Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velkommen til organisationsuddannelsens modul 1

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velkommen til organisationsuddannelsens modul 1"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til organisationsuddannelsens modul 1
26. – 28. august 2009 i Odense Congress Center

2 Velkomstsang Nu er det længe siden Men end det gemmes i mit sind,
Hvordan i barndomstiden Den kære rug kom ind, Hvordan dens kernetunge top Ved moders svage kræfter Blev lagt i lugen op.

3 Velkomstsang 2 Først bredte mor et klæde så ømt som nogen højtidsdug;
der måtte ingen træde med sko i høstens rug; så fejed hun med limens rest hvert snavset strå til side som for en hædersgæst 3 Den kære rug var gæsten som gjorde hvert et barn så spændt; se, far han lægger vesten og ser så indadvendt: En skælven i et ydmygt sind, en bøn til altets skaber, før avlen bringes ind

4 Velkomstsang 4 Og neg for neg forsvinder og bliver under bjælken sat;
og far får røde kinder og spindelvæv om hat. Men mor er lige hvid og bleg, hvor meget hun end stræber med rugens tunge neg. 5 Det går mod aftentide; snart skinner månen fuld og rund på gavl og vægge hvide og ned i vognens bund. Mor standser træt og titter ind; far kommer hen til lugen og klapper hendes kind.

5 Velkomstsang 6 Og barnet, som har løbet sig træt i dagens muntre leg,
det er nu stillet krøbet ind under hjulet eg; der høres dette skarpe knald fra vognens fjæl mod sandet af ørentvistens fald 7 Og mellem hjulets eger går stjerneblink og måneskin, og milde vinde hveger, mens barnet slumrer ind. Så slutter far i Jesu navn, og hjemmet går til hvile T: Jeppe Aakjær med høsten i sin favn M: Oluf Ring

6 Dagens program Skoleleder-TR & organisationsverdenen
15.30 – Velkomst, fællessang og program for 1. modul Ved Anders Balle, formand og Søren Teglskov, kursusleder 15.45 – Konsekvenser af LC-Lederforums selvstændige overenskomst Oplæg ved Anders Balle, formand for Skolelederne og LC-Lederforum 16.15 – Det organisatoriske landskab, overenskomster og den særlige lederoverenskomst på undervisningsområdet Oplæg ved Mariann Skovgaard, Sekretariatssleder i LC Spørgsmål og korte bemærkninger 17.00 – Pause 17.30 – Tre korte fortællinger om lokale vilkår for Skoleleder-TR 10-minutters oplæg ved tre lokale formænd: - Karsten Thygesen, Viborg - Svend Arne Vang, Frederiksberg - Søren Dybdahl, Jammerbugt 18.30 – Middag 19.45 – Sådan går det hos os! Erfaringsudveksling i de lokale netværk, herunder drøftelse af eftermiddagens oplæg. Udarbejdelse af et spørgsmål til fredag eftermiddag. Netværksarbejde

7 Konsekvenser af LC-Lederforums selvstændige overenskomst
Oplæg ved formand Anders Balle

8 Skolelederne netop nu:
Organisationen: Organiserer mere end 99% af folkeskolens ledere. Har etableret lokalstruktur - 97 afdelinger incl. 2 specialafdelinger Leder-TR-system Har stærkt centralt/decentralt sekretariat Sikrer uddannelse af centrale og lokale forhandlere

9 Indholdet/arbejdet: LC-Lederforums overenskomst
Skoleledernes område er entydigt, men de andre LC-organisationers områder er dækket af basisorg., som ikke organiserer alle. Hvordan dækker LC-lederforum alle ledergrupper? Varetager overenskomsten til yderste led Centrale generelle aftaler Centrale konkrete forhandlinger (Stillinger, sygdom, afsked mv.) Lokale konkrete lønforhandlinger. Decentral løn Lokal overenskomstvaretagelse. Stillinger, struktur, personsager mv

10 Indholdet/arbejdet: Varetager overenskomsten til yderste led
Centrale generelle aftaler Centrale konkrete forhandlinger (Stillinger, sygdom, afsked mv.) Lokale konkrete lønforhandlinger. Decentral løn Lokal overenskomstvaretagelse. Stillinger, struktur, personsager mv. Ledelsespolitisk indsatsområde Det gode skolelederliv Kommunikationen Centralt via blad, hjemmeside, nyhedsbrev, formandsbreve, møder mv. Lokalt via hjemmesiden, nyhedsbrev?, lokale møder. Interessevaretagelse. Centralt: UVM, KL, div. samarbejdsparter. Pressen. Lokalt: Forvaltningen, politikere, andre ledergrupper, lokalpressen

11 Oplæg af Mariann Skovgaard, sekretariatsleder, LC
Det organisatoriske landskab, overenskomster og den særlige lederoverenskomst på undervisningsområdet Oplæg af Mariann Skovgaard, sekretariatsleder, LC

12 Pause til 17:30

13 Tre korte fortællinger …

14 Middag – vi ses igen 19:45

15 Erfaringsudveksling – succeser / hurdler
Sådan går det hos os …. Sådan er det gået hjemme hos os. Erfaringsudveksling – succeser / hurdler Et spørgsmål til bestyrelsen. Hvad er det vigtigste spørgsmål for foreningen set med lokale briller?

16 Go’morg’nsang 1 Sommerens Ø T. Piet Hein M: Mogens Jermiin-Nissen
Hvergang en sommer igen kommer dragende dvælende, farende hen, er det som kom man i dybet af dagene hjem til sin hjemegn igen

17 Go’ morg’nsang … 2 Ude i verden, hvor jorden og himlene
skifter i ukendt skær, længes man ind i sit øriges svimlende verden af lunerigt vejr 3 Åh, at forundres og komme på luftene let som et løvetandsfrø ned i det syngende, solede, duftende græs på en sommergrøn ø.

18 Go’ morg’nsang … 4 Her er man hjemme, hvor strømmen og vindene,
solen og skyerne går midt i det ”nu”, som er selve den rindende tråd mellem aldre og år 5 Her mellem havet og himlen og stenene nynner en langelig sang, samlende alt, som har været, forenende alt, som skal være en gang.

19 Go’morg’nsang … 6 Strande, den stride, bestormet af vandene,
lægger sin vandrende ring, lukkende rundt om de varige, standende, enkle og evige ting 7 Tavse, mens druehyld løfter mod rummene sommerens glødende bær, glider vi ind i den skrigende, summende, susende sommer og ”er”.

20 Dagens program Skoleleder-TR & lederoverenskomsten
TR-rollen – hvad siger KTO- aftalen Oplæg om opgaver, rettigheder og pligter. Ved Lisbet Herskind, konsulent i DLF Hvordan være leder og TR på samme tid? Oplæg ved Per Ungfelt og Allan Lundby – Hansen, medlemmer af hovedbestyrelsen 10.30 – Pause

21 Dagens program … 11.00 – 12.00 Den gode forhandling
Hvordan gøres den lokale leder-TR’s gode forhandling endnu bedre? Teori og praktiske eksempler Ved Carsten Ancker og Poul Boeskov, konsulenter i Skolelederne 12.00 – Frokost 13.30 – En første evaluering af overenskomsten for ledere inden for undervisningsområdet. Ved Søren Schnack, konsulent i Skolelederne

22 Dagens program … Lokale erfaringer med processer og resultater med:
den nye grundlønsindplacering de nye ansættelsesformer de lokale lønmidler pr. 1. april 2009 Korte oplæg ved tre lokale formænd: Ole Kjær Hansen, Helsingør Ole Lindholm, Aalborg Claus Larsen, Varde Netværksarbejde 15.00 – Pause 15.30 – Lokal lønpolitik Fra papir til handling. Hvilke overvejelser og handlinger har den lokale forening gjort? Ved Søren Schnack, konsulent i Skolelederne

23 Dagens program … Forhåndsaftaler Foreningens politik på området.
Oplæg og drøftelser i netværksgrupperne. Ved Poul Boeskov Kort oplæg ved Niels Bo Nielsen, Aarhus 16.45 – Pause 17.15 – En allerførste runde om lederoverenskomsten i 2011 Tidsplan, proces og mulige temaer for det kommende overenskomstforløb. Ved Karsten Steen Hansen, konsulent i Skolelederne Netværksarbejde 18.30 – Middag 19.45 – Det gode skolelederliv – vilkår for god skoleledelse Oplæg ved styregruppen for indsatsområdet – Claus Hjortdal Efterfølgende fælles drøftelse af, hvordan vi lokalt kan gøre indholdet relevant for alle.

