Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Dysleksi (ordblindhed)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Dysleksi (ordblindhed)"— Præsentationens transcript:

1 Dysleksi (ordblindhed)
22. november 2006, Ny Randers kommune Birgit Dilling Jandorf Dansk Videnscenter for Ordblindhed

2 Matthew Wood

3 Hvad er DVO? DVO er en landsdækkende, selvejende institution, der skal: indsamle bearbejde udvikle og formidle viden om dysleksi Centret finansieres af de danske amter samt København og Frederiksberg kommuner indtil 1. januar 2007.

4 På menuen… 9,10 - 9,30 Definition af dysleksi
9,30 – 10 Tidlige forudsætninger og læsningens forskellige dimensioner 10 – 10,25 Folkeskolens indsats og forpligtelse i forhold til ordblinde elever 10,25 – 10,30 Hvor kan man hente mere viden?

5 Historisk retssag om ordblind dreng
Thisted kommune nægtede at betale udgifterne til specialundervisning af ordblinde Mikkel Jensen. Det har ført til erstatningskrav og den første danske retssag om mangelfuld specialundervisning. Sagen om ordblinde Mikkel Jensen, Nykøbing Mors, der ikke lærte at læse, fordi han ikke blev testet og fik den rette specialundervisning i folkeskolen, har været for Vestre Landsret i Viborg den 20. og 21. november. Det er den første sag af sin art i Danmark. I Norge har lignende sager ført til sekscifrede erstatninger. Den næste retssag om manglende specialundervisning er på vej i Landsretten - 5. og 6. marts 2007.

6 Vi plejede at tro… At dysleksi betød “at se ting bagvendt”
At dysleksi ramte drenge mere end piger At dysleksi kun optrådte hos børn med et IQ-gennemsnit på middel – eller over middel At venstrehåndethed var forbundet med dysleksi At vi først kunne identificere dysleksi sent i skoleforløbet

7 Dysleksi - en international definition
”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive - og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden.” (Oversættelse DVO) Lyon, G.R., Shaywitz, S. & Shaywitz, B. (2003). A definition of Dyslexia. Annals of Dyslexia, vol. 53, p. 1-14 Et ord der betyder “vanskelighed med sprog” eller “vanskelighed med ord”, kommer fra de græske morfemer “dys” og “lex” Synonymt med “specifikke læsevanskeligheder” – et problem med at lære at læse, som er uventet i forhold til øvelse og erfaring, skyldes neurobiologiske forskelle i den måde hjernen bearbejder sprog.

8 Dysleksi – en dansk definition
Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse‑ og stavefejlene er ofte i modstrid med alm. forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. I 1990 beskrev 7% af voksne danskere sig som ordblinde (...). (Den Store Dansk Encyklopædi, bd. 14, 1999) Den danske definition siger som den internationale definition, at ordafkodningen er den definerede vanskelighed. Begge definitioner er enige om, at ordblinde har svært ved at lære at afkode skrevne ord. Der er altså ikke tale om en absolut grænse for læsefærdighed, men om en grænse for, hvor let det er at tilegne sig læsefærdighed. På den måde er det meget vanskeligere at vurdere ordblindhed blandt voksne end blandt børn, som jo er midt i tilegnelsen. Og så er det jo et spørgsmål om, præcis hvor man kan trække en grænse. Det er meget veldokumenteret, at voksne, der havde vanskeligt ved at lære at læse i skolen, stadig som voksne viser visse tegn på disse vanskeligheder – især med hensyn til udnyttelsen af skriftens lydprincip. Så der er faktisk enighed om, at man godt kan anvende en relevant læseskala. Men dermed er det ikke afgjort, hvor på denne skala man skal trække en grænse mellem ordblindhed og ikke ordblindhed. De fleste undersøgelser af voksne med læsevanskeligheder viser ofte, at der er sekundære konsekvenser (som den internationale definition taler om). Og disse sekundære konsekvenser er med til at gøre det endnu vanskeligere at afgrænse læsevanskelighederne. Er der tale om ordblindhed? Er der tale om generelle indlæringsvanskeligheder? Er der tale om manglende muligheder for at lære? Er der tale om vanskeligheder på grund af dansk som andetsprog eller fremmedsprog?

