Med fokus på 2.g. dansk-historie opgave

Præsentationer af emnet: "Med fokus på 2.g. dansk-historie opgave"— Præsentationens transcript:

1 Med fokus på 2.g. dansk-historie opgave
Informationssøgning Med fokus på 2.g. dansk-historie opgave

2 Dagens temaer Opgaveskriveprocessen Bred og smal informationssøgning
Udvalgte ressourcer Søgestrategier Litteraturlisten

3 Opgaveskrivning: fra bred til smal informationssøgning
Informationssøgning foregår tidligt men også længere henne i opgaveskriveprocessen. Tidligt i skriveprocessen er der fokus på bred, mindre intensiv og orienterende læsning. Senere i processen er der fokus på mere dybdegående kilde- og tekstkritisk læsning. Konsekvenser for informationssøgningen. Forudsætter strategiske overvejelser: hverken for meget eller for lidt litteratur (gælder begge faser). Når I står og skal i gang med at skrive en opgave ved i naturligvis meget mindre om det emne, I vil skrive om, end når I er færdige med opgaven. Det har konsekvenser for jeres søgning efter information eller er det måske snarere dokumenter, fx bøger, artikler, webdokumenter? Forudsætningen for begavet informationssøgning er, at man kender noget til emnet. Det er på grundlag af det kendskab, at I fx kan vælge hensigtsmæssige søgeord. Det vil sige, at I er handicappede i starten af søgeprocessen. På det tidspunkt ved I jo ikke særligt meget om emnet. Derfor må I læse bredt, mindre intensivt og orienterende. Det giver jer et bedre kendskab til emnet, og derigennem bliver I klædt på til at kunne kaste jer ud i en mere målrettet jagt efter dokumenter, som I kan bruge i opgaven. De dokumenter, I læser senere i opgaveskriveprocessen, skal selvfølgelig underkastes en dybdegående kilde- og tekstkritisk læsning. Det har nogle konsekvenser for jeres informationsøgning, som helst skal være skal afspejle nogle strategiske overvejelser: For det første dur det ikke, at I læser en meget kompliceret tekst, hvis I ikke er emnemæssigt klædt på til at kunne forholde jer til teksten. Omvendt dur det heller ikke, at I underkaster en overfladisk tekst en dybdegående læsning, for teksten har ikke et niveau, som muliggør en indholdsmæssig interessant analyse. Kort sagt, analysen bliver kun sjældent bedre end den tekst, I analyserer. De her betragtninger har konsekvenser for jeres informationssøgning, men det vender jeg tilbage til. For det andet er det vigtigt, at I hverken læser for meget eller for lidt. Hvis I læser for meget, så får I for lidt tid til at forholde jer kritisk til det, I læser. Hvis I læser for lidt, så bliver jeres opgave ikke ordentligt underbygget – man kan ikke koge suppe på en pind! Disse betragtninger gælder både tidligt og sent i opgaveskriveprocessen. En konsekvens er, at det ikke er særligt smart at plyndre jeres bibliotek for et hav af bøger, som kunne være interessante i forhold til jeres emne. I har ikke tid til at læse dem, og I har slet ikke tid til at underkaste dem en kilde- og tekstkritisk læsning. En anden konsekvens er, at der er to typer søgeresultater, I skal frygte: hvis en søgning fører til nul hits, så er den gal. Omvendt dur det heller ikke, hvis I får ekstremt mange hits.

4 Bred informationssøgning
Ligger tidligt i opgaveskriveforløbet og formålet er at… stifte bekendtskab med emnet danne sig et overblik over emnet lave en overordnet problemformulering og identificere nogle underordnede problemstillinger Et eksempel Hvordan udnytter man ressourcer i månens undergrund? (overordnet problemformulering) Hvad består månens overflade af? (underordnet problemstilling) Forudsætter orienterende læsning (+ informationssøgning) Altså, bred informationssøgning ligger tidligt i opgaveskriveforløbet, og formålet er, at… stifte bekendtskab med emnet danne sig et overblik over emnet lave en overordnet problemformulering og identificere nogle underordnede problemstillinger Et eksempel. Hvordan udnytter man ressourcer i månens undergrund? kunne være en overordnet problemformulering, som kunne være inspireret af en bred læsning om ressourceknaphed her på jorden. Med den problemformulering i baghovedet, skulle den brede læsning føre til, at I kan formulere nogle underordnede problemstillinger, som I bliver nødt til at forholde jer til. En sådan underordnet problemstilling kunne være: Hvad består månens overflade af? Det spørgsmål skal man kunne besvare fordi svaret siger noget om, hvilke maskiner man skal transportere til månen i forsøge på at udnytte ressourcerne i månens undergrund. Formuleringen af problemformulering og problemstillinger er typisk et resultat af den brede informationssøgning. Forudsætter orienterende læsning (+ informationssøgning)

