Patientkultur- og roller anno Hvad skal sundhedsvæsnet matche?

Præsentationer af emnet: "Patientkultur- og roller anno Hvad skal sundhedsvæsnet matche?"— Præsentationens transcript:

1 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche?
Trine Lassen juni 2014

2 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche?
Formålet med oplægget er at give nogle bud på fremtiden. Indhold: Fremtidens patienter og deres forventninger til sundhedsvæsnet Fremtidens patienter og deres forudsætninger for at være patienter Bud på mulige veje for sundhedsvæsnet for at matche forventninger og forudsætninger hos fremtidens patienter.

3 Patientlogi eller læren om at være patient
Patientlogi eller læren om at være patient. ”Patientologi, at være patient” red. Anne Mette Graubæk. Måden du er patient på afhænger af mange ting: livserfaring, alder, socio- kulturelle baggrund, historisk tid, sprog- og talforståelse, personlighedstype, uddannelse, netværk, sygdomsdiagnose(r), medicinforbrug, køn, sygdomserfaring osv. Min interesse er ”historisk patientologi” og ”patientkultur i fortid og nutid”. Kulturhistorisk teori, P. Burke og R. Chartier. Mine undersøgelser er baseret på patienters egne beretninger enten fra dagbøger, indlæg i tidsskrifter, billeder og sociale medier. Nutidens patientkultur er ikke systematisk undersøgt

4 Patientroller og patientkultur
Den tavse og tålmodige patient. Afventende, passiv og tillidsfuld. Placeret nederst i hospitalshierarkiet. Stor ærefrygt for eksperten lægen. Ingen info Normal patientrolle eller patientkultur omk. 1900 Den undrende og spørgende patient. Vil behandles værdigt og menneskeligt, ikke nødvendigvis personligt. Ønsker information, men vil ikke vide alt. Faglig usikkerhed omkring info til patienter: Diagnose, prognose og behandlingsmuligheder. Normal patientrolle sidste halvdel 1900-tallet Den talende og krævende patient. Aktiv, vidende og kritisk. Ønsker personlig behandling. Tilliden til eksperten er svækket. Modtagelse af sundhedsydelser er en ret. Patienten kræver medinddragelse og medbestemmelse og frem Alle roller indtages i nutidens patientkultur.

5 Patientroller og patientkultur.
Nutidens patientkultur er helt overordnet polariseret mellem to patienttyper: Stærke patienter (de talende) er dem som kan læse samspillet med sundhedsvæsnet og dem som har kræfterne til at kræve deres ret. Svage patienter (de tavse) kan ikke læse spillet og har ikke kræfterne til at kræve. Begge patienttyper har samme forventninger og krav til sundhedsvæsnet, men opfører sig forskelligt i sammenspillet med sundhedsvæsnet. Stærke patienter kommer bedre igennem sygeforløb end de svage. Stærke patienter fylder mest i debatten og i bevidstheden hos de sundhedsprofessionelle, men de er ikke i flertal.

6 Patientroller og patientkultur
Hvis fremtiden betyder mere patientinvolvering, mere komplicerede behandlingstyper og hjælpemidler, mere sundhedsviden, flere syge og færre hjælpere vil sundhedsvæsnets krav til patienterne øges. Hvis kravene øges, vil fremtidens patientkultur blive yderligere polariseret mellem en gruppe af stærke og svage patienter. Jeg tror at fremtiden byder på lige så mange svage som stærke

7 Fremtidens patienter. Deres forventninger
I fremtiden vil halvdelen af patienterne ønske og kræve medinddragelse og ansvar i sygeforløbet. Den anden halvdel ønsker det ikke. Alle patienter forventer at deres ønsker respekteres. Patientinvolvering og medbestemmelse er en tilgang, som patienterne forventer at sundhedsvæsnet kan håndtere professionelt. Medbestemmelse må fx også kunne tolkes som valget og retten til at være passiv og ikke informeret. I fremtiden vil betegnelsen kronisk patient være en anakronisme. Antonymet for kronisk er akut. Og denne skelnen passer ikke med virkeligheden, men kommer fra en tid, hvor man som syg blev indlagt på hospitalet og erklæret rask ved udskrivelsen. Kronikerne var dem, som blev udskrevet uden raskerklæringen, men hvem bliver det i dag?

8 Patientens forudsætninger. Et eksempel fra de sociale medier
”Vil virkelig gerne vide hvad man skal gøre når lægerne giver op. Min mor har lidt af kræft i 11 år, og vi har altid fået at vide det kunne holdes nede. Hun fik brystkræft for 11 år siden, 7 år senere fik hun kræft i knovlerne, hvor de også fandt på lever og lunger. Når lægerne giver op, men godt vil give hende stråler, hvad så? Synes virkelig lægerne er dårlig til at informere os, men når de stadig gør lidt er det godt eller skidt? Jeg ved godt det ikke er nemt at svare på, men er så forvirret...” Skrevet af slettet229812, debat indlæg på netdoktor.dk. Pårørende

9 Fremtidens patienter. Deres forudsætninger
En vurdering af moderne patienters evne til at tilegne sig sundhedsinformation vil kunne bruges som grundlag for at sige noget om fremtidens patienter og deres forudsætninger.