9

10 Tidlige forudsætninger for god sprogudvikling
Tidlig og tryg tilknytning Tidlig eksponering for sprog Intentionalitetsudvikling Tidlig kommunikation med samordnet opmærksomhed ”Theory of mind”

11

12 Læseudviklingens forskellige dimensioner
Fonologisk opmærksomhed Ordafkodning Automatiseret/flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse

13 Fonologisk opmærksomhed
Kan høre rim og kan selv rime Kan markere antallet af stavelser i ord Identificerer den første lyd i enkle talte ord Identificerer samme lyd i forskellige ord Lyderer tre sproglyde sammen - syntese Deler ord op i sproglyde – analyse Behersker enkel fonemsubtraktion Behersker enkel fonemaddition Behersker fonemombytning Danner ord med given begyndelseslyd

14 Ordafkodning Kan benævne mindst 8 bogstaver
Læser sit eget navn og andre bekendte navne som ordbilleder Genkender flere ordbilleder på skilte og emballager Forsøger læse nye, enkle ord ved at læse begyndelsen og gætte resten Genkender almindelige småord Læser enkle, nye småord Læser to-stavelsesord med enkel lydfølge Læser ord med enkel konsonantforbindelse Prøver på egen hånd at læse ukendte ord Læser ord med kompliceret konsonantforbindelse Kan afkode nonsensord Læser ikke-lydrette ord Kan læse de fleste almindelige ord hurtigt, direkte og uden lydering

15 Automatiseret/flydende læsning
Læser almindelige ord med automatik Læser enkle sætninger flydende, sikkert og med forståelse Læser lidt sværere og længere sætninger flydende, sikkert og med forståelse Korrigerer fejllæsninger spontant Læser tegneserier Læser en hel bog med enkel tekst og mange billeder på egen hånd Læser en hel bog på egen hånd med lidt mer tekst og færre billeder Er i stand til at følge og læse underteksterne i fjernsynet

16

17 Læseforståelsens forskellige sider
lokalisere information som direkte findes i teksten gå udover den givne information og drage slutninger fortolke og integrere evaluere teksten og reflektere over den

18 Læseforståelse Afkoder enkle ord og forstår indholdet
Læser en enkel sætning og forstår indholdet Læser en længere sætning og forstår indholdet Spørger gerne om betydningen af nye ord Læser enkle, hele tekstafsnit med forståelse Samtaler og stiller spørgsmål om det læste Kobler det læste sammen med egne erfaringer og tidligere viden Læser mellem linierne – drager slutninger Læser og følger anvisninger Opfatter den ”røde tråd” i et hændelsesforløb Kan tegne et hændelseskort over indholdet i en fortællende tekst Søger facts i forskellige kilder Overvåger sin egen læsning Læser og forstår tekst i aviserne Læser bøger på mere end 100 sider med næsten udelukkende tekst Læser kritisk og reflekterende

19 Årsager til, at det er svært at forstå en tekst
Afkodning Automatisering Sætningsopbygningen i teksten Ordforråd Baggrundsviden Passiv holdning

20 Ordforråd og relevant forhåndsviden
Jeg mødte engang en pige, som troede, at adolser kun fandtes på hælene. Så måtte jeg jo fortælle hende, at man normalt får dem på ankler og lægge. Men der er nok kvinder, som også får dem på lårene. Adolser kan klø meget, i værste fald gør de ondt. Men normalt lægger man ikke mærke til dem, før man tager strømperne af. Jeg er åbenbart ikke den eneste, som synes, at adolser er irriterende. Forleden så jeg faktisk en annonce for adolse-fri strømper. (Shkoza) Et stort ordkendskab er en væsentlig komponent i læseforståelse. Men man lærer også nye ord igennem læsning. Det kan føre til en ond cirkel: Hvis man ikke læser så godt, så lærer man heller ikke så mange nye ord, og så bliver læseforståelsen ringere, så lærer man ikke så mange nye ord osv. Hvordan man kan bryde den onde cirkel?

