Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oplæg Nyborg Strand 20. Januar 2009 1/37.

Præsentationer af emnet: "Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oplæg Nyborg Strand 20. Januar 2009 1/37."— Præsentationens transcript:

1 Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oplæg Nyborg Strand 20. Januar 2009 1/37

2 Modersmål Dansk som andetsprog Tosprogede børn 2/37 Betydning af sprog for børns udvikling

3 Program: •Hvem er de tosprogede børn i Danmark? •Modersmål og andetsprog •Sproglig udvikling: kreative konstruktioner ud fra det kendte •Sproglige læringsmiljøer: dialoger •Sprog og øvrig udvikling 3/37

4 Officiel definition Tosprogede elever er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Lov om folkeskolen § 4) 4/37

5 Pædagogisk definition Tosprogede børn er børn, der i det daglige møder og bruger to sprog (Undervisningsvejledning, Fælles Mål i dansk som andetsprog) 5/37

6 Pædagogisk forståelse Det særlige for tosprogede børn er, at deres sprogudvikling finder sted på to eller flere sprog (Undervisningsvejledning i Dansk som andetsprog, Fælles Mål s. 102) 6/37

7 •AbkhasiskHausaRohinga •AfrikaansHebraiskRomani •Akan (fante og twi)HindiRumænsk •AlbanskHollandskRussisk •AmhariskHviderussiskSerbisk •ArabiskIgboSindhi •ArmenskIndonesiskSinghalesisk •AssyriskIrskSlovakisk •AzerbadjanskIslandskSlovensk •AzeriItalienskSomali •BahdiniJapanskSoninké •BambaraKabylskSorani •BembaKatalanskSorbisk •BengalskKhazakiskSpansk •BerberiskKhmerSvensk •BosniskKikongoSusu •BulgarskKikuyuSwahili •BurmesiskKirundiTagalog •ChinKoreanskTamilsk •DanskKrioTatarisk •Dansk tegnsprogKroatiskThai •DariKurmanji Tigré •EdoLettiskTigrinya •EngelskLingalaTjekkisk •EsperantoLitauiskTurkmensk •EstiskLugandaTwi •FarsiMandarinTyrkisk •FilippinskMakedonskTysk •FinskMalinkéUkrainsk •FlamskMandinkaUngarsk •FranskMinUrdu •FrisiskMoldaviskUzbekisk •Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk •FærøskNorskVietnamesisk •GeorgiskOromo (galla)Wolof •GræskPashtoWu •GujaratiPolareskimoiskXhosa •GæliskPolskYue •HakkaPortugisiskZaza7/37 •HassaniyaPunjabi Zulu •Østgrønlandsk •Risager 2006: Sprog i Danmark

8 •AbkhasiskHausaRohinga •AfrikaansHebraiskRomani •Akan (fante og twi)HindiRumænsk •AlbanskHollandskRussisk •AmhariskHviderussiskSerbisk •ArabiskIgboSindhi •ArmenskIndonesiskSinghalesisk •AssyriskIrskSlovakisk •AzerbadjanskIslandskSlovensk •AzeriItalienskSomali •BahdiniJapanskSoninké •BambaraKabylskSorani •BembaKatalanskSorbisk •BengalskKhazakiskSpansk •BerberiskKhmerSvensk •BosniskKikongoSusu •BulgarskKikuyuSwahili •BurmesiskKirundiTagalog •ChinKoreanskTamilsk •DanskKrioTatarisk •Dansk tegnsprogKroatiskThai •DariKurmanji Tigré •EdoLettiskTigrinya •EngelskLingalaTjekkisk •EsperantoLitauiskTurkmensk •EstiskLugandaTwi •FarsiMandarinTyrkisk •FilippinskMakedonskTysk •FinskMalinkéUkrainsk •FlamskMandinkaUngarsk •FranskMinUrdu •FrisiskMoldaviskUzbekisk •Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk •FærøskNorskVietnamesisk •GeorgiskOromo (galla)Wolof •GræskPashtoWu •GujaratiPolareskimoiskXhosa •GæliskPolskYue •HakkaPortugisiskZaza •HassaniyaPunjabi Zulu •Østgrønlandsk8/37 •Med grønt: sprog der undervises i i skoler og på universiteter

9 •AbkhasiskHausaRohinga •AfrikaansHebraiskRomani •Akan (fante og twi)Hindi-Rumænsk + •Albansk-Hollandsk+Russisk •AmhariskHviderussiskSerbisk •Arabisk-IgboSindhi •ArmenskIndonesiskSinghalesisk •AssyriskIrsk+Slovakisk+ •AzerbadjanskIslandsk+Slovensk+ •AzeriItaliensk+Somali- •BahdiniJapanskSoninké •BambaraKabylskSorani •BembaKatalansk+Sorbisk •BengalskKhazakiskSpansk+/- •BerberiskKhmerSvensk+ •Bosnisk-KikongoSusu •BulgarskKikuyuSwahili •BurmesiskKirundiTagalog •ChinKoreanskTamilsk- •DanskKrioTatarisk •Dansk tegnsprogKroatisk-Thai- •DariKurmanji Tigré •EdoLettisk+Tigrinya- •Engelsk+LingalaTjekkisk+ •EsperantoLitauisk+Turkmensk •Estisk+LugandaTwi •Farsi-Mandarin-Tyrkisk- •FilippinskMakedonskTysk+ •Finsk+MalinkéUkrainsk •Flamsk+MandinkaUngarsk+ •Fransk+MinUrdu •Frisisk+MoldaviskUzbekisk •Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk + •Færøsk+Norsk+Vietnamesisk- •GeorgiskOromo (galla)Wolof •Græsk+PashtoWu •GujaratiPolareskimoiskXhosa •GæliskPolsk+Yue •HakkaPortugisisk+Zaza9/37 •HassaniyaPunjabi Zulu •Med Rødt: sprog, der gives modersmålsundervisning i i Kbh. + = konventionsforpligtelseØstgrønlandsk •

10 •AbkhasiskHausaRohinga •AfrikaansHebraiskRomani •Akan (fante og twi)HindiRumænsk •AlbanskHollandskRussisk •AmhariskHviderussiskSerbisk •ArabiskIgboSindhi •ArmenskIndonesiskSinghalesisk •AssyriskIrskSlovakisk •AzerbadjanskIslandskSlovensk •AzeriItalienskSomali •BahdiniJapanskSoninké •BambaraKabylskSorani •BembaKatalanskSorbisk •BengalskKhazakiskSpansk •BerberiskKhmerSvensk •BosniskKikongoSusu •BulgarskKikuyuSwahili •BurmesiskKirundiTagalog •ChinKoreanskTamilsk •DanskKrioTatarisk •Dansk tegnsprogKroatiskThai •DariKurmanji Tigré •EdoLettiskTigrinya •EngelskLingalaTjekkisk •EsperantoLitauiskTurkmensk •EstiskLugandaTwi •FarsiMandarinTyrkisk •FilippinskMakedonskTysk •FinskMalinkéUkrainsk •FlamskMandinkaUngarsk •FranskMinUrdu •FrisiskMoldaviskUzbekisk •Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk •FærøskNorskVietnamesisk •GeorgiskOromo (galla)Wolof •GræskPashtoWu •GujaratiPolareskimoiskXhosa •GæliskPolskYue •HakkaPortugisiskZaza •HassaniyaPunjabi Zulu10/37 •Østgrønlandsk •Med rødt: de store minoritetssprog

11 Safas eventyr: Kongerne og deres børn Safa: Markaas buu boqorka yiri: war joog, abdhaha wee dhib badanyihiin (Så sagde kongen advarende: Pas på, pigerne kan være ret krævende) Kha:Han spørger hans bror … war joog … hvordan skal jeg forklare det? Safa:War joog … er det ikke ligesom isilaali? (pas på dig selv) Ami.: Det der war joog betyder det ikke pas på? Kha: Pas på, så sagde hans bror, altså kongen, ham der havde pigerne, pas på pigerne de er altså meget Safa: Irriterende Kha: Irriterende. De siger: Far, vi vil have det og det (ler, mens hun imiterer døtrenes affekterede viften med hænderne) Fra Ulla Lundquist, 2008 s. 111 11/37

