Etniske minoriteter Ung og anderledes - eller som danskere er flest

Præsentationer af emnet: "Etniske minoriteter Ung og anderledes - eller som danskere er flest"— Præsentationens transcript:

1 Etniske minoriteter Ung og anderledes - eller som danskere er flest
Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Odense den 20. marts 2013 Interessegruppen for Socialpsykiatrimedarbejdere

2 Godt nyhedsstof… Etniske unge gør oprør
Etnisk Ung, en åben rådgivning under Landsorganisationen af kvindekrisecentre Unge nydanskere træner til politiskolen Fra dr nyheder Fra andengenerations indvandrer til førstegenerations håndværker

3 Migration

4 Hvorfor flytte? Frivillig migration Pull factor
Bedret livskvalitet – varmere klima Bedre levestandard - løn- og/eller arbejdsvilkår Bedre sociale forhold – offentlige ydelser Familie, venner, ægtefælle

5 Hvorfor flytte? Tvungen migration Push factor Naturkatastrofer
Krige, etniske udrensninger Flugt fra forfølgelse Hungersnød

6 Migration Integrationsmåder Assimilation Fuldstændig i den nye kultur
Begge kulturer Marginalisation At leve isoleret Segregation Den ”gamle” kultur

7 Migration Integration Assimilation Segregation Marginalisation
At forene til et hele Assimilation At leve fuldstændig i et lands kultur Segregation Adskillelse af befolkningsgrupper Marginalisation

8 Migration - faser mellem kaos og frigørelse 1. fase - Honey moon
Fortrøstningsfuld, ser muligheder >< uro, krise, sorg Udviklingsopgaven: At bearbejde tab Faremomenter: overtilpasning/benægten af tab/akut psykose

9 Migration - faser (cont)
mellem tilknytning og isolation Udviklingsopgaven: Bearbejde ambivalente følelser overfor det nye land Faremomenter: Nostalgisk fastlåsthed. Obs. evt. tilbagevenden

10 Migration - faser (cont)
3. fase - livslang? mellem udvikling og stagnation Udviklingsopgaven: Fremtidsorientering (forblive i det nye land) Faremomenter: Resignation

11 Migration Pre-migrationen
Rolle, status Arbejde Mad Hjem Økonomi Sprog Kernefamilie Storfamilie Venner Samfundsmæssigt delte sociale værdier Hjemegn Politisk og religiøst tilhørsforhold

12 Post-migration Marginaliseret sprog Kernefamilie
Marginaliserede sociale værdier Religiøst tilhørsforhold At føle sig velkommen i det nye land

13 Migration At navigere i ”System-Danmark” Nyt sprog
Nye kulturelle værdier Arbejde

14 Migration Stress - sårbarhed
Mange undersøgelser - ikke endeligt konklusive Udvandring af særligt sårbare individer eller er det de robuste og sunde, som emigrerer? Bosættelse i værtslandet Sproglig forskelle = belastning Talmæssigt beskedne grupper = belastning

15 Tilpassede eller utilpasede unge
Fra familier med social problematik, ikke specielt med anden etnisk baggrund end dansk Unge fra traumatiserede familier Samfundets strategi i forhold til de unge Integration, assimilation, separation og rejektion De unges strategi i forhold til samfundet og forældrene Integration, assimilation, separation og marginalisering

16 PTSD

17 PTSD PTSD kan ramme alle Ens symptomerne ved primær og sekundær PTSD
Primær PTSD: Den det konkret går ud over Sekundær PTSD: Familie, venner, behandlere, lærere, kontaktpersoner... Ens symptomerne ved primær og sekundær PTSD

18 PTSD - symptomer Der skal være et traume, som er en ekseptionel svær belastning af katastrofekarakter Dog: Ikke alle udvikler PTSD efter et/flere traumer Nogle får PTSD symptomer, selv om traumet er af ”mindre karakter”

19 PTSD - symptomer (2) Genkalder sig traumet/påtrængende erindringer
Amnesi Flash back På alle sanser Ikke psykotisk Giver angst/ubehag ”Kommer pludseligt”

20 PTSD - symptomer (3) Ind- eller gennemsovningsbesvær, mareridt
Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Øget alarmberedskab Øget støjfølsomhed Isolationstendens Mistro Føler sig som ”levende død” Overlevelsesskyld

21 PTSD - symptomer (4) Fysiske skader efter tortur Somatiske klager
Smerter Hovedpine, smerter i fødder, ben, ryg, nakke, skulder, mave og bryst Problemer med Vejrtrækning, fordøjelse, svimmelhed, træthed, termoregulering Sociale problemer Problemer i familien, intet arbejde, dårlig økonomi, problemer med at følge med i sprogundervisning osv.