21 mærker? adolser på ankler og lægge irriterende, kløende ...
Her er et forslag, som Bianca Holders Shkoza arbejder med. Kan man finde et overbegreb i teksten? Næ. Kan man finde konkrete kendetegn? Ja, i hvert fald tre. Kan man finde modsætninger? Næ Andre eksempler på overbegrebet? Næ Undervisningen går så ud på, at eleverne lærer at finde disse oplysninger om ukendte ords betydning: overbegreb, kendetegn, andre eksempler, modsætninger. på ankler og lægge irriterende, kløende ... fra strømper (Shkoza)

22 Opgave- orientering Engageret Kan afgrænse Oppmærksom
Ihærdig, udholdende Koncentreret Nysgerrig Udfordret af opgaven Ikke afhængig af voksne Vover (kognitivt mod) Viser tiltro til egne evner Kan afgrænse Tåler frustration Vil mestre Opgave- orientering Aktiv Konstruktiv Målrettet Indre motivation, interesseret Tryg

23 Børn indhenter det ikke …
Hvis børn først kommer bagud, er det mest sandsynligt, at de forbliver bagud og forskellen bliver stadig større C. Juel, 1994 (Harvard Graduate School of Education) J. Torgesen, K. Stanovich, F. Vellutino (NICHD) A. Biemiller (Toronto) R. Good, E. Kame’enui, D. Simmons (U. of Oregon) S. Shaywitz and J. Fletcher (Connecticut Longitudinal Study)

24 Sneboldeffekt af tidlige læsevanskeligheder
Læseforståelse Lyst til at læse Bogstav/lyd sammenhænge Ordforråd Fonologisk opmærksomhed Ordafkodning Automatisering

25 Case Ole – 10 år højtlæsning af rigtige ord
sæt > ”sket” fri > ”fine” birk > ”birek” glad > ”gal” strøm > ”tør” Det specielle ved fejlene er, at de ikke har så meget med de rigtige ord at gøre. Nogle af bogstaverne, især det eller de første, har fået en rimelig lyd; men så synes det ellers tilfældigt, hvordan de andre bogstaver er udtalt. Hvis man sammenligner med normaltlæsende børns fejl, er forskellen ret slående. For børn i begyndelsen af læseudviklingen læser ofte sådan, at man kan regne ud, hvad der står i teksten, selv om de har læst den forkert.

26 Case Ole – 10 år fri formulering med billede
Det er uhyglid hun leggen ned hun er mosge bisivme elle er Det en blod perb Det er uhyggeligt. Hun ligger ned. Hun er måske besvimet, eller er det en blodprop? Ole er faktisk læseudviklingsmæssigt længere fremme i stavning end i læsning. Karakteristisk for børn i førskolealderen dvs Ole er bagud i læseudviklingen, men har altså en rsurse i stavning mht. udnyttelse af det fonematiske princip.

27 De fem Fonologisk opmærksomhed er forståelsen af, at de talte ord består af sproglyde. Det er også færdighed i at manipulere med de enkelte sproglyde i ord.

28 Kompensation Afkodning og automatisering Ordforråd
Fonologisk opmærksomhed Kompensation Afkodning og automatisering Ordforråd Sprogforståelse Sikkerhed før hastighed

29 De fem ... Med og uden it Fonologisk opmærksomhed Afkodning og
At læse ord sikkert og hurtigt Afkodning og automatisering At skabe mening, når ordene er identificeret Ordforråd Sprogforståelse

30 Reading recovery (Marie Clay, 1985)
Læsning af to eller flere kendte bøger Uafhængig læsning af den bog, som blev introduceret dagen før Bogstavidentifikation (hvis det er nødvendigt) Skrivning af en fortælling, som barnet selv komponerer. I den forbindelse lægges der vægt på analyse af fonemerne i ordet (benytter Elkonins metode 1973) En tekst klippes op i enkeltord, og derefter sættes ordene sammen til en tekst igen. Introduktion af en ny bog Læsning af den nye bog

31 Early Steps (Santa & Høien 1997)
Én-til-én-undervisning Læsning af letlæste bøger Kombination af fonologisk og ortografisk træning Kilde: ”Lære å lese” af Carol Santa oversat til norsk af Michal Evans og Liv Engen.