5 Smal informationssøgning
Ligger senere i opgaveskriveforløbet, og formålet er at… Skabe hjemmel for postulater (påstande) og belæggene herfor. Den smalle informationssøgning går altså ud på at finde beviser (i litteraturen). Eksemplet revisited Man kan udnytte ressourcerne i månens undergrund med en ostehøvl (postulat), idet overfladen består af grøn ost (belæg). Hvis månens overflade vitterlig består af grøn ost (belægget), så er postulatet fornuftigt. Det er dog en forudsætning at det kan sandsynliggøres (hjemmel), at overfladen består af grøn ost. Forudsætter dybdegående kilde- og tekstkritisk læsning (+informationsøgning) Til sammenligning ligger den smalle informationssøgning senere i opgaveskriveforløbet. Her er formålet at skabe såkaldt hjemmel for såkaldte postulater og belæggene herfor. Den smalle informationssøgning går altså ud på at finde beviser (i litteraturen). Ordene postulat (eller påstand), belæg og hjemmel bruges i argumentationsteori, og forstås bedst, hvis de ses i forhold til et eksempel. Eksemplet revisited: Man kan udnytte ressourcerne i månens undergrund med en ostehøvll (postulat), idet overfladen består af grøn ost (belæg). Hvis månens overflade vitterlig består af grøn ost (belægget), så er postulatet fornuftigt. Det er dog en forudsætning, at det kan sandsynliggøres (altså findes hjemmel for), at overfladen består af grøn ost. Det vil sige, at den smalle informationssøgning skal føre jer frem til dokumenter, som I kan bruge som bevis for, at overfladen består af grøn ost. Hvorvidt et dokument dur som bevis afgøres på basis af en dybdegående kilde- og tekstkritisk læsning. Ved at have fundet ud af at månens overflade består af grøn ost, så har I håndteret hjælpeproblemstillingen fra før. Og som konsekvens er det unødvendigt med tungt graveudstyr og dynamit, hvis ressourcerne i månens undergrund skal udnyttes. Den viden kan I benytte i forhold til den overordnede problemformulering ved at I har sandsynliggjort at en udnyttelse af ressourcerne i månens undergrund blot forudsætter en ostehøvl og – måske – en klemme til næsen, men det er en helt anden snak. Herefter vil jeg fokusere på nogle af de ressourcer, I kan trække på, når I skriver opgave, derunder de ressourcer I kan trække på, når I søger efter information.

6 Ressourcer I forhold til opgaveskrivning samt bred og smal informationsøgning Opgaveskriveguides Ressourcer mhp bred informationssøgning Fx leksika og søgemaskiner Ressourcer mhp smal informationsøgning Mere fokuserede og uddybende trykte og elektroniske ressourcer Det er jo alt sammen meget godt, men noget abstrakt, så nu vil jeg vise jer nogle eksempler på konkrete ressourcer I kan trække på i opgaveskrivningsprocessen. Det er, for det første, nogle generelle opgaveskriveguides. For det andet, er det ressourcer, som er af størst værdi i forhold til den brede informationssøgning, fx leksika og søgemaskiner For det tredje er det ressourcer. som er af størst værdi i forhold til smal informationsøgning. Det er typisk mere fokuserede og uddybende trykte og elektroniske ressourcer

