Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Gitte Larsen chefkonsulent Danmarks Biblioteksskole Kursus-

Præsentationer af emnet: "Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Gitte Larsen chefkonsulent Danmarks Biblioteksskole Kursus-"— Præsentationens transcript:

1 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Gitte Larsen chefkonsulent Danmarks Biblioteksskole Kursus- og konsulentafdelingen kontakt: gl@db.dk

2 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Vi skal se på: 1. Hvad forventer Jeres brugere? 2. Hvad kræves af Jer for at I kan matche brugernes behov og forventninger?

3 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket 3. Er traditionelle teorier og metoder fra fagområdet markedsføring relevante for uddannelses- bibliotekerne?

4 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Er traditionelle teorier og metoder fra fagområdet markedsføring relevante for uddannelses bibliotekerne? f.eks. 4xP Product Place Promotion Price

5

6

7

8

9

10 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket - Hvad vil I gerne markedsføre bedre? Biblioteket som det fysiske mødested? Bibliotekets materialer, e-ressourcer og tilbud? Medarbejdernes særlige kompetencer og service?

11 4 typer af eksterne faktorer, der påvirker fag- og forskningsbibliotekers udvikling og opgaveprioritering Overordnede politiske beslutninger om strukturerne og udviklingen af de videregående uddannelser - f.eks. Større / færre institutioner, fusioner, innovation, globalisering, uddannelsernes indhold og niveau, forskningsområder Den bibliotekspolitiske udvikling (strategier) - lovgivning, der påvirker opgaveløsningen, - samarbejde på tværs Moderinstitutionens rammer - Institutionens og kernebrugernes ønsker til bibliotekets roller og opgaver - økonomien - IKT-udviklingen - Infrastrukturen - Medieudviklingen Bibliotek

12 4 typer af eksterne faktorer, der påvirker folkebibliotekers udvikling og opgaveprioritering Regeringens politiske beslutninger om en strukturreform - f.eks. nedlæggelse af amterne, større / færre regioner og kommuner, fusioner, globalisering, integrationsindsatser De bibliotekspolitiske vilkår - ’den nationale strategi for biblioteksudvikling’ - div. Lovgivning, der påvirker opgaverne Regions/ kommunens konkrete udfordringer, - politikernes prioriteringer - kampen om opmærksomhed - brugernes ønsker til bibliotekets roller og opgaver - økonomien - arbejdsmarkedet IKT-udviklingen infrastrukturen Bibliotek Medieudviklingen

13 Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det? Læringscenter Det fysiske bibliotekstilbud Det elektroniske Bibliotek Det fysiske mødested Udfordring og forudsætning: de 4 elementer skal udvikles på lige og de fornødne kompetencer skal være tilstede i organisationen

14 Brugerne – Lånerne i det fysiske bibliotek Hvem er de? Hvordan benytter de biblioteker? Hvis de er brugere men ikke lånere, hvordan måler vi outcome i stedet for output? Svarer bibliotekernes materialer til brugernes behov? Hvor tilfredse er de? Hvis brugerne skulle bestemme…?

15 Brugerne af det fysiske bibliotek: Hvem er de? Hvad bruger de biblioteket til? Hvilke forventninger har de? Hvor tilfredse er de?

16 Aktive lånere og besøgende kilde: Biblioteksstatistikken 2005

17 Studerende og folkebibliotekerne kilde: Niels Ole Pors: Studerende, Google og Biblioteker: Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen & Danmarks Biblioteksskle, 2005 1694 studerende indgik i undersøgelsen. Heraf benytter 58% folkebiblioteker til studieformål  71% er kvinder  Studerende indenfor sociale forhold, psykologi, pædagogik og humaniora er kraftigt overrepræsenterede  90% har adgang til internettet hjemmefra  97% anvender Google til søgning af studiematerialer  61% bruger aldrig folkebibliotekets base  39% bruger aldrig uddannelsesbibliotekets base  57% henter materialer bestilt gennem bibliotek.dk  12% svarer at de ’ofte’ eller ’af og til’ bruger bibliotekets PCere, mens 70% svarer ’aldrig’  89% bruger folkebiblioteket, når uddannelsesbiblioteket ikke har det materiale, der er brug for