32 PHAST Metoden er udviklet af et forskerhold med Maureen Lovett i Canada i forhold til dyslektiske elever Formål med metoden - at elever med dysleksi bliver mere selvstændige i deres afkodning af ukendte ord og tekster at hjælpe disse elever til at udvikle effektive afkodningsfærdigheder og –strategier Indhold Fonologisk opmærksomhed og analyse/syntese af bogstav/lydsammenhænge - indtil bogstavniveau Træning i fire metakognitive afkodningsstrategier af enkeltord – fra bogstavniveau til bogstavklynger PHAST Maureen Lovett er seniorforsker i Toronto i Canada. Hun har sammen med sine kolleger udviklet og afprøvet et multifacetteret undervisningsprogram til afhjælpning af dysleksi. I programmet arbejdes der både med udvikling af en række basale læsestrategier og med udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet. I videnscentret har vi planer om at udvikle og afprøve et materiale inspireret af dette undervisningsprogram, men tilpasset til dansk ortografi. PHAST (forkortelse for ”Phonological and Strategy Training”) har som formål at integrere fonologisk og strategibaseret undervisning i læsning i specialundervisningen og maksimere elevens udbytte. PHAST-programmet er forskningsbaseret og forsøger at drage fordel af almindelig forskning i læseproblemer og deres behandling. Effektundersøgelser med dyslektiske elever har dokumenteret en fremgang i fonologiske færdigheder; men der dokumenteres sjældent overføring af disse færdigheder til ordgenkendelse eller færdigheder i tekstlæsning. Undersøgelser tyder på, at dyslektiske elever tilegner sig ordgenkendelse snarere end en systematisk viden om bogstav/lyd-forbindelser og strategier til at læse ukendte ord. Forskergruppen har derfor designet et træningsprogram, der indeholder fem forskellige strategier til identifikation af enkeltord. Timeangivelserne er et udtryk for, hvor længe man arbejder med strategien, før en ny strategi bygges ovenpå. Den fonologiske basisdel er skelettet for de andre strategier, som sideløbende bygges ovenpå i den rækkefølge, de er nævnt ovenfor.

33 Book Buddies (Læsemakker)
Book Buddies er udviklet af Marcia Invernizzi, Universitetet i Virginia og Connie Juel fra Harvard Universitet. Det er et tidligt indsats program med eneundervisning - båret af frivillig arbejdskraft. Målet er at sikre, at alle 1. og 2. klasses elever lærer at læse og skrive. Book Buddies kræver et stærkt lokalt engagement. 

34 Læsemakkerprojekt Projekt Læsemakker er et samarbejde mellem BG Bank og Dansk Videnscenter for Ordblindhed.   Formålet med projektet er at implementere Læsemakkerprogrammet på danske skoler gennem læsevejlederen. Læsemakker går ud på, at børn hjælper hinanden med læsning af kendte tekster. Det vil sige, at børnene ikke underviser hinanden, men støtter og repeterer en tekst. Den yngre elev får en chance for at blive mere flydende i sin læsning og den ældre elev får mulighed for at blive mere opmærksom på sin egen læsning. Begge elever kan gennem metoden opnå større motivation og styrke sociale kompetencer.

35 Kompensation At kompensere via gode læseforståelsesstrategier
At kompensere via hjælpemidler

36 ...at kende skriftens genrer ...at skabe sammenhæng
...at udnytte sin forhåndsviden ...at kunne genfortælle ... at skabe overblik Det er ganske vanskeligt med min begrænsede tid til rådighed at sammenfatte en stor del af de aktiviteter, der hjælper elever til en bedre forståelse i læsning. Det gør opgaver, der kræver, at eleven omformer teksten fra den oprindelige ordlyd til en anden form (fx til elevens egne ord - til en grafisk model eller til en dækkende illustration)..