7 SkrivOpgave http://www.skrivopgave.dk/
Temaer (i udvalg) Søg på biblioteket Søg på Internettet Kildekritik Bøger og artikler Internettet LitteraturlisteAutomat Udfyld felterne og du får litteraturlisten Det her er en meget omfattende guide til opgaveskrivning. Jeg har udvalgt nogle temaer, som I eventuelt kan se nærmere på. For det første drejer det sig om, hvordan man søger, både på biblioteket og på Internettet. For det andet drejer det sig om kildekritik, dvs. at guiden kan supplere det kendskab til kilde- og tekstkritisk læsning, som I har fået i jeres dansk- og historieundervisning. For det tredje findes der en litteraturlisteautomat, som I kan bruge til at lave den litteraturliste, som er en obligatorisk del af opgaven. Jeg er – af flere årsager – ikke helt vild med den her automat, og jeg arbejder på at lave et alternativ, som i højere grad afspejler nogle vedtagne normer for litteraturlisten. Senere i dag vender jeg tilbage til litteraturlisten og dens funktion. Rettet mod elever

8 ”Søg og du skal finde” http://www. db. dk/binaries/Soegeguide_2udg
Temaer (i udvalg) Hvordan kommer jeg i gang? Hvor kan jeg søge hvad? SkoDa Hvordan får jeg mest ud af bibliotekaren? Hvordan får jeg mest ud af Google? Hjælp – jeg finder ingenting! Hjælp – jeg finder alt for meget! Hvad kan jeg stole på? Hvor har jeg det fra? Litteraturliste Citater Henvisninger (referencer) En anden god guide er ”søg og du skal finde” Guiden giver en kortfattet hjælp til en bred vifte af kendte problemområder inden for opgaveskrivning og informationssøgning. Jeg nævner lige et par af fokuspunkterne. Den helt centrale database SkoDa er omtalt, og den vender jeg tilbage til. Læg også mærke til, at guiden giver jer nogle gode fif med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse af den ressource, som bibliotekaren udgør. I kan tænke på en bibliotekar som et værktøj – på linie med en skruetrækker og en hammer. Bibliotekaren er beregnet på at hjælpe bibliotekets brugere. Som for skruetrækkere og hammere, så gælder det om at bruge bibliotekarer på den rigtige måde. Det dur ikke at skrue skruer i med en hammer, og det er vanskeligt at slå søm i med en skruetrækker. På samme måde gælder det om at vide, hvad en bibliotekar kan og ikke kan. Helt kortfattet: en bibliotekar kan hjælpe dig med såvel bred som smal informationssøgning, men bibliotekaren er kun sjældent god, hvis du har brug for at komme fra bred til smal informationssøgning. I guiden er der også hjælp at finde, hvis jeres søgninger resulterer i 0 eller for mange hits. Det er en hjælp hvis I finder for lidt eller for meget og gerne vil finde lige tilpas meget. Endelig er der hjælp til, hvordan I konkret bruger litteraturen i jeres opgave. Det vender jeg tilbage til, når jeg har præsenteret nogle udvalgte ressourcer, fx nogle af dem der er nævnt i den her guide under punktet ”hvor kan jeg søge hvad?” Rettet mod elever

9 Ressourcer Trykte ressourcer Elektroniske ressourcer
Primært bøger og artikler i tidsskrifter Adgang forudsætter, at I benytter et bibliotek Elektroniske ressourcer En bred vifte af dokumenter Adgang forudsætter Internetadgang Adgang forudsætter til tider, at I har en adgangskode. Overordnet kan man dele ressourcerne i op i trykte og elektroniske ressourcer. Trykte ressourcer omfatter primært bøger og artikler i tidsskrifter. Adgang til ressourcerne forudsætter, at I benytter et bibliotek. Her ville det være lækkert, hvis vi havde vores eget bibliotek, men det har vi ikke endnu. Derfor fokuserer jeg på de elektroniske ressourcer. Det er i øvrigt dem jeg kan trække på, når jeg får åbnet et nødbibliotek i elevophold. Elektroniske ressourcer dækker over en bred vifte af forskelligartede dokumenter. Adgang forudsætter Internetadgang. Til tider forudsætter adgang, at I har en adgangskode – dem får I udleveret til mig efter behov.