24 TR-rollen – hvad siger KTO- aftalen
Oplæg af Lisbet Herskind, Danmarks Lærerforening

25 Hvordan være leder og TR på samme tid?
Oplæg ved Per Ungfelt og Allan Lundby – Hansen, medlemmer af hovedbestyrelsen

26 Pause – vi ses igen kl. 11:00

27 Ved Carsten Ancker og Poul Boeskov, konsulenter i Skolelederne
Den gode forhandling Hvordan gøres den lokale skoleleder-TR’s gode forhandling endnu bedre? Teori og praktiske eksempler Ved Carsten Ancker og Poul Boeskov, konsulenter i Skolelederne

28 Formål med forhandlingsoplægget
At anskueliggøre forskellene på forskellige forhandlinger At få skærpet bevidstheden om betydningen af at arbejde med interesser i forhandlinger At kvalificere forberedelsen og gennemførslen af forhandlinger Skærpe bevidstheden om forskellige forhandlingsplatforme Oplægget kan ses som en appetitvækker i forhold til modul 2, hvor hele forhandlingstemaet tages under grundig behandling. Vi er helt klar over, at mange af jer har masser af erfaring i at forhandle. Vægten i oplægget er derfor lagt på et område – interesser -, som vi af egen erfaring ved er uhyre nyttige at inddrage i hele forhandlingsfeltet, men som også ofte nedtones eller helt udelades. Og det er ikke nødvendigvis befordrende for den gode forhandling

29 Forhandlingsområder for TR
Lokalløn herunder tilbageløbsmidler og hele det økonomiske råderum Resultatløn Merarbejdsaftaler Aftaler om brug af høkerreglen Konstitueringsaftaler Generelle kommunale kompetenceudviklingsaftaler Listen skal ikke ses som udtømmende i forhold til den lokale TRs forhandlingsrum, men anskueliggør nogle af forhandlingsplatformene. Forhandlingsrummet vil opleves som værende større eller mindre alt afhængig af kommune/region.

30 Forhandlingsområder for TR
Fastholdelsesplaner i forbindelse med sygdom. Jf. Syge- dagpengeloven Arbejdsmiljøundersøgelser og efterfølgende handlinger Velfærdsordninger Diverse politikker/retningslinier for fx sygesamtaler, tjenstlige samtaler osv Nedlæggelse af og sammenlægning af skoler Ledelsesstrukturer

31 To typer af forhandlinger Standpunktsforhandlinger
Interesseforhandlinger Gennemgå polerne i de to typer af forhandlinger – kommer på de næste dias

32 Standpunktsforhandlinger
Karakteriseret ved at parternes standpunkter udgør forhandlingens kerne Der angribes på modpartens standpunkter, og forsvares på egne. Et standpunkt afslører ikke de bagvedliggende interesser Repræsenterer den klassiske forhandlingsforståelse, som typisk ender i Win – Loose situation eller Loose – Win

33 Standpunktsforhandlinger
Der lægges ekstremt ud, så der er noget at handle af med Kan give gode resultater for specielt den ene part, problemet er at parterne ofte ikke har øje for andre muligheder og ikke får kendskab til de fælles interesser. En styrkeprøve, hvor det kan være svært at mødes igen Forhandlingsformen inviterer ikke til samarbejde, og der spilles ofte på korte bane Vigtigt at man kan mødes igen, ikke mindst som Tr i en kommune. Tæt samarbejde er afgørende for at nå resultater – indenfor alle områder!!

34 Interesseforhandlinger
Forhandlingskernen er parternes interesser, der skal afdækkes - helst inden forhandlingen Der focuseres på samarbejde og der spilles ofte på den lange bane Der bringes ofte mange løsninger på banen inden man vælger gensidigt fordelagtige løsningsmodeller Personer og problemer holdes adskilt Målet er at skabe win – win situationer Faren er, at den ene part er for naiv i focuseringen på samarbejdet En interesse kan altid tilgodeses på flere måder, og beskæftiger sig alene med, hvad det er, der ønskes løst og ikke hvordan. Som standpunktsforhandlinger drejer sig om. Parterne er fælles problemløsere Ikke et udtryk for bedste kompromis, men en forhandlingsform hvor man understøtter de fælles interesser, og giver modparten mulighed for at få glæde af sine hverken – eller interesser Skabes der ikke win – win indbygger man i stedet forventninger om at næste gang er det min tur. Win /win forhandlinger er karakteriseret ved: -at parterne er positive over for forhandlingen dvs konstruktiv dialog og gensidig respekt -vilje til at anerkende modpartens behov -klare spilleregler

35 Forskellige former for interesser Fælles interesser:
Kan med fordel bruges af begge parter Kræver sjældent meget forhandling Vigtige, da det er dem der bidrager til følelsen af enighed og samarbejde Skal afdækkes så tidligt som muligt i forhandlingen – hvis ikke de er afdækket forinden De fælles interesser bliver så at sige afsættet eller rammen for hele forhandlingen

36 Hverken – eller interesser:
Fordelagtige for den ene part, og koster ikke den anden part noget Vigtige at bruge tid på, da de øger forståelsen af hinanden God idè at hjælpe modparten til at finde sine hverken – eller interesser, selv om det kan være vanskeligt Effektiv nøgle til gode løsninger I udformningen af fx sygepolitikker vil det typisk ikke ”koste” arbejdsgiver noget, at I foreslår, at man har krav på at have bisidder med ved sygesamtalen. I afskedigelsessager oplever vi ofte kommuner, der ønsker indføjet at parterne ikke efterfølgende må udtale sig om sagen. I den konkrete situation kan det være en hverken/eller interesse for vores medlem. Fritstilling kan også være en hverken/eller interesse for kommunen ved afskedigelser

37 Modstridende interesser:
Til fordel for den ene part til skade for den anden part Vigtigt at bruge objektive kriterier til løsning af de modstridene interesser Er ofte uundgåelige, men mængden ofte mindre end antaget ved standpunktsforhandlinger

38 Argumentationsstrategier
Uanset forhåndskendskabet til modparten er det ofte en god idè at prøve, at ”læse” sin modpart. Det væsentlige spørgsmål er: Hvilke argumentationsstrategier er han/hun åben overfor? De sværeste og mest udfordrende forhandlinger er ofte dem, hvor man har et meget lille kendskab til modparten. Ud fra forskellige persontypemodeller – fx mbti og enneagrammet kan man definere en række argumentationsteknikker, som så tilpasses den enkelte forhandlingsmodpart. Altså trin 1: Aflæsning af situation og person Trin 2: Argumentationsstrategi og -stil

39 Argumentationsstrategier:
Præcision, detaljer og procestrin Relationer og behov Resultater, mål og status Muligheder, entusiasme, visioner Besluttende og direkte

40 Forberedelse af den gode forhandling
Aftal tidspunkter i god tid for forhandlingerne. Evt procedureplan Aftal hvilke materialer begge parter skal have til rådighed, og i givet fald hvornår der skal udveksles materiale. Evt procedureplan Afsøg jeres eventuelle mandat for forhandlingerne i baglandet. Aftal med baglandet om, og i hvilken grad de orienteres undervejs i forhandlingerne. Inspirationsmateriale: Det er en forudsætning for den gode forhandling, at den afvikles på en sådan måde og i et sådant klima, at begge parter oplever et tilfredsstillende forløb, og at begge parter er opmærksomme på en række forhold før under og efter forhandlingerne. Punkterne på disse dias er ment som en inspiration til jeres forhandlinger. De skal selvfølgelig på ingen måde følges slavisk, men de kan være med til at skærpe jeres forhandling. Tag højde for at der sagtens kan blive tale om en række af forhandlinger. Vær realistisk omkring tidsterminerne. ( se på situationen lige nu, mange kommuner er ikke færdige med forhandlinger af den nye overenskomst, tekniske problemer) Det er afgørende, at begge parter har samme oplysninger, og i øvrigt bruger dem på samme måde fx netto eller bruttotal

41 Forberedelse af den gode forhandling
Aftal om og i givet fald hvornår der skal udveksles forslag. Evt procedureplan Aftal hvilke aftaler, forhåndsaftaler, politikker der er i spil. Evt procedureplan Forbered BAF. Gør jeres egne og modpartens interesser klar. Herunder hvad modparten evt kan holde til i forhold til deres bagland. Læg eventuel en forhandlingsstrategi i forhold til modparten. BAF.det vil sige ”bedste alternativ til en forhandlingsløsning”. Hvad er det/de bedste alternativer til vores forslag? Altså hvad har vi at tabe/ vinde?

