Områdemøder om arbejdstid

Præsentationer af emnet: "Områdemøder om arbejdstid"— Præsentationens transcript:

1 Områdemøder om arbejdstid
Nye arbejdstidsaftaler for kommunalt ansat pædagogisk personale Gældende fra 1. august 2014 For ledere og tillidsrepræsentanter Med oplæg fra LFS og forvaltningen

2 Dagsorden 1. Baggrunden for og visionen med aftalerne v/ Elin Hausle og Louise Juelskjær 2. Gennemgang af aftalerne v/Britt Petersen og Elin Hausle 3. Den videre proces v/Elin Hausle og Britt Petersen

3 Skolereform samt grundlagspapir
Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny skoledag Læringsreform, udvikling af læringsformer Den faglige ledelse hvor ledelsen kommer tættere på den enkelte og teamenes arbejde

4 To (næsten ens) nye arbejdstidsaftaler
a) En aftale for dem, der har primærbeskæftigelse på det kommunale område b) En aftale for dem, der har primærbeskæftigelse i folkeskolen

5 Baggrund og vision For begge aftaler gælder,
at al arbejdstid er underlagt den lokale leders ledelsesret (med respekt for MED/Trio) at al optjening på baggrund af ulemper kan med leders accept ændres fra frihed til betaling (fleksibilitet) at personale på fritidshjem/KKFO får reel mertid til kerneopgaven pga. ændring i beregning af nettoarbejdstid

6 Aftalen for pædagogisk personale i daginstitutioner, KKFO’er og klubber

7 Hvem er omfattet? Alt pædagogisk personale på daginstitutioner, fritidshjem, KKFO, fritidstilbud i heldagsskoler, støttepædagoger samt de ansatte på legepladsen Degnestavnen. Pædagogisk personale i kombinationsstillinger i folkeskolen er fuldt omfattet af aftalen for hele ansættelsen, såfremt de indtil er ansat på fritidshjem/KKFO/fritidstilbud i heldagsskoler, også selvom de evt. har flest timer på skolen. Ved ansættelse efter vil man være omfattet at de arbejdstidsregler der gælder for den største del af ens ansættelse.

8 Årsnorm Alle omfattet af disse arbejdstidsregler er på årsnorm.
Årsnormen løber fra 1.8 til 31.7 året efter. Dog kan ledelsen efter behandling i MED beslutte at normperioden i stedet løber fra 1.1 til for ansatte, der ikke har kombinationsbeskæftigelse i folkeskolen.

9 Årsnorm, fortsat For en fuldtidsansat udgør arbejdstid for en normperiode 1924 timer minus 5 ugers ferie og helligdage, i alt 1680 timer. Afholdes der mindre end 5 ugers ferie så tillægges årsnormen 7,4 timer for hver dag og afholdes der mere end 5 ugers ferie, så fratrækkes 7,4 time pr. dag Særlige fridage medregnes i årsnormen med 7,4 time pr. dag.

10 Årsnorm, fortsat For at få det fulde udbytte af årsnorm anbefales det, at trioen på den enkelte arbejdsplads, forinden lederen træffer endelig beslutning om arbejdstidens placering for den enkelte, får et overblik over behovet for bemanding i normperioden. Eks. vis vil der være forskel på behovet for bemanding på fritidsområdet afhængig af om der er tale om skoleuger eller skolefriuger, 1.maj børn osv. og hvornår afholdes p-møder, forældremøder osv.

11 Årsnorm, fortsat Ved normperiodens start er det ikke krævet, at der laves et skema for hver enkelt ansat med fastlagt arbejdstid for hele normperioden, men de ansatte skal kende deres arbejdstider i god tid, og i det mindste skal de ansatte vide om det forventes at der er perioder af året, hvor de forventes at lægge flere arbejdstider end andre.

12 Plustid Alle med undtagelse af klubansatte og gadeplansmedarbejdere er omfattet af plustid En ansat kan ønske at blive fritaget fra plustid. Lederen har retten til at bestemme om det kan lade sig gøre. Plustid forudsætter, at der for den enkelte planlægges arbejdstimer ud over den fastlagte norm. For fuldtidsansatte er det 24 timers arbejde ud over normen, for øvrige reduceres timetallet i forhold til beskæftigelsesgrad.

13 Plustid, fortsat Efter beskæftigelse i en hel årsnorm hvor plustiden optjenes, har man ret til en uges samlet afspadsering efter aktuel beskæftigelsesgrad i den efterfølgende årsnormsperiode. Har man været været fuldtidsansatte i årsnormsperioden, hvor man optjener plustid, men overgår til fx 30 timer ansættelse i den årsnormsperiode hvor plustiden skal afvikles, så er der optjent 7 timer mere end en afspadseringsuge for en 30 timers ansat og der skal så aftales hvordan disse timer afvikles eller udbetales såfremt den ansatte og lederen bliver enige om det. Er det omvendte tilfældet, afholdes en uges samlet afspadsering med 30 timer og de 7 timer arbejdes så ind i den resterende årsnormsperiode

14 Plustid, fortsat Lederen og den ansatte kan aftale at afspadseringen afvikles som enkelt dage eller timer i stedet for en samlet uge, ligesom lederen og den ansatte kan aftale at den samlede uges afspadsering i stedet for afspadsering kan udbetales med den aktuelle timeløn for den ansatte.

15 Overgang mellem vinterafspadsering og plustid
For allerede ansatte, der er på årsnorm afvikles den samlede uges afspadsering som planlagt i den efterfølgende årsnorm. For ansatte der overgår til årsnorm afvikles afspadseringen i årsnormsperioden 2015. For ansatte der i dag er omfattet af vinterafspadsering og ikke i dag er på årsnorm og som går på årsnorm pr , afvikles 3,5 dages optjent vinterafspadsering i årsnormsperioden til

16 37/3 afspadsering For hver 37 timers arbejde mellem kl 17 og 06 optjenes 3 timers afspadsering For klubansatte og gadeplansarbejdere er arbejde mellem 14 og 17 med i optællingen på de 37 timer for så vidt at mindst halvdelen af den samlede tjeneste ligger efter 17. Opgørelse af afspadsering opgøres ved normperiodens afslutning og afspadseringen afvikles i den følgende årsnormsperiode

17 37/3 fortsat Lederen og den ansatte kan aftale at afspadsering afvikles løbende i den årsnorm hvor det optjenes, ligesom lederen og den ansatte kan aftale at den optjente afspadsering kan udbetales med aktuel timeløn enten ved normperiodens udløb eller løbende.

18 Tillæg § 16 For alle andre end klubansatte og gadeplansmedarbejdere udbetales et fast årligt tillæg på kr. ( niveau 2000) i stedet for eks. vis forskudttidstillæg, delt tjeneste og omlagt tjeneste ( §16) Klubansattes og gadeplansmedarbejderes forskudttidstillæg og weekendtillæg stiger fra Weekendtillægget stiger med 2,25 kr. pr. time og forskudt tidstillægget stiger med 1,17 kr. pr. time

19 Lejrskole For pædagogisk personale, der deltager i lejrskoler, hytteture, studieture o.lign i skoleregi ydes et tillæg på 127,33 kr. ( niveau 2000) på hverdage og 289,62 kr. på lørdage/søndage og helligdage. Derudover medregnes den faktisk arbejdstid incl. transport – dog max. 14 timer pr døgn. Deltagelse i lejrskole er pligtig.

20 Aftalen for pædagogisk personale i folkeskolen mv.

21 Hvem er omfattet? Pædagogisk personale, som har den primære ansættelse( dvs. mere end 50%) i folkeskolen, ungdomsskolen og i Center for specialundervisning for Voksne. Pædagogisk personale i KKFO´er samt pædagogisk personale på heldagsskoler, der har mere end 50% af deres arbejdstids i fritidsdelen er omfattet af ”Arbejdstidsregler for pædagogisk personale i daginstitutioner, KKFO, klubber m.fl”

22 Hvem er omfattet? Pædagogisk personale, der er ansat pr og som overgår i kombinationsstilling mellem skole og fritid pr og hvor mere end 50% af ansættelsen er i skolen, er som personlig ordning fortsat omfattet af arbejdstidsregler for daginstitutioner.

23 Årsnorm Samme regler i begge aftaler: DOG:
kan normperioden ikke afviges Ingen plustid ansatte følger skolens almindelige ferieplanlægning, således at der bruges 3 uger hovedferie i skolens sommerferie, 1 uge i efterårsferien og 1 uge i vinterferien 6. ferieuge er ikke på forhånd planlagt og kan placeres i hele årsnormsperioden

24 37/3 afspadsering Lejrskole Eneansvar for undervisning
Samme regler i begge aftaler

25 Eneansvar for undervisning
Der udbetales et tillæg på 42 kr.pr time for eneansvar i 1.,2., og 3. klasse og et tillæg på 21 kr. pr. time i børnehaveklasser/0-klasser. Tillægget udbetales til ansatte der indgår som nummer 2 underviser eller ansatte der i lærers fravær ”overtager” undervisningen. Ved behov for eneansvar i klasse kontaktes BUF. Inklusionspædagoger kan qua deres politisk besluttede opgavesæt ikke bruges til eneansvarsundervisning.

26 SPØRGSMÅL ?

27 Dialog i MED Afklare rammer for arbejdet og den overordnede planlægning inden for eksempelvis: Ledelse og samarbejde Hvordan vil vi arbejde med årsnorm (1680) Planlægning af året

28 Ledelse og samarbejde Ledelsesrum skal forvaltes gennem:
Tæt kommunikation og solid forventningsafstemning Stærkt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse hvor MED er omdrejningspunktet Tydelig retning og klare ledelsesprioriteringer Drøftelser i MED kan for eksempel være: Planlægning af året God funktionalitet og arbejdsmiljøforhold

29 Vagtplan – til orientering
Der er kurser i ny vagtplan i august måned for KL, PL og adm.medarbejdere Efterfølgende kan ny vagtplan anvendes til styring af årsnorm August-oktober: indberette tillæg som i dag Fra oktober: automatisk integration mellem vagtplan og lønsystem

30 Det videre arbejde - Fælles administrationsgrundlag - Videndeling i områderne - Hjælp fra koncernservice, også til vagtplan