10 Fra ”Søg og du skal finde” (Alsted Henrichsen og Fogh-Nielsen, 2007)
Her er det, som søgeguiden ”Søg og du skal finde” giver af bud på ”hvor du kan søge hvad”. Det er lidt uoverskueligt, så… Fra ”Søg og du skal finde” (Alsted Henrichsen og Fogh-Nielsen, 2007)

11 Hvor kan jeg søge hvad Leksika (almene)
Litteratursiden.dk (omtales ikke) - fri adgang på Bibliotekernes netguide - fri adgang på SkoDa og herunder Fagenes Infoguide Forfatterweb og FaktaLink - Brug af SkoDa forudsætter brugernavn og kode - Hvis du er oprettet som låner fx hos Københavns Kommunes Biblioteker kan du også få fjernadgang fx på Bibliotekerne Københavns Kommunes Biblioteker CGs kommende nødbibliotek (omtales kun kortfattet) …her er en mere læselig udgave. Det er her er guidens bud, og jeg har kun lavet nogle mindre modifikationer. Jeg starter fra neden, for det er der jeg slutter. Det drejer sig om hvad bibliotekerne, i særdeleshed Københavns Kommunes Bibliotek og CGs kommende nødbiblitotek, har at byde på. Som det næstsidste omtaler jeg SkoDa og derunder Forfatternes Infoguide, Forfatterweb og FaktaLink. Som det andet punkt omtaler jeg Bibliotekernes Netguide. Men først omtaler jeg nogle leksika – og søgemaskiner.

12 Leksika (og søgemaskiner)
Bruges mest som led i den brede orienterende læsning. Det bliver sjældent (aldrig?) en god opgave, hvis du stopper her. Den Store Danske Encyklopædi / Gyldendals Online Leksikon Adgang på Forudsætter brugernavn og pasord Wikipedia (leksikon) og Google (søgemaskine) Fri adgang Kræver en kritisk læser/bruger - det vender jeg tilbage til. Vi har adgang til andre leksika via SkoDa (omtales om lidt). Der findes i øvrigt et utal af frit tilgængelige leksika på nettet, fx leksikon.org Omtalt og anmeldt som værende ”rødt” og ”venstreorienteret”. Skriver selv, at det ”…sigter mod at fremme formidling af viden ud fra en kritisk og emancipatorisk videnskabelig tilgang.” Skriver også, at ”[l]eksikonet er ikke neutralt, for neutraliteten findes ikke.” og at ”[d]et er altid sejrherrerne, der skriver historien.” Det burde være selvklart at brug – som altid – forudsætter kilde- og tekstkritisk læsning Leksika og søgemaskiner bruges mest som led i den brede orienterende læsning. Det bliver sjældent (måske aldrig?) en god opgave, hvis du stopper her. Den Store Danske Encyklopædi / Gyldendals Online Leksikon Adgang på Forudsætter brugernavn og pasord, som I kan få af mig. Wikipedia (leksikon) og Google (søgemaskine) Fri adgang Kræver en kritisk læser/bruger - det vender jeg tilbage til, når jeg – lige om lidt – omtaler dem nærmere. Vi har adgang til andre leksika via SkoDa (omtales om lidt). Der findes i øvrigt et utal af frit tilgængelige leksika på nettet, fx leksikon.org leksikon.org er omtalt og anmeldt som værende ”rødt” og ”venstreorienteret”. Til sammenligning skriver leksikonet selv, at det ”…sigter mod at fremme formidling af viden ud fra en kritisk og emancipatorisk videnskabelig tilgang.” Morsomt nok er det, nogen omtaler som ”rødt” og ”venstreorienteret” ofte det samme som andre kalder kritisk og emancipatorisk (befriende/frigørende). Det kan godt forklares, når man tager i betragtning, at ”[d]et er altid sejrherrerne, der skriver historien.” I stedet for at tale om sejrherrer, lyder det måske lidt pænere at tale om flertal. Hvis flertallet ikke er rødt eller venstreorienteret, så søger leksikonet at fremme et alternativt befriende/frigørende minoritetssynspunkt. I sig selv behøver et kritisk og emancipatorisk synspunkt således ikke at være rødt eller venstreorienteret. Et kritisk og emancipatorisk synspunkt er blot udtryk for en opposition i forhold til flertallets synspunkt. Det vil at leksikon.org’s kritisk/emancipatorisk synspunkt måske snarere udtryk for en erkendelse af, at ”[l]eksikonet ikke er neutralt, for neutraliteten findes ikke.” Den selverkendelse er – efter min mening – korrekt og forbilledlig. Det burde være selvklart at brug – som altid – forudsætter kilde- og tekstkritisk læsning. Leksikon.org kan være særdeles værdifuldt, hvis I tager det, I har læst i andre leksika fx Den Store Danske Encyklopædi, og sammenligner det med det, I kan læse i leksikon.org. Jeg har forsøgt at demonstrere, hvordan man kan forholde sig kilde- og tekstkritisk til et leksikon. Afslutningsvis vil jeg lige pointere, at selvfølgelig repræsenterer leksikon.org et synspunkt, som er venstreorienteret.