42 Drøft de økonomiske rammer.
Selve forhandlingen Indled med at finde fælles interesser eller konkret hvad og hvem der skal forhandles Drøft de økonomiske rammer. Signaler lydhørhed overfor modpartens vilkår og interesser Meld ikke for lukket/konkret/bastant ud Hold pause eller tilbyd modparten en pause. Vær ærlig men ikke naiv. Drøft de økonomiske rammer. Især hvis der er ændrede forhold i forhold til de oplysninger, der allerede er udvekslet. Tryk avler modtryk

43 Aftal evt evaluering af forhandlingsresultatet.
Selve forhandlingen Lad være med at love noget til en senere forhandling, hvis der er den mindste tvivl om, at løftet kan indfries. Udarbejd skriftligt referat som begge parter underskriver. Vær så præcis som mulig. Aftal hvordan, hvornår og hvem der offentliggør resultatet. Aftal evt evaluering af forhandlingsresultatet. Præcision: Er beløbende fx pensionsgivende, en del af udmøntningsgarantien, hvornår træder de i kraft osv. Pausen kan evt bruges.

44 Efter forhandlingerne Orienter og begrund resultatet.
Evaluer forberedelse og selve forhandlingen. Evt også med baglandet. Noter allerede nu gode idèer til kommende forhandlinger. Orienter og begrund resultatet overfor hver enkelt, også de der ikke blev tilgodeset ved forhandlingen.

45 Inspiration til procedureplan/køreplan
Efterår: Forslag fra bagland og medlemmer, aftale om tidsfrister og møderække med modparten, egne interesser, strategier og forslag drøftes. Januar: Udveksling af materialer, statistikker osv med modparten Februar: Eventuel udveksling af forslag. Forberedelse af selve forhandlingen Februar/Marts: Forhandlinger April: Udmeldinger om forhandlingsresultatet. Maj: Evaluering af forhandling med bagland og eventuel modpart. Vigtigt af få sat en række møder i kalenderen fra starten af.

46 Det økonomiske råderum ændres løbende igennem året.
Det økonomiske råderum er ikke en pulje, ligesom det ikke er forhåndsopdelt på enkelte faggrupper eller organisationer. Kommunen, regionen eller institutionen har pligt til at drøfte det økonomiske råderum i de respektive MED- og samarbejdsudvalg, jf. §7, 8 og 9 i MED-rammeaftalen, og § 16 TR/SU-aftalen. §16 i TR/SU-aftalen: ”Det påhviler lederen at informere om alle væsentlige forhold af betydning for institutionens arbejds-og personaleforhold”. Et økonomiske råderum påvirkes først og fremmest af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. - eller kagen er ikke altid givet. Det økonomiske råderum er med andre ord væsentligt at inddrage i lønforhandlingerne.

47 Elementer der påvirker økonomiske råderum: Personaleomsætning
Personalesammensætning Overgangstillæg der bortfalder Effektivisering/rationalisering ved arbejdstilrettelæggelser eller nedlæggelser Fraværssituationer Overførsel af overskud fra et budgetår til et efterfølgende budgetår Puljer som lokalt er afsat for at kunne bruges, hvor der er særligt behov Gode spørgsmål i budgetfasen: Hvor stor en del af det samlede lønbudget beror på ændrede normerings- aktivitetsforudsætninger, eller forventede effektiviseringstiltag, og hvor stor en del er midler til lønudvikling? Hvilke forudsætninger ligger til grund for budgettet. Er der fx indbudgetteret virkningerne af OK, afsat midler udover forlodsfinansieringen.

48 FORBEREDELSE Hvor stor er den økonomiske ramme? Hvad er vores mandat?
Hvad er vores forhandligsmål? Hvilke fælles interesser kan vi og vores modpart have? Hvilke hverken eller interesser har vi og vores modpart? Hvilke modstridende interesser kan vi have? Hvad er mit bedste BAF? Hvordan ønsker vi forhandlingsresultatet offentliggjort?

49 Frokost Vi mødes igen 13:30

50 ’En første evaluering af
overenskomsten for ledere inden for undervisningsområdet’ Ved Søren Schnack, konsulent i Skolelederne

51 Evaluering af lederoverenskomsten
lønmøder Indsamling af statistisk materiale Egenevaluering fra Helsingør, Ole Kjær Hansen Ålborg, Ole Lindholm Varde, Claus Larsen Hvordan gik det i 2009? Hvilke overvejelser har I med henblik på forhandlingerne i 2010? Netværksdrøftelser kl OK08 Lokal forhandling Processer og resultater Statistik, åremål og kontrakter

52 Kommune Forhånds aftale 1 Forhånds aftale 2 Forhånds aftale 3 Løn 1 oplysninger Løn 2 oplysninger Løn 3 oplysninger Albertslund 1.doc 2.doc 3.doc 1.xls 2.xls 3.xls Allerød Assens  Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev-Dronninglund Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn

53 Præstemoseskolen, d. 29. april 2009 Til Skolelederne Kompagnistræde 22, Kbh K. Ang: Forhandlingsresultat fra Skolelederne i Hvidovre kommune. Vi er nu færdige med forhandlingerne i Hvidovre kommune. Forhandlingerne er gennemført af medlemmer af afdelingsbestyrelsen - Viceskoleinspektør Søren Trier Høisgård og skoleleder og TR Johnny Hermann. Vi har forhandlet med skolechef Ulla Blom Kristensen samt kulturdirektør Erik Petersen. Resultatet: 1. Grundlønsindplacering: Alle skoleledere på løntrin 50 Alle ”vicere” påløntrin 49 Alle afdelingsledere på 46. Under forhandlingerne har vi fået flyttet 6 skoleledere over 55 år, som var tjenstemænd fra løntrin 50 til løntrin vicere og en afdelingsleder er også oprykket til højere løntrin. 2. Lønforhandlingerne: Alle skoleledere har fået lønforhøjelse, således at lønningerne er harmoniseret. Alle skoleledere i Hvidovre har samme ansvar - også selv om skolerne har forskellig størrelse. Det er lykkedes at opfylde målet. Alle viceres og afdelingslederes løn er forhandlet med skolelederne på de enkelte skoler. Afdelingsbestyrelsen havde opsat mål om placering af vicere på mellem kr og kr. Alle afdelingsledere løn er også forhandlet ude på den enkelte skole. Der har været forskellige kriterier og lokale muligheder, men også her har bestyrelsen opstillet mål, som er blevet nået.