37 (Knudsen, 1999)

38 (Knudsen, 1999) Her er en indholdsfortegnelse til en lærebog.
• Hvor finder du titlen på bogens første kapitel? Sæt en streg i siden ud for linien. • Hvor ser du, hvor langt kapitel 5 er? Sæt en ring omkring oplysningen. Xxxxxxx X (Knudsen, 1999) opslagstekst

39 Kompensation med it Elektroniske udgaver af bøger
Computerprogrammer kan være fine redskaber til ordblinde. De kan ikke alene være hjælpemidler, men i nogle tilfælde endda virke som læremidler. Computerne er fascinerende, og alene det kan godt være med til at bryde isen for en ordblind elev. Men nok så væsentligt er det, at computeren kan blive elevens eget redskab, hvor eleven i fred og ro arbejde med sin tekst uden at være særlig afhængig af, om læreren lige har tid til at hjælpe, når der er behov for det. Noget så relativt simpelt som et tekstbehandlingsprogram kan være et fremragende hjælpemiddel for den ordblinde. Resultatet kan blive meget tilfredsstillende, når det bliver printet ud. Også de personlige ordbøger og stavekontrollen er en uvurderlig støtte for mange ordblinde. Den nyeste generation af computerprogrammer kan selvfølgelig tale. De kan læse de ord op, som den ordblinde ikke selv kan læse. Det kan være i forbindelse med, at den ordblinde (eller begynderlæseren) læser en spændende historie på computeren. Eller det kan være i forbindelse med brug af tekstbehandling, når den ordblinde (eller begynderlæseren) er i gang med at skrive noget selv. Med sådanne programmer styrer den ordblinde selv begivenhedernes gang. Han eller hun får hjælp, ingen overflødig hjælp, og hjælpen er lige ved hånden. Man skelner mellem to slags computertale: digital tale og syntetisk tale. Digital tale har god kvalitet – ligesom en båndoptager – men fylder meget og er begrænset til de ord, som er indtalt i programmet på forhånd. Digital tale følger ofte med undervisnings- og ordbogsprogrammer, men fås også som selvstændigt program, fx CD-Ord fra MikroVærkstedet ( og Skrivestøtte fra SecondGuess ( som begge kan anvendes sammen med f.eks. et tekstbehandlingsprogram. Syntetisk tale har ikke så god kvalitet. Til gengæld kan den udtale alle ord. Og den udtaler præcis, hvad der står på skærmen, også evt. stavefejl. Med de nye talesynteser Poul, Nanna og Carsten ( og er kvaliteten dog forøget væsentligt og giver langt større anvendelsesværdi. Grundlæggende fungerer talesyntesen ved at markeret tekst, som kopieres til klippebordet, læses højt. Talesyntesen kan kombineres med et styreprogram, Vital, som forøger funktionaliteten med flere oplæsningsmuligheder samt en skærmlæser, der bl.a. kan oplæse menuer samt stavekontrollens og synonymordbogens forslag i tekstbehandlingsprogrammer. Det sidste er nok så vigtigt for den læse- og skrivehandicappede. Er computeren udstyret med en scanner og et tekstscanningsprogram, er det i princippet muligt at scanne en hvilken som helst trykt tekst ind og gøre den til et tekstdokument, som kan redigeres. Det vil sige, at teksten kan markeres, kopieres, rettes, slettes osv. At teksten kan markeres er i denne sammenhæng vigtig, fordi det betyder, at den også kan læses op af den syntetiske og / eller digitale tale. Enkelte ord eller hele teksten efter eget valg, hvilket i læsesammenhæng kan være en indlysende fordel for den læsehandicappede. Ofte følger der et OCR-program med, når man køber en scanner. Der er som regel tale om begrænsede versioner af større og mere kraftfulde udgaver. Eksempler på OCR-programmer er OmniPage, TextBridge og FineReader. De begrænsede versioner fungerer glimrende til tekster med et simpelt layout, f.eks. en bogside uden illustrationer. Er teksten knyttet sammen med illustrationer, tabeller eller endnu værre en farvet baggrund som det ofte er tilfældet i magasiner, er det nødvendigt at investere i en af de fulde versioner. En læsepen er en lille håndscanner, som er forbundet med computeren. Med læsepennen scannes et enkelt ord eller en række sammenhængende ord, f.eks. en tekstlinie, som så bliver læst højt af computerens talesyntese. Skanner og OCR-program Internetadgang Skrivehjælp (prædiktion og ordbøger) En bærbar computer m. et godt tekstbehandlingsprogram Andet: C-pen 10, Iris Pen, MiniDisc, digitale læremidler, cd-rommer Videoklip Dictus: dansk talegenkendelse Læsehjælp: syntetisk tale