13 Wikipedia http://da.wikipedia.org versus http://en.wikipedia.org
Mange bidragydere med vidt forskellig baggrund, hvilket modvirker bias (partiskhed), fx nationalt og kulturelt. Alle kan redigere, hvilket resulterer i tvivlsomme og ukontrollerede informationer. Grundet antallet af bidragydere opdages direkte fejl dog let, hvorimod det er vanskeligere at komme subtile bias til livs. Der er fokus på åbenhed (ændringer dokumenteres) og enighed (konsensus). Grundet antallet af bidragydere ender artiklerne normalt med at være udtryk for det såkaldte ”neutral point of view” Er der forskel på den danske og den engelske Wikipedia? hvilke og hvorfor? Wikipedia fidnes i flere udgaver, fx en dansksproget og en engelsksproget. De følgende tre betragtninger om Wikipedia er en omformulering af den engelsksprogede udgaves måde at beskrive sig selv på. Mange bidragydere med vidt forskellig baggrund, hvilket modvirker bias (partiskhed), fx nationalt og kulturelt. Alle kan redigere, hvilket resulterer i tvivlsomme og ukontrollerede informationer. Grundet antallet af bidragydere opdages direkte fejl dog let, hvorimod det er vanskeligere at komme subtile bias til livs. Der er fokus på åbenhed (ændringer dokumenteres) og enighed (konsensus). Grundet antallet af bidragydere ender artiklerne normalt med at være udtryk for det såkaldte ”neutral point of view” Hvis vi lige tager det for gode varer så kan jeg jo spørge jer om der er forskel på den danske og den engelske Wikipedia? Jo, dansk er et lille sprogområde, så der er selvfølgelig mange flere, som har mulighed for at bidrage til den engelsksprogede udgave. Samtidig har de, der taler dansk, en mere fælles baggrund, end de der kan tale engelsk. Det vil sige, at illusionen om de mange forskellige brugere med vidt forskellig baggrund er lidt hul når det angår den danske udgave af wikipedia. Omvendt kan man sige, at når der lægges vægt på konsensus, så vil en engelsksprogede udgave være mindre tilbøjelig til at acceptere specielle danske synspunkter på et eller andet, fx Færøernes eller Grønlands status. Kort sagt, så er den dnakse udgave OK, hvis man søger viden om noget der har speciel dansk bevågenhed. Generelt er der dog for få bidragydere til den danske udgave og kvaliteten er ofte meget tvivlsom. I lyset af min snak om leksikon.org, kan man måske også stille spørgsmålstegn ved wikipedias påstand om, at der kan findes et såkaldt ”neutral point of view” og hvorfor?

14 Google Hurtig adgang, (for?) mange hits
Popularitet vægtes højere end kvalitet Engelsk/amerikansk bias både sproglig og mht. de fundne sider Tendens til et fokus på den ”sunny side” af kontroversielle spørgsmål, fx abort. Tendens til at fremhæve flertallets holdninger og præferencer på bekostning af minoritetssynspunkter. Kun adgang til gratis tilgængelige ressourcer, ofte men ikke altid af mindre god kvalitet: ”du får, hvad du betaler for”. Her har jeg nævnt nogle af de negative sider ved Google. Når det er nævnt, så er det vigtigt at pointere at jeg bruger Google hver eneste dag. Google er et genialt hjælpemiddel når man skal søge efter faktuel viden, fx højden på rundetårn. Når det drejer sig om at belyse komplekse problemstilligner, så er Google knap så anvendelig.

