Lektion 23 - Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde

Præsentationer af emnet: "Lektion 23 - Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 23 - Søredningstjenesten, søsikkerhed, og kulde
Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Århus. JRCC  er bemandet med personer fra henholdsvis søværnet og flyvevåbnet.  JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område. I redningstjenesten indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet, marinehjemmeværnet  og Fiskeridirektoratet, som kan hjælpe, når uheldet er ude. Alle årets dage dækker tre  redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup og Roskilde, det  danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm. Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne. Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel.  Redningsstationer og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel. © Dragør Navigationsskole

2 Søredningstjenesten - GMDSS
Nødmeldinger iværksættes via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, som herefter behandles af JRCC. Ligeledes moniteres et satellit overvågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan detektere diverse nødsendere. Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og skibe rundt om i verden generelt. JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca anmeldelser, hvoraf ca leder til iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation. Herudover behandles ca. 300 GMDSS alarmer samt ca. 350 COSPAS/SARSAT alarmer årligt. JRCC gennemfører endvidere en række redningsdemonstrationer med medvirken af Søværnets skibe og Flyvevåbnets helikoptere

3 Redningstjenesten Organisation og geografisk ansvarsområde
© Dragør Navigationsskole

4 Søredningstjenesten

5 Søredningstjenesten - skibene
Skibsdata: Længde 43 meter Bredde 8,2 m Dybgang 2 m Deplacement min 186 t Fart 25 knob Rækkevidde > sm Besætning 9 Kapacitet 15 Byggeår 2004- Værft Fåborg Værft A/S Antal i tjeneste: 18 (MHV ) Byggeår: Længde: 23,7m Bredde: 5,6m Dybgang: 2,0m Motorer: To Scania 141 på hver 430HK Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK Max hastighed: 12 knob Besætning: 12 pers. Antal i tjeneste: 11 (MVH ) Byggeår: Længde: 27,2m Bredde: 5,6m Dybgang: 2,2m Motorer: 2 stk. Scania DI 16 på hver 462HK Hjælpemotorer: 2 stk. Scania på hver 110HK Max hastighed: 13 knob Besætning: 12 pers.

6 Søredningstjenesten - helikopterne

7 Søredningstjenesten i Nordatlanten
Inspektionskibe af THETIS-klassen og inspektionsfartøjer af RUSMUSSEN-klassen, samt LYNX rednings-helikoptere (på inspektionsskibene) varetager søredningstjenesten i Nordatlanten.

8 Søredningstjenesten - hoist

9 Merlin EH101 Redningshelikopter
© Dragør Navigationsskole

10 Merlin EH101 Redningshelikopter
Host (Merlin EH101) fra hjemmeværnskutter. Øverst til højre: Lynx som redningshelikopter. Lynx’en stationeres i perioder som redningshelkopter på Bornholm og er ellers redningshelikopter på inspektionsskibe i Nordatlanten. © Dragør Navigationsskole

11 Merlin EH101 Redningshelikopter
”Down Draft” fra en Merlin redningshelikopter © Dragør Navigationsskole

12 Redningstjenesten Alarmering og arbejdsfordelingen
Alarmering ved søulykke: I tilfælde af en nødsituation kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 (156,8 MHz). Er det ikke muligt at bruge de maritime nødfrekvenser, så ring 112. Se også ”Maritim VHF/DSC” og ”Mobiltelefoni til søs”. Vedrørende nødkommunikation henvises til håndbogen "Radiostationer i Skibe” udgivet af TDC. Husk du skal have certifikat til betjening af maritime radioer, også VHF! Alarmering ved flyulykke: Ved en flyulykke foregår alarmering via 112. Arbejdsdeling: Søværnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte skibe og havanlæg og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra flyvevåbnet og politiet. Flyvevåbnet leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte luftfartøjer og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra søværnet og politiet. Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med drukne-, is- og bådulykker samt ulykker med gummibåde, windsurfere og luftmadrasser m.v. i moser, søer og vandløb etc. og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra forsvaret. © Dragør Navigationsskole

13 Yderligere information om søredningstjenesten
Læs mere om søredningstjenesten her: SAR dagsrapport her: © Dragør Navigationsskole

14 Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Personlig sikkerhed Der skal altid være redningsveste og livliner til alle om bord (krav fra Søfartsstyrelsen) . Redningsveste skal være i den rigtige størrelse og mærket i henhold til lovgivningen. Bøden for ikke at have det påkrævede antal veste - og veste i den rigtige størrelse – er ca. kr Du skal også have påklædning på efter vejrliget. Klæd dig på efter efter trelagsprincippet, samt overtøj efter vejret. Så kan du også holde dig varm i vandet. Redningsveste  En redningsvest er den bedste beskyttelse, hvis du falder i vandet. Der er to forskellige veste: dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. For at holde din redningsvest så sikker som muligt er det en god idé at passe på den og få den tjekket før sejlsæsonen begynder. Svømmeveste holder dig kun flydende  En svømmevest er ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende, men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet. Flydejakker Som et godkendt alternativ til en redningsvest kan du få en flydejakke. Det er en sejlerjakke med indbygget opdriftsmiddel og ring til livline. Flydejakken giver samme opdrift som redningsvesten. Men det er er personlig beklædningsgenstand, som ikke kan bruges af andre, mens redningveste kan bruges og tilpasses flere. Overlevelsesdragt En overlevelsesdragt er helt lukket (så godt som det kan gøres) med støvler og ofte også luffer og hætte integreret i dragten. Den giver gode chancer for overlevelse i koldt vand og hårdt vejr i op til 24 timer. © Dragør Navigationsskole

15 Personlig sikkerhedsudrustning - veste
Det er lovpligtigt at ”alle fartøjer der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer ombord. Dette gælder også joller, pramme, vandscootere og vindsurfere. Roere, kano og kajakfolk kan følge deres idrætsforbunds sikkerhedsbestemmelser. Dykkere under søtransport kan anvendes deres opstigningveste. Ikke KRAV at vesten skal bæres (men medbringes)

16 Personlig sikkerhedsudrustning - livliner
Livliner og sikkerhedsseler  Der skal være livliner til alle på skibet. Livliner er især vigtigt, hvis der arbejdes på dækket eller ved sejlads i dårligt vejr. Livliner skal passe i størrelse og styrke, og du skal fastgøre dem forsvarligt Livlinje/vest der beskytter kroppen/ryggen mod skader -> Brug line i dårligt vejr, om natten og når du er alene I dårligt vejr er det nemt at falde over bord – og svært for resten af besætningen at se en mand i vandet, især hvis der er høje bølger. Er det samtidig mørkt, er det næsten set umuligt at finde en overbordfalden. Livlinen er også vigtig, når du er alene på båden, hvor der ikke er nogen til at hjælpe dig, hvis uheldet er ude. Der skal også være fløjte samt lys (evt. refleksbånd) fastgjort til vesten. Livlinen sættes fast i sikkerhedssele eller i redningsvest Livlinen skal fastgøres i en sikkerhedssele, der er konstrueret til denne brug. Du kan også sætte livlinen fast i redningsveste, med den rette CE-godkendelse. Disse veste har indbygget sikkerhedssele. Fastgør linen, så den holder Sørg for at holde hagen i din livline velsmurt og i god stand, så du nemt kan kroge dig fast og fri på skibet. Sæt kun livlinen fast på steder, der kan holde til det. Der bør være beslag om bord, som er beregnet til at fæstne livlinerne – både på dækket og i cockpittet. Linen kan være lang eller kort Vælg længden på din livline efter den sikkerhed, du ønsker. En kort line sikrer dig mod at falde i vandet, men du risikerer at blive kvæstet mod båden. Med en lang livline undgår du at komme til skade, men det kan være svært at få hevet dig om bord igen. Sikkerhedsudstyr skal være CE-mærket Både sikkerhedssele og livline skal være CE-mærket. © Dragør Navigationsskole

17 CE – mærkning af veste Svømme og redningsveste opdeles i kategorier ud fra deres opdrift. Opdriften måles i Newton (N). 10 Newton svarer til 1 kg opdrift. 50 N Svømmeveste:  Disse veste bruges typisk til vandsportsaktiviteter nær land. De bør kun bruges af personer som kan svømme. Vesten er normalt lavet til vandsport hvor det skal være muligt at bevæge sig med lethed. Den er derfor ikke designet til at kunne vende en bevidstløs person N Redningsveste:  Disse redningsveste er de mere normale redningsveste som kan bruges både til vandsport og sejlads nær kysten. Ved bevidstløshed yder de en begrænset sikkerhed. 150 N Redningsveste:  Disse redningsveste er til brug i alle farvande og yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed. Denne type redningsvest er derfor i stand til at vende en bevidstløs person i vande således at hovedet er oven vande med mund og næse fri af vandet. 275 N Redningsveste:  Disse redningsveste er til professionelt brug i farvande hvor ekstreme situationer kan opstå. De yder fuld sikkerhed ved bevidstløshed.

18 CE – mærkning af veste Rednings- og svømmeveste til erhvervsbrug skal være godkendt i h.t. SOLAS (Safety of Lives at Sea) og mærket med ”rattet” og talkode/årstal. Til fritidsbrug anvendes en typegodkendelse af EU med et CE-mærke og et EN-nummer (europæisk norm). Veste med det tidligere Varefakta mærke kan anvendes indtil udskiftning pga slid og ælde.

19 Søsikkerhed - redningsveste
Svømmevest, kan ikke vende en person Vender person i badetøj

20 Søsikkerhed - redningsveste
Vender person med flydedragt …. og medflydedragt og sejlertøj med indbygget opdrift

21 Kollektivt redningsudstyr
Redningsflåder  Sejler du på åbent hav, er der langt til den nærmeste redning i en nødsituation. Går det så galt, at skibet synker eller brænder, kan den eneste udvej være at komme væk i en redningsflåde. Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund. Raketter og nødblus kalder man også pyrotekniske signaler. Dem kan du affyre, hvis din båd og besætningen er i nød, så andre skibe eller helikoptere kan få øje på dig. Med VHF radio’en kan du sende en nødmelding og komme direkte i kontakt med kysten og andre skibe på kanal 16, hvor Lyngby Radio lytter med 24 timer i døgnet, året rundt. Da alle skibe har en VHF om bord og lytter på kanal 16, kan de nærmeste skibe komme dig hurtigt til undsætning, når de hører din nødmelding. Mobiltelefonen er god til at hente en aktuel vejrudsigt, ringe til pårørende og fortælle, hvis du er forsinket. Den kan også bruges til at få hjælp i nødsituationer. Drivanker  Drivankeret er en sejldugspose, der virker som en bremse i vandet. Du fastgør drivankeret i et ankertov eller -kæde og slæber det efter din båd for at sænke farten – det kan især være nødvendigt, hvis du mister kontrollen over dit skib i dårligt vejr.

22 Kollektivt redningsudstyr
Radarreflektor  Hvis tågen lægger sig, når du er til søs, kan du hverken se land eller andre skibe – og det er svært for skibene at se dig, før det er for sent. Med en radar sikrer du dit skib bedst mod kollision. Men en radar er dyr og ikke realistisk at have om bord på alle mindre fritidsfartøjer. I stedet bør du købe en radarreflektor. Den kan ikke garantere, at du bliver set, men den giver dig større chancer for det. Især mindre både i plastik og glasfiber giver et meget lille og dårlig ekko på en radar, især i dårligt vejr, hvor større bølger kan give støj på skibets radar, der således vil ”skjule” dit skib på radaren. Radarreflektøren bør sidde højt og mindst et par meter over havoverfladen for bedst at kunne ses på et andets skibs radar. Førstehjælpskasse På søen er der langt til den nærmeste hjælp, hvis en person om bord kommer til skade. Lær derfor almindelig førstehjælp og sørg for at have en førstehjælpskasse om bord, så du selv kan kurere småskader. Redningskrans Du bruger en redningskrans (også kaldet en hestesko) til at kaste i vandet til en person, som er faldet over bord. Der er især brug for en redningskrans, hvis vejret er dårligt. Nogle redningskranse er udstyret med et flag eller lys, så det er nemmere at holde øje med den nødstedte. © Dragør Navigationsskole

23 Kollektivt redningsudstyr
Lækpropper Det sker desværre tit, at søventiler og stævnrørspakninger springer læk. Så det er vigtigt, at du indimellem tjekker søventilerne, slanger og forbindelser for tæthed. På skibet bør du have et antal lækpropper med forskellig diameter, der svarer til de huller, som båden er skabt med. Forlader du din båd i havn, skal du lukke ventilerne.  Lydgivere Skibe, der er over 12 meter lange, skal have en skibsfløjte og -klokke om bord til lydsignaler. Er dit skib kortere, skal du have noget andet udstyr til at sende lydsignaler – mest brugt er et horn med trykluft. Men du kan også bruge et messinghorn til at puste i.  Pumpe og øse Du bør altid have mindst én manuel pumpe og en stor pøs eller øse om bord. Så kan du holde skibet tørt indvendig, hvis der trænger vand ind. Allerede før du sejler, bør du se efter, om der er vand i skibet – og fjerne det. Værktøj, økse og boltsaks til reparation af maskineri, motor, pumper m.v. Økse og boltsaks/bidetang til at kappe tovværk i nødsituation og klippe stålwire til mast i tilfælde af havari (knækket mast) m.v. Husk!! Skibets fører er ansvarlig for, at skibet er forsvarligt udrustet.  © Dragør Navigationsskole

24 Søsikkerhed – sikkerhedsele og flåde

25 Beklædning Beklædning – trelagsprincippet På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion – og evnen til at træffe sikre beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader. Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter trelagsprincippet: 1. lag – fjerner fugt fra kroppen Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som leder sveden væk fra huden. 2. lag – isolerer mod kulde udefra Det mellemste lag er et isoleringslag – du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje. Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig. Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt, hvis det bliver vådt. 3. lag – skærmer mod regn og blæst Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget fugtigt. Ultimativt – men dyrt – er jakker af materialet Gore-tex.

26 Kulde Overlev i koldt vand
(kilde: SOK) Overlev i koldt vand  Mange dødsfald til søs er forårsaget af kulde. Enten direkte som følge af underafkøling af vitale organer og følgende hjertestop eller indirekte ved, at kroppen drænes for varme, musklerne går i krampe, og den nødstedte drukner. Der er stor forskel på, hvor hurtigt afkølingen og de forskellige stadier af hypotermi (underafkøling) indtræder. Det afhænger ikke mindst af din påklædning og reaktion, hvis du er faldet i vandet. Du kan med andre ord købe dig tid til at blive fundet i live ved at træffe de rette forholdsregler på forhånd, og opføre dig hensigtsmæssigt i nødsituationen. © Dragør Navigationsskole

27 Kulde Hvad skal man gøre i koldt vand?
(kilde: SOK) Hvad skal man gøre i koldt vand? Koldt vand dræner kroppen for varme 32 gange hurtigere end luft! Derfor bør al fokus være på at komme hurtigst muligt ud af vandet. Sejler du i en lille båd, bør du være trænet i at vende den i tilfælde af, at den kæntrer, og du bør være trænet i at redde dig selv op i båden. Kan båden ikke vendes, skal du klatre op på bunden af den. De fleste småbåde, der er fyldt med vand, kan stadig godt bære vægten af et par personer. At træde vande eller svømme øger flowet af koldt vand omkring dig, og derfor øges varmetabet betydeligt. Hjertet vil pumpe varmt blod til musklerne i arme og ben, hvor det bliver afkølet meget hurtigere end i selve kroppen. Kroppens naturlige reaktion på kulde er at mindske flowet af blod til alt andet end de vitale organer som hjerte, lunger og hjerne. Ved at bevæge dig kraftigt, modarbejder du altså kroppens naturlige forsvar mod kulden. Langt de færreste mennesker kan svømme en kilometer i bare 10 grader varmt vand. Er du derfor havnet i vandet, og kan du ikke komme op af vandet ved egen hjælp, må du tage et kritisk valg: enten må du forsøge at komme i land ved egen hjælp, eller du må indtage en varmebesparende positur i vandet og vente på hjælp. Hvis andre har opdaget, at du er i nød, vil hjælpen i danske farvande sjældent være længe om at nå frem. © Dragør Navigationsskole

28 Kulde (kilde: SOK) At svømme eller træde vande kan nedsætte tiden, hvor du kan overleve, med 50 procent eller mere afhængigt af, hvilken påklædning du har på. Uld er det naturlige materiale, der holder bedst på varmen, når det er vådt. Er du havnet i vandet uden redningsvest, er det ekstra vigtigt at undgå panik. Luft, der er fanget i tøjet, kan give opdrift og spare dig for kostbare kræfter til at holde dig oven vande. Kroppen har størst varmetab fra hoved, nakke, armhuler, bryst og lyske. Mindsk varmetabet fra disse områder ved at krybe mest muligt sammen, så du mindsker gennemstrømning af koldt vand. Hvis I er flere i vandet, skal I krybe tæt sammen med ansigtet mod hinanden for at holde på varmen. Ofre for hypotermi kan se døde ud uden at være det Et bevidstløst menneske, der har ligget længe i koldt vand, udviser en række tegn, der normalt indikerer, at vedkommende er død: • Blålig hud • Tilsyneladende ingen vejrtrækning • Tilsyneladende ingen puls eller hjerteslag • Pupiller reagerer ikke på lysændringer © Dragør Navigationsskole

29 Kulde (kilde: SOK) Ved ulykker i koldt vand betyder disse karakteristika ikke nødvendigvis, at offeret er dødt. Tværtimod kan det netop være tegn på, at kroppens naturlige forsvar mod kulden virker. Energiforbruget sænkes til et absolut minimum, og cirkulationen af varmt blod koncentreres omkring hjerte, lunger og hjerne. Hjerterytmen kan sænkes helt ned til 6-8 slag per minut. Refleksen er afhængig af offerets alder. Jo yngre, jo bedre fungerer forsvarsmekanismen. I Danmark har vi et tilfælde, hvor et barn er kommet sig fuldstændigt, efter at have haft forhindret vejrtrækning. Jo koldere vand offeret har ligget i, jo mere udtalte er kroppens forsvarsmekanismer også. Refleksen er især afhængig af, om offerets ansigt har været påvirket af koldt vand. Personer, der findes med ansigtet nede i vandet, må således ikke på forhånd afskrives som døde. Det er derfor altid vigtig t at tilkalde hjælp øjeblikkeligt og iværksætte den rette førstehjælp, selvom offeret tilsyneladende ser dødt ud. Redningsvest kan forhindre hjerneskader ved hypotermiulykker En redningsvest kan betyde, at du kan genoplives med få eller ingen mén trods voldsom underafkøling og sågar længerevarende hjertestop. Ved kraftig nedkøling sænkes iltforbruget i kroppen til omkring en fjerdedel Det forlænger tiden, hvor du effektivt kan genoplives, efter at kulden har forårsaget hjertestop. Årsagen er, at kroppens forsvar mod kulden er bedst, så længe blodet cirkulerer, og derfor er det vigtig at udsætte et hjertestop så længe så muligt. © Dragør Navigationsskole

30 Kulde (kilde: SOK) Falder du i vandet uden redningsvest, vil du typisk drukne på grund af udmattelse, længe inden kroppen har nået en indre temperatur, hvor iltforbruget er sænket dramatisk. En krop uden blodcirkulation holder bedre på varmen, men paradoksalt nok er det uhensigstmæssigt i en genoplivningssitutation, fordi iltforbruget i organerne ikke samtidig sænkes, og dermed tager de hurtigere skade. Det er altså langt mere sandsynligt at blive genoplivet med succes, hvis du undgår at drukne, og i stedet får hjertestop af kulde - hvor dramatisk det end kan lyde. Ved at bære redningsvest køber du dig altså tid til i første omgang at blive fundet, og dernæst at blive genopvarmet eller genoplivet. Din egen adfærd er således meget afgørende for om, om det er muligt at redde dit liv. Læs mere om kulde og behandling af kuldeskader her: Kulde og beklædning til søs © Dragør Navigationsskole

31 Kulde Hvad sker der i koldt vand?
(kilde: SOK) Hvad sker der i koldt vand? Den normale indre kropstemperatur er som bekendt 37 grader. Rystelser og kuldefornemmelse indtræder ved cirka 35 grader. Åndsevner påvirkes ved omtrent 34,5 grader. Tab af bevidsthed ved 30 grader. Døden indtræffer ved cirka 26 grader. Der kan dog være betragtelige udsving fra person til person. 1. Kuldechok Den første fare ved at falde i koldt vand er chok og panik. Det første kuldechok kan i sjældne tilfælde forårsage øjeblikkeligt hjertestop. Overlevende nødstedte har også fortalt, hvordan luften drives ud af lungerne ved det første møde med koldt vand, hvilket kan forårsage en ukontrolleret indånding, imens hovedet stadig er under vand. 2. Desorientering Forbigående desorientering hvor den nødstedte kæmper "hjælpeløst" i vandet for at genvinde retningsfornemmelsen er rapporteret. 3. Tab af muskelstyrke Koldt vand kan hurtigt afkøle lemmer i en sådan grad,  at de bliver ubrugelige. Blot at stramme stropperne på en redningsvest eller holde fast i en redningsline eller kanten af en båd, kan være umuligt. 4. Tab af dømmekraft Kulden påvirker dømmekraften og evnen til at handle rationelt.  © Dragør Navigationsskole

32 Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord ! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her. et døgn. Hypetermi Legemstemperatur mellem gr. C: Kulderystelser. Kommer i ture. Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede. Huden er bleg evt. marmoreret. Legemstemperatur mellem gr. C: Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget. Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed. Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens uregelmæssig. Legemstemteratur under 30 gr. C: Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret. Legemstemteratur under 25 gr. C: Hjertet går i stå. Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere end 35 gr.C.

33 Kulde (kilde: SOK) © Dragør Navigationsskole

34 Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Windchill Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord ! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her.

35 Behandling af kuldeskadede personer
En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget, afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder, køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse. Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets temperatur. Allerede ved 7 gr. C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver følelsesløs, og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og andres hjælp. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning har været forsøgt. Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol. Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel hjælp er til stede.

36 Behandling af kuldeskadede personer
Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord ! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her. et døgn. Behandling af kuldeskadede personer Stands yderligere afkøling. Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i den dybe krops temperatur. Behandling af kuldeskadet person. En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

37 Behandling af kuldeskadede personer
Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord ! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her. et døgn. Behandling af kuldeskadede personer Stands yderligere afkøling. Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj tages forsigtigt af.

38 Behandling af kuldeskadede personer
Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord ! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her. et døgn. Behandling af kuldeskadede personer Langsom genopvarmning Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så han isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved legemets forsvar mod varmetab ødelægges. Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig. Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik. Hurtig genopvarmning (f.eks. badekar) Må kun foregå under lægekontrol. Generelt Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

39 Konklusion – sikkerhedsregler kulde
Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord ! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her. et døgn. Konklusion – sikkerhedsregler kulde Afkøling af kroppen skyldes kulde, væde og vind. Kroppen forsøger at modgå nedkøling med rystelser. Tag flere lag tøj på, varmt inderst, vind- og vandtæt yderst. Hue, halstørklæde, vanter er vigtigt. Spis og drik energiholdigt. Alkohol åbner hudens porer og øger fordampning og varmeafgivelse. Vand afkøler meget hurtigere end luft. Kan man ikke komme op i flåde eller på bunden af kæntret jolle mv., lig stille i vandet. Behold alt tøjet på, kryb sammen i vandet, forsøg at beholde luften i tøjet. Be’ en lille bøn