40 Folkeskolens indsats og forpligtelse i forhold til ordblinde elever…
Inklusion og den dysleksivenlige skole Den individuelle undervisningsplan Det inkluderende netværk Hjælpemidler Fagtekster Det arbejdende netværk

41

42 Et grundlæggende afklaringsarbejde for alle implicerede parter
Accept af forskellighed Afklarethed angående kompensation kontra afhjælpning Identifikation af, hvor den nødvendige faglighed er: placering og ansvarsfordeling Afgrænsning af særlige behov, og hvilken rolle diagnosen skal spille Fokus og tværfaglig sparring på den individuelle undervisningsplan Satsning på it resurser: materiel- og færdighedsorienterede kurser til lærere og elever.

43 Hvorfor netværk? Dyslektiske børns behov er komplekse
Dyslektiske børns behov er vedvarende Der vil jævnligt komme nye dyslektiske børn. Derfor må en faglig kontinuitet sikres. Det er ikke kun en sag for læreren.

44 Netværk

45 Indikationer for politik og praksis (1)
Fokus på forebyggelse, indsats og effekt for alle svage læsere Ledelse og alle lærere skal tage ejerskab i forhold til læseindlæring, læseudvikling og læsevanskeligheder Finde “børn i risiko” FØR de mislykkes Fokusere på veldokumenterede læsemetoder Etablere netværk Skrive en handlingsplan, der strækker sig fra førskole – til skole – til udslusning

46 Indikationer for politik og praksis (2)
Prioritér testning i forhold til undervisning, ikke til klassifikation. Anvend effektive, valide, pålidelige screeninger med ALLE børn så tidligt som muligt Forvent at klasselærerne samarbejder med læsespecialister, når de skal tilbyde forskningsbaseret indsats og læseundervisning

47 Indikationer for politik og praksis (3)
Organiser resurserne ud fra en “tre-trinsmodel” (Trin 1) alm. klasseundervisning med målrettet læse- og staveundervisning (Trin 2) undervisning i mindre grupper for de børn, der er svagt “i risiko” (Trin 3) intensiv, systematisk læseundervisning for børn under 10% percentilen

48 “Tre-trins-modellen”
Målrettet læse- og staveundervisning Alm. klasseundervisning Mindre grupper 3-5 gange om ugen, grupper på 4-6; løbende evaluering af elevernes fremskridt 10% De største vanskeligheder; intensiv daglig undervisning; hjælpemidler

49 Kan ordblinde børn inkluderes i almenundervisningen?
En balanceøvelse En særdeles stor faglig udfordring

50 Kan ordblinde børn inkluderes i almenundervisningen?
Undervisning hjælper Skolen er forankringspunkt for nødvendige faglige netværk.

51 Rækker det? Specialtilbud mhp. indhold, fx sproglige niveauer eller it-hjælp Specialtilbud mhp. metodik, fx reciprok undervisning eller læsemakkere Specialtilbud mhp. brobygning til ungdomsuddannelse, rådgivning, erhvervsvejledning.

52 …og ikke mindst Bevågenhed fra kommunerne mhp. en sammenhængende forebyggelsespolitik, både hvad angår overgange fra børneinstitution til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse Virksomme, synlige netværksparter

53 1. Januar 2007 - tilbud til børn med dysleksi
De kommunale folkeskoler kommer til at inkludere flere dyslektiske elever. De store kommuner opretter særlige tilbud, ofte af kursuskarakter. De mindre kommuner køber pladser hos de store kommuner. Så altså: De muligheder, ordblinde børn møder i deres skolegang kan skitseres i disse tre pinde: De kommunale folkeskoler kommer til at inkludere flere dyslektiske elever. De store kommuner opretter særlige tilbud, ofte af kursuskarakter. De mindre kommuner køber pladser hos de store kommuner.

54 Læs mere på følgende hjemmesider

55 Birgit Dilling Jandorf Dansk Videnscenter for Ordblindhed www.dvo.dk
Tak for jeres opmærksomhed! Birgit Dilling Jandorf Dansk Videnscenter for Ordblindhed


Download ppt "Dysleksi (ordblindhed)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google