15 SkoDa http://skoda.emu.dk
Inddelt i kategorier (et udvalg) Artikler og pressefoto Infomedia Faglige artikler FaktaLink Forfatterweb Leksika på Nettet Andre databaser Litteraturtolkninger Kommentér Infomedia: avisartikler, vanskelig at søge i. FaktaLink og Forfatterweb rummer oversigtsartikeer af relativ god kvalitet og det er let at søge i begge. Så er der adgang til leksika på nettet. Endelig er de adgang til litteraturtolkninger. Her finder man tolkninger af alle mulige, mest danske, tekster, fx Sherfigs roman Frydenholm. Ulempen er, at man kun får at vide, hvor der findes en fortolkning. I skal altså efterfølgende ud og skaffe jer fysisk adgang til fortolkningerne. Rettet mod elever og lærere Kræver adgangskode

16 Bibliotekernes netguide http://www.bibliotekernesnetguide.dk/
Udvalgte steder på nettet. Sigter bredere end opgaveskrivning Mange kategorier, fx Historie, museer og arkiver Litteratur Der lægges ganske meget arbejde i at udvælge det der medtages i denne netguide. Der er virkelig meget at hente. I forhold til jeres opgaveskrivning er den største svaghed nok at guiden har en bred målgruppe, hvilket betyder at sværhedsgraden af indholdet er noget svingende. Rettet mod unge og voksne

17 Fagenes Infoguide http://infoguide.emu.dk
Tredelt ressourceguide Ungdomsuddannelserne Dansk Historie Emner på tværs Så er der fagenes infoguide. En del er direkte rettet mod ungdomsuddannelserne men der er også en indgang til emner på tværs, hvor man bl.a. finder en del godt om historie. Rettet mod lærere og elever

18 Hvordan finder man så noget?
En grundlæggende sondering mellem en struktureret tilgang og søgning. Struktureret tilgang Klikke (browse) ned gennem hierarkiet Fordel: du ved hele tiden hvordan du begrænser sit emne Ulempe: du er blind for resten af strukturen, og du skal forstå hvordan strukturen er bygget op Et eksempel Historiegruppernes struktur på et folkebibliotek. Her er der en grundlæggende sondering mellem en struktureret tilgang og søgning. En struktureret tilgang finder fx sted hvis man klikker – eller browser – sig ned gennem et hierark Fordelen er at du ved hele tiden hvordan du begrænser sit emne Ulempen er at du bliver blind for resten af strukturen. Ydermere skal du skal forstå, hvordan strukturen er bygget op Et eksempel Historiegruppernes struktur på et folkebibliotek.

19 90erne 90 Historie i alm. 91 Enkelte historiske perioder
92 Frankrigs historie 93 Englands historie 94 Mellemeuropas historie 95 Nordens historie 96 Danmarks historie 97 Andre europæiske landes historie 98 Andre verdensdeles historie 99 Personalhistorie. Genealogi Generelt er faglitteraturen på folkebiblioteker (og CGs bibliotek) opstillet efter systemet DK5, som opdeler al viden i 100 grupper, som efterfølgende underdeles, så emner kan placeres mest muligt specifikt. Her er de 10 grupper, hvor man finder mest historielitteratur, men I skal dog være opmærksomme på, at det ikke er det eneste sted, I finder noget af interesse. Fx kan I finde rigtig meget historisk interessant i de samfundsvidenskabelige grupper, fx grupperne sociologi (30.1), statistik (31), politik (32) og økonomi (33). Grundstrukturen er, at der enten er fokus på en periode eller et sted. Hvis I søger noget, der går på tværs af periode og/eller sted, så er der en tendens til, at det ikke kan placeres i grupperne Så sker der det, at bogen – bare for at tage et eksempel – presses op i systemet nemlig til gruppe 90, der er en underlig vag gruppe, der dækker historie i almindelighed. I praksis betyder det, at gruppe 90 er kæmpestor på alle folkebiblioteker. Og det betyder, at det er vanskeligt at finde noget brugbart inden for gruppen. Når man bevæger sig ned i den enkelte gruppe mister man overblikket over de øvrige grupper. Dansk finder man primært i 80erne, men også i fx 07 (pressevæsen), 39 (folketradition og folkeliv), og 99.4 (biografier). Derfor er det fristende, at søge i stedet for at tage en struktureret tilgang. Men ved søgning er der også fælder.