18 Det hybride bibliotek set med brugernes øjne (I) Rapport for DEFF- projektet: Lånernes forveninger og krav til det hybride bibliotek. Det Kongelige bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, Statsbiblioteket, Syddansk Universitetsbibliotek, februar 2006 16 har deltaget i feltstudier, 16 har deltaget i workshops og 16 biblioteksmedarbejdere er blevet interviewet Arketyper og deres brugsmønstre  Drive-in-brugeren bestiller i bibliotekets base eller bibliotek.dk henter og afleverer bøger, printer og kopierer Tilfreds med at betjene sig selv  Arbejdsbien Bruger biblioteket i perioder til opgaveskrivning, eksamensforberesdelse, gruppearbejde Biblioteket har ikke noget stor faglig eller kvalitativ påvirkning af brugernes arbejde – isolerer sig eller bruger hinanden mere end bibliotekets medarbejdere- eller ressourcetilbud

19 Det hybride bibliotek set med brugernes øjne (II) Rapport for DEFF- projektet: Lånernes forveninger og krav til det hybride bibliotek. Det Kongelige bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, Statsbiblioteket, Syddansk Universitetsbibliotek, februar 2006 16 har deltaget i feltstudier, 16 har deltaget i workshops og 16 biblioteksmedarbejdere er blevet interviewet  Biblioteksentusiasten kender til og bruger bibliotekets tilbud. Ved f.eks. at man kan spørge bibliotekaren til råds. Kender bibliotekets hjemmeside og adgangen til elektroniske ressourcer. Biblioteksentusiasten er tilfreds med bibliotekets tilbud.  Arketypernes strategi for udvælgelse og vurdering af litteratur: anbefaling af kolleger, vejledere eller medstuderende; kigger på litteraturlister og referencer fra kendt materiale; anvender netbaserede services (Google) Biblioteksbasen og Bibliotek.dk bruges til lokalisering – savner oplysninger om materialernes relevans (abstract, indholdsfortegnelse, referencesammenhænge, etc.)

20 Hvorfra hører de om elektroniske informations- ressourcer? OCLC undersøgelse 2005

21 Kendskab til biblioteksressourcer OCLC undersøgelse 2005 Baseret på 3.348 respondenter, herunder 396 college studerende og 621 unge mellem 14 og 17 år

22 Det hybride bibliotek set med brugernes øjne (II) Rapport for DEFF- projektet: Lånernes forveninger og krav til det hybride bibliotek. Det Kongelige bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, Statsbiblioteket, Syddansk Universitetsbibliotek, februar 2006 16 har deltaget i feltstudier, 16 har deltaget i workshops og 16 biblioteksmedarbejdere er blevet interviewet Brugernes vurdering af bibliotekernes medarbejdere:  Medarbejderne kan opfattes som travle og uimødekommende  Medarbejderne synes ikke at have nogen faglig profil

23 Rapport om Unge og Biblioteker – af Anne Kofoed og Ulrich Sørensen. Udarbejdet af Cefu for Roskilde bibliotek, februar 2006 (I) Biblioteket – en brik, der ikke passer ind i mosaikken. Udsagn om medarbejderne: -Bibliotekarer for gamle -For uvidende om unges behov -for uvidende om unges opførsel

24 Rapport om Unge og Biblioteker – af Anne Kofoed og Ulrich Sørensen. Udarbejdet af Cefu for Roskilde bibliotek, februar 2006 (II) Kritikord Reolerne står uoverskueligt  For svært at studere  For umoderne  Farveløst  Kedelig indretning  Ikke hyggeligt nok  For få studiepladser  For kedeligt og stille Fantasiord  Mulighed for at lytte til lydbånd et afslappet sted  Hygge-pude-video-rum  Store behagelige møbler  Plads til venner  Mødested  Rygerum  Stillecenter  Forskellige indretninger til forskellige målgrupper Multiteket – brikken der passer i mosaikken

25 Rapport om Unge og Biblioteker – af Anne Kofoed og Ulrich Sørensen. Udarbejdet af Cefu for Roskilde bibliotek, februar 2006 (III) De unges vision: Det ligeværdige bibliotek  De unge vil spørges, høres og tages alvorligt  De unge vil mødes som unge:  De unge ønsker, at der skal være plads til deres kollektive, kommunikative og interaktive brug af medierne:

26 Udfordringer til brugerbetjening - i det virtuelle miljø Markedsføring af tjenester og services  Branding af bibliotekets tjenester i det virtuelle rum. Hvordan?  Hvordan kommunikerer og formidler vi optimalt i det elektroniske rum?  Hvordan får vi en interaktiv dialog i gang med web-lånerne?  Hvordan synliggør vi nytten af bibliotekets produkter og tjenester?  Synliggørelse af den enkelte biblioteksmedarbejders særlige kompetencer overfor web-låneren. Hvordan??

