Delvis brug af Konferencer om AT Oktober 2007

Præsentationer af emnet: "Delvis brug af Konferencer om AT Oktober 2007"— Præsentationens transcript:

1 Almen Studieforberedelse Synopsis, mundtlig eksamen og Bedømmelseskriterier
Delvis brug af Konferencer om AT Oktober 2007 Bjørn Grøn og Rene Bühlmann

2 Sg’s rammer for synopsisprøven 3g
15/1 kl. 12 materiale til eleverne 18/1 8-11:35 Fagshopping 25/1 Eleverne har valgt fag og emne 29/1 Respons på elevoplæg 4-5/2 Møde ml. vejledere og elev 25-26/2 Møde ml. vejledere og elev 3/3 Aflevering

3 Opgaven Fakulteter: Psykologi, historie og religion afgør selv tilhørsforhold til humaniora eller samfundsfag Ikke krav om fag på bestemte niveauer

4 Ressourcerum Forbedret udgave 2 lag Supplerende materiale
Kortere heltekster, 10-20 Manchetter om ekstra materiale Supplerende materiale - Vi foreslår, at SG materiale scannes og lægges i speciel synopsiskonference for elever

5 Synopsen – skal indeholde
Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste fra læreplan

6 Synopsens opbygning Ikke en skabelon, der skal følges...
... men eleverne vil gerne have skabeloner Integrer gerne elementerne, f.eks. ved at trække hovedkonklusionen op så den knyttes direkte til problemformuleringen lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner Det er i orden at eleverne følger synopsisbeskrivelsen som en skabelon, men: Den mundtlige præsentation bør så ikke følge synopsens disposition

7 Hvordan kommer eleven i gang?
Pentagonen: Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? – Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

8 Problemformulering - 1 En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af et eller flere sammenhængende spørgsmål en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, eleven ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere en påstand, eleven vil argumentere for. Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.

9 Problemformulering - 2 Problemformuleringen angiver sagen
Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?

10 Problemformulering - 3 Pas på med: dispositioner
Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik og historie)

11 Problemformulering – 5a
Pas på med: det brede og uspecifikke Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. (Opgave i filosofi og samfundsfag)

12 Problemformulering – 5b
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. Eksempel på en bedre problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? (Opgave i filosofi og samfundsfag)

13 Problemformulering – 5c
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de ’dumpede’ sennepsgasgranater ved Bornholm. (Opgave i kemi og historie)

14 Problemformulering – 5d
Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede ' sennepsgasgranater ved Bornholm. Eksempel på en bedre problemformulering: Med udgangspunkt i en præsentation af de mest almindelige kemiske våben, der har været brugt fra ca 1914 til i dag ønskes en diskussion af mulighederne for at regulere anvendelsen af disse våben i forhold til det niveau den kemiske forskning befinder sig på. (Opgave i kemi og historie (samfundsfag))

15 Problemformulering – 5e
Eksempel på en problemformulering, der er en disposition: Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik og historie)

16 Problemformulering – 5f
Eksempel på en problemformulering, der er en disposition: Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. Eksempel på en bedre problemformulering: Hvad var det for egenskaber, der gjorde enigmakoden så værdifuld for tyskerne og så svær at bryde for englænderne, og hvilke konsekvenser fik det, om nogen, for krigens forløb, at koden blev brudt. (Opgave i matematik og historie) Men: Er dette en AT-sag?

17 Problemformulering - 4 Pas på med: taksonomiske krav
Jeg vil i denne opgave: undersøge hvordan … er blevet brugt… redegøre for hvilke konsekvenser anvendelsen af … har haft.. vurdere hensigten med brugen af … diskutere mediernes rolle og indvirkning på … Dette er en del af problemstillingerne

18 Videnskabsteori 1 Et forsømt område på SG? Faget Hovedområdet Alment
Men nedtonet ved fagkonsulentmøde til konkrete teorier og metoder i forbindelse med eget arbejde

19 Videnskabsteori - 2 I læreplanen
Nævnt som et fagligt mål: ’anvende elementær videnskabsteori … til at formulere og reflektere over problemstillinger …’ Ikke nævnt i kravene til synopsen: Her står ’diskussion af materialer, teorier og metoder…’

20 Videnskabsteori - 3 I vejledningen
Defineret som fagets ’genstandsområde og dets karakteristiske metoder og tilgange.’ (p.25) Der lægges vægt på, at evt. omtale af teori skal bindes til elevens konkrete arbejde: ’Begreber som positivisme, hermeneutik, strukturalisme og kritisk teori kan tematiseres, hvis det passer i forhold til et givet emne, men bør nok ikke gøres til en hovedsag.’ (p.25)

21 Videnskabsteori - 4 Teorier eller metoder
Når eleven reflekterer over teorier eller metoder, kan det være i forhold til Elevens egen fremgangsmåde (hovedvægt her) Fremgangsmåden i det materiale, der er inddraget

22 Materialer, metoder og teorier - 1
Materialer (empiri) kan fx bestå af Statistikker Kildetekster Data fra eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, film, musik og skønlitteratur.

23 Materialer, metoder og teorier – 2.1
Eksempler på metoder er Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Anvendelse af numeriske metoder (som Eulers metode og Runge Kutta’s metode) til løsning af differential-ligninger er eksempler på metoder, der hyppigt anvendes i matematik Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning.

24 Materialer, metoder og teorier – 2.2
Andre eksempler på metoder er Kvantitative og kvalitative undersøgelser Tekstanalyse og fortolkning af skønlitteratur på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag Close reading Diskursanalyse Kildekritik Psykoanalyse

25 Materialer, metoder og teorier – 3.1
Teorien for radioaktive stoffers henfald, statistisk beskrivelse af dette (med Poissonfordelingen), lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte, sandsynlighedsteoretiske modeller for arvelighed (Hardy-Weinbergs love og andet) klimamodeller gravitationsloven og den vektorielle beskrivelse af kræfter keplers love rovdyr-byttedyr modeller fiskerimodeller elektriske kredsløb og teorien for dæmpede svingninger talteori og kryptologi talteori og kodning er eksempler på matematisk-naturvidenskabelige teorier.

26 Materialer, metoder og teorier – 3.2
Andre eksempler på teorier er Aktantmodellen (en strukturalistisk delteori) Nykritikkens tekstopfattelse Ødipuskomplekset Monetarisme Neofunktionalisme Rational choice teori Perceptionsteori Realisme

27 Synopsiseksamen Den tredelte prøve: Foretag præcise valg:
skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor

28 Synopsiseksamen – generelle råd
Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være ekstra stramt struktureret insp: Hedelund & Jørgensen: Mundtlig eks. med skr. materiale

29 Disposition / talepapir
En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til

30 Studierapport Skal foreligge ved eksamen
Det er elevens ansvar at medbringe den Den kan inddrages som hjælp for eleven

31 Bedømmelse Synopsen er censors forberedelse
Selve synopsen skal ikke bedømmes om prøven i AT