De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet

Præsentationer af emnet: "De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet"— Præsentationens transcript:

1 De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet Mikkel Mailand Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde Sociologisk Institut, KU, 26. oktober 2010 Sted og Dato

2 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
Disposition 1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? 2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs 3. Teorier om etnisk segregation – Ejrnæs 4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs 5. Inklusion på arbejdsmarkedet – Mailand 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst - Mailand 7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige 8. Spørgsmål og diskussion Sted og Dato

3 1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Definitioner og typer ’Indvandrere’ født i udlandet af udenlandske statsborgere, ’efterkommere’ født i DK af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i DK De ikke-vestlige kommer hovedsageligt fra Tyrkiet, Irak, Bosnien-Herce., Jugoslavien, Pakistan, Libanon og Iran Arbejdsmigranter (især 60erne og 70erne), flygtninge og familiesammenførte Problemer Problem 1: På trods af ikke-vestliges beskæftigelse er blevet forbedret, er DK stadig EU-landet med den største forskel ml etniske danskeres og etniske minoriteters besk Problem 2: På trods af stigende udannelsesniveau hos de ikke-vestlige, er det danske am stadig etnisk segregeret Problem 3: De ikke-vestlige er underrepræsenteret i DDM Sted og Dato

4 2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs (2008)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs (2008) Baggrund Indvandreres og efterkommeres besk-frekvens steget i 90erne – er betydelig mere konjunkturfølsom en gennemsnit Koncentrerede i bunden af am (ufaglært) særligt i - fødevareindustri, transport, detailhandel, forretningsservice, hotel & rest, reparation, sociale institutioner Forskningsspørgsmålet og metode Hvordan fleksibilitet på am påvirker de sociale processer, som skaber etnisk segregering Spørgeskemaanalyse (2495 virksomheder), interview-analyse af ISS Sted og Dato Dias 4 4

5 3. Teori om etnisk segregation - Ejrnæs (2008)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 3. Teori om etnisk segregation - Ejrnæs (2008) De gængse perspektiver Human kapital – indkomst og beskæftigelse kan forklares ud fra forskelle i human kapital Diskrimination – 1) direkte, 2) indirekte, 3) statistisk, 4) præference Ejrnæs tilgang og model Netværksperspektiv – stærke bånd (familie og venner), svage bånd (kollegaer, bekendte, kunder, etc) Sociale netværk, am krav om fleksibilitet, virk og fagf håndtering af mangfoldighed > am social processer Atkinsons fleksible virksomhed spøger Sted og Dato Dias 5 5

6 4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs (2008)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs (2008) Ingen sammenhæng ml kundetilpasning og satsning på opkvalif. Tre forhold påvirker tilstedeværelsen af EM: usikkert marked, standardproduktion og numerisk flex Via stærke netværk/netværksrekruttering bypasser EM ansættelsesbarrierer, men de har ikke de svage netværk, der skal bruges til avancement I ISS bruges mangfoldighed ifa positive stereotyper (EM villige til skæve arbejdstider) og negative (EM uinteresserede i VEU) EM stiller færre traditionelle krav om løn og arbejdsvilkår, men flere krav om at få anerkendt kulturelle forskelle Større kundefokusering og krav om funktionel flex vil indskrænke beskæftigelsesmulighederne for EM Virk anvendelse af flexibilitet uddyber etnisk segregering Sted og Dato

7 5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand Beskæftigelsen kvantitativt set Beskæftigelsesfrekvens: 56 for ikke-vestlige indvandrere, 66 for ikke-vestlige efterkommere og 79 for dansk oprindelse. Hele væksten i beskæftigelsen i 00’erne skyldes nydanskere! Årsager?: højkonjunktur, højere uddannelsesniveau, læringsproces Vertikale segregering: sektorer og brancher Ikke vestlige overrep i privat service, underrep i B&A og off. service Ikke-vestlige indvandrere også overrep i industri og rengøring;´ikke-vestlige efterkommere ekstrem overrep i handel Årsager?: lavstatus manuelt arbejde erstattes af servicearbejde med højere status Sted og Dato

8 5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand (fortsat)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand (fortsat) Den horisontale segregering Stærk etnisk horisontal segregering: Ikke-vestlige stærk underrep blandt topledere og lønmodtagere på høj- og mellemniveau, overrep blandt selvstændige og på lav niveau Efterkommerne ikke højere placeret end indvandrerne Uddannelsessystemet Store forskelle på etniske danskere og de ikke-vestlige mht andel med afsluttet kompetencegivende udd. og niveau Men ikke-vestlige haler i uddannelsessystemet langsomt ind på etniske danskere – specielt pigerne/kvinderne viser klarer forbedringer. Det gælder både procent med afsluttet uddannelse Diskrimination forekommer fortsat ift fx praktikpladser Randarbejdskraft? Ja i flg. Ejrnæs, men har klaret sig overraskende godt i krisen Sted og Dato

9 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand) Tilknytningen til fagforeninger – medlemmer og tillidsposter Underrep af ikke-vestlige øget betydeligt mere end etniske danskeres ’94 – ’08. Ikke-vestliges org-% nu på 57/46 Svært at forklare: måske pga. 1) ikke-kernetropperne i DDM særligt udsat for individualiserende tendenser; 2) pga branche-forskydning; 3) staten vender sig imod de ikke-vestlige I 2007 var 5,3 % af LO-medlemmer ikke-vestlige. Flest i 3F, METAL, HK og FOA – størst andel i NNF, 3F, Funktionærerne, Spillerforeningen og FOA Underrepræsentationen endnu mere markant på tillidsposterne, men andelen af ikke-vestlige dog stigende Årsager: sprogkundskaber og andre individuelle barrierer samt strukturelle barrierer Sted og Dato

10 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand) Overenskomstdækningen – hvad ved vi? Ikke-vestlige er underrep i brancher med høj OK-dækning (over 92 procent), men der er usikkerhed Uformelle arbejdsmarked relativt lille i DK, men bestemt udenfor DDM Uformelle del-arbejdsmarkeder med mange ikke-vestlige: au-pair, prostitution, hotel & resturation? Sted og Dato

11 7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige(Mailand)
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige(Mailand) De ledige ikke-vestlige og aktiveringen Ikke-vestlige overrepræsenterede i ledighedsstatistikken Human-capital tiltag: jobpakker, trappemodel. Work-first tiltag: starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel Uklart i hvilket omfang tiltagene har fået flere i beskæftigelse eller øget marginaliseringen Fagbevægelsens indsatser – inklusion i DDM Siden slut1990erne udviklet mange redskaber, fx ambassadører og rollemodeller, materiale på fremmedsprog Talrige indsatser, ildsjæle-drevne, men svag org forankring Lokalt manglende kendskab til centrale indsatser og vise-versa Generel lav prioritering: FVI nedlagt 2006 ’Alle skal behandles ens’ vs. mangfoldighedsstrategi Sted og Dato

12 8. Spørgsmål og diskussion
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 8. Spørgsmål og diskussion Hvilke konklusioner kan der på baggrund af teksten drages vedr. de ikke-vestlige? Hvilke positive udviklinger vedr. ikke-vestlige er der på am og hvilke forbigår Ejrnæs? Er det rigtigt at den danske flexicurity-model er med til at uddybe den etniske segregation? Er det rigtigt at ikke-vestlige altid bliver afskediget som de første ved lavkonjunktur? Er min karakteristik af fagbevægelsens integrations-indsats rimelig? Hvilke nye tiltag kunne man forestille sig forbedrede de ikke-vestliges inklussion på am – og i DDM? Sted og Dato