10 Health literacy eller sundhedskompetence
Health literacy, på dansk sundhedskompetence, er et teoretisk begreb, som fokuserer på patientens evne til at modtage, tilegne sig, forstå og anvende sundhedsinformation. Mange definitioner. Forholdsvis nyt begreb i dansk regi. Det spænder vidt; fra evnen til at læse og forstå skriftlig sundhedsinformation til evnen til at forholde sig kritisk til sundhedsinformation (empowerment). I USA og Canada bruger man primært den 1. betydning i sundhedssektoren. I Europa bruger man den 2. betydning. Metodisk svært at måle folks evne for tilegnelse af sundhedsinformationer.

11 Undersøgelse af europæernes Health literacy HLS-EU 2013
HLS-EU 2013 ® viste at knap halvdelen af den europæiske befolkning havde en problematisk grad af health literacy. 12 % en utilstrækkelig grad 35% havde en problematisk grad 36% sufficient grad 17% havde udmærket grad Der var stor forskel landene imellem. HL var gennemsnitlig højere i Holland end i Bulgarien.

12 Undersøgelse af sygeplejestuderendes Health literacy med HLS-EU q47
Pilottest foretaget blandt en tilfældig udvalgt 1.års hold for sygeplejestuderende på Metropol forår 2014, n=40, viste følgende: 3% utilstrækkelig grad 10 % problematisk grad 50 % sufficient grad 37% udmærket grad Der spørges til evne til af finde, forstå, anvende og vurdere sundhedsinfo

13 Hvad er svært – eksempler fra HLS
At vurdere og anvende information om sygdomsforebyggende viden. Hvornår har jeg brug for at henvende mig hos en doktor? Hvornår skal jeg vaccineres? og skal jeg vaccineres? At få adgang til og forstå sundhedsrelateret viden. Forstå information på madvarer/medicinsedler. Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre i et akuttilfælde?

14 Hvad siger undersøgelserne om nutidens patienters HL
Hvis sygeplejestuderende anskues som fremtidens patienter. Vil 13 % af fremtidens patienter have en problematisk sundhedskompetence og 13 % vil være usikre i forhold til at bruge sundhedsinformation i forhold til egen person. Men sygeplejestuderende er ikke repræsentative for hele befolkningen. HLS-EU 47 og denne undersøgelse antyder, at langt flere end 13 % og flere end normalt antaget har en problematisk grad af sundhedskompetence

15 Fremtidens patienter. Deres forudsætninger
Mindst en ¼ af fremtidens patienter vil ikke mentalt være i stand til at være delagtige og ansvarlige for eget sygeforløb, fordi de simpelthen ikke forstår, hvad de skal og hvad der sker. Sundhedsvæsnet ved for lidt om patienters forudsætninger, fordi ingen taler om det og fordi det er flovt ikke at kunne forstå og følge med.

16 Fremtidens samspil mellem patient og sundhedsvæsen
Fremtidens samspil mellem patient og sundhedsvæsen. Forskellige veje at gå. Sundhedsvæsnet kan nærme sig patienten ved differentiering af patienttilbud og sundhedsydelser. Lighed i sundhed ved ulighed i sundhedsydelser. Svært at skelne. Dette kræver mere forskning i patienter med nedsat health literacy og de svage/stærke patienters måde at være patienter på. Sundhedsvæsnet kan mindske afstanden mellem ekspert og patient. Modarbejde fremmedgørelsen i sundhedsvæsnet ved at udvikle sig mere patientorienteret. Inddrage patienter i beslutningsprocesser og forskning. Sundhedsvæsnet kan præcisere kravene og forventningerne til patienten. Præcisere og konkretisere hvad sundhedsvæsnet forventer og kræver af patienten. Hvad skal der til at gennemføre et standardforløb.

17 Afslutning Tak Trine Lassen Lektor phd. cand. mag. sygeplejerske, Institut for Sygepleje Metropol tlf.:

18 Patientinvolvering bliver i 2025 en patientrettighed, men hvad er patientinvolvering i dag i europæisk perspektiv? Patientinvolveringen er et begreb som forstås meget forskellig men oftest – hvis man spørger patient og sundhedsprofessionel – bliver udtrykket forlignet med en traditionel compliance, altså at patienten forstår og godtager sundhedsinformationen ukritisk: For both practitioners and patients it was often simply equated with medical compliance and following doctors´ orders. Effekten af patientinvolvering er mere eller mindre ukendt: Concrete benefits of involvement in healthcare process are not clearly focussed. Undersøgelsen tegner et billede af den aktuelle patientkultur I europæisk perspektiv: Many patients described a “traditional doctor-patient relationship”, where the doctor was seen as beyond questioning and patients felt uncomfortable giving feedback. Kilde: Uddrag af konklusion. Eurometer Patient Involvement Qualitiative Study. May