54 Leder løn Skoler løn/mdr løn/år Løntrin tillæg i 00 Forskel/år Forskel/mdr Lønforhøjelse ENG LAN TR PRÆ SUM xx xx xx x xx Vicer løn Skoler Løn/mdr løn/år løntrin tillæg i 00 Forskel/år Forskel/mdr Lønforhøjelse SØN ENG RIS

55 Evaluering af lederoverenskomsten
lønmøder Indsamling af statistisk materiale Egenevaluering fra Helsingør, Ole Kjær Hansen Ålborg, Ole Lindholm Varde, Claus Larsen Hvordan gik det i 2009? Hvilke overvejelser har I med henblik på forhandlingerne i 2010? Netværksdrøftelser kl OK08 Lokal forhandling Processer og resultater Statistik, åremål og kontrakter

56 Lokal Netværksdrøftelser. lønmøder forhandling
Processer og resultater Forberedelse af forhandlingerne. Hvem varetog opgaverne? Hvilke overvejelser og strategier havde lokalforeningen ved forhandlingerne? Hvordan var processen? Mødestrukturen ( antal møder, dagsorden, deltagere) Mødekulturen (forhandlingsklimaet, uformelle aftaler) Hvilken rolle har bestyrelsen spillet under forhandlingerne? Hvordan er individuelle/kollektive hensyn blevet tilgodeset? Hvordan er resultatet Lønindplacering (grundløn tillæg m.m.) De lokale lønmidler Kommunal udmøntningsgaranti Forhandles mellemledere centralt/decentralt Procedure ved lønaftaler for skolelederne. §8. Ansættelsesformer Genforhandling af tilbageløbsmidler. Hvilke erfaringer kan bruges ved 2010-forhandlingerne? (Der er pause fra klokken til 15.30) OK08 lønmøder Tillæg, vor der problemer med at konvertere f.eks kvalifikationsløn til funktionsløn? Lokal forhandling

57 Pause – vi ses igen kl. 15:30

58 Processer og resultater
forhandlingsklima personlige relationer Strategi Lønpolitik Processer og resultater begrænsninger træghed tidsspilde muligheder tidsplan vilje forhandlingsdelegation beslutningstager HR-afdeling enmandshær skolechef

59 Lokal lønpolitik – januar 2009
Det er et mål for de lokale forhandlinger, at alle medlemsgrupper i overenskomstperioden tilgodeses og sikres en lønudvikling ud over den centralt aftalte medlemmernes grund- og funktionsløn står i forhold til stillingens ansvar og kompleksitet lønnen har et niveau, så den kan tiltrække og fastholde kvalificerede skoleledere. der arbejdes for, at yderligere decentraliseringer og funktioner i forhold til, hvad der måtte være aftalt centralt, udmøntes i funktionsløn. særlige kommunale forandringsprocesser, udviklingsaktiviteter og indsatsområder udmøntes i resultatløn efter-og videreuddannelse udløser kvalifikationsløn, så lønudviklingen understøtter det enkelte medlems faglige udvikling og kompetencer aftale ordninger, der kan medvirke til at fastholde ledere i jobbet aftale ordninger, der kan medvirke til at aflaste ældre ledere arbejdet med harmonisering af lønniveauet i de sammenlagte kommuner fortsætter ud fra princippet lige løn for lige ansvar engangstillæg er undtagelsen – ikke reglen det lokale økonomiske råderum – udover den centralt fastsatte lokallønspulje løbende søges udmøntet sikre, at alle medlemmer har tillid til, at forhandlingerne sker med udgangspunkt i foreningens vedtægter og politikker sikre, at alle lønmidler fastholdes gennem aftaler om genforhandling af tilbageløbsmidler.

60 De lokale lønforhandlinger bygger desuden på, at LC-Lederforums lokale repræsentanter:
har overblik over de medlemsgrupper, de repræsenterer udarbejder lønstatistisk materiale opretholder et højt informationsniveau over for medlemmerne med udgangspunkt i åbenhed og dialog - herunder afholder medlemsmøder, hvor lønkrav, lønpolitik og strategi kan drøftes bidrager til et højt kommunikationsniveau med forvaltningen, så alle ændringer i lederes ansættelsesforhold hurtigt kan føre til forhandlinger har fokus på ældre kolleger m.h.p. pensionsforbedringer og seniorordninger formulerer retningslinjer for modtagelse af nye kolleger – herunder lønforhandlinger for disse. har afklaret, efter hvilke procedurer der indgås aftale om kvalifikations- og resultatløn, som skoleledere selv forudgående har drøftet med ansættelsesmyndigheden

61 Løn (og arbejdsforhold)
Lokal lønpolitik – fra papir til handling. Lønpolitik Løn (og arbejdsforhold) M e d l m r F o r v a l t n i g dialog åbenhed højt kommunikations- niveau højt informationsniveau Bestyrelse

62 Løn (og arbejdsforhold)
Lokal lønpolitik – fra papir til handling. Lønpolitik Løn (og arbejdsforhold) F o r v a l t n i g M e d l m r åbenhed dialog TILRÅB TACKLINGER SELVMÅL PRESSEMØDE MÅL højt kommunikations- niveau højt informationsniveau TAKTIK Bestyrelse

63 Den nye skoleleder-TR’s kvalifikationer:
Træffer de rigtige beslutninger Lytter meget gerne Kritiserer uden kritik Tænker strategisk Opbygger alliancer Sørger for at få feedback Har slået uret fra Bruger ros som motivation Planlægger struktureret Udnytter afgående medlemmers løn Uddelegerer arbejdsopgaverne Får det bedste ud af dårlige nyheder Giver feedback på forhandlingerne Dyrker de sociale relationer Taler med gennemslagskraft Vinder over sarkasme og smålighed Forberedt på forandringer Diskret, når det er nødvendigt Stiller de nødvendige spørgsmål Løfter de dårlige og middelmådige argumenter Underholder medlemmerne Imponerer cheferne

64 Hvilke overvejelser har den lokale forening?
Netværksarbejde- fra papir til handling. Lønnen i vores kommune har et niveau, så den kan tiltrække og fastholde kvalificerede skoleledere? Er der behov for lønreguleringer? På kort sigt? På langt sigt? For hvilke medlemsgrupper skal der fokuseres på lønudviklingen? Hvilke kommunale arbejdsområder, strukturændringer eller lignende giver anledning til overvejelser ændringer i lønudviklingen? Er det lykkedes at fastholde lønmidler ved aftaler om genforhandling af tilbageløbsmidler? Hvordan drøfter I ”løn” med medlemmerne? På møder? På mail? På ”vej”? Med åbenhed? Med dialog? Hvor ofte bør der være medlemsmøder? Har I et formaliseret samarbejde med forvaltningen? Med gensidig tillid? Med god kommunikation? Hvor ofte bør der være møder med forvaltningen? Hvordan er arbejdsfordelingen i bestyrelsen? På hvilke områder fungerer den lokale afdeling godt? Hvilke arbejdsopgaver er vanskelige at få løst? Giver jeres overvejelser anledning til, at der i 2010 skal tages nye initiativer? Møde

65 Forhåndsaftaler Foreningens politik på området
Oplæg og drøftelser i netværksgrupperne. Ved Poul Boeskov Kort oplæg ved Niels Bo Nielsen, Aarhus

66 Forhåndsaftaler Stk. 1 For skoleledere (skoleinspektører/forstandere) fastsættes grundløn og funktionsløn, der knytter sig til stillingen, efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale afdeling af LC Lederforum. Stk. 2 Forslag til aflønning, udover lønnen i stk. 1, drøftes mellem ansættelsesmyndigheden og skolelederen (skoleinspektør/forstander). Forslag sendes til den lokale afdeling af LC Lederforum i form af udkast til aftale.

67 Forhåndsaftaler Fleksible lønpakker
Skoleledernes anbefalinger, når – og hvis der lokalt indgås aftaler om fleksible lønpakker: Det er Skolelederforeningens opfattelse, at medarbejderne på arbejdspladsen bør have lejlighed til at drøfte de konkret tilbudte ordninger forud for indgåelse af aftaler om fleksible lønpakker.

68 Forhåndsaftaler Problemstillinger
Potentiel splittelse i dette her? Holde sammen på gruppen af ledere. Nej, det vil vi ikke skrive under på som lokalforening?

69 Forhåndsaftaler Viborg: Lederevaluering bliver et af elementerne i en lederudviklingssamtale, der indeholder en udviklingskontrakt og en lønaftale. (se bilag) Andre styringsredskaber: budgettal, timetildeling til skolen, samlet antal ansatte, antal af pædagogsisk personale…

70 Forhåndsaftaler Visioner
Vi ønsker vurdering på ansvar og kompleksitet? Hvordan udarbejder/styrer man en retfærdig lønmodel? Kan individuel løn være med til at hæve alle på sigt? Den lokale forhandlingsgr. rolle i.f.t. OK 08. (kvalifikationsløn) Føj selv til listen ….