22 Ud over PTSD'en lever de med
Sorgreaktion over tab Familiemedlemmer Ejendom Identitet Forsørgelsesgrundlag At have et liv i eksil Uafklarede forhold Økonomi Bolig Sociale forhold generelt Alt i alt: Den basale tryghed er truet

23 PTSD - tortur, fængsling og kontroltab
Det ultimative kontroltab og en ”villet skade” Behovstilfredsstillelse Forudsigelighed I alarmberedskab Manglende tidsfornemmelse

24 PTSD Egenomsorg/omsorg for den professionelle Viden Supervision
Erfaringsdeling Forskelligartede opgaver i arbejdet En levende fritid Se realistisk på målene med arbejdet Mødet Relationen

25 Der er forskel på de unge
Familiesammenført Flygtning med familien Uledsaget ung Født og opvokset i Danmark Forældrenes evne til at passe på den unge

26 Det at være ung… Muligheder og åbenhed Sårbarhed og udsathed
Mange arenaer og –skift Kroppen ændrer sig, seksualitet, følelsesliv Selvforståelse og identitet Arbejde/uddannelse Venner, familie, netværk

27 At være ung i Danmark At falde mellem to kulturer
Hjemme Skole, fritid, venner/netværk Hvem passer ”de gamle”? Et ønske om uddannelse >< kan forældrene klare sig selv? Hjælp fra familien eller Plejehjem Er der relevante tilbud til forældrene i den offentlige sektor

28 Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel
6,2 % med én eller to forældre fra ikke-vestligt land (indvandrere eller efterkommere) Typisk opvokset/levet det meste af deres liv i DK Næsten 50 % fra Tyrkiet eller Mellemøsten Forældrene : Mor grundskole = 33,2% (men 11,2% hos oprindeligt etnisk danske) – ikke korte eller længerevarende udd. men ofte længerevarende

29 Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel
De etnisk unge fordeler sig på uddannelserne som de oprindeligt etnisk danske – men betydelig social mobilitet Skelsættende begivenheder i barndommen – der er forskel på én parameter: Ikke mange etnisk ikke-danske unge har oplevet alkohol problemer i hjemmet

30 Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel
Livet lige nu og selvtillid Ingen forskel Overvejelser om selvmord Flere blandt unge kvinder med anden etnisk baggrund (31 %) mod 19,5% blandt alle unge kvinder Følelsen af isolation Ingen sammenhæng Selvskade – cutting Alkohol Lidt tvetydigt, flere kvinder med minoritetsbaggrund, men også flere helt uden alkohol brug/misbrug Kriminalitet Ca. 13,5 % med minoritets baggrund mod 6,1 % har erfaring med alvorligere kriminalitet

31 Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel
Mobning 18,9% af alle unge er blevet mobbet (9,3% for anden etnisk baggrund – særligt drengene er ikke) Popularitet Flere med anden etnisk baggrund end dansk føler sig hhv. mere og mindre populære Stress Øget tilbøjelighed – især hos kvinderne Vurdering af helbred Ingen forskel Kropsproblematiker Over 50 % af kvinder med anden etnisk baggrund tænker ofte eller altid over vægten Anaboliske steroider Flere med anden etnisk baggrund overvejer eller har taget (mændene)

32 Kilder (til inspiration)
Alberdi F, Nørregaard C, Kastrup M et al: Transkulturel Psykiatri. Hans Reitzels Forlag. 2002 Christensen LB, Sundby A. Tandsundhed blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Københavns Kommune (2008) Jensen HE, Holstein BE: Sundhed og trivsel blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere i 5., 7. og 9. klasse. Statens Institut for Folkesundhed (2010). Singhammer J. Etniske Minoriteters Sundhed. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland (2008) Nielsen JC, Sørensen NU, Osmec MN: Når det er svært at være ung i Danmark – unges trivsel og mistrivsel i tal (2010)

33 Har vi nu svaret?? Ung og anderledes – eller som danskere er flest?
Alle skal behandles forskelligt – i øjenhøjde, hvor han/hun er… Hvor stor betydning har baggrunden? Hvad skal vi gøre? Racist eller halalhippie? Racist: person, som mener man kan rangordne andre – så nogle er overlegne Hahalhippie: person som er overdrevent, nærmest ukritisk tolerant over for flygtninge og indvandrere