Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv

Præsentationer af emnet: "Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv"— Præsentationens transcript:

1 Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv
– Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

2 Disposition Hvad er friluftsliv? Samarbejde på tværs af forvaltninger
Kombinationen af friluftsliv og klimatilpasninger Gode eksempler på friluftsprojekter fra andre kommuner Friluftsstrategierne - hvad er det og hvordan arbejder andre kommuner med dem Friluftsstrategi for Hørsholm kommune

3 Hvad er friluftsliv? Friluftsliv er noget, vi gør udenfor, frivilligt og i fritiden, og som ikke foregår i hjemmet, på arbejdspladsen eller på sportspladsen. Friluftsliv medfører ofte fysisk aktivitet og naturoplevelser, og er lystbetonet – det er noget, man gør fordi man har lyst til det. Eksempler Stille naturoplevelser (fx se på fugle, gå vandreture) Fysiske aktiviteter (fx løbe o-løb, køre mountainbike) Støjende aktiviteter (fx jagt, motocross, vandski) Til vands, til lands og i luften (fx windsurfing, svæveflyvning)

4 Eksempler på friluftsorganisationer
Danmarks civile Hundeførerforening Danmarks Cykle Union Danmarks Fritidssejler Union Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Skiforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Amatørfiskerforening Dansk Autocamper Forening Dansk Automobil Sports Union Dansk Camping Union Dansk Cyklist Forbund Dansk Faldskærms Union Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Forening for Rosport Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Golf Union Dansk Islandshesteforening Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kennel Klub Dansk Land-Rover Klub Dansk Naturist Union Dansk Orienterings-Forbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ride Forbund Dansk Sejlunion Dansk Svæveflyver Union Dansk Vandrelaug Dansk Vandski Forbund Danske Baptisters Spejderkorps DGI Danske Naturister Danske Tursejlere De grønne pigespejdere De Gule Spejdere Det Danske Spejderkorps DK-CAMP Havkajakroerne KFUM-Spejderne i Danmark Kongelig Dansk Aeroklub Modelflyvning Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark

5 Samarbejde på tværs af forvaltninger
Friluftsliv kan med fordel indgå i mange af kommunens udvalg og fagcentre. Ved at fokusere på tværgående indsatser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, trafik mv. kan der opnås flere synergieffekter. Fx kan et klimatilpasningsprojekt beskytte grundejere mod oversvømmelse og samtidig skabe et rekreativt område. Gennem tværsektorielt samarbejde kan der skabes relationer mellem natur, miljø, friluftsliv og sundhed. Borgerne kan få bedre mulighed for at dyrke friluftsliv, hvilket giver livskvalitet, sundhed og velvære. Fx har skolerne behov for grønne omgivelser, for at eleverne kan lære om naturen og studere planter og dyr i det fri. Her kan naturforbedring kombineres med formidling.

6 Friluftsliv og klimatilpasninger

7 Gode eksempler på friluftsprojekter
Hedebostien Naturrum i gammel mølle Find vej i…. Fra råstofgrav til friluftsområde Dykkerlokaliteter

8 Hedebostien – fra fjord til bugt

9 Naturrum i Egebjerg mølle

10 Vang granitbrud – Bornholms friluftscenter

11 Skabelse af et kunstigt rev
I Svendborg Kommune har man grebet opgaven an på en ny og anderledes måde. Man planlægger at sænke den gamle Ærøsund færge i Øhavet og dermed skabe et kunstigt rev, men også skabe en dykkerattraktion med en kulturhistorisk dimension - som et levende undervandsmuseum der fortæller lokalhistorien. Sønderborg Kommune har anlagt et stenrev ved Middelgrund, ved at genbruge sten der er gravet op i forbindelse med udgravninger fra en motorvej samt donationer fra lokale landmænd

12 Kommunal friluftsstrategi

13 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Ved at fokusere på tværgående indsat­ ser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, kan der opnås flere synergieffekter.

14 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Friluftsliv og ophold i natur og grønne områder kan forebygge en række livsstils-relaterede sygdomme så som stress, depressioner, overvægt, type 2­diabetes og hjerte­kar­sygdomme. Hvorfor lave en friluftsstrategi? Opholdet har i sig selv en stress-reducerende virkning ved påvirkning af puls, blodtryk og muskelspændinger ­ samt positiv indflydelse på humør og helbred. (Skov & Landskab, 2005) Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Ældre mennesker, der tilbringer tid udendørs, har bedre helbred, sover bedre, har færre tegn på depressioner, bedre koncentrationsevne, mere stabilt blodtryk og mindre knogleskørhed end ældre, der ikke er så meget ude. Raske mennesker med god kondition giver færre udgifter for kommunen og er derfor værd at investere i.

15 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Gode vilkår for friluftslivet har indflydelse på kommunens image og tiltrækningskraft på nye borgere og erhverv. Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange danskere – adgangen til rekreative områder er (efter jobmuligheder) den næst vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune. Sundhed Bosætning Gennem et stort udbud af friluftsarealer og en stor andel grønne områder, god natur og sundt miljø kan kommunen tiltrække økonomisk stærke borgere og skabe økonomisk vækst og arbejdspladser på baggrund af nye erhvervsmuligheder.

16 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Natur, naturoplevelser og friluftsmuligheder er en væsentlig faktor, når turister vælger destination. Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Lystfiskeri i Danmark generere en omsætning på 2,9 milliarder kroner. Sundhed Bosætning Turisme

17 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Friluftsliv indebærer i varierende grad en forstyrrelse af netop den natur, der er en afgørende forudsætning for værdien af naturoplevelsen. Derfor er balancen mellem friluftsliv og beskyttelse af naturen. Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Balance kan opnås ved at sikre udvikling af friluftslivet i de robuste områder og formidling af naturbeskyttelse og fokus på stille naturoplevelser i sårbare områder. Sundhed Bosætning Fornuftig planlægning og fleksibel natur-forvaltning er et værktøj til at opnå balancen. En differentiering i intensiteten af faciliteter er et eksempel på dette. Faciliteter styrer benyttelsen. Turisme Balance mellem benyttelse og beskyttelse Børn der lærer om naturen og bruger naturen er sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen.

18 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Klimatilpasningsplaner og klimatilpasnings-projekter kan samtænkes med idéer, der kan forbedre de rekreative forhold både i byer og på landet. Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Stier på diger Sundhed Bosætning Sejlads og vandleg i vandreservoir Turisme Balance mellem benyttelse og beskyttelse Skovrejsning Klimatilpasning Grønne tage

19 Hvorfor lave en friluftsstrategi?
Fordi kommunerne ikke planlægger strategisk for friluftsliv. Det bliver ad hoc projekter lidt ad gangen. Fordi det hjælper embedsmændene med at få friluftsprojekter accepteret. Kun 18% af kommuneplanerne rummer afsnit om friluftsliv (set i forhold til ønsket om det på 66%). Kun 70% af kommuneplanerne rummer retningslinjer for rekreative stier.

20 Hvad kan frilufts- strategien rumme?
Mål, visioner og handlingsplaner for: Stille oplevelser, støjende friluftsaktiviteter Faciliteter, aktiviteter Stier og støttepunkter Friluftsliv, natur og formidling i: - By, åben land, skov, kyst

21 Hvad kan friluftsstrategien rumme?

22 Hvad kan friluftsstrategien rumme?
Eksempler på målsætninger: Kommunen vil have øje for nye friluftsformer, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv. Kommunen vil bidrage til at udbygge et nyt friluftstema omkring heste og turridning. Søsporten skal have et løft med faciliteter og adgang til kyst og strand. Vi vil være Danmarks førende havkajakområde.

23 Hvordan kan borgerne bidrage?
Spørg dem om behov eller ønsker Mangler der ridestier i kommunen? Hvor kan du lufte din hund uden snor? Hvor kan man tænde bål i kommunen? Hvor meget skov er der i kommunen? Hvor kan man løbe orienteringsløb? Er der behov for at mountainbikespor i kommunen? Kender du et godt sted til et fugletårn? Hvor er den nærmeste løberute?

24 Kom med dine gode idéer Skal den nedlagte jernbane omdannes til en cykelsti? Skal den gamle færge omdannes til et kunstigt rev? Skal der være et havnebad i havnen? Hvad kan vi bruge den nedlagte skole til? Hvilke aktiviteter bør der være i den gamle grusgrav? Kan det gamle fyr omdannes til et naturrum? Er der interesse for et græsningslaug?

25 Borgermøde om Lilleådalen

26 Indledende overvejelser om strategien
Helsingørmotorvejen deler kommunen op i to: en østlig del præget af by og kyst. en vestlige del præget af åbent land og skov. Hvordan er adgangsforholdene til det åbne land, skov og kysten? Hvad er visionen for friluftsliv i kommunen? Hvad er målet for friluftsliv på Sjælsø, det åbne land, skovene, kysten, byen? Er naturformidlingen god nok? Retningslinjer for friluftsliv i kommende planlægning, fx grønt nærhedsprincip osv.

27 Få hjælp i Friluftsrådets nye publikation
Friluftsrådet har udgivet en publikation, der giver gode råd og ideer til processen frem mod en kommunal friluftsstrategi. Kommunale friluftsstrategier – gode råd og ideer til processen Friluftsrådet har også udgivet to publikationer med gode råd om indholdet i friluftsplanlægningen. Friluftsliv . Inspiration til politik, plan og praksis Friluftsplanlægning

28 Tak for opmærksomheden