20 Søgning Søgning på en kombination af ord og søgning på en sætning/et udtryk ”stegt” + ”and” sml. ”stegt and” Ordstammer (stemming) ”bil” sml. ”biler” Ordforlængelser (trunkering) ”bil” sml. ”bil?” OG og ELLER (Boolske operatorer) ”stegt” OG ”and” sml. ”stegt” ELLER ”and” De her overvejelser omkring strukturerede tilgange og søgning gælder generelt, men er særdeles brugbare, når man benytter folkebiblioteker, fx Københavns Kommunes Biblioteker.

21 Københavns Kommunes Bibliotek http://www.bibliotek.kk.dk
Mange bøger, opstillet efter DK5. Adgang til et hav af elektroniske ressourcer: Fjernadgang til en del af ressourcerne Forudsætning: du skal være oprettet som låner i KKB og du skal have en pinkode.

22 Kildekritik og referencer 1/3
Eksemplet igen igen: Man kan udnytte ressourcerne i månens undergrund med en ostehøvl (postulat), idet overfladen består af grøn ost (belæg) ifølge Peter Jensen (2008) (hjemmel). Man kan ikke udnytte ressourcerne i månens undergrund med en ostehøvl (postulat), idet overfladen består af klipper, sten og støv (belæg) ifølge NASA (2008) (hjemmel) Sammelign de to sætninger. Den væsentlige pointe er, at der ikke umiddelbart er nogen grundlæggende forskel på troværdigheden af de to sætninger. I begge sætninger er der hjemmel for kombinationen af postulat og belæg. I første tilfælde er Det Peter Jensen (2008), som er hjemmel, hvorimod det er NASA i det andet tilfælde. Nu kan vi nok blive enige om at NASA er mere troværdig end Peter Jensen, men det ændrer ikke på at det grundlæggende er udsagn af samme karat. Jeg går lige et skridt videre…

23 Kildekritik og referencer 2/3
Man kan udnytte ressourcerne i månens undergrund med en ostehøvl (postulat), idet overfladen består af grøn ost (belæg) ifølge Peter Jensen (2008) (hjemmel), som baserer sig på en drøm, han har haft. Man kan ikke udnytte ressourcerne i månens undergrund med en ostehøvl (postulat), idet overfladen består af klipper, sten og støv (belæg) ifølge NASA (2008) (hjemmel), som baserer sig på prøver, der er hjemført af Apolloekspeditionerne. Ved at gentage essensen af begrundelsen så øger man troværdigheden af den hjemmel, der er beviset for kombinationen at postualt og belæg. Derved er vi henne ved selve litteraturens funktion som bevis i en opgave. Det er ikke godt nok, at man bare strør om sig med referencer og citater. Referencerne og citaterne skal overbevise læseren om, at der rent faktisk er tale om et bevis. Og næste skridt er så litteraturlistens funktion.

24 Kildekritik og referencer 3/3
Litteraturlistens to funktioner: Tillade at læseren kan kontrollere de beviser som opgaven bygger på Give kredit til den som har fabrikeret beviset – alt andet er tyveri. Konklusion: det skal være let for læseren at finde frem til beviserne, og derfor skal listen være udarbejdet, så det er let at finde frem til den litteratur, som opgaven bygger på.

25 Litteraturlisten Bog, avisartikel, artikel i onlineopslagsværk
Stray Jørgensen, Peter (2001): Formalia i opgaver på videregående uddannelser. 2. udgave. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Rosado, Isabel Fluxá (2000): Kunsten at følge med. I: Aktuelt. 9. november. Jørgensen, Majken (2004): Kim Fupz Aakeson. I: Forfatterweb. Fundet den 1. november 3 eksempler, men hvordan er de blevet til?

26 Litteraturlisten Den lette vej, SkrivOpgaves førnævnte LitteraturlisteAutomat Den Sociale Højskoles standard: For de ambitiøse er der ”Referér korrekt!” (Skov, 2007): Den lette vej Den sociale Højskoles standard som foregående slide er baseret på Og så den ambitiøse model, der er baseret på APA, den mest udbredte standard på videregående uddannelser.