Anders Møller Jensen Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA)

Præsentationer af emnet: "Anders Møller Jensen Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA)"— Præsentationens transcript:

1 Anders Møller Jensen Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA)
Musik og Demens Anders Møller Jensen Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA)

2 Formål Projekt ”Musik og Demens” har arbejdet med at opkvalificere plejepersonalet på 6 skærmede demensenheder i brugen af musik, sang og rytmer i demensplejen/omsorgen. Projektet har sideløbende gennemført en dataindsamling med henblik på videns opsamling og evaluering af projektet

3 Projektsamarbejdet Herning Kommune VIA University College
Tove Stenderup, Lektor Pædagoguddannelsen Midt-Vest Anders Møller Jensen Udviklingskonsulent Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA) Lena Baungård og Anni Wichmann, Demenskoordinatorer Herning Kommune Birthe Feldbak, Plejehjemsassistent

4 Rammerne Finansieret via Puljen til Bedre ældrepleje 2009
Herning Kommune var hovedaktør VIOLA var ansvarlig for undervisning, videns opsamling og projektevaluering Opstart februar 2010 Afsluttet september 2010

5 6 projektsteder Engholmcentret (Sdr. Felding) Lindegården (Herning)
Højbo (Arnborg) afsnit B afsnit C Lindegården (Herning) Skærmplanten, Nørregade (Herning) Toftebo (Hammerum)

6 Kompetenceudviklingsforløb
6 plejegrupper: én 5 lektioners temadag Musikvejledere: 4 x 6 lektioners temadage Musikvejledere: 3 x 3 timers opfølgning Erfaringsudveksling Videreudvikling Afsluttende minikonference for alle involverede i projektet og gæster fra lokalområdet

7 Læseplan Dato Formål Indhold/temaer Litteratur Inspirationsdag:
3/2-10: Højbo 5/2-10: Højbo 10/2-10: Engholmcentret 12/2-10: Lindegården 23/2-10: Toftebo (s.m./ Nørregade) 26/2-10: Toftebo (s.m./ Nørregade) 5 lektioner pr. demens enhed. Morgensang Beskrivelse af de mange facetter musik kan anvendes i, så som: 1) sang og rytmer, 2) grupper eller individuelt, 3) spontant eller planlagt, 4) lytte eller selv lave musik, 5) stemnings skabende eller konflikt forebyggende Hensigtsmæssig brug og anvendelse af digitale medier i arbejdet med musik sammen med demente. Genkendelighed i fællessang Oplæg: Hvad er musik? Hvad er sang? Hvad er musikalsk aktivitet? Analyse og diskussion af videoklip mhp. at fokusere på og italesætte de 3 musikalske områder. Præcisering af samværsformer. Genkendelsen Planlagt aktivitet Afslapning /smertelindring Musik i forbindelse med afslapning og smertelindring. Brug af digitale medier – kvalificeret valg og begrundelser herfor. ”I østen siger solen op.” (Weyse/Ingemann) ”Jeg fandt en sang på vejen.” (Mogens Jermiin Nissen / Halfdan Rasmussen) Elsebeth Kirk (red.) ”Musik og pædagogik” (1998) kap. 5 Sangen og livsmusikken (s. 5-68) og kap. 15 Musik og ældre (s ) ”Musikkens kraft” (Video DR (2003)) ”Musikkens kraft” (Video DR (2003)) 2 udgaver af: ”Underlige aftenlufte” (Aksel Schiøtz og Alberte Winding) og ”Arrividerzi Franz” (Birthe Kjær og Sweet Heart).

8 Læseplan 3. temadag 3/3-10 Kl: 9-15 (6 lektioner)
Dato Formål Indhold/temaer Litteratur 3. temadag 3/3-10 Kl: 9-15 (6 lektioner) At kunne arbejde systematisk med musik som et redskab i plejen Kendskab til kendte kunstnere i dansk musik historie. Kompetenceudviklings-forløb i anvendelsen af musik Teorioplæg (1 ½ lek.) Den ”omvendte” udviklingspsykologi: Sansernes udvikling/afvikling? Den musikalske udvikling Tidstavlen – opsamling fra gruppearbejde dag 2 (2 lek.) Formidling af arbejdet fra dagen før. (Der suppleres med musikhistorisk oversigt vi selv udarbejder) Egne færdigheder (2 lek.)) Sammenspil ”Udviklingspsykologi fra spædbarn til voksen” side Philip Hwang og Bjørn Nilsson - do - ”Musikkens gave” side Illona Antal-Lundstrøm Fremlæggelser ”I had a dream” (Andersson & Ulveus)

9 Videns opsamling og evaluering
Dataindsamling Interviewsamtaler med musikvejlederne Spørgeskema til lederne Kvantitativ gennemgang og kvalitativ vurdering af afleverede projektbeskrivelser og præsentationer i kursus sammenhæng Projektet brugt i kandidat speciale ved Tove Stenderup

10 Hvordan lykkedes implementeringen af handleplanen i hverdagen
Kompleksiteten i at overføre viden fra kurser til en handleplan At analysere beboernes situation som ønskes at påvirkes med musik Analyse og tolkning af beboernes reaktioner At få beskrevet konkrete tiltag, der skal afprøves og tegn til iagttagelser At udvikle beboernes handleplaner Har personalet evnet at kombinere viden fra kursus ud i handleplaner for en borger Musikalske kompetencer Lederrollen i samværet med beboerne Musikalske færdigheder i spil og sang Kvalificerede valg af digitale medier, som er vedkommende for beboeren Hvordan lykkedes implementeringen af handleplanen i hverdagen

11 Handleplaner

12 Handleplaner

13 Resultat (1) Resultaterne viste en udvidet bevidsthed hos deltagerne i forhold til musikkens anvendelsesmuligheder og evne til at inddrage viden fra kursus i handleplaner og i praksis Musikvejlederne fremhæver, at kursusdelen har givet dem en bevidst faglig refleksion over valg af musikgenre, og en målrettethed i musikkens anvendelse både i individuelle plejesituationer og gruppe sammenhænge med beboere

14 Resultat (2) Ledernes evaluering viser tydelig tilfredshed med projektets afvikling og musikvejledernes indsats over for de demente borgere. Set fra deres position, har musikvejlederne igangsat og tilført dagligdagen aktiviteter, som har betydet en ændret positiv adfærd hos udvalgte borgere, med afsmittende effekt på medbeboere

15 Formidling Projektrapport Poster

16 Yderligere information
Kontaktpersoner Anders Møller Jensen, Tove Stenderup, Tak for jeres opmærksomhed