Dannelsesteori Niels Grønbæk Nielsen

Præsentationer af emnet: "Dannelsesteori Niels Grønbæk Nielsen"— Præsentationens transcript:

1 Dannelsesteori Niels Grønbæk Nielsen
CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

2 Larsen, Carl Aage,Didaktik og metodik – en indføring
Larsen, Carl Aage,Didaktik og metodik – en indføring fra: Jensen, Erik (red.): Didaktiske emner – belyst gennem 12 artikler af Carl Aage Larsen og C. A. Høeg Larsen, Danmarks pædagogiske bibliotek 1997 En formålsformulering er et forsøg på i kort form at udtrykke den opdragelses ­eller dannelsesteori, der ligger til grund for lovens bestemmelser. "Teori" må i denne forbindelse ikke opfattes som et system af antagelser, der tjener som forklaring på en række fænomener. Teori skal forstås i sin oprindelige betydning som betragtning, opfattelse eller anskuelse - i denne sammenhæng vedrørende menneskelige handlinger. En dannelsesteori har som grundlag en menneske- og samfundsopfattelse og omfatter et dannelsesbegreb og de midler, hvormed dannelsen opnås. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

3 Et dannelsesbegreb (-ideal) udtrykker, hvori dannelsen består, hvordan dannelsen ytrer sig, i den ny skolelov angivet ved ord som alsidig udvikling, selvvirksomhed, lyst til at lære, evne til selvstændig vurdering og stillingtagen, medleven, medbestemmelse og medansvar. Dannelsesmidlerne er handlinger, som et menneske må praktisere (eller gennemløbe, jf. curricu1mn og kursus af 1. currere), for at det kan opnå den dannelse, som dannelsesbegrebet udtrykker. Handlingerne kan være former for beskæftigelse med sagforhold, f.eks. emner fra fagkundskab og dagliglivets gøremål. Handlingerne kan også være at indleve sig i noget og at forholde sig på en bestemt måde til andre og til tilværelsen i sin helhed. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

4 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

5 Materiale teorier Formale teorier Objektive Funktionelle Klassiske
Metodiske Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

6 § 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Materiale aspekt Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Formalt aspekt Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Materiale aspekter Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

7 Hyperkomplekse samfund
Religiøse værdier er fremtrædende Før moderne Politisk – demokratisk dannelse, fx Habermas Klafki Handlekompetence Sociologisk fantasi moderne Hyperkomplekse samfund Refleksion bliver centralt: Konstruktivisme Jens Rasmussen: Pædagogikkens krise, UP 2000 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

8 Før moderne 1814 Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

9 Før moderne Bekendtgørelse 1942 + 1969
Man finder imidlertid Anledning til samtidig at understrege, hvad der er udtalt i Folkeskolelovens § l, at Skolen gennem sin Virksomhed, foruden at være kundskabsmeddelende, maa være opdragende og karakterdannende. Den bør udvikle og styrke Børnenes Sans for de etiske og kristelige Værdier, give dem Ærbødighed for Menneskelivet og for Naturen, Kærlig­hed til Hjemmet og vort Folk og Land, Respekt for andres Meninger, Følelse for Fællesskab mellem Folkene og for Sam­hørighed med de andre nordiske Folk. Skolen maa saaledes bidrage til at give Børnene Idealer, hjælpe dem til at sætte sig Maal i Livet, øge deres Respekt for Oprigtighed i Tale og Ad­færd og styrke deres Pligtfølelse. Gennem sund Disciplin læres god Opførsel og udvikles Sans for Orden. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

10 Før moderne Nuværende skolelov
§ 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

11 moderne Politisk dannelse – demokratisk dannelse Pædagogisk ordbog:
Politisk dannelse betyder ikke opdragelse til - eller indoktrinering i - bestemte politiske holdninger og synspunkter, men derimod dannelsen af det politiske menneske, der interesserer sig for og involverer sig i fælles anliggender. Modsætningen er dét, de gamle grækere kaldte en idiot - en privatperson, der er sig selv nok. I denne forståelse er politisk dannelse en forudsætning for demokrati. Man kan ikke have demokrati uden oplyste borgere, men oplysthed er ikke nok, der kræves også vilje til og erfaring med at være aktør og ikke blot tilskuer til ‘udviklingen’. Det er denne kombination, der gør det til et dannelsesanliggende. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

12 vilje til og erfaring med at være aktør
moderne § 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. oplysthed Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. vilje til og erfaring med at være aktør Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

13 moderne Sociologisk fantasi – et svar på den opsplittede hverdagsbevidsthed. En evne til at overgå fra en synsvinkel til en anden … fra den politiske til den psykologiske, fra undersøgelsen af den enkelte familie til vurderingen af den statslige husholdning og at erkende strukturelle sammenhænge mellem individuelle livshistorier, umiddelbare interesser, ønsker, håb og historiske begivenheder. C. Wright Mill 1960 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

14 moderne "Tilpasnings-socialiseringen reducerer mennesker til objekt for politiske processer, som de ikke erkender som politiske; et tilpasset menneske er således mere genstand for styring og kontrol end et tænkende og handlende subjekt. Dannelse går ud på, at folk bliver socialiseret ind i problemstillinger, som angår forudsætninger for det, som sker rundt om dem og med dem. Dannelses-socialiseringen emanciperer mennesker til at være politiske subjekter." Hellesnes 1976, Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