71 Pause – vi ses igen 17:15

72 En allerførste runde om OK11
Tidsplan Proces Mulige temaer Det forventes, at forhandlingerne på det kommunale område starter i efteråret 2010. Afsluttes, så nye overenskomster kan træde i kraft LC-LederForum afleverer deres endelige krav til LC senest 10.sept Det følgende er en ”forenklet udgave” af det komplicerede spil, en OK-forhandling er. Masser af møder på kryds og tværs, beregninger igen og igen, drøftelser og aftaler om forhandlingsforløb, beregningsgrundlag m.m.m.

73 OK-ordbog Generelle krav (KTO-krav)
Organisationskrav (de specielle krav) Den omvendte model SBG Fuldt eller delvis gennemslag KTO FTF-K LC LC-LederForum Konfliktudløsende krav Delforlig Nogle af de mest anvendte ord og begreber ved OK er samlet her. Der skelnes mellem to typer krav: LC-krav også kaldet specielle krav og KTO-krav også kaldet generelle krav (generelle lønstigninger, reguleringsordningen, barsel, ferie, senior o.l. generelle aftaler). De sidste to gange har man forhandlet efter den ”omvendte model”. Det har betydet at de specielle krav har været forhandlet før de generelle krav eller parallelt hermed. Fordelen er, at OK-midlerne på forhånd reserveres og forbruges ude i organisationerne inden KTO og KL forhandler de generelle krav.SBG: Særlige BeregningsGrundlag beregnes af parterne på grundlag af oplysninger på FLD-net (Fælleskommunale løndatanet). Beregningsgrundlaget kan anvendes til at beregne prisen for stigninger i lønnen – databasen indeholder oplysninger om aktuel løn, antal medarbejdere og en regnefunktion, så fx prisen for fx en løntrinsforbedring eller et tillæg kan beregnes. Fuldt eller delvis gennemslag er begreber der anvendes i SBG-regi. Er parterne fx enige om at yde et tillæg til en gruppe med fuldt gennemslag betyder det, at ALLE i gruppen skal have tillægget. Er det med delvis gennemslag kan der evt. modregnes lokalt. OK-prisen varierer selvfølgelig efter om det er det ene eller andet. KTO: Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte er en paraplyorganisation for alle kommunalt ansatte – både LO/FTF/AC. (- Sundhedskartellet). Varetager de generelle forhandlinger på det kommunale område. FTF-K Fællesrådet af tjenestemænd og funktionærer ansat i kommunerne – Koordinerer FTF-gruppernes OK-krav (Lærere/pædagoger primært). LC Lærernes centralorganisation: LC's medlemsorganisationer DLF - Uddannelsesforbundet –FSL- KLF –SL – LC-LF. LC-LederForum: Skolelederne Uddannelsesforbundet Lederkredsen (Frie Skolers Lærerforening (FSL.Københavns Skolelederforening Konfliktudløsende krav: krav, som organisationen ikke ”vil give køb på” om som i sidste ende kan føre til konflikt, hvis de ikke imødekommes. Især ved den omvendte model en fordel, når KTO stiller ”sikkerhed” ved at stille konfliktudløsende krav: De enkelte organisationer kan forhandle i tillid til, at KTO står fast. delforlig: Under forhandlinger afsluttes enkeltområder ved såkaldte delforlig, som er aftaler, der er betinget af et senere samlet forlig. Fuldt eller delvis gennemslag. Et overenskomstkrav bliver der sat pris på i den særlige OK-valuta, der anvendes. Fuldt gennemslag betyder, at ALLE skal have FX et helt løntrin altså uden modregning. Hvis modregning lokalt er en mulighed betaler man kun for delvis gennemslag (der er altså rabat)

74 Skolelederne – Opstilling af OK-krav - Tidsplan
Ikke besluttet politisk, men formentlig meget lig principperne i OK08: April-maj 2010: Medlemsdebat Maj-august 2010: HB koordinerer krav Maj-august 2010: Teknisk gennemgang og Konsekvensberegninger August 2010: LC-LederForum koordinerer krav fra LC’s ledergrupper og indsender til LC senest 10.september. Det vides endnu ikke om det bliver den omvendte model igen.

75 Skolelederne – Opstilling af OK-krav - Tidsplan 2
LC koordinerer indkomne krav fra medlemsorganisationerne og sender de generelle krav videre til FTF-K FTF-K koordinerer organisationernes generelle krav, før disse sendes videre til KTO De specielle krav koordineres i LC og forhandles af LC direkte med arbejdsgiveren Ca. oktober 2010 udveksler arbejdsgivere og arbejdstagere krav og forhandlingerne starter Urafstemning – ikrafttræden eller konflikt Der bliver lejlighed til på senere møder at komme ind på procedurer ved urafstemning, konfliktberedskab etc., så det berøres ikke her. Det ligger trods alt 1½ år ud i fremtiden.

76 Hvor er foreningen repræsenteret?
LC-LederForum Skolelederne er langt den største organisation i LC-LederForum, og LC-LederForums formand er identisk med Skoleledernes formand. LC LC-LederForums formand er medlem af LC's forretningsudvalg, og deltager på den måde i de specielle OK- forhandlinger hele vejen.

77 Hvor er foreningen repræsenteret? 2
LC-LederForum LC-LederForums sekretariat har hidtil varetaget udøvelsen af forhandlings- og/eller aftaleretten som en del af LC’s forhandlingsdelegation. Beslutningskompetencen er dog forblevet i den enkelte lederorganisation. LC-LederForums sekretariat = Skoleledernes sekretariat suppleret med en konsulent fra Uddannelsesforbundet og en konsulent fra ledergruppen i FSL LC-LF’s vedtægter: § 9 Aftalekompetence Stk. 1 Den konkrete aftale- og forhandlingsret i enkeltsager, herunder forhandling om og indgåelse/godkendelse af lønaftaler og udtalelser i afskedigelsessager, udøves på det niveau, som den enkelte organisation har besluttet. Stk. 2 Den enkelte organisation kan delegere forhandlings- og/eller aftalekompetence til egen lederorganisation/lederfraktion el. lign. Stk. 3 Organisationen og/eller lederorganisationen/lederfraktionen kan lade LC-LF´s sekretariatsfunktion jf. § 10 varetage udøvelsen af forhandlings- og/eller aftaleretten, idet beslutningskompetencen forbliver i den enkelte organisation eller lederorganisation / lederfraktion.

78 Mulige temaer ved OK11 Sikring af reallønnen
Generelle lønstigninger /reguleringsordningen. Grundlønssatser. Skal der kigges 46, 48, 49 og 50? Skal-tillæg Balancen mellem lokalt og centralt aftalt løn

79 Mulige temaer ved OK11 2 Arbejdstid
Mere tid til ledelse -efteruddannelse -ledere, der underviser Ansættelsesformer Er der tilstrækkelige erfaringer til at kræve ændringer af OK08 Pension Seniorordninger Ferie Fravær af familiemæssige årsager ??

80 Fra medlemsdebat til forlig
 Medlemsinddragelse – indflydelse - tæt kontakt – genkendelighed – store forventninger  Kravene behandles politisk og koordineres med andre organisationer. Sværere at genkende krav – krav måske væk –  Forlig - Hvordan undgår vi  ? Vigtigt at der på medlemsmøderne ikke opstilles urealistiske krav. Holde forventningerne på et realistisk niveau.

81 Opstilling af realistiske krav… …handler om forarbejde og starter med medlemsdebatten
Beregning af ramme til forhandlingerne Hvad koster et krav?

82 Rammen til LC-krav Hvis præmisserne fra OK08 holder, vil der
være ca. 1 % af lønsummen til LC-LederForums krav (svarer ca. til 23,5 mio.kr) Hvad koster et krav? At løfte 2000 ledere fra grundløn 46 til grundløn 47 med fuldt gennemslag koster 16 mio kr At løfte 200 ledere fra 1/3 ledelsestid til ½ ledelsestid vil koste ca. 13,5 mio. kr. Den forventede ramme til LC-aftale på Skoleledernes OK-område kunne ved OK08 på baggrund af bl.a. tidligere erfaringer / prisudvikling i samfundet / fradrag af midler til centrale krav beregnes til 1 %. Rammen til OK11 er ikke beregnet endnu. 1 % af lønsummen vil i nutidskroner svare til ca. 23,5 mio.kr – en slags OK-valuta, som der så kan handles med. Den ene procent har man i baghovedet, når der opstilles krav – ikke for at virke begrænsende – men for at være realistisk. Hvad koster et krav? SBG’en anvendes… Fx vil det koste ca. 16 mio kr at løfte 2000 ledere fra grundløn 46 til grundløn 47 med fuldt gennemslag. Ved delvis gennemslag bliver prisen billigere.