27 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Ups…: Lang næsten ulæselig tekst opstillet efter DK5 Hvem appelerer det til? søgereultat

28

29

30 Formidling og markedsføring er en svær ting : Stork – er det en fugl? Hvorfor skal brugerne vide, at det nye edb-system hedder Integra? Hvad dækker begrebet o.s.v.? Hvorfor udråbstegn. Er der tale om en særlig computer?

31 Faldgrube: For mange fagudtryk og bibliotekarisk ’grundighed’ i beskrivelserne

32 Mennesker med adgang til relevant information sætter i dag spørgsmåls- tegn ved enhver tænkelig form for kommunikativ autoritet. Den ydmyge kunde, medarbejder og borger er i dag historie Kresten Schultz Jørgensen, ”Magt og mirakler”, 2004

33

34

35

36

37

38 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Synliggørelse og profilering af uddannelsesbiblioteket Hvilke kompetencer er nødvendige? Lad os starte med at se på kompetencebegrebet…

39 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Kompetencer - den viden og erfaring, der sætter én i stand til at handle i hverdagen FAGLIGE f. eks. IKT-kundskaber Viden om informationssøgning Viden om informationsøkonomi Viden om faglige emner Viden om pædagogisk teori- og metode Projektledelse Statistik Markedføring Jura/ aftaleret Test- og målemetoder SOCIALE f.eks. At kunne / at ville Videndele Samarbejde Arbejde i teams Håndtere konfliker Udvise humoristisk sans PERSONLIGE f.eks. Gennemslagskraft Kommunikation Engagement Forandringsparathed Personlig planlægning Evne til læring Håndtere stress Pædagogiske evner

40 Læringscenteret Udvikling i nye metoder til træning i informationskompetencer Kompetencebehov hos biblioteksmedarbejdere?

41 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Kompetencies: knowledge – skills –attitudes expressed by 53 US library directors source: Expectations of Librarians in the 21st Century. Edited by Karl Bridges. Greenwood, 2003. KNOWLEDGE - A solid, braod education - Knowledge of technology -”Ability to tell the difference between new technology and neccessary technology” - Professional knowlede and a broad understanding of the world’s knowledge -- intellectually engaged ATTITUDES Intellectual curiosity risk taking Sence of humor Optimism & Entusiasm Flexibility Confidence Empathy Patiencec Assertiveness Tolerance for change SKILLS Customer service skills Teaching skills Creativity Ability to market lib.services Ability to be a team player Interpersonal ability Drive to learn Communication skills Ability to think conceptually

42 Professional generic skills CILIP (Chartered Institute for Library and Information Professionals), UK – research 2002  Project management: - management of people - research skills - bids and proposals  Critical thinking: - analysis; problem solving  Leadership - generic mangement; comunication skills; strategic management; people skills: financial skills

43 Rekrutteringsprofiler for fremtidens medarbejder – udtrykt af danske forskningsbibliotekschefer 2005 (I) Ønsker til faglige kompetencer:  Have fagfaglig indsigt på BA-niveau (for bibliotekarer, cand.scient.bibl.)  Beherske relevante bibliotekssystemer  Beherske søgeteknikker og have indsigt i søgemaskiner  IKT på brugerniveau  web-kompetencer (design)  Kommunikere på engelsk på professionelt niveau

44 Rekrutteringsprofiler for fremtidens medarbejder – udtrykt af danske forskningsbibliotekschefer 2005 (II) Ønsker til personlige kompetencer:  Personlig produktivitet  Udviklingsfacination  Kunne se muligheden i egen indsats – at ville lære nyt  Kommunikations- og markedsføringsevner  Forhandlingsevner  Pædagogiske evner

45 Rekrutteringsprofiler for fremtidens medarbejder – udtrykt af danske forskningsbibliotekschefer 2005 (III) Ønsker til sociale kompetencer:  Vilje og lyst til at løse nye opgaver  Uvise evne til modspil og medspil  Udvise forståelse for institutionens arbejdsvilkår  Samarbejdsevner på tværs af faggrænser

46 Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd Teoretisk viden Personlighed Adfærd Holdninger Praktiske færdigheder

47 Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd Teoretisk viden Personlighed Adfærd Holdninger Praktiske færdigheder Ledelsesform, politikker, strategi Struktur og processer Kultur Teknologi

48 Bibliotek og Uddannelse – konference den 9. november 2006 Markedsføring af uddannelsesbiblioteket Øvelse: Overvej hvilke kompetencer (faglige, personlige og sociale), du finder nødvendige for at og profilere og synliggøre  dit bibliotek  bibliotekets ressourcer  din særlige ekspertise og servicetilbud overfor dine brugere / målgrupper, du gerne vil i kontakt i