Lektion 2: Nyheder - journalistens DNA PR-kursus efteråret 2006 Paul R. Metelmann.

Præsentationer af emnet: "Lektion 2: Nyheder - journalistens DNA PR-kursus efteråret 2006 Paul R. Metelmann."— Præsentationens transcript:

1 Lektion 2: Nyheder - journalistens DNA PR-kursus efteråret 2006 Paul R. Metelmann

2 Mediernes rolle - ledvogter ”Indsamling, redigering og formidling af information om konkrete og aktuelle begivenheder eller fænomener i samfundet uafhængigt af særinteresser og for og til et massepublikum” I andres brød s. 308 Det betyder at: •Medierne redigerer i de informationer de får •Aktuelt ikke altid behøver ikke være noget nyt, men passe ind i emnets ramme •Emnet skal være væsentligt ud fra journalistens synsvinkel •Uafhængig af særinteresser - medierne bestemmer hvem de vil citere •Man tilpasser sin form og vinkling til modtagerne(publikum)

3 Pressen vs. organisationen •Pressens principper vil ofte være i konflikt med en organisations interesser •Skal en organisation kommunikere med omverden kan medierne skabe forhindringer for dens kommunikation Fra ”I andres brød”

4 Et par ord om nyheder... •Nyheder er omdrejningspunktet for medierne •Nyhed/ikke-nyhed er første og vigtigste led i mediernes sortering

5 Hvad er en nyhed? En nyhed skal opfylde et eller flere krav: •Er aktuel - jo tættere på begivenheden jo bedre •Er væsentlig (f.eks for os) - ”Én dansker og ti tusinde indere dræbt i jordskælv” •Rummer en konflikt - ”Jelved vil selv være statsminister - Helle ude i kulden” •Skal skabe identifikation - ”Tragedie: Jeg mistede min familie i tsunamien!” Eller ”Forlig: Du mister en tusse hver måned” •Kan indeholde det uventede - ”Hund skød mand!”

6 Forudsætninger for nyheder Nyheder skal: •Være noget du ikke ved •Være oplagt som nyhed - entydig og være afgrænset i tid og rum •Genere nogen f.eks. FET og regeringen i Frank Grevil-sagen •Være forståelig og tilpasset modtageren - f.eks. finansloven der vinkles i forhold til børnehavetakster •Og komme fra en troværdig kilde f.eks. TV-avisen eller Information

7 Øvelse •Øvelse: find nyhedstypen

8 TV2-Nyhederne d. 19.09.06 •Forsvundne danskere fundet •Dan Lynge-sagen rapport •Opstand i Ungarn •Pædagogstrejke i Århus •Finans: Svenske aktier, Nationalbanken advarer mod overophedning

9 Hvor kommer nyhederne fra?

10 Hvor kommer nyhederne fra 1.Lokale aviser og regionale aviser - leverer mange nyheder, da de er tættest på kilderne/begivenhederne 2.Nyhedsbureauer - f.eks. Ritzau via pressemeddelelser, andre kontakter og udenlandske bureauer 3.Landsdækkende medier (aviser og elektroniske) - Direkte henvendelse fra f.eks. organisationer og enkelt personer 4.Medier finder selv nyheder - kilder: blade, andre aviser, internettet, kontakter, ”whistleblowers”, research, etc.

11 Hierarkiet •Elektroniske medier skummer fløden og citerer ofte fra de andre •Landsdækkende aviser •Regionalaviser •Nyhedsbureauer - står for en stor del af fællesnyhederne •Lokalaviser leverer en stor del af researchen til mange historier

12 Bag de pæne ord Sådan gør medierne nogle gange: •Løber efter den samme historie •Vinkler historien ens •Bruger de samme og sikre kilder- f.eks. politi, politikere og PR-folk! •Har brug for at udfylde et ”hul” og få variation i en TV-avis så ikke alt er død og ulykke f.eks. en historie om ænder, der skal krydse en vej

13 Et par ord om at sætte dagsorden Hvad snakker vi om og hvordan? •Fakta: ca. hundrede tusinde mennesker går på arbejde selvom det ikke kan betale sig for dem. •Den løsning der diskuteres i medier er, at man skal sætte understøttelsen ned så flere vil arbejde. •Hvorfor snakker man ikke om at sætte deres løn (mindstelønnen) op? •Eller hvorfor diskuteres det ikke, hvorfor de alligevel går på arbejde?

14 Hvem sætter dagordenen? •Medierne? •Politikerne? •Organisationerne? •Hvilke emner diskuterer vi ikke? •Hvilke emner kunne vi diskuterer anderledes?

15 Mediernes rolle Sagt om pressens rolle: ”They may not be succesful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly succesful in tellings its readers what to think about” •Ikke et entydigt billede •Nyt dansk forskningsprojekt skal sætte fokus på emnet - igen!

16 Præsidentvalget 1968 •Undersøgelse af præsidentvalget i USA 1968 •Hypotese: medierne sætter agendagen/dagsordenen for valgkampe •Konklusion: Det er ikke det enkelte medie der sætter en dagorden, men medierne tilsammen kan sandsynligvis gøre det.

17 Fremtiden •Mange flere medier - gratisaviser, hjemmesider, nyheder på mobilen, radio- og tv-stationer døgnet rundt •Brug for flere nyheder uden flere ressourcer •Mange flere PR- og pressefolk i organisationerne •Risiko for flere ”nemme” historier og manipulation af medierne

18 Til næste gang PR/Pressearbejde Fokus på: •Presse og PR teknikker •Pressemeddelelser •Pressekontakt I andres brød s. 306-318(genlæs) + 333- 340

19 Ekstra litteratur Om nyhedskriterier og nyheder: •www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00113232 •Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! s. 38-55 •Anker Brink Lund(red.): Først med det sidste, Ajour 200. s. 143-153 Om agendasetting: •”The Agenda-Setting Function of Mass Media, Maxwell E. Mc Combs; Donald L. Shaw. The Public Opinion Quarterly, Vol 36, No. 2 (1972), side 176-187. Findes på Sitescape Gode artikler og info: •www.kommunikationsforum.dk