83 Hvor bruges OK-midlerne?
Tendensen går mod at organisationernes og TR/afdelingens andel stiger. Konsekvens af den ”omvendte model”, hvor organisationerne forhandler før KTO og politiske ønsker om mere lokalt råderum, også når det gælder løn- og ansættelsesvilkår (Fx lokalløn, diverse rammeaftaler (fx senior, åremål, kontrakt) KTOs rolle som den part, der sikrer reallønnen er måske så småt ved at blive udfaset.

84 ? OK-medlemsdebat? Hvordan gør vi det ? Foldere, Særudgaver af
Skoleledelse/Skoleledernyt Formandsmøder, Møder med deltagelse af HB / formandskab/sekretariat, Kommunevise møder Debat på hjemmesiden Regionale stormøder ?

85 Drøftelse i netværksgrupper
Skal der rykkes yderligere ved balancen mellem det lokalt og det centralt aftalte, så endnu mere skal forhandles lokalt? Hvilke to vilkår ser I helst forbedret fra ? Kom med en kort begrundelse! Drøft form og indhold for OK-medlemsdebatten! Bordformand giver kort tilbagemelding og udfærdiger kort referat (20 min.)

86 Middag – vi ses igen 19:45

87 Det gode skolelederliv – vilkår for god skoleledelse
Oplæg ved styregruppen for indsatsområdet ved næstformand Claus Hjortdal, Skolelederne Efterfølgende fælles drøftelse af, hvordan vi lokalt kan gøre indholdet relevant for alle

88 Go’morg’nsang Marken er mejet T: Adolph Recke ( Mads Hansen )
M: Dansk folkemelodi Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne og høet stå i hæs. Frugten er plukket og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs //: Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt ://

89 Go’morn’sang … 2 Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. //: Bind så korn i krans, hurra, her til lands slutter høsten altid med et gilde og en dans ://

90 Ved Karsten Steen Hansen
Dagens program Skoleleder-TR & vores egen forening 09.00 – Skoleleder – TR håndbogen Gennemgang af håndbogen med eksempler på opbygning og indhold. Den aftaleberettigede organisation Hvornår optræder TR som repræsentant for Skolelederne – og hvornår for LCs lederforum? De lokale arbejdsopgaver. Hvor går snitfladen i forskellige typer sager og hvordan samarbejdes der bedst muligt? Ved Karsten Steen Hansen

91 Dagens program … 09.45 -10.30 Bisidderrollen
Fakta og jura om bisidderrollen. Hjælp til forskellige typer samtaler. Ved Carsten Ancker og Poul Boeskov 10.30 – Pause 11.00 – Lokale aktiviteter, medlemsmøder og generalforsamlinger Oplæg om - og eksempler på lokale og regionale aktiviteter Ved Lene Buchardt Jensen, Jammerbugt og John Møller, Skanderborg 11.30 – Medlemslister Hvordan samarbejdes der bedst om medlemslister? Lokalafdelingens budget og regnskab Praktiske administrative spørgsmål Ved Charlotte Dilling, sekretariatet 12.00 – Frokost

92 Skoleleder – TR håndbogen –
. Skoleleder – TR håndbogen – - En kort præsentation! TR-håndbog for skoleledere er tænkt som en hjælp i hverdagen for foreningens tillidsvalgte samt for medlemmer i øvrigt. I TR-håndbogen kan du bl.a. finde vejledninger og oplysninger om det organisatoriske arbejde og om skoleledernes løn- og ansættelsesvilkår. Det skal understreges, at TR-håndbogen ikke – i første udgave - omhandler emner, der har med lederens funktion som personaleleder at gøre. Du kan derfor ikke finde oplysninger om lærernes arbejdstidsaftaler, overenskomster mm.  TR-håndbogen vil løbende blive opdateret, så du altid kan regne med, at bogens oplysninger er up-to-date. Stofområdet vil ligeledes løbende blive udvidet og uddybet, men savner du allerede nu et givent emne, så send en mail til redaktøren Skriv venligst TRhåndbog i emnelinjen. Vis for eksempel: Pension – Delt op i underafsnit – dato for sidst redigeret. Ferie – søgefunktion søger kun på tr-håndbogen – søg fx på Erstatningsferie Aktuelle satser, overenskomster og aftaler Links til alle relevante aftaler, overenskomster og satser Tillidsrepræsentant står ikke i oversigten over emner – Søg på tillidsrepræsentanten!

93 Den aftaleberettigede organisation
”Den lokale afdeling af LC-LederForum” (§8) er en organisation, der har til formål at udøve og sikre den lokale aftaleret for ledere omfattet af LC’s overenskomst på lederområdet. Der er ikke tale om en traditionel demokratisk opbygget organisation med vedtægter. Den lokale repræsentant for LC-LederForum varetager jfr. Skoleledernes vedtægter samme aftaleret som Skoleledernes lokale TR. Der er derfor personsammenfald mellem TR og den lokale repræsentant for LC-LederForum. Der henvises til hjemmesiden i overenskomsten primært med det sigte, at man kan finde den lokale afdeling af LC-LF. Du kan også finde mange andre ting på hjemmesiden! Udøve og sikre forhandlingsret og aftaleret for grupper og personer i erhverv tilknyttet undervisning, uddannelse og rådgivning i bred forstand i offentlig, halvoffentlig eller privat ansættelse.

94 Den aftaleberettigede organisation 2
Der er ikke medlemssammenfald mellem Skolelederne og LC-LederForum Principielt varetager Skoleleder-TR funktionen som lokal repræsentant for LC-LederForum, når der forhandles aftaler med baggrund i overenskomsten – herunder andre gældende aftaler jfr. overenskomstens §19. Dette markeres ved anvendelse af brevpapir med LC-LederForum-logo samt ved ”titel” ved underskrift. Bemærk, at det for visse stillingskategorier gælder, at forhandlingskompetencen internt i LC-LederForum er besluttet placeret uden for den lokale afdeling af LC-LederForum. Vedtægternes §5, stk. 7: Formanden for den lokale afdeling af Skolelederne varetager i samarbejde med den øvrige bestyrelse den lokale aftaleret for løn- og ansættelsesvilkår for alle medlemmer og medlemsberettigede. Forhandlingsplacering er nærmere beskrevet i SL-udsendelse 6.maj 2009:

95 Den aftaleberettigede organisation 3
Når det gælder løn- (og konstitutions)aftaler: Den lokale afdeling af LC-LederForum videresender til Skoleledernes sekretariat forslag til løn- (og konstitutionsaftale) for følgende stillinger: Ledende skolepsykologer Ledere af UU-centre Ledere på cheflønaftale Ledere og mellemledere ved Sprogcentre, ungdomsskolen og ungdomskostskoler I tvivlstilfælde: Kontakt Skoleledernes sekretariat. Lønforslag skal aldrig returneres til kommunen!

96 Den aftaleberettigede organisation 4
Forhandlingsplacering i øvrigt… TR-håndbogen I tvivlstilfælde: Kontakt foreningen! Lokal lønpolitik – vis tidligere udsendt skema om forhandlingsplacering Bemærk at konstitutionsaftaler laves af den part, der normalt forhandler stillingen. Efter aftale med DLF gælder, at lærere, der konstitueres i lederstillinger i folkeskolen, forhandles af den lokale afdeling (af LC-LF).

97 De lokale arbejdsopgaver
Hvor går snitfladen i forskellige typer sager og hvordan samarbejdes der bedst muligt? TR-håndbog: Opgavefordeling mellem det centrale og lokale led i foreningen Sammenhængskraften mellem hovedforeningen og de lokale afdelinger af Skolelederne bygger på et gensidigt højt informationsniveau, hvor dialogen og formidlingen af relevante data og oplysninger forudsættes at være omdrejningspunktet for samarbejdet. Udgangspunktet for sagsbehandlingen er det enkelte medlems ønsker og behov. Som udgangspunkt orienterer sekretariatet den lokale Skoleleder-TR om alle sager af interesse for den lokale opgavevaretagelse.

