Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

FAGFESTIVAL FOR HANDICAPPEDE 18. – 19. – 20. april 2013.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "FAGFESTIVAL FOR HANDICAPPEDE 18. – 19. – 20. april 2013."— Præsentationens transcript:

1 FAGFESTIVAL FOR HANDICAPPEDE 18. – 19. – 20. april 2013

2 IDÉ-OPLÆG Tanken med FAIRCARE - FAGFESTIVAL FOR HANDICAPPEDE 2013 er at skabe et forum, hvor de 32 medlemsorganisationer af Danske Handicaporganisationer (DH) har mulighed for at vise, hvad de står for, samtidig med at det vil være det sted, hvor nytænkning inden for handicapområdet vises, diskuteres, præsenteres – kort sagt et innovativt forum. Der arbejdes ud fra en idé, hvor man kombinerer en ”traditionel” messe sammen med et forum, hvor brugerne kan hente viden og nytænkning, som kan bruges i deres dagligdag. Som noget nyt, vil det endelige koncept være udarbejdet med brugerne i fokus, og ikke med udstillerne som omdrejningspunkt. Dette er en ny tilgang til et arrangement for branchen, idet tidligere og nuværende tiltag/messer, er udarbejdet med henblik på, at udstillere/producenter får det optimale ud af arrangementet. FAIRCARE’s koncept er vendt 180-grader, og udarbejdet ud fra, at brugerne skal få det optimale ud af arrangementet.

3 Det er vigtigt for DH at få sat fokus på, hvorledes deres medlemmer kan blive en del af samfundet. DH er ”opdelt” i fire handicapområder, nemlig: • De fysisk handicappede • Kronisk medicinsk behandlede, f.eks. sukkersyge, gigt, astma, allergi m flere " • De psykisk handicappede, som f.eks. Down-syndrom, autisme, sindslidelser mv. • De kommunikationshandicappede, som f.eks. er de døve og de blinde Alle fire områder skal dækkes. Vi vil skabe et forum, hvor disse handicapområder kan få oplysninger, finde nye løsninger, deltage på work- shops osv. som lige nøjagtig er målrettet det handicap, som medlemmet har. DANSKE HANDICAPORGANISATIONER (DH)

4 KONKURRENTER Den største konkurrent pt. er messen Health & Rehab Scandinavia, som afholdes hvert andet år i Bella Center. Messen arrangeres af brancheforeningen Dansk Rehab Group. Dette er en ”traditionel” messe, og derfor bør der være plads til FFH i Jylland hvert andet år.

5 KONCEPT I HOVEDPUNKTER Fagfestivalen skal indeholde elementer af forskellige tiltag som f.eks: - Foredrag/seminar med fokus på det nære. - Workshops. - Arbejdende stande. - Traditionelle stande. - Fremtidsinnovation. - Underholdning. - Præsentation af DH’ s medlemsorganisationer

6 FOREDRAG/SEMINAR MED FOKUS PÅ DET NÆRE Der bygges et ”Arena/foredragsområde” op i udstillingsområdet, hvor der løbende kan afholdes relevante indlæg. Dette placeres således, at den kan dække de 4 handicap-områder. Tanken er, at den f.eks. bygges op i midten af hallen, med 4 ”stier” ud herfra, således at de fire område kan få hver sin ”sti”. Vi kan f.eks. kalde det Zoner. Så kan der på skift komme oplæg, demonstrationer mv. på scenen i området. Der skal også være foredrag/seminar, der sætter fokus på livet som handicappet, og hvad det indebærer. Der skal også sættes fokus på, hvorledes man får et meningsfyldt liv, selv om man er handicappet. Kort sagt – der skal være fokus på brugerne.

7 WORKSHOPS Der kan etableres små workshops rundt på området, hvor der f.eks. kan være fokus på forskellige hjælpemidler, beskæftigelses-muligheder, uddannelse mv. Der kan f.eks. placeres en ”workshop-zone” for hvert af de 4 områder, hvor udstillerne så har mulighed for at gå mere i dybden med deres produkter og muligheder.

