Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Jytte Andersen, socialrådgiver,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Jytte Andersen, socialrådgiver,"— Præsentationens transcript:

1 Jytte Andersen, socialrådgiver,
Mennesker med komplekse kroniske smerter i en social-psykologisk forståelsesramme Jytte Andersen, socialrådgiver, Smertecenter Syd, OUH Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 1

2 Den smerteramte og omgivelserne
Den smerteramte og omgivelserne Hvad præger patienterne. Hvorfor er stress et væsentligt omdrejningspunkt? Hvad kan vi gøre? Dilemmaer. Processen fra aktuttanke-gang til kronikertankegang Sygeroller Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 2

3 Socialt portræt Tab af kontrol Stress Ændrede sociale relationer:
Socialt portræt Ændrede sociale relationer: Ændret balance i familien Tab af omgangskreds Isolation Truet arbejdsmarkeds- tilknytning: Truet forsørgelsesgrundlag Truet økonomi Stigmatisering: ? ved moral ? ved troværdighed lavt selvværd Tab af kontrol Stress 3

4 Stress opstår ved… utryghed, usikkerhed og manglende kontrol.
Stress opstår ved… utryghed, usikkerhed og manglende kontrol. Ingen støtte (hjælp og bekræftelse) fra venner, familie, omgivelser. Mangel på kontrol (f.eks. med arbejdet, - høje krav man ikke kan leve op til). Store livsbegivenheder (skilsmisse, sygdom…) Psykolog, ph.d. Jill Byrnit, SDU; Naja Hulvej Rod, København Universitet. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 4

5 Krav > ressourcer = stress. Vores hjerne er ikke fulgt med tiden.
Stress og hjernen Krav > ressourcer = stress. Vores hjerne er ikke fulgt med tiden. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 5

6 Hvad kan vi gøre…. For at genskabe kontrol for
Hvad kan vi gøre…. For at genskabe kontrol for smerteramte kan vi hjælpe dem til at Kende sig selv Kende omgivelsernes forståelsesrammer Kende samfundets spilleregler Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 6

7 Kende sig selv Via psykologien i en kognitiv forståelsesramme
Kende sig selv Via psykologien i en kognitiv forståelsesramme Tanke Adfærd Følelse Suppleret med mindfulness og afspænding Krop 7

8 De forvirrer omgivelserne
De forvirrer omgivelserne De sygemelder sig – går på arbejde – sygemelder sig igen De sygemelder sig ikke – skjuler besværet – bruger ferie/afspadsering m.v. De søger omplacering, finder andet arbejde … Sygemelder sig først år senere. Gør det svært at se sammenhængen mellem evt. skade og sygemelding. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 8

9 Den sociale trappe 9

10 Problem i vurderingen HR: Tilstanden skal være stationær og alle behandlingsmuligheder skal være udtømt! Hvornår er tilstanden stationær? Hvornår er alle behandlingsmuligheder udtømte? Hvornår er afklaringen fyldestgørende? Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 10

11 Sygedagpengeforlængelse
Sygedagpenge - Ankestyrelsen. Ankeafgørelse D-09-02 - Ankestyrelsen fandt som udgangspunkt ikke, at en uafklaret helbredsmæssig situation er til hinder for at forlænge efter bestemmelsen (sygedp. § ). Det må dog forudsættes, at det på afgørelsestidspunktet vurderes, at afklaringen af arbejdsevnen forventes at kunne ske indenfor højst 2 x 13 uger (nu 39 uger). § §

12 Ressourceprofil Uddannelse Arbejdsmarkedserfaring Interesser
Ressourceprofil Uddannelse Arbejdsmarkedserfaring Interesser Sociale kompetencer Omstillingsevne Indlæringsevne Arbejdsrelevante ønsker Præstationsforventninger Arbejdsidentitet Bolig og økonomi Socialt netværk Helbred Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 12

13 De siger, at…. De bruger alle kræfter på arbejdet - og ”ligger lig” når de kommer hjem Mistet arbejdsproduktivitet pga. kronisk smerte 41% Mistet aktivitet i fritid pga. kronisk smerte 71% Kronborg og Handberg, 2007 Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 13

14 Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter
Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter Smerternes variation over dagen/døgnet/ugen/ måneden/året? Variation ved varme/kulde? Variation efter aktivitet/belastning – generelt /specifikt? Behov for længerevarende hvil? - Smerterne reduceres sjældent til ”grundniveau” ved korte hvil. 14

15 Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter
Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter Kognitive gener (koncentrations- og hukommelsesbesvær, nedsat stresstærskel, manglende evne til at multitaske, fungere i forsamlinger med mange mennesker, stærkt lys, støj …) 15