98 De lokale arbejdsopgaver 2
De lokale afdelinger varetager følgende opgaver: Forhandler og aftaler lokal lønindplacering Principiel drøftelse af ansættelsesform for leder- og mellemlederstillinger. Implementering i øvrigt af hovedforeningens centrale retningslinjer for ”Lokal lønpolitik”. Formidling af statistiske oplysninger til hovedforeningen Forhandling af vilkår for Skoleleder-TR Bemærkning til ”Principiel drøftelse af ansættelsesform”. Det er kun centralt der kan laves konkrete aftaler om åremål og kontrakt, men man kan godt lokalt aftale principper og hensigtserklæringer. DET DER IKKE ER NÆVNT I OPLISTNINGEN, VARETAGES AF Skolelederne / eller andre. Ikke mindst pensionsrådgivning!!

99 De lokale arbejdsopgaver 3
De lokale afdelinger varetager følgende opgaver: Den lokale dialog i foreningen Opmærksomhed og omsorg for den enkelte Bisidderrollen - med mindre medlemmet udtrykkeligt frabeder sig lokal medvirken – og kun i situationer, der ikke som udgangspunkt har konsekvenser for medlemmets forbliven i stillingen

100 De lokale arbejdsopgaver 4
De lokale afdelinger varetager følgende opgaver: Forhandling af ledelsesvilkår og lokalt ledelsesgrundlag – herunder tid til ledelse Drøftelse om forventninger og vilkår for ledelsesarbejdet Forhandlinger om vilkår for efter- og videreuddannelse Drøftelser om ledernes trivsel og arbejdsmiljø

101 De lokale arbejdsopgaver 5
De lokale afdelinger varetager følgende opgaver: Rådgivning af medlemmer bortset fra sager, der kan få ansættelsesmæssige og/eller økonomiske konsekvenser for medlemmet. Disse skal henvises til foreningen centralt. DET DER IKKE ER NÆVNT I OPLISTNINGEN, VARETAGES AF Skolelederne / eller andre. - Ikke mindst pensionsrådgivning!! Baggrunden for indskrænkning i sagsbehandling er manglende tegning af rådgivningsforsikring lokalt. Foreningen har kun en rådgivningsforsikring, der dækker foreningens konsulenter.

102 Fakta og jura om bisidderrollen. Hjælp til forskellige typer samtaler
Ved Carsten Ancker og Poul Boeskov

103 Formålet med bisidderoplægget:
At kvalificere bisidderens forberedelse og deltagelse i forskellige samtaler At øge opmærksomheden om afgørelsesbegrebets betydning At skærpe bevidstheden om relevante paragraffer, retningslinier o.s.v ved syge-omsorgssamtaler Afgørelsesbegrebet er meget centralt i det felt at være bisidder.

104 Ekstrakt om bisidderrollen fra vores TR-håndbog
Tjek kommunens hjemmeside for eventuelle retningslinier/politikker for de forskellige samtaler. Aftal på forhånd din rolle med den kollega, du repræsenterer. Anmod eventuelt om dagsorden for mødet. Holder arbejdsgiver sig ikke til dagsordenen, så afbryd mødet. Partshøring bør være skriftlig. Arbejdsgiver har notatpligt, jf Offentliglovens § 6. Efterspørg dokumentation hvis arbejdsgiver udtaler kritik af din kollega. Kontakt en konsulent, hvis der skal gives advarsler eller hvis en afskedigelse er en mulighed. Dagsordenen – altså læse hvilket møde det drejer sig om - er meget afgørende for at kunne optræde som bisidder. (klarhed) Glider samtalen over i det felt hvor den indkaldtes job er i fare, altså manglende tillid til vedkomne, skal du bede om et nyt møde. Her kan en konsulent så deltage med en ny dagsorden.

105 Bisidderrollens juridiske fundament
”Den, der er part i en sag kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse”, jf. Forvaltningslovens § 8. Hvor står der i lovgivningen noget om bisidderrollen Den pågældende vælger helt suverænt hvem hun/han vil have med som bisidder eller lade sig repræsentere af. Det kan være et familiemedlem eller ven. Foreningen kan altid tilbyde hjælp med en erfaren person.

106 Bisidderrollens juridiske fundament
”Tjenestemanden er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed”, jf. Tjenestemandslovens § 21. Bemærkning: Der er her tale om en disciplinær undersøgelse for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold. Ikke et felt I kommer ind i, men taget med fordi bisidder er nævnt. Konsulentarbejde.

107 Afgørelsesbegrebet ”Ved en afgørelse forstås en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed i en konkret sag, og som i forhold til enkelte borger og/eller myndighed tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold” , jf. Ankestyrelsen j. nr Det forvaltningsretlige lovkompleks er i centrum i disse afgørelsessager, dvs Off.-lov §6 om notatpligt, Forvaltningslovens § 19 om høring, hele begrebet om god forvaltningsskik osv. Mht arbejdsprøvning skal man lægge mærke til, at der for sygemeldte ledere kan køre to sæt af samtaler med to forskellige forvaltning og to forskellige lovkomplekser. I den slags sager skal I have fat i en konsulent.

108 Det betyder, at afgørelsesbegrebet dækker:
Advarsler Afskedigelser Arbejdsprøvning, jf. afgørelse truffet i Ankestyrelsen j.nr

109 Forflyttelser, jf. højesteretsdom om lærer i Broager Irettesættelser
Det betyder, at der er tale om en konkret vurdering af afgørelsesbegrebet ved: Forflyttelser, jf. højesteretsdom om lærer i Broager Irettesættelser Påtaler Man kan som udgangspunkt uden problemer flytte en leder fra en institution til en anden. Stort set alle ledere er ansat ved kommunen. Der er alligevel en lang række forhold, man skal være opmærksom på ved overflyttelser, derfor kontakt en konsulent. Påtaler og irettesættelser er som udgangspunkt ikke dækket af afgørelsesbegrebet, men konkrete omstændigheder og det faktum, at man her meget hurtigt kan bevæge sig i afgørelsesbegrebet gør, at konsulenten skal kontaktes.

110 Syge-omsorgssamtaler Vejlednings-rådgivningsamtaler
Det betyder, at afgørelsesbegrebet ikke dækker: Syge-omsorgssamtaler Vejlednings-rådgivningsamtaler Samtaler, hvor der udtales kritik af en medarbejder, jf ombudsmandsudtalelse j.nr Begrebet tjenstlige samtaler eller sygesamtaler findes ikke i juraen, men begreberne bruges. Bemærkning: Vigtigt at være skarp på, om samtalerne glider over i at være dækket af afgørelsesbegrebet. Det vil de være i samme øjeblik arbejdsgiver signalerer afskedigelse, fx ved indkaldelse til en tjenstlig sygesamtale! Bemærkning: Det gælder også, hvis der lægges et notat med kritikken på personalesagen.

111 Bisidderrollen ved syge-omsorgssamtalen Fakta:
Langt de fleste kommuner anbefaler, at medarbejdere medbringer bisidder ved syge-omsorgssamtaler. Den forvaltningsretlige teori, jf. Kommenteret Forvaltningslov, John Vogter, 2001, antager, at der skal være væsentlige modhensyn for at begrænse retten til bisidder. Formålet med syge-omsorgssamtalen er, at nedbringe sygefraværet dels ved at afdække om der er arbejdsmiljømæssige årsager til fraværet, dels ved at drage omsorg. Fastholdelse ved fx at begrænse årsagerne til fraværet er ligeledes et centralt omdrejningspunkt for samtalen. Den kommenterede forvaltningslov og flere ombudsmandsafgørelser er væsentlige at henvise til ved udarbejdelse af sygepolitik eller retningslinier for tjenstlige samtaler. 3 partsforhandlingerne ved sidste OK havde i det hele taget meget focus på nedbringelse af sygefraværet, og den nye sygedagpengelov som vi senere kommer til er en udløber af disse forhandlinger.

112 Vær opmærksom på: Kommunens politikker, retningslinier på området og eventuel personale-værdipolitik. Helbredsloven § 1: Oplysninger må ikke bruges til at begrænse medarbejderes mulighed for at få eller beholde ansættelse. Helbredsloven § 2: Arbejdsgiver må kun indhente oplysninger fra ansøger eller medarbejder, hvis sygdommen har væsentlig betydning. ” Lederen skal, når medarbejderen har haft 3 til 4 måneders sygefravær, konkret vurdere, med baggrund i de afholdte sygesamtaler, om fortsat ansættelse ud fra driftsmæssige hensyn er forsvarlig eller om afskedigelsessag bør indledes” fra kommunal sygepolitik. Ikke være bange for at fortælle hvad de konkret fejler. Eksempel på skolechefen, der af egen drift henvender sig til psykologen for at høre om lederen har været til samtaler. Helt galt

113 Indhentning af sådanne kræver altså samtykke.
Persondatalovens § 7 fastslår, at helbredsforhold er følsomme oplysninger. Indhentning af sådanne kræver altså samtykke. Vær altså opmærksom på: Arbejdsgiver må strengt taget ikke spørge til disse forhold. At den kollega du repræsenterer, muligvis vil blive indkaldt til samtaler i to forskellige forvaltninger, dels i form af en syge-omsorgssamtale, dels med henblik på eventuel arbejdsprøvning

114 Pligtmæssig sygesamtale Arbejdsgiver har initiativet
Sygedagpengeloven vedtaget juli 2009: Pligtmæssig sygesamtale Arbejdsgiver har initiativet Skal holdes senest 4 uger efter 1.sygedag. Træder i kraft d. 4/1-2010 Kan være telefonisk, hvis ikke mulighed for personlig samtale Medarbejder kan bede om udarbejdelse af fastholdelsesplan, hvis tilbagevenden ikke forventes inden for 8 uger 4/1-2010 Arbejdsgiver kan kræve mulighedserklæring, som består af to dele. Træder i kraft d. 5/ Deltidssygemeldinger kan give mulighed for fuld refusion, hvis ikke kommunen kan anvise deltidsjob. 5/ Vi udsender noget i efteråret om dette emne. Arbejdsgiver kan stadig kræve skriftlig lægeerklæring fra 1. Sygedag del er arbejdsgivers og medarbejders vurdering af sygdommens betydning for arbejdet. 2. del er lægens vurdering af muligheder, skåneinitiativer og forsvarlighed samt forventet varighed. Træder i kraft d. 5/ Passende stilling-begrebet skal iagttages ved deltidsjob.

115 Bisidderrollen ved tjenstlige samtaler Fakta:
Formålet med en tjenstlig samtale er, at drøfte den måde, den ansatte fungerer på. Den kan munde ud i, at lederen udtaler kritik af den ansatte, herunder hvilke forhold lederen oplever som utilfredsstillende, og hvordan medarbejderen skal agere fremadrettet. Kritik eller vejledning er ikke en afgørelse i retslig forstand, og medarbejderen har derfor ikke krav på en bisidder, ligesom arbejdsgiver ikke er forpligtet til at tage notater af samtalen, jf. Offentlighedslovens § 6. Begrebet tjenstlige samtaler eller sygesamtaler findes ikke i juraen, men begreberne bruges. TR finde grundlaget for samtalen – kritik er ok, da det ikke er en afgørelsessag. Tr skal forsøge at finde ud af hvad formålet med samtalen er og der efter kontakte foreningen centralt. TR skal gå ind i vejledningssamtaler/sygesamtaler

116 Bisidderrollen ved tjenstlige samtaler
Vær opmærksom på: Kommunens retningslinier, politikker på området og eventuel personale- og værdipolitik. Ved påtaler og irettesættelser kontakt en af Foreningens konsulenter At eventuelle klager eller kritik dokumenteres konkret. Være skarp på vurderingen af grundlaget – før og under samtalen.. Konkrete omstændigheder og det faktum, at man her meget hurtigt kan bevæge sig ind i afgørelsesbegrebet gør, at konsulenten skal kontaktes

117 Forberedelse af samtalen
Gode råd om bisidderrollen Forberedelse af samtalen Hvilken type samtale. Er det uklart, så kontakt forvaltningen. Undersøg i de lokale politikker/retningslinier, hvad der eventuelt er formuleret om den type samtale. Hvilket grundlag er der for indkaldelsen til samtalen. Overvej mulige scenarier. Drøft hvor tæt I ønsker, arbejdsgiver går ved en sygesamtale i forhold til helbredsloven og persondataloven. Inddrag sygedagpengeloven ved syge-omsorgssamtaler. Mulighedserklæring, fastholdelsesplan. Fx tjenstlig sygesamtale!

118 Vær opmærksom på, om arbejdsgiver holder sig til dagsordenen.
Gode råd om bisidderrollen Under samtalen Lyt og tag notater. Det er som udgangspunkt din kollega, der skal samtale. Gør eventuel arbejdsgiver opmærksom på speciel helbredslov, persondatalov og sygedagpengelov. Vær opmærksom på, om arbejdsgiver holder sig til dagsordenen. Bed om en timeout, hvis du kan mærke, at din kollega bliver usikker på noget. Sørg for at din kollega får stillet de relevante spørgsmål, og forstår mødets konklusion. Hvis der udfærdiges et referat på selve mødet, så gå det igennem med din kollega. Eventuel i enerum.

119 Gode råd om bisidderrollen
Efter samtalen Gennemgå kort mødet med din kollega. Hvad hørte du, hvad har kollegaen forstået. Tag kontakt til kollegaen efter et par dage, og hør om nye spørgsmål er dukket op.

120 Politikker/klare retningslinier
Opdater eller udarbejd politikker med de nye minimumsregler Beskriv tydeligt hvad de forskellige samtaler skal have af focus og handling. Indfør et tilbud om bisidder uanset samtalens art.

121 Case: Birgitte Thrane har været ansat som viceinspektør på Evigfryd Skole i 8 år. For tre måneder siden blev hun indkaldt af skolelederen til en tjenstlig samtale. Samtalen resulterede i, at skolelederen udtalte kritik af dele af Birgittes arbejde. Efter samtalen fik Birgitte det gradvist dårligere og for 5 uger siden sygemeldte hun sig. Skolelederen har nu indkaldt Birgitte til en sygesamtale. Selv om der ikke står på indkaldelsen, at hun kan tage en bisidder med til samtalen, så kontakter Birgitte dig. Hun fortæller, at hun under ingen omstændigheder kan deltage i en sygesamtale på nuværende tidspunkt, dels fordi hun har det dårligt, dels fordi årsagen til hendes sygdom er, at hun er bange for skolelederen, og endelig fordi samtalen skal finde sted på hendes egen arbejdsplads.

122 Hvad gør du? Hvad råder du Birgitte til at fortælle, ved den sygesamtale hun før eller siden skal have med skolechefen? Hvilke elementer kunne indgå i en eventuel fastholdelsesplan for Birgitte?

123 Pause – vi ses igen kl. 11:00

124 11.00 – 11.30 Lokale aktiviteter, medlemsmøder og generalforsamlinger
Oplæg om - og eksempler på lokale og regionale aktiviteter Ved Lene Buchardt Jensen, Jammerbugt og John Møller, Skanderborg

125 Hvordan samarbejdes der bedst om medlemslister?
Lokalafdelingens budget og regnskab Praktiske administrative spørgsmål Ved Charlotte Dilling, sekretariatet

126 Medlemslister Hvem gør hvad – og hvordan?
Hvilke oplysninger kan vi få? Hvordan sikrer vi, at systemet bliver a’jourført?

127 Budget og regnskab Simple forholdsregler ifgl. SKAT
Hvad bliver beskattet? Hvordan foregår indberetningen? Hvornår skal regnskaberne indsendes? Retningslinier til kassererne Skabeloner til kassererne

128 Frokost – vi ses igen kl. 13:00

129 Fællesmøde med hovedbestyrelsen
og formanden På netværksmødet onsdag aften blev der stillet forslag til debatpunkter

130 Kom godt hjem – på gensyn i december
Kaffe og afrejse


Download ppt "Velkommen til organisationsuddannelsens modul 1"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google