12 Gruppesamtale mellem Frank, Kenny og Eda, 4. klasse, Køgeprojektet Frank: domosensik (du er et svin) Eda: hvad? Frank: domosensik Eda: eek domuz salak pis (æsel, svin, fjols, ulækker) Frank:det skal nok være rigtigt pis domuzsensik (du er et ulækkert svin) Eda: manyak aptal geri zekali (idiot, fjols, idiot) Kenny: hold lige kæft Eda: ja jeg kan xxx Kenny: du kan gå ned og snakke med tyrkerne Frank: eller også kan du gå ud og snakke med ham Eda:du kan gå og snakke og Frank: du kan gå ned og snakke med Deutschland alles bis Schwein Fra Jens Normann Jørgensen 2008, s. 84 12/37

13 Modersmål = hjemmets/familiens sprog Andetsprog = omverdenens sprog samfundsinstitutionernes sprog Begge sprog har betydning for læring og identitet 13/37

14 Kurdisk pige, 7 år, Enghave Plads skole. Billedfortælling. Ex på dansk som andetsprog Drengen hedder Dangel. Han går i … Han går vej på skole. Han ser en æble på træet. Og så kravler han op på træet. Skal jeg sige hvorfor? Drengen går i vej på skole. Han kikker op på træet. Der er en æble. Og så … Og så kravler han op på træet og så kikker han på den og så falder han af på den og så siger han aaa! Så træen … så grenen går i stykker og så falder han ned og så han han er på hospitalet og han er syg på hospitalet. Så god weekend 14/37

15 Parallel til børnesprog •Barn:Hvad er det? •Mor:Det er fars pibe •Barn:Far pibe •Mor:Mm – far er gået på arbejde •Barn:Gået arbejde? •Mor:Ja 15/37

16 I børnehaven kommer Peter løbende og falder. Pædagog:Hvad skete der? Barn1:Han glad lige derovre Pædagog:Gjorde han det? Barn2:Ja han glidede og så slog han sig Pædagog:Nå. Han gled ovre ved stolen. Hans sko er også meget glatte 16/37

17 Kreativ orddannelse Højhusgudinden Skibskylling 17/37

18 Under billedlotteri Gülsün:det er mig Voksen:hvad er det – det er et jordbær Gülsün:cilek Voksen:hvad for noget? Gülsün:cilek Voksen:cilek – på tyrkisk? Gülsün:ja – cilek, cilek, cilek Voksen:jordbær (fra Jette Løntoft & Kirsten Raal) 18/37

19 B1:Quemado er også gode Voksen:hvad? B1:hvordan siger man quemado i øh? Voksen:på svensk? B1:ja Voksen.Hvad er quemado B2:quemado en øh B1:como se dice quemado en sueco? B3:esta quemado B1:pero en sueco B2:det brænder B1:brænder er også gode Voksen:det brænder? B1:mm. Brænder også gode. Forstår du det? Voksen:altså de her brændte, de her brændte pandekager som er lidt mørke B3:mm Voksen:ja. De er smaddergode. Nu vil jeg smage en brændt pandekage B1.en brændt Voksen:mm. Som er lidt sort. Nu skal jeg smage om den er god B4:sort, sort, sort (Kerstin Naucler) 19/37

20 Samtale mellem voksne og børn i børnehave V1:Nu skal vi lave, jeg vil gerne have at V2:Sch! V1:vi laver en ordentlig stor ring. Masa og Mako kan begynde V1:kan I lave en ordentlig ring B1:ja det kan jeg … V2:ja I skal alle have jeres fødder inde i midten Så vi kan se at de er i midten. I skal ikke sidde på dem B2:sådan her B3: til en lille ring V2:sådan en fin cirkel. Lige præcis V1: ja. Ved I hvad vi forestiller nu? Vi skal alle have fødderne sådan her. Hvad kommer I til at tænke på? Kommer I til at tænke på noget? B3:ja V1:se hvordan vi laver cirklen B3:en gryde V1:en gryde. Nej. Jeg kommer til at – du skal også sætte dine fødder sådan her B2:en bold B1:en bold V1:jo måske en bold men B3:solen V2:solen, det var godt V1:sagde du det? B3:ja V2:ja det gjorde han V1:han er en vaks fyr. Jeg tænkte lige på … se her det er ligesom en cirkel og så er vi solstråler (Kerstin Naucler: Hemspråket i förskolan) 20/37

21 Samtaler mellem børn B1:ved du hvad jeg har set i TV? B2:hvad? B1: at en ubåd og et menneske sad på ubåden (utydeligt) … og så kom ubåden ikke op. De døde ikke B2:det er bare film. De ser ud som om det er virkelighed, men det er bare film. Ved du det? B1:ja film er ikke morsomme B2:fim er ikke virkelighed. Ved du det? B1:Marsmænd kan også ses på TV B2:ja, men marsmænd er heller ikke virkelighed B1:mennesker som er klædt ud til marsmænd B2:ja og film som skal være spændende Men James Borg det er en rigtig mand. Det er en mand. Han er ikke klædt ud. Det er han ikke. Man kan tydeligt se hans tøj (Kerstin Naucler) 21/37

22 B1:en raket ser du – ser du vel Raket, raket, paket (ler) B2:korvoset B1:korvoset (ler) B2: og sætter fast den der B1:korvosær, korvosær B2:hold nu op O (= B1) B1:hold nu op O B2:så vil jeg ikke lege mere B1:okay så holder jeg op … B1:nu kommer der nogen der. Jeg tror godt jeg ved hvem det er B2:hvem B1:Sankta Lucia B2:Korvi B1:vikia Det ser du jo Raket paket (ler) B2:korvoset B1: korvoset (Kerstin Naucler) 22/37

23 Dialoger – inddragelse i meningsfuld kommunikation giver •Behov for at forstå andre i stadig nye situationer •Behov for selv at blive forstået •Opmærksomhed på, hvordan andre taler •Opmærksomhed på, hvordan man selv taler •Erfaringer med, hvordan sprog fungerer •Anerkendelse 23/37

24 Lily Wong Fillmore: om tosprogede børn, som er nye i en børnegruppe, fx i en børnehave Trin 1:barnet etablerer sociale relationer til børn og voksne, der taler det nye sprog Barnet bruger mange faste udtryk, kropssprog og gestus Trin 2:barnet koncentrerer sig om at kommunikere og begynder at opløse de faste udtryk Barnet bruger nye tøvende sætninger, taler lavt Trin 3:barnet begynder at fokusere på at tale som de andre Barnet bliver sikrere, taler højere, retter sig selv og eventuelt andre 24/37

25 Børns kognitive strategier gå ud fra, at andre siger noget relevant og rigtigt brug bestemte udtryk, du forstår brug hvad du har så godt som muligt tag de store linier først – gem detaljerne Børns sociale strategier gå ind i en gruppe og lad, som om du forstår, hvad der sker giv indtryk af, at du forstår sproget (med et par velvalgte ord) regn med dine venners hjælp 25/37

26

27 Pædagogisk rød tråd Der må anlægges et helhedssyn – en rød tråd – som går på, at det flersprogede barn har de bedste muligheder for en god sprogudvikling og gode skoleresultater, når både modersmålet og svensk som andetsprog udvikles og anvendes i kundskabstilegnelsen i et socio-kulturelt støttende miljø Fra Axelsson et.al: Den röda tråden 2002, s. 218 27/37

28 I en børnehave sidder Rasmus, Bekir og Thomas, tre 4-årige drenge, for sig selv i et stille hjørne og leger med nogle biler, som de har slæbt ind fra nabostuen. Efter et stykke tid spørger Rasmus Bekir, om han ikke lige henter fyveren. Bekir ser sig spørgende omkring og kigger til sidst eftertænksomt ned på sine fødder, mens han hvisker ucagi. Da der ikke sker mere, ser Thomas op og siger langsomt og tydeligt: du skal hente en fly-ve-ma-ski-ne. Imens rejser Rasmus sig op og laver motorlyde med armene bredt ud til siden. Bekir nikker og går ind på nabostuen efter en flyvemaskine, mens han for sig selv siger: ucak – flyver, flyver, flyver. Pædagog1: Kan du ikke se, at vi har et problem med de drenge. De vil så gerne lege sammen, men Bekir har ikke noget sprog Pædagog2:Jeg synes ellers han er meget godt med. Men vi skal nok arbejde lidt mere målrettet med hans begreber 28/37

29 Professionel sproglig vurdering Dagbogsnotat: Bekir er stadig forholdsvis ny i børnehaven og har endnu ikke lært så meget dansk. Men hans adfærd og hans opmærksomhed på de andre børn viser, at han har mod på at lære dem at kende og blive en del af deres fællesskab. Han bruger tilsyneladende alle sanser for at forstå, hvad der bliver sagt omkring ham, og har ørerne åbne for det dansk, der tales. Han virker bevidst om, at dansk og tyrkisk ikke er samme sprog, og at han må se at få lært dansk (fra Fokus på tosprogede småbørn) 29/37

30 Chancelighed i uddannelse? In Denmark, as well as in the four other Nordic countries, the policy is that all children and youths shall have equal access to education and that the obstacles that individuals may have to conquer to gain the experience and knowledge that is required will be removed. It was first seen as important to establish equality between young people coming from different regions, then between the gender groups and between different socio-economic groups and most recently between groups with different ethnical backgrounds (Ekholm, 2003, p.13). 30/37

31 Dårlige skoleresultater “In comparison with the education systems of the reference countries [Canada, United Kingdom, Finland, Norway and Sweden], Denmark appears to be failing to offer its students an equal chance of success. Teachers have good conditions of service and the system is well resourced. Yet, somehow, these positive features have not produced the desired outcomes for the least advantaged students – those with the most to gain from the education system” (OECD 2004, p. 64). 31/37

32 Tre centrale virkemidler til at forbedre udsatte børns uddannelsesmuligheder: •Skolens ethos/værdigrundlag •Børns og forældres oplevelse af sammenhæng i skolens virksomhed •Rekontekstualisering – bygge bro mellem hverdagserfaringer og skolekundskaber (Anne Maj Nielsen m.fl. 2006: Skolen og den sociale arv) 32/37

33 Danmarks Evalueringsinstitut: Undervisning af tosprogede elever. 2007 Nogle skoler ser isoleret på sprogkundskaber som forudsætning for fagligt udbytte frem for at se på elevernes sprogtilegnelsesproces som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Disse skoler ser sprog som noget eleverne mangler, snarere end noget de gradvist bygger op i forskellige sammenhænge. Når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, vurderer evalueringsgruppen at der er stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen (s. 24) 33/37

34 Skoleleder: Det bliver mere og mere klart for os, at gennemskuelighed er et nøgleord for os. Vi har således eksperimenteret med fleksible skemaer, omlagte uger og lignende, men nærmer os den konklusion, at kontinuitet i organisationen og fleksibiliteten i de voksnes sind er det, der giver vores elever de bedste afsæt for en god skolegang 34/37

35 Tak for ordet! Held og lykke med det pædagogiske arbejde 35/37

36 Henvisninger Axelsson, Monica m.fl. (2002), Den röda tråden. Utvärdering av Stockholm stads storstadssatsning. Stockholm: Språkforskningsinstituttet i Rinkeby Collier, Virginia (1995), Second Language Acquisition for School. Academic, cognitive, sociocultural and linguistic processes. I Alatis m.fl, (red), Linguistics and the education of language teachers. Georgetown Round Table on Languages and Linguistics. Washington DC Danmarks Evalueringsinstitut (2007), Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen Holmen, Anne (1999), Sproglig vurdering af tosprogede børn. I Fokus på tosprogede småbørn. Socialministeriet og Undervisningsministeriet, 33-40 Holmen, Anne (2006), Pædagogisk praksis. I Karrebæk (red), Tosprogede børn i det danske samfund. Reitzels forlag, 204-234 Horst, Christian (2006), Retten til modersmålet. I Horst (red), Interkulturel Pædagogik. Flere sprog – problem eller ressource? Kroghs Forlag Jørgensen, Jens Normann (2008), Poly-Lingual Languaging. Evidence from Turkish- Speaking Youth. I Lytra & Jørgensen (red.), Multilingualism and Identitities across Contexts. Københavnerstudier i tosprogethed 45, 129-150 Lundquist, Ulla (2008), At strække sproget. I Laursen m.fl. (red.), Sproget med i alle fag – andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriet 36/37

37 Løntoft, Jette & Kirsten Raal (1998), Fra fil til elefant. Om tosprogede småbørns sprogtilegnelse. Specialpædagogisk Forlag. Naucler, Kerstin (1987), Språkmiljö och språkinlärning. Slutrapport från projektet Hemspråket i förskolan. Göteborgs Universitet, Sprins rapport 38 Nielsen, Anne Maj m.fl. (2006), Skolen og den sociale arv. Socialforskningsinstituttet OECD (2004), Rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsen Risager, Karen (2006), Hvilke sprog tales der i Danmark? Sprogforum 36, 13- 14 37/37