Fremme sundhed og forebygge sygdom

Præsentationer af emnet: "Fremme sundhed og forebygge sygdom"— Præsentationens transcript:

1 Fremme sundhed og forebygge sygdom
Særlig med henblik på børn og unge.

2 Overblik over oplægget
Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Hvad er de nye opgaver (ultrakort!) efter (børn og unge som eksempel)? Udfordringerne for Høje Tåstrup Kommune. Kan det betale sig? Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

3 Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Den farlige flod….
Et klassisk billede på begreberne Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

4 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? I vil forhindre folk i at drukne… Samle folk op, der er faldet i og give dem kunstigt åndedræt = behandling Sætte hegn omkring = forebyggelse Lære folk at svømme = sundheds-fremme Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

5 Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Hvad er sundhedsfremme?
Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

6 Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Vi må tættere på…
Terminologi juni 2005 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

7 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Flere typer forebyggelse? Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

8 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Pointer om sundhedsfremme forebyggelse og behandling Kan og skal i mange tilfælde findes på én og samme tid, der er ