvorfor, hvordan og hvornår

Præsentationer af emnet: "Ny målbeskrivelse Hvorfor, hvordan og hvornår"— Præsentationens transcript:

1 Ny målbeskrivelse Hvorfor, hvordan og hvornår
Roar Maagaard & Eva Schandorf Temadag

2

3 Den nuværende målbeskrivelse
Gik fra tid – til mål Velbeskrevet mål/kompetencer Lidt godkendelse En plan på en serviet Mål fordelt efterfølgende

4 Den nye målbeskrivelse - en laaaang proces….
Krav fra SST: Færre mål Kompetencevurdering Sygehus struktur ændringer: Centralisering Akut modtagelser? KBU Større lægepraksis/ Sundhedscentre

5 Processen 2003: 12 grupper af praktiserende læger registrerer, og man har møder med hvert sygehus speciale. : systematisk indsamling af data, kommentar mm : Styregruppe med uddannelsesfolk Alle mål er gennemgået Sammenholdt med udenlandske målbeskrivelser Sammenholdt med ICPC koder Patientundersøgelse i 3 praksis Til høring hos PKL i sygehus specialerne Ny masterplan for speciale specifikke kurser Ny tutorvejledning Nye kompetencevurderings værktøjer

6 Styregruppen Niels Kristian Kjær, PKL region Syd
Roar Maagaard, PKL region Nord Gunver Lillevang, PKL region Øst, Jesper Isaksen, Marianne Vedsted, kursusleder Marianne Hansen, Dorte Navntoft, FYAM Eva Schandorf, FYAM

7 Det nye….. 84 kompetencemål; mere ledelse og drift i fase 3, pakkeforløb Mere fokus på det akutte og intern medicin Mindre vægt på kirurgi Alle mål skal godkendes/underskrives i Almen praksis Kvalifikationskort til sygehus opholdene: Meget specifikke i forhold til hvad vi skal lære. Nye kompetencevurdering værktøjer; kun 1 til sygehusene Ønske om ny sammensætning af uddannelsesstillingerne, MEN: Fase mdr Akut modtagelsen 3-6 mdr Intern medicin 9-12 mdr Pædiatri 6 mdr Gynækologi 3-4 mdr Psykiatri 3-4 mdr Fase 2 6 mdr Fase 3 12 mdr

8 Kvalifikationskortene – gyn/obs
Patienten med udflåd, eller mistanke om seksuelt overført sygdom Udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition for seksuelt overført sygdom. Kvinden med klimakterielle gener Udredningsprogram, vejlede og evt. behandle klimakterielle gener. Visitere prolaps af genitalia interna Graviditet, fødsel og puerperium Normalt svangerskab, svangreprofylaktiske undersøgelser. Koordinere samarbejdet, risikovurdere, tidlige graviditetskomplikationer Prævention og provokeret abort Vejlede om og ordinere prævention, Oplægge og fjerne spiral. Sterilisation, rådgive om medicinsk og kirurgisk abort. Støttesamtaler før og efter abort. Patienten med vaginal blødningsforstyrrelse Vurdere, diagnosticere og behandle kvinder med blødningsforstyrrelser. Kunne vejlede i, iværksætte og kontrollere hormonterapi, herunder hormonspiral. Gravide med normalt efterforløb, mastitis og absces. Rådgive kvinder, der har gravitetsønske og en kronisk sygdom. Uønsket barnløshed og igangsætte indledende undersøgelser. Kunne tage imod ved normale fødsler på hospital Patienten med seksuelle problemer Tale med/om, normale variationer eller sygelige tilstande og evt. anvise behandlingsmuligheder. Patienten med urologiske klager Urinvejssymptomer, inkontinens, væske/vandladningsskema, skifte uretral- og topkateter

9 Kvalifikationskort gyn/obs

10 Kompetencevurdering Hvert mål/kompetence SKAL vurderes/bedømmes
Struktureret vejledersamtale Konsultationsskema – direkte observation 360 graders feedback Procedureskema – direkte observation Struktureret vejledersamtale med refleksion (eks. mindmap) Kvalifikationskort med journalaudit

11 Struktureret vejledersamtale - mindmap
Inspiration til uddannelseslægen til skriftlige optegnelser • Hvilke aspekter har betydning og er væsentlig at tage med i overvejelserne? • Hvad fungerer godt? • Hvad fungerer mindre godt? • Hvad er specielt kendetegnede for situationen/problemstillingen? • Er der bestemte forudsætninger, organisatoriske eller personlige, som er afgørende i relation til håndteringen af denne type problemstilling? • Hvilken betydning har din egen indsats haft? • Hvad kunne du fremadrettet tænke dig at gøre anderledes? Spørgsmålene bør i hvert tilfælde tilpasses, så de kan relateres til den aktuelle problemstilling. Optegnelser kan være i form af tekst eller begrebskort/mindmap. Der bør afsættes god tid (dage til uger) til udarbejdelsen af de skriftlige optegnelser. Se eksempler på mindmap i separate filer; Skema E1 og Skema E2.

12 Mindmap, eksempel

13 Struktureret vejledersamtale - mindmap
Nummer 81 Titel: Når professionalismen udfordres Mål: Kunne håndtere klagesager, herunder kunne reflektere over læringspotentialet i disse. Demonstrere evne til at indrømme og forklare fejl over for patienter og pårørende. Kunne demonstrere, hvordan fejl kan bidrage til læring. Kunne håndtere utilsigtede hændelser og egen suboptimale kompetenceniveau konstruktivt, herunder kunne iværksætte relevant opfølgning og indberetning. Kunne håndtere trusler. Have kendskab til de kollegiale netværk og evt. egen og andres benyttelse af disse. Kunne indgå i et sådant netværk, og udvise åbenhed overfor dialog og erfaringsudveksling..

14 Konsultationsskemaet
Forklaring til skema Den uddannelsessøgende observeres udføre en konsultation, direkte eller optaget. Skemaet anvendes som et hjælpeværktøj til den feedback, der følger umiddelbart efter observationen. Som hjælp i vurderingen og feedback bruges VAS-skala (Visuel Analog Skala). Endelig godkendelse af kompetence sker ved struktureret vejledersamtale (Skema A) SKEMA

15 Tidsplan Møde mellem DSAM/FYAM/PLO og DR december 2012
Ny målbeskrivelse for I- og nye H-stillinger pr ?