15 moderne Handlekompetence:
Kompetence = faglighed som grundlag for at handle = gøre noget. Lægmandens sunde fornuft - kvalificeres gennem kritisk rationel grundindstilling forståelsesformer, der gør det muligt at begribe problemstillinger, som mennesket må forholde sig til Mod og vilje til alene og sammen med andre at træffe handlingsvalg på baggrund af en altid ufuldstændig indsigt og værdiafklaring Schnack, Karsten: Handlekompetence i: Bisgaard. N. J: Pædagogiske teorier, 3. Udgave, Billesø & Baltzer, 1998 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

16 moderne Sprog Viden Menne-skets hensigter Samfun-dets normer
Det kommunikative fællesskab – den herredømmefri samtale – diskursetik Sprog Viden Menne-skets hensigter Samfun-dets normer Fremtræder som Intersubjektiv Objektivitet Subjektivitet Normativitet Talens formål Fælles sprog Delt og dokumenteret viden Erkendelse af hensigter Fælles normer Krav om gyldighed Forståelighed Sandhed Troværdighed Rigtighed eller rimelighed Holger Henriksen: Samtalens Mulighed, 1999 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

17 Hyperkomplekse samfund
Skolens rummelighed – fra ide til handling Undervisningsministeriet  Skolen er nemlig under pres, og det er industrisamfundets skole eller resterne af den, som er sygdommen. Symptomerne er mange: Fagdelt klasseundervisning, sorteringssystemer, lærere der instruerer i en støvsky af kridt oppe ved tavlen – og ikke mindst lighedsprincippet. Men videnssamfundet presser skolen for nye læringsprincipper. Videnssamfundet presser på med den ny teknologi, og ikke mindst værdiopbrud presser skolen på formål og opgaver. Skolen skal kunne rumme alt dette og samtidig de værdier, som elever med forskellig kulturbaggrund møder med. Industrisamfundets skole skal kort sagt skiftes ud med videnssamfundets kompetencemiljøer. En rummelig skole er en skole, der kan håndtere opgaven anderledes, når situationen forandres. Der skal i dette kapitel argumenteres for, at rummelighed er det samme som tilpasningsdygtighed, og at dette er et væsentligt kendetegnet ved et kompetencemiljø. Men inden vi kommer så langt, skal vi lige to skridt tilbage for at lytte til den almindelige snak om rummelighed; der er flere betydninger Keld Fredens i Skolens rummelighed – fra ide til handling Undervisningsministeriet Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

18 Hyperkomplekse samfund
Ziehe: Decentrering som modspil til: Tematisering Informalisering subjektivering Eftertænksomhedssituationer Situationer med social perspektivovertagelse Situationer med kropoplevelser Ziehe, Thomas (2004):Øer af intensitet i et hav af rutine, Forlaget politisk revy 2005 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

19 Hyperkomplekse samfund
Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

20 Hyperkomplekse samfund
Globaliseringsrådets oplæg: Verdens bedste folkeskole – vision og strategi – august 2005 Danske børn skal have udfordringer og lære 􀀹 Folkeskolen skal sikre et højt niveau af faglige kundskaber og færdigheder, som kan måle sig med de bedste lande. Alle børn skal nå så langt, de kan. 􀀹 Alle børn skal udvikle personlige egenskaber, som gør den enkelte i stand til at leve et godt liv. Egenskaber, som bl.a. evnen til utraditionel og kreativ tænkning, foretagsomhed, omstilling til nye vilkår og samarbejde. 􀀹 Alle børn skal være fortrolige med de grundlæggende kulturelle værdier for vort samfund og demokrati og have et globalt udsyn. Den enkelte skal kunne møde andre kulturer med åbent sind, afklaret i forhold til ”hvem jeg er, og hvorfra jeg kommer”. Viden om andre kulturer og sproglige færdigheder skal sætte os i stand til at kommunikere med den verden, som omgiver os. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

21 Hyperkomplekse samfund
􀀹 Alle børn skal have udfordringer og mulighed for at udnytte deres evner optimalt. Det gælder i alle fag – både i de grundlæggende fag og i kreative fag som fx musik og billedkunst samt i idræt. Det styrker selvværd og tro på egne muligheder. 􀀹 Alle børn skal have en god start i folkeskolen og opleve en sammenhængende indsats i deres samlede lærings- og uddannelsesforløb - fra dagtilbud til skolen og mellem skolen og fritidsordningerne. Manglende udfordringer og støtte i dagtilbud og i skolen kan få alvorlige følger for det enkelte barn senere hen, herunder manglende selvværd. 􀀹 Alle børn skal ved afslutningen af folkeskolen have kompetencer og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og gerne fortsat uddannelse. Der skal være speciel opmærksomhed omkring elever med særlige behov – både børn med dansk baggrund og børn med en anden etnisk oprindelse. De skal have den nødvendige støtte, når de har brug for det. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

22 Noget helt andet! ». . . Min pædagogik er hård. Det svage må hamres bort. I mine ordensborge vil en ungdom vokse frem, som verden vil frygte. Jeg ønsker en voldelig, frygtløs og grusom ungdom. Alt det skal ungdommen være. De skal kunne udholde smerter. Der må intet svagt eller sart være ved dem. Det frie herlig rovdyr skal lyne ud af deres øjne. Jeg ønsker min ungdom stærk og smuk. . . naturens ædle materiale. Jeg ønsker ingen intellektuel opdragelse. Med viden fordærver man ungdommen for mig. De skal helst kun lære det, de frivilligt tilegner sig ved at følge deres legelyst. Men de skal lære at beherske dødsfrygten gennem de vanskeligste prøvelser. Det er målet for den heroiske ungdom. . . «. Hermann Rausching: Gespräche mit Hitler, Westdeutsche Verlag, Opladen, 1972 I: Henriksen, Holger: Samtalens mulighed, Holger Henriksens Forlag 1999 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN