Børn med oral/verbal dyspraksi, udredning og undervisning

Præsentationer af emnet: "Børn med oral/verbal dyspraksi, udredning og undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Børn med oral/verbal dyspraksi, udredning og undervisning
Vingsted 15. September 2011 Børn med oral/verbal dyspraksi, udredning og undervisning

2 Indhold: Karakteristika for forskellene mellem dyspraksi, dysartri og dysfonologi vil blive gennemgået. Der tages udgangspunkt bl.a. i viden erhvervet i de 2 dage i Odense med Edythe Strand (2010) og rapporten om Verbal dyspraksi – kortlægning af viden på området. Effekten af mundmotoriske øvelser vil blive belyst gennem referat af artikler fra et særnummer af Seminars in Speech and Language (efteråret 2008) Der vil være en kort gennemgang af relevante tests i forbindelse med identifikation af børn med oral/verbal dyspraksi. I forbindelse med korte videoklip vil der blive givet forslag til intervention og undervisningsmaterialer. Opbygning af undervisningsforløb vil blive forelagt i relation til Lydbyggeren.

3 Afgrænsning Funktion Neural proces Mulig kommunikativ vanskelighed
Kommunikativ ide kognitiv Pragmatiske vanskeligheder ordfinding Sproglig sproglig forsinkelse/ vanskelighed SLI Fonologisk kortlægning kontrastering Fonologiske vanskeligheder Syntaktisk, grammatisk ordning Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

4 Afgrænsning Funktion Neural proces Mulig kommunikativ vanskelighed
Bevægelses parametre: Styrke, hastighed, retning, muskel kraft , ROM Bevægelses –planlægning og programmering Dyspraksi Udførelse af bevægelse, der resulterer i et akustisk signal Bevægelsesudførelse Dysartri Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

5 Definitioner Fonologiske vanskeligheder:
Bliver ofte anvendt om alle sproglige vanskeligheder, hvor lydproduktionen er berørt. En undergruppe af lyd- produktionsvanskeligheder, i hvilke sproglige og kognitive vanskeligheder formodes at være centrale for vanskeligheden. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

6 Definitioner. Dysartri:
En betegnelse for en gruppe af talelydsvanskeligheder, der er resultater af forstyrret muskulær kontrol af talemekanismerne. Kan påvirke fonation, respiration, resonans, artikulation, og prosodi. Bevægelsestyrke, -timing, -varighed, -retning og -mulighed kan også påvirkes. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

7 ”Ét barn, mange navne” Forskellige termer beskriver verbal dyspraksi:
Developmental Verbal Dyspraxia (DVD) Developmental Articulatory Dyspraxia (DAD) Developmental Apraxia of Speech (DAS) Childhood Apraxia of Speech (CAS) Dilapidated speech Articulation phonological disorder (APD) Developmental Coordination Disorder (DCD) M.fl. 7

8 Definitioner: CAS, ny definition 2007:
En neurologisk, udviklingsbestemt taleproduktions-vanskelighed. Hvor præcisionen og konsistensen af talebevægelser er påvirkede. Med fravær af neuromuskulære lidelser. Dvs. med normale reflekser og normal tonus. Kernen i lidelsen er vanskeligheder i planlægning og/eller programmering af spatio-temporale parametre for bevægelsessekvenser, der resulterer i fejl i talelydsproduktion og prosodi. Efter: ASHA American Speech-Language-Hearing Association

9 Definitioner. CAS: Vanskelig eller umulig udførelse af meningsfulde, viljebestemte talebevægelser- hvor der ikke er tale om lammelser i talemuskulaturen. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

10 Karakteristika, dyspraksi:
har svært ved at finde og holde en specifik artikulatorisk figur Svært ved at skifte fra et artikulatorisk sted til et andet. ”Famler” eller forsøg-fejl metoden Vokalforandringer Begrænset konsonant- og vokalrepertoire Bruger simple stavelsesformer Fonemer, der let blev producerede i små ord, bliver sværere i lange ord Sammenhængende tale vanskeligere end enkeltord Inkonsistent fejlmønster. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

11 Fra foredrag af John Østergaard august 2007

12 verbal dyspraksi - dysfonologi
Sammenligning verbal dyspraksi dysfonologi Inkonsekvente og uforudsigelige substitutioner Problemer med vokalerne Problemer med at sekvensere sproglyd Problemer med prosodien høres tit Konsekvente og forudsigelige substitutioner Ingen tydelige problemer med vokalerne Ingen problemer med at sekvensere sproglyd Problemer med prosodien høres sjældent

13 Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området
Forfatter: Thomas Bo Christensen Downloades gratis på 13

14 ASHA – konsensus 2007 vedr. karakteristika
Inkonsekvente fejl i konsonanter og vokaler ved gentagen produktion af stavelser og ord Langsomme og forstyrrede koartikulatoriske skift mellem lyde og stavelser Uhensigtsmæssig prosodi, specielt ved forøgelse af den leksikale eller syntaktiske sværhedsgrad Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

15 ”Diagnosticering i DK”
6,6 % (af 339 deltagere) er involveret i diagnosticering, der primært foretages på baggrund af tværfagligt-og tværsektorielt samarbejde. 52,3 % er involveret i afdækning/udredning Typisk alder 4,5 år Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

16 Diagnostisk udredning i DK inkluderer:
Test af mundmotorik, isolerede fonemer og sekvensering af lyde Screening af mundmotoriske forudsætninger Vurdering af spontan- og sammenhængende tale Diadokinese Vurdering af den generelle sprogudvikling Udredning for dysartriske og dysfonologiske vanskeligheder Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

17 Tilgrænsende lidelser
Generel dyspraksi Oral dyspraksi Dysartri Dysfonologi Finmotoriske vanskeligheder Sanseintegrationsvanskeligheder Skriftsproglige vanskeligheder (element og/eller følge) dk dk dk dk Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

18 Udredning på baggrund af karakteristika
Som nævnt af Edythe Strand Uhensigtsmæssig prosodi, specielt ved forøgelse af den leksikale eller syntaktiske sværhedsgrad Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

19 Udredningsværktøjer Internationalt intet samlet standardiseret ”værktøj” Spørgeskemaundersøgelsen har ikke fokuseret på angivelse af specifikke anvendte udredningsværktøjer. Derfor refererer bilag 6 til receptive vanskeligheder. Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

20 Effekt af indsats Intet entydigt, men vigtigt at inddrage familien
Tilgang, primært fokus på lingvistiske elementer Tilgang, primært fokus på motorisk programmering Tilgang, 1 kombineret med 2 Rytmisk/musisk tilgang Anvendelse af instrumentelt biofeedbach Anvendelse af visuelle, sensoriske og gestikurelle stimuli Verbal dyspraksi - kortlægning af viden på området

21 Nonspeech Oral Motor Treatment (NSOMT) angiver at
Influere på hvilestillingen af tunge, læber og kæbe. Bedre styrke Bedre muskel tonus Lette rækker af bevægelse Udvikler kontrol af muskler Dennis M Ruscello 2008

22 Mundmotoriske øvelser ?
Der er ikke væsentlige beviser for at underbygge, at det nytter noget at træne mundmotorikken hos børn med Dysfonologi. Spilder vi deres tid ? Sproglydsrelaterede øvelser. Ved tale bruges kun 20% af den styrke, der bruges til at tygge med

23 Diagnostiske markører:
Fysiologiske undersøgelser. Karakteristika: Observeret i daglig udførelse Observeret i overvågede kontrollerede tests. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010 23

24 Undersøgelse ved mistanke om dyspraksi
Grundig anamnese Fonologisk testning (enkeltlyd i flere kombinationer, Metha-testen, Kaj el.lign.) Oralmotorisk testning (ORIS, NOT-S el.lign.) Diadokokinetisk testning (PA-TA-KA etc.) Analyse af sammenhængende tale Forskel mellem receptivt og ekspressivt sprog Det vil sige: Grundig testning og gennemtænkning af problemerne.

25 NOT-S Nordisk Orofacial Test – Screening (fra 3 år)
Anvendes ved tale-, tygge- og synkebesvær Undersøgelsesformularen kan downloades fra eller på telefon

26 Artikula Udvalgte dele Sproglig opfordring Kort visning Imitation

27 Test af udtale Undersøgelse (Maassen, 2003) fundet, at:
DAS (=CAS) har relativt mange substitutioner af artikulationssted i forhold til substitutioner af artikulationsmåde

28 Diadokokinese - Formål:
Pa pa pa: Vurdere barnets evne til at bevæge artikulatorerne i hurtige, glidende og jævne gentagelser Pa ta ka: Vurdere barnets evne til hurtige bevægelser mellem vekslende artikulationssteder. Vurdere barnets evne til at sekventiere, koordinere og planlægge

29 Diadokokinese – anvendelse og tolkning
Kan aldrig stå alene i vurderingen af evt. talemotoriske vanskeligheder Tolkning: Ofte vil et barn med verbal dyspraksi have væsentligt sværere ved at udføre pa ta ka end pa pa pa. Ingen klare data på hvad der er normalt.

30 Undersøgelse med MRR Foretaget af Maassen (2003) 4 grupper af børn:
Dysartri (6,4 – 10,3 år) DAS (4,11 – 7,9 år) SLI (4,6 – 7,0 år) NLA (børn med normal sprogtilegnelse) (4,9 – 8,3 år) MRR = Maksimum repetition rate

31

32 Af Marianne Thorsens efter
Taleprocesseringsmodel Leksikale repræsentationer Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Motorisk programmering Fonologisk genkendelse Fonetisk diskriminering Tale-/nontale- diskriminering Motorisk planlægning Perifer auditiv processering Motorisk udførelse Af Marianne Thorsens efter Stackhouse og Wells Lydligt signal Lydligt signal

33 Fonologiske repræsentation
Appelsin – jøbehjul – sløjfe bramdbil – asin fløjse – tandpasta – appelsin – brambil – løbehjul pandtasta – brandbil – løbehjul – sløjfe pandtasta

34 Intervention, dyspraksi.
Planlæg undervisningen i forhold til graden af motoriske / sproglige vanskeligheder. Strategien bør sandsynligvis ændres over tid. Vanskeligheden er dynamisk og ændres i kraft af neural modning og undervisning Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

35 Intervention: Anamnese (Spise, tygge, motorik m.m.) Opstil hypotese.
Undersøg den opstillede hypotese. Lav differentialdiagnose. Planlæg interventionen. Motorisk intervention Ikke motorisk intervention Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

36 Intervention: Beslutninger for interventionen: Bevægelsens udførelse.
Bevægelsens automatisering. Masse eller fordelt øvelse? Tilfældig eller grupperet øvelse? Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

37 Intervention: Ved svære vanskeligheder:
Få barnet til at imitere ordet. F.eks. ”bi”. Går det ikke: Tag lyd og luft væk og gør bevægelsen samtidigt med barnet. Evt. kun en lyd i begyndelsen. Hjælp gerne barnets mundstilling med hænderne. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

38 Intervention: Teknikker i træningen:
Integreret auditiv og visuel stimulering. Fonetisk udledning Fonetisk placering. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

39 Intervention: Dynamic Temporal and Taktile Cueing for Speech Motor Learning (DTTC) : Terapeuten siger ytringen, barnet ser på hendes ansigt og gentager. Umiddelbar repetition. Tilføjelse af forsinkelse. Arbejd på at udlede ytringen spontant. Efter: Edythe A. Strand okt. 2010

40 Interventionsmuligheder
Direkte Fokus på tale Indirekte Fokus gennem sprog

41 Consonant cluster words Pre-speach oral motor skills
Sprogfærdigheder ifølge Nuffield Centeret Connected speech Phrases & sentences Consonant cluster words Multisyllabic words CVC words CVCV words CV words Single sounds Pre-speach oral motor skills NDP3 treatment approach 2010

42 Hvad kan vi gøre for at få
talen automatiseret ? Daglig træning med mange gentagelser Begynd med lette lyde (f.eks. dyrelyde) Træn lyde og bevægelser af tunge, læber og ansigtsmuskler (sproglydsrelaterede) Få udtalen af lyde på plads og automatiseret Øv 1) præcision 2) bevægelighed 3) sekvensering. Øv i begyndelsen fonemer der er tæt på hinanden Jo længere afstand, des flere fejl

43 Til det mindre barn < 4 år
Udvide antallet af lyde Udvide stavelsesstrukturen NB! Arbejd kun med et mål af gangen

44 Hvad skal vi være opmærksomme på ?
Tal tydeligt og ikke for hurtigt, men bevar intonation og tryk Fortæl i stedet for at spørge Så lidt kommunikationspres som muligt Eneundervisning er at foretrække Alternativ kommunikationsform bør overvejes i svære tilfælde

45 Lydbyggeren Et dansk materiale inspireret af Nuffield metoden og Praxis. Det består bl.a. af et lydalfabet med billeder ligesom i Praxis, men med de danske sproglyde. Det kan downloades gratis fra Dyspraksiforeningens hjemmeside:

46 Lydbyggeren består af:
Manual Lydbyggerens billeder Spil Plakat

47 Lydbyggerens 4 trin Grundlæggende træning af stemme og oralmotorik
Produktion af enkelte fonemer Sekvensering af fonem til ord Kombination af ord til sætninger

48 Grundlæggende træning af stemme og oralmotorik
Trin 1: Grundlæggende træning af stemme og oralmotorik Udvide evnen til bevægelse af taleapparatet Gøre bevægelserne mere præcise Få forskellige muskler til at bevæge sig uafhængig af hverandre Udvikle bevægelsessekvenser

49 Trin 2: Produktion af enkelte fonemer
Konsonanter ”modsætninger” p – t, t – s, p – b Vokaler Tidlig sekvensering af konsonant og vokal Overgang til ord =

50 Trin 3: Sekvensering af fonem til ord
Enstavelsesord, CV og VC Tostavelsesord, CVCV nana,lili…….lilo Enstavelsesord, CVC mam, bob Konsonantsammensætninger, CCVC Flerstavelsesord (kun konsonanterne vises) =

51 Lydbyggeren fonem-niveauer:
Opmærksomhed på enkeltfonemers bevægelsesmønstre. Enkeltfonemer. Sekvensering. CV-stavelser /små ord /nonord. Sekvensering. CVCV-stavelser / -ord. Sekvensering. CVC-ord. Sekvensering. CCV-ord. Sekvensering.

52 Trin 4: Kombination af ord til sætninger
Der vælges ord som barnet allerede kan som enkeltord og som indeholder fonemer barnet behersker Gem bamse Mor bager kage

53 Aktivitetskatalog til fonemtræning efter Nuffieldmetoden
Lydbyggeren Dansk udgave Praxismaterialet Svensk udgave BørneCentret Tegn til tale teamet

54 Fonologisk arbejde i gruppen
Lydskelnen Rim Arbejde med stavelsesopdeling Fokus på enkeltlyd (hvad begynder … med?) Øve det lærte i sætninger

55 Fokus på enkeltlyd /S/ i gruppesammenhæng
Vendespil med /s/- og /t/-ord Skelne mellem /s/- og /t/-ord Lytte efter /s/-ord i historie Rim med S (f.eks. Halfdans ABC) Billedlotteri med /s/-ord Kimsleg med ord der begynder med /s/ Skibet er ladet med.. og andre lege Børnenes egen /s/-bog (Søren er så sur)

56 Gruppeundervisning, effekt
Sprogterapi kan hjælpe børn med problemer med udtale og ordforråd. Med fordel kan et normalt-sproget barn inddrages i terapiforløbet. Effekten af sprogterapi er uafhængig af om børn deltager i grupper eller individuelt Efter: Law, Garett og Nye 2006

57 Gruppeundervisning, effekt
Terapien virker på børn med vanskeligheder med: At udtale ord Det aktive ordforråd Terapien virker på børn med grammatiske og sætningsdannelses vanskeligheder, hvis de ikke samtidigt har store forståelsesmæssige vanskeligheder. Efter: Law, Garett og Nye 2006

58 Samarbejde nødvendigt, hvis der skal ”flyttes noget”.
Forældre samarbejde Samarbejde nødvendigt, hvis der skal ”flyttes noget”.

59 Tak for i dag

60 Litteraturliste Marianne Thorsen: Taleprocessering, talesprog og skriftsprog. Hentes på Marianne Thorsen: Sammenhæng mellem læseudvikling, talesproglig udvikling og tale-processering. Handout Joy Starckhouse and Bill Wells: Children´s Speech and Literacy Difficulties, A psycholinguistic framework, 1. London 1997. Benjamin Munson: Phonological Knowledge in TYpical and Atypical Speech-Sound Development. The Nuffield Centre Dyspraxia Programme 3rd Edition (NDP3) Barbara Davis og Shelley Velleman: Establishing a Basic Speech Repertoire without Using NSOME: Means, Motive and Oppertunity Karen Forrest and Jenya Luzzini: A Comparison of Oral Motot and Production Training for Children with Speech Sound Disorders Karen Forrest: Are Oral-Motor Exercises Useful in the Treatment of Phonological/Articulatory Disorders? 2002 Nordisk Campbell Center: Hvad virker? Evidens om effekter nr Edythe A. Strand: Handouts fra kursus 11. og 12. oktober 2010 Forskellige abstracts og artikler fra nettet fortrinsvis fra og