Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning

Præsentationer af emnet: "Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning"— Præsentationens transcript:

1 Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en afdækning
1. september 2011 Jens Jørgen Hansen

2 På vej mod fremtidens skolebibliotek – hvad skal der til?

3 Status for dit skolebibliotek
Hvordan er skolebiblioteksrummet indrettet? Hvilken pædagogisk service leverer I? Har I integreret et medieværksted – medieområder? Laver I kurser – for elever og lærere? Samarbejder I med interne – eksterne partnere? Hvad er på din skole skolebibliotekar og it-vejlederens funktion og rolle? Har I fælles opgave? Laver i vejledning i brugen af digitale læremidler Hvordan formidler I om læremidler? Indgår I i arbejdet med udarbejdelse af skolens udviklingsplaner? Indgår I i årsplansarbejdet? Indgår i i fagudvalg? .

4 Hvad er dit biblioteks funktion(er)?
Biblioteket som værested Hvordan kan man gå på opdagelse i børnelitteraturen, i faglige universer og i ”fantastiske” universer? Biblioteket som lærested Hvordan kan hvor lærere og elever kan søge oplysning, kan få hjælp til forberedelse/lektielæsning, hjælp til informationssøgning Biblioteket som værksted Hvordan kan man spille spil, lave digitale produktioner, anvende sociale netsider Hvordan er der plads til kultur for, af og med børn Lav en kort præsentation og brug dine billeder

5 Skolebibliotekets udvikling
Det traditionelle skolebibliotek (Skolebiblioteket før 1993) udlån af litteratur forvaltning af materialer formidling af uv-materialer Pædagogisk servicecenter (skolelov 1993) Aktiv medspiller i udviklingen af pædagogikken på den enkelte skole koblet til ”team-tanken” kurser for lærere og elever skolebiblioteket som et fysisk sted for elevernes læring bl.a. i emne- og projektarbejder (det udvidede klaseserum) University College Syd, Titel

6 Vision Pædagogisk læringscenter (2005) http://www. emu
University College Syd, Titel

7 Fælles mål (i dansk) På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling. Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne. Skolebiblioteksteamet kender materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnede materialer til både elever og lærere. På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.   University College Syd, Titel

8 Fælles mål i dansk - opgaver
Skolebiblioteksteamet kan tilbyde at være sparringspartner, når: der udlånes bøger fx i bibliotekstimer der sammensættes klassesæt/emnesæt læsekursusforløb og læsebånd iværksættes der skal læses op eleverne undervises i den første informationssøgning eleverne arbejder med analoge og digitale medier fagudvalget drøfter indkøb af nye materialer lærerne tilrettelægger emne- og projektarbejde eleverne arbejder med emne- og projektarbejde en klasse arbejder med fordybelsesområder og prøve - oplæg til prøveform B  University College Syd, Titel

9 Fælles mål i dansk - opgaver
Skolebiblioteksteamet kan også: skaffe informationer og materialer via deres netværk informere om nye materialer lave materialekasser informere om nye lærings- og evalueringsmetoder arrangere udstillinger (nye bøger, boganmeldelser, emneudstillinger, fx krimigenren etc.) arrangere kulturtilbud som fx forfatter- eller kunstnerbesøg lave små events som fx ugens ord, ugens digt eller ugens nyeste bogtilbud. Skolebiblioteksteamet er uddannet til at: se, læse og høre om de nyeste undervisningsmidler/læringsmidler. University College Syd, Titel

10 Centrale spørgsmål University College Syd, Titel

11 Hvordan kan skolebiblioteket håndtere det accelererende læremiddellandskab?
Bud på opgaver og udfordringer: Information Kursus Vejledning Videndeling Innovation

12 Skolebibliotekets udfordringer
”Viden om” Læremidlet i centrum – hvad kan det Boglager og reoler Bibliotekets ”ø” De nye læremidlers mange og løfterige muligheder Elevernes fritidskultur Formidling af eksperter ”Viden hvordan” Brugeren i centrum – hvilke behov har brugeren lærested, værested, værksted Skolens ”fastland” Lærerens undervisning og elevens læring Skolens undervisning Formidling af brugere

13 Udfordring for elever læse og forstå læremidler – læse- og brugskompetence få et fagligt udbytte på grundlag af læremidler – faglig læringskompetence udnytte læremidler til at håndtere egne arbejdsformer – studiekompetence bruge læremidler til at formidle produkter og processer – formidlingskompetence bruge læremidler til kommunikation og facilitering af læ-ringsfællesskaber – kommunikations-, vidensdeling og samarbejdskompetence bruge læremidler til at søge, udvælge og bearbejde in-formation - informations-kompetence