8 ARBEJDENDE STANDE Tanken med de arbejdende stande er at få mere liv på festivalen. De arbejdende stande kan f.eks. være fysioterapeuterne, der viser nogle relevante øvelser. Det kan være en udstiller af hjælpemidler til køkkenet, Der står på standen og kokkerer og dermed anvender redskaberne, eller udstillere med jobtilbud – hvor man f.eks. viser, hvilke job der kan tilbydes til forskellige grupper af handicappede osv. Især det sidste område kunne være spændende at få belyst, idet det kan være svært for de handicappede at finde et job, idet samfundet ikke er så ”fleksibelt” som man kunne ønske.

9 TRADITIONELLE STANDE Dette siger lidt sig selv. Her er der tænkt udstilling på traditionel vis, hvor relevante firmaer køber en stand og udstiller sit produkt.

10 FREMTIDSINNOVATION Det kunne være spændende at opbygge et ”glashus”, hvor en familie med forskellige handicaps ”lever” under festivalens åbningstid. Her skulle alle tænkelige hjælpemidler være tilgængelige. Dette skulle ”dække” alle 4 områder. Der skal også være en ”innovations-zone” for hvert af de fem områder.

11 UNDERHOLDNING Ordet Festival indikerer liv og glade dage . Det kunne derfor være en oplagt idé, hvis der var underholdning af forskellig art rundt på området. Det kunne f.eks. være Glad-TV der producerede forskellige indslag, man kunne evt. få Sølundsfestivalen til at komme med noget underholdning eller man kunne få nogle indslag fra Glad Teater. Cirkus Mongo kunne også bidrage til både underholdningen og workshops. Endvidere kunne man fredag aften lave en fest for alle handicappede, hvor man lige efter lukketid åbnede op til en hal, og her var der så underholdning med f.eks. Kandis og Glad Teater.

12 UDSTILLERMÅLGRUPPE DH’s medlemmer Hjælpemidler Køretøjer Institutioner med særlige tilbud Beskæftigelsestilbud Personlig hjælp og pleje Kost Offentlige instanser Undervisning og uddannelse - flere grupper kan tilføres i takt med, at koncept bliver fastlagt Rejser & Fritid

13 DH’S MEDLEMMER DH’s medlemmer skal alle have mulighed for at præsentere sig med stande på området. Det kan enten være som individuelle udstillere eller på et fælles område, hvor alle har de samme rammer til rådighed. De enkelte organisationer har forskellige ressourcer til rådighed, så det er noget der skal drøftes nærmere med organsiationen.

14 BESØGSMÅLGRUPPE Medlemmer, pårørende, familie og venner af DH’s organisationer Ledere og mellemledere fra institutioner Ansatte ved de offentlige instanser Øvrige brugere og handicappede

15 PARTNERE Fagfestivalen skal være et forum for DH’s medlemmer, og det er DH der er sammen med MESSE C afholder og udvikler arrangementet.

16 AMBASSADØRER Det vil være en stor styrkelse for arrangementet, hvis der bliver udvalgt 3-4 kendte ambassadører, som kan stille op til branding og deltagelse i markedsføringen af arrangementet, som har en naturlig indgangsvinkel til at støtte op omkring We Care Festival’en. Vi tænker her: • Jan Gintberg • Jason Watt • Jakob Haugaard (Muskelsvindfonden) • Keld & Hilda Heick (Anette Heick)

17 FØLGE GRUPPEN Der nedsættes en følge gruppe med medlemmer fra instanser, der kan bidrage fagligt og økonomisk. Vi arbejder løbende med at finde medlemmer til styregruppen Som kan bidrage positivt til udviklingen ved at komme med Inputs og forslag til festivalen.

18 STED, TERMIN, ØKONOMI Sted MESSE C, Fredericia Termin 18. + 19. + 20. april 2013 Torsdag, fredag og lørdag Økonomi Festivalen skal finansieres gennem sponsorater, standsalg og entre.


Download ppt "FAGFESTIVAL FOR HANDICAPPEDE 18. – 19. – 20. april 2013."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google