16 Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter
Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter Indlæring af nye færdigheder/huske ny information? Besvær med at læse/huske læst stof? Øget træthed og trætbarhed? Langsomt tempo – evt. også i samtale – ordfindingsbesvær? 16

17 Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter
Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter Start langsomt op i timetal. Er smerteniveauet først øget kan det tage uger – mdr. at reducere igen. Accept af at patienterne respekterer deres smerteniveau. Arbejd til grænsen, men ikke over grænsen mere end kortvarigt. Copingstrategier og psykologisk smertetackling fjerner ikke smerten. Patienterne skal finde en ny balance i livet med smerten. 17

18 Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter
Arbejdsprøvninger - opmærksomhedspunkter Er i en livsomstillingsfase og kan have svært ved at forestille sig egen formåen på forhånd. 18

19 Livsomstillingsproces
Livsomstillingsproces Fra katastrofefølelse, magtesløshed Over erkendelse af forandringsbehov og udforskning af nye muligheder Til at integrere de nye erfaringer i livssituationen Ann-Christine Gullacksen, 1998 Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 19

20 Bort fra akuttankegang…
Bort fra akuttankegang… Akuttankegangen fastholder Smerten skal fjernes – hvorfor ændre på krav og forventninger? Negativ spiral – også socialt Kronikertankegangen – åbner for forandring Smerten er der – hvordan kan livet blive godt alligevel? Selvom det bliver anderledes? Den negative spiral vendes til en positiv Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 20

21 Hvorfor er det så svært? Akut sygerolle er kendt – forbundet med
Hvorfor er det så svært? Akut sygerolle er kendt – forbundet med forventninger og rettigheder Rollen som kronisk syg er ukendt – vi overfører forventninger fra den akutte sygerolle Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 21

22 Akut – kronisk sygerolle
Glenton, 2003, Parsons, 1951 Akut sygerolle - Kendt Kronikerrolle - Ukendt Sygdom knyttes til objektive fund/diagnose Diagnose legitimerer sygdom. Hvis ikke kliniske fund – fokus på psykologiske og psykosociale forståelsesmodeller. Overført fra akut sygerolle Problem: ofte ikke en anerkendt forklarende diagnose. Derfor fokus på psykologiske og psykosociale forståelsesmodeller. Forventning: Synlig smerteadfærd og konsistente symptomer. Ofte manglende sammenhæng mellem objektive fund/diagnose smerteklage adfærd/udseende Rettigheder: 1) ret til sygemelding. 2) Behandling – medicin 3) Anden behandling f.eks. fysioterapi Behandling bliver bevis på lidelse 1) sygemelding? 2) Behandling: medicin = misbrug? – Ingen medicin = fejler intet? 3) Anden behandling virker sjældent. Ingen behandling = ingen lidelse? Helbredelse ikke alene eget ansvar. MEN har pligt til at vise aktive forsøg på at blive rask og samarbejde med behandlere. Kræver vi fortsat det samme som i den akutte sygerolle – at folk bliver raske? Men er ansvaret flyttet til patienten? Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 22

23 Tak for i dag! Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital

24 Sygeroller Kronisk Akut
Sygeroller Glenton 2003, Parson 1951 Akut Sygdom knyttes til objektive fund/diagnose Diagnose legitimerer sygdom. Forventning: Synlig smerteadfærd og konsistente symptomer Kronisk Problem: ofte ikke en anerkendt forklarende diagnose. Objektive fund/ diagnose Adfærd/ udseende Smerteklage Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 24

25 Sygeroller Kronisk Akut Som ved den akutte sygerolle
Sygeroller Kronisk Som ved den akutte sygerolle Akut Hvis ikke kliniske fund: fokus på psykologiske og psykosociale forståelsesmodeller Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 25

26 Sygeroller Akut sygerolle Rettigheder
Sygeroller Akut sygerolle Rettigheder Ret til sygemelding Ret til behandling Medicin Anden behandling, f.eks. Fysioterapi Behandling bliver bevis på lidelse/ sygdom Kronikerrolle Rettigheder Ret til sygemelding? Ret til behandling? medicin = misbrug? Ingen medicin = fejler intet? Anden behandling virker sjældent. Ingen behandling = ingen lidelse? Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 26

27 Sygeroller Kronisk Akut
Sygeroller Kronisk Kræver vi fortsat det samme som i den akutte sygerolle – at folk bliver raske? Men er ansvaret flyttet til patienten? Akut Helbredelse ikke alene eget ansvar. MEN har pligt til at vise aktive forsøg på at blive rask og samarbejde med behandlere. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 27

28 De smerteramte frygter…
De smerteramte frygter… at omgivelserne Mistænker dem for at være simulanter, hypokondere eller psykisk syge. Stiller spørgsmålstegn ved om smerterne er reelle. Stiller spørgsmål ved motiverne for deres adfærd. Tæt forbundet med frygt for eller oplevelse af stigmatisering! Glenton, Kleinman, 1992; Walker, Holloway & klenk, 1999; Borkan, Reis, Hermoni & Biderman, 1995; Åbyholm & Hjortdahl, 1999; Fretland & Holmen, 1990; Gullacksen, 1998. 28