14 Udfordring for læreren
opbygge et overblik og indsigt i forskellige læremiddel-typer og deres funktion for undervisning og læring udvælge læremidler legitimere læremiddelvalget i forhold til elever og deres faglige forudsætninger, læreplaner og undervisningsmæssige rammer iscenesætte læremidlet i undervisningen og facilitere at læremidler fungerer som brugbare og lærbare ressourcer evaluere læremidlernes rolle for elevernes læringsudbytte og den undervisningsmæssige funktionalitet udvikle et innovativt blik for hvordan læremidler kan udvikle elevernes læring og lærerens undervisning

15 Udfordring for skolebiblioteket
Skolebibliotekets fokus på praksis Kursusformidling (kurser og instruktioner) Hvad kan læremidler. Vejledning (dialog og konsultation) Hvordan løser brugeren sit problem? Lærere og elevers brug af læremidler Lærere og elevers forstålse af læremidler Info-formidling (udstillinger og samlinger) Hvad og hvor findes? Videndeling Fora for erfaringer med og brug af læremidler Skolebibliotekets fokus på systematik

16 Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme Udfordring for læreren Udfordring for skolebibliotekaren Hvad kan læremidler – pædagogisk potentiale? Karakterisere, analysere og vurdere læremidler Hvad vil og gør lærer/elev med læremidler – didaktisering? Tilbyde didaktiske værktøjer, uv-ideer, kurser og vejledning Hvordan understøtter organisation og læringsmiljøer brug af læremidler? Vejlede ledelse, lærerråd, supportere infrastruktur i samarbejde med it-vejleder og udforme handleplaner Hvilke effekter har lære-midler for elevens læring? Formidle effekter som læremidler har for elevens læring

17 Skolebibliotekets formidlingsopgaver
Fra oplagring, systematisering og distribution - ”viden om” (traditionel bibliotekskultur) > håndtere pædagogiske udfordringer og løse pædagogiske opgaver - ”viden hvordan” Fra bogen i centrum (hvad ønsker vi at kommunikere) > brugeren i centrum (hvilke behov har modtageren) + brugeren kan selv anvende tjenester, søge, foretage bestilling, holde sig orienteret om arrangementer mv. Fra boglageret > mobile rum, virtuelle rum, oplevelsesrum, læringsrum, mødesteder, virtuelle søgetjenester = læringscentret Fra bibliotekets ”ø” til skolens ”fastland” - autentiske og aktuelle funktioner > holdbare og funktionelle funktioner

18 Udfordringer Hvordan kan vi kategorisere forskellige typer læremidler – nyt læremiddellandskab – nye kriterier? Hvordan kan vi formidle forskellige læremidlers designpotentiale for praksis – nye formidlingsrum og interfaces? Hvordan kan vi formidle og vejlede om læremidlers praksisrelevans for konkrete undervisningssammenhænge – nye formidlingsformer? Hvordan kan vi indsamle og formidle best-practice-erfaringer med forskellige læremidler – en ny formidlingsopgave?

19 Formidlingssituationen og formidlingskanaler
Virtuelt miljø Fysisk miljø Rumlig Formidling Portal og virtuelle rum Udstillinger Info-formidling Databaser: tekster, lyd, billeder, videoer, links, digitale tjenester Fysiske samlinger med tekster, lyd, billeder, videoer og artefakter. Kursus-for-midling Videoinstruktioner og trin-for- trin manualer Fysiske kurser. Vejledning Online/skriftlig vejledning Fysisk vejledning. Best-practice- formidling Platforme med eksemplariske undervisningsforløb. Fysiske møder om god praksis.

20 Formidlings-’tekster’
Udstilling Karakteristik Vurdering Kursus Vejledning Videndeling Rum, medier, artefakter Fysiske og Virtuelle præ- sentationer Egenskaber ved lære- midler Lixtal og lettal i børne- Litteratur Udvikle sprog om lære- midler og læremiddeltyper Læremidlers værdi på grundlag af vurderings- kriterier Læremiddel- vurdering – hvilke kriterier bruger vi når vi vurderer? Instruktioner i brug Ofte trin-for- trin-struktur med instruk- tioner i brug. Kan tage udgangspunkt i brugerens egen praksis (praksisnær kursusformd.) eller læremidlets designpotenti ale (generel kursusformd) Just in time – efterspørgsel Just in case – skemalagt Forskellige vejledningsform er: rådgive, informere, inspirere, understøtte planlægning, udfordre. Facilitere netværk til udveksling og debat om beskrevne uv-forløb, gode links, præsentation af bøger osv. Portaler

21 Lær-its portal for Pædagogisk center

22 Opbygning af portal Indhold – hvilket indhold skal portalen have?
Formål – hvad er formålet med portalen + hvem er brugere? Læringsstøtte + vejledning Faglig inspiration: nye bøger, læremidler osv. Socialt fællesskab: anmeldelser, gode links, klubber Forældre vejledning Lærervejledning - implicit Undervisningsressource Skolebibliotekets ansigt Læsevejledning Indhold – hvilket indhold skal portalen have? links i fagene inspiration i fagene anmeldelser af bøger Studiestøtte Materialekendskab it-søgning Lektiehjælp Forældre Abonnementer seneste nyt Vejledninger Design – hvordan skal portalen indrettes? Menuer Undermenuer kategorier

23 Biblioteksrummet som formidling
Værested Lærested Værksted Siddepladser Mulighed for at udnytte alle medier på stedet Rare rum at opholde sig i Serendipitet Oplevelser Arrangementer Arbejdspladser og møderum Lektiecaféer Vejledning Producere: Film Multimedie- produkter Projektopgaven

24 Serendipitet Serendipity: uventede informationsopdagelser
Srilankansk eventyr ”The three Princes of Serendip” – takket være en kombination af tilfældigheder og årvågenhed gjorde de opdagelser, de ikke havde søgt efter Klods Hans-strategi: drivkraft er nysgerrighed og lyst til at eksperimentere – plads til det uforudsigelighed – åbne det uventede – læringens emergente natur Det er ikke konstruktivt at være alt for målrettet og fokuseret på kun en ting ad gangen; man skal have opmærksomheden og paratheden til at stoppe op, undersøge, reflektere og vurdere, hvad man møder på sin vej – også selv om det ikke lige var det, man var i gang med. I modsat fald mister man de serenpiditive potentialer, som nettet (og verden) rummer til forskel fra den velstrukturerede lærebog (Søren Langager)

25 Former for kursus-formidling
produkt-orienteret læremiddelformidling: hvilke læremidler er der og hvilke kvaliteter har de i sig selv – giver svar på ’hvad findes’ og ’hvad er godt’ anvendelses-orienteret læremiddelformidling: hvordan bruge læremidlet i praksis til løsning af generelle pædagogiske opgaver – giver svar på ’hvad skal jeg gøre’ kompetenceudviklende læremiddelformidling: hvordan udvikle brugeres kompetencer til at håndtere læremidler i professioner og praksissituationer – giver svar på ’hvordan udvikler lærere og elever kompetencer til håndtering af læremidler’.

26 Vejledningsroller Giver gode råd – mening om hvad der er bedst for den vejledte Informerer – giver gyldige og neutrale oplysninger, men uden at blande sig i den vejledtes beslutninger Er understøttende – hjælper den vejledte med at blive bevidst om sin situation Er udfordrende – hjælper den vejledte til øget bevidsthed om sin situation ved at inddrage aspekter, som den vejledte ikke selv har øje for. Jf. Fælles mål i dansk 2009: ”Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne.”

27 Traditionel formidlingskæde
Videndeling Traditionel formidlingskæde Brug af læremidler i praksis Produktion og design af læremidler Formidling af læremidler

28 Formidling 2.0 Videndelingskultur

29 Brugergeneret formidling
Facilitere videndelingsfora hvor praksiserfaringer indsamles og deles brugere optræder som eksperter, rådgivere, inspiratorer og vejvisere for hinanden faglige konferencer på skolekom, på emu’en og i uformelle netværk Eksperimenterede og undersøgende forløb med elever som læremiddeleksperter

30 Status Arbejder I med – og hvis ja, hvordan: Info-formidling? Kurser?
Vejledning? Opbygning af fora for videndeling?

31 Hvorledes kan vi sætte skolens læremiddelkultur på dagsordenen?
Skolens læringsmiljø Ramme og vilkår for undervisning og læring Drivkraft og barriere for udvikling af undervisning Ikke en neutral ramme – den tredje lærer – pædagogisk design – reflekterer god undervisning Norm: differentieret læringsmiljø

32 Læremiddelkulturens fire ben
Læremiddelsyn Ledere, lærere og læringscentrets (visionære blik) for it’s pædagogiske potentialer – ses fx i handleplaner. Læremiddelressourcer Tilgængelige og driftssikre ressourcer, der funktionelt kan integreres i undervisningen. Læremiddelkompetencer Læreres tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it’s pædagogiske potentiale i undervisningen. Læremiddelpraksis Læreres rutiner og erfaringer med integration af it i undervisningen – it som hverdagslig del af skolens undervisnings- og læringskultur.

33 Læremiddelsyn

34 Udvikling af skolens læremiddelkultur
Opgaver: skolens undervisningsopgave som den er formuleret i Folkeskoleloven og skolens egne visioner og handleplaner. Struktur: skolen læringsmiljø og organisation i afdelinger, team (fagteam, holdteam, klasseteam, årgangsteam) og ekspertfunktioner (læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar, specialvejledning). Teknologi: Hardware, software, teknologier og læremidler. Aktører: ledere, mellemledere, undervisere og ekspertfunktioner – og de værdier, viden, kompetencer som disse aktører besidder.

35 Assimilativ – innovativ skolekultur
Assimilativ skolekultur Innovativ skolekultur It fungerer som redskab i almindelige læringsaktiviteter It bruges til tekstbehandling, netsøgning og præsentation It er tilpasset eksisterende praksis og ændrer ikke grundlæggende ved lærerollen og undervisningsformer It indgår ikke som særligt indsatsområde for kompetenceudvikling Skolens struktur (læringsmiljøer og organisation) ændres ikke grundlæggende It ændrer skolens mission, læringsmiljø og pædagogik Virtuelle rum, personlige læringsrum og bærbare computere indgår som del af undervisningens praksis It indgår som særligt indsatsområde for udviklingsarbejder og bidrager til nye lærerroller, nye undervisningsmetoder, nye samarbejdsformer og ny didaktik Skolens struktur ændres grundlæggende

36 Læremiddeldiskurser – ses i handleplaner
Fagdiskurs –læremidler kan udvikle fag og løfte et fagligt niveau Omsorgsdiskurs – læremidler kan integrere elever i skolen, fx gennem brug af kompenserende læremidler og til at skabe trivsel i klassen. Formidlingsdiskurs – læremidler kan forbedre undervisning og læringsmiljøet – og elevens læring Udviklingsdiskurs – læremidler kan udvikle skolen, læringsmiljøet og fagene

37 Læremiddelressourcer
”I undervisningen bruger jeg tavlen – der er ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på.” ”Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.”

38 Læremiddelressourcer
Mulighed for fleksibilitet i undervisning: arbejdsmåder sociale grupperinger tidsforløb opkobling på digitale medier adgang til information

39 Læremiddelkompetencer
Positiv holdning til it-brug i skolen Negativ holdning til it-brug i skolen Overskud af it kompetencer Den rutinerede Den kritiske Underskud af it kompetencer Den habile Den usikre

40 Læremiddelpraksis

41 Undervisningsform Klasserumsundervis. Systematisk formidling af fagligt stof. Styrende lærerrolle. Emne- og værkstedsarbejde Elev/gruppestyrede undersøgelser af og eksperimenter med fagligt stof. Vejledende og stilladserende lærerrolle Projektarbejde Elev/gruppestyrende projekter og bearbejdning af problemstillinger. Vejledende og stilladserende lærerrolle. Frekvens i skolen Dominerende praksis Genkommende praksis Eksotisk indslag i praksis Rum Klasserum Grupperum – virtuelle rum Lærings-res-sourcer (prioriteret brug) Selvproduceret uv-materiale Lærebogen Tavlen Computer/net til informationssøgning og tekstbehandling Computer til tekstbehandling Selvproduceret undervisningsmateriale Nettet til informationssøgning Computer til præsentation Digitale forlagsproducerede læremidler

42 It-hjulet PC Net Læringsmiljø Hansen, Jens Jørgen 2010
Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration Hansen, Jens Jørgen 2010

43 Læremiddelkultur-modellen
Læremiddel-syn Læremiddel-praksis Læringsmiljø Net PC Læremiddel-kompetencer Læremiddel-ressourcer Christensen, Vinnie og Jens Jørgen Hansen 2010

44 Kortlægning af læremiddelsyn
kommunens politik på it-området skolens politik for integration af it i skolen og kompetenceudvikling af medarbejdere skolebibliotekets plan for udvikling og implementering af it i skolen lærerkulturens holdning og forventninger til integration af it i undervisningen, i fagene og som del af elevernes læring elevkulturens holdning og forventninger til integration af it i undervisningen, i fagene og som del af deres arbejdsformer?

45 Kortlægning af læremiddelressourcer
Fysiske og læringsmæssige rammer skolen har for integration af it i undervisningen Tilgængelige digitale ressourcer (hardware, software og digitale læremidler) Omfanget og funktionen af support og vejledning af lærere og elever Organisering af support og vejledningsfunktioner

46 Kortlægning af læremiddelkompetencer
Skolebiblioteksteamets faglige, tekniske, didaktiske og vejledningsmæssige kompetencer Lærerkollegiets faglige, tekniske og didaktiske kompetencer – hvor på it-hjulet? Elevernes læringsmæssige og tekniske kompetence

47 Kortlægning af lærermiddelpraksis
Skolens typiske organisering af læringsmiljøer og læringsrum Skolebiblioteksteamet rolle som vejleder, formidler og inspirator for udvikling af læremiddelbrug Lærerkollegiets typiske undervisningsmæssige mønstre Elevernes foretrukne læringsmæssige mønstre