29 Fase 1 Fra tidligere kontinuitet i livet til:
Fase 1 Fra tidligere kontinuitet i livet til: Tidligere livserfaring rækker ikke. Har mistet fodfæstet i nuet. Har mistet troen på fremtiden. Depression, nedstemthed, tilbagetrækning Forværres ved: Spørgsmål ved smertelidelse, mistet tro på egenkontrol over eget selvbillede Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 29

30 Fase 2 Diagnose/forklaring. – Accept.
Fase 2 Diagnose/forklaring. – Accept. Familieliv, sociale fællesskaber, arbejdsliv + fritid kommer i fokus. Hvordan påvirkes de? Fremtidsbilledet opleves diffust. Udforsker sig selv (krop, værdier) og prøver nye metoder Forandring som mulighed ikke som tab. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 30

31 Smertetackling Smertekurven/løget
Smertetackling Smertekurven/løget De biologiske fænomener i smerteprocessen og behandling Hukommelse/koncentration, stress, træthed Mindfulness/afspænding/kropsbevidsthed Kommunikation Accept Aktivitetsregulering – alment Nødplaner når smerterne er værst. Tilbagefald til gammel adfærd, på ret spor igen. Det sociale system/arbejdsmarked . Hvordan ”tænker” loven. Begrænsninger - muligheder? Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 31

32 Fase 3 Ny livsholdning Repareret selvbilledet
Fase 3 Ny livsholdning Repareret selvbilledet Forandringer i det sociale liv er en integreret del af det ”nye” liv. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 32

33 Mødet mellem fagperson og klient
Flere niveauer i spil Mødet mellem fagperson og klient Borgerens indflydelse/samspil: Klientstrategier. fagpersonens faglighed, personlighed m.v. Institutionelle forhold: Organisationen, doxa Strukturelle forhold: Kulturelle, økonomiske og politiske forhold Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital

34 Hvad sætter rammerne? Diskurser samfundsmæssigt/politisk Lovgivning
Hvad sætter rammerne? Diskurser samfundsmæssigt/politisk Lovgivning Diskurser i socialt arbejde Uddannelsesbaggrund Organisatoriske rammer – doxa Personlige erfaringer, holdninger m.v. Klientens baggrund, personlighed m.v. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 34

35 Det kommunitære princip
Det kommunitære princip Mennesket er et socialt væsen og forstås som en del af et fællesskab med andre. Normalitet og afvigelse vigtige begreber. Normalitet = tilslutning til et fælles moralsk værdigrundlag Bevisbyrden for at have den rette moral ligger hos den enkelte Staten skal understøtte de fælles værdier Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 35

36 Nanna Mik-Meyer: Dømt til personlig udvikling. (Ph.d. 2004)
Nanna Mik-Meyer: Dømt til personlig udvikling. (Ph.d. 2004) Doxa: Klienterne har brug for personlig udvikling.- Personlig udvikling er godt. Forandringsvillighed - et omdrejningspunkt 3 kategorier af klienter: Den ”flytbare” klient (kan og vil) Den ”fastlåste” klient med ”modstand på” (antages at kunne, men vil ikke) Den ”ægte” syge klient (antages ikke at kunne, men ville, hvis hun kunne) NB! Manglende accepteret diagnose tolkes ofte som manglende vilje. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 36

37 Nanna Mik-Meyer – 3 kategorier af klienter
Nanna Mik-Meyer – 3 kategorier af klienter Skal ville, og gøre hvad hun kan (”den flytbare”). Vil ikke, selvom hun kunne (”den fastlåste”). Skal ikke gøre, hvis hun ikke kan, men skal stadig ville, hvis hun kunne (”den ægte syge”). Manglende accepteret diagnose tolkes ofte som manglende vilje. Nanna Mik-Meyer: Dømt til personlig udvikling. Ph.d., 2004. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 37

38 Målet med aktiviteter i aktivering/reva.:
Målet med aktiviteter i aktivering/reva.: Ansatte: fokus på personlig udvikling. Aktiviteter af mindre betydning. Klienter: fokus på det ordinære arbejdsmarked. Arbejdsopgaver og organisering relateres hertil Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 38

39 At vedkende sig magten Vigtigt at vedkende sig magten. Magten er i udgangspunktet ikke god eller dårlig. Afgørende er at den udøves demokratisk, fagligt forsvarligt og gennemskueligt. det giver mulighed for at undgå at frembringe falske forventninger, forvirring, mistro, krænkelser, ydmygelser og vrede. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 39

40 Livskvalitet Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 40

41 Livskvalitet – SF-36 PF (physical functioning): Fysisk funktion RP (role-physical): Begrænsninger – fysisk betinget BP (bodyly pain): Fysisk smerte GH (general health): Generelt helbred VT (vitality): Energi SF (social functioning): Social funktion RE (role-emotional): Begrænsninger - psykisk betinget MH (mental health): Psykisk velbefindende Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 41

42 De forvirrer omgivelserne
De forvirrer omgivelserne De sygemelder sig – går på arbejde – sygemelder sig igen De sygemelder sig ikke – skjuler besværet – bruger ferie/afspadsering m.v. De søger omplacering, finder andet arbejde osv. Gør det svært at se sammenhængen mellem evt. skade og sygemelding. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 42

43 Inspiration fra Goffman
Inspiration fra Goffman Selvet er socialt skabt og kan samtidig manipulere og agere strategisk. – Spiller roller mhp. at styre de indtryk vi giver af os selv. 4 tilpasningslinier: Trækker sig ind i sig selv – væk fra interaktionen. Uforsonlig holdning - Nægter at samarbejde med personalet. Lader sig kolonisere af institutionen. Samarbejder. Reducerer spændingen. Klienten omvendes, - overtager den officielle opfattelse af ham/hende. ”Den perfekte klient” Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 43

44 Ann Christine Gullacksen, 1998 Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 44

45 Hvad kan vi gøre? Give forklaring
Hvad kan vi gøre? Give forklaring Validere smertesituation og handlinger Nyt fremtidsperspektiv Nye copingstrategier Genvinde kontrol over eget liv Virker inkluderende socialt Nedsætter stress Genvinder (nyt) selvbillede Ann Christine Gullacksen, 1998 Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 45

46 Det kommunitære princip
Det kommunitære princip Moral forudsætter autonome valg. Man skal selv have valgt, at ville og gøre det rigtige, ellers er der ikke tale om moral. Bevisbyrden ligger hos den enkelte for at han er i overensstemmelse med de fælles normer. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 46

47 Selvopfattelse og indre moralske holdninger vurderes på basis af adfærd, samspil og oplysninger fra andre. Vurderer om og med hvilke midler man skal påvirkes i den rigtige retning Og om den enkelte er i stand til og har ret til at vælge sit eget livsprojekt på velinformeret og velovervejet grundlag. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 47

48 Autonomiprincippet (fortsat)
Autonomiprincippet (fortsat) Staten skal fremme alle borgeres lige muligheder for at vælge deres eget livsprojekt. Staten skal i princippet forsyne den enkelte med de ressourcer, han har brug for til at realisere dette. Bevisbyrden ligger hos staten for at princippet om, at den enkelte ved bedst må tilsidesættes i netop dette tilfælde. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 48

49 Kan man BÅDE have så stærke smerter, han siger, uden ”objektive” fund OG have viljen. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 49

50 Aktivlinien har 3 hovedsigter
Aktivlinien har 3 hovedsigter Holdningsændrende sigte: motivere for selvforsørgelse. Genskabe velfærdsstatens moralske fundament. Selvforsørgelsesprincippet som et fælles moralsk værdigrundlag. Legitimere velfærdssystemet . Opretholde villigheden til at betale. Beskæftigelsesfremmende sigte. Skal bibringe de syge/ledige autonomi og identitet. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 50

51 Hvem er smertepatienterne i SMEC – social karakteristik. Tal + beskrivelse. Hvor er de: akuttankegang - kronikertankegang - livsomstilling. Hvad får det til at vende Pause Hvor er de og vi: sygeroller: sygerollen vi kender fra akut sygdom passer ikke til kronisk sygdom, derfor svært at finde sige ben i en kronikerrolle. Del af gruppen: vores overlevelse, som race at være i flok. Hvad gælder i flokken: Samfundsmæssige / lovgivningsmæssige normer: Man skal have viljen til at klare sig selv. Udgangspunkt: 1) klare sig selv. 2) hvis du ikke kan skal du ikke, men du skal stadig stadig ville, hvis du kunne. Er i klemme: Ingen diagnose, som er anerkendt til at forklare smerter og nedsat funktionsniveau er tolkes ofte som manglende vilje. Den tolkning har patienterne svært ved at anerkende/genkende. Reagerer ved, 1) modløshed, passivitet, depression. 2) oprør, vrede over stemplet/kategoriseringen. 3) forsøger at tilpasse sig, får problemet, når de ikke kan leve op til det de i første omgang har sagt ja til: (forvirrer, hvorfor først, og nu ikke…) Pause Opmærksomhedspunkter i arbejdsprøvninger, funktion i dagligdagen. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 51


Download ppt "Jytte Andersen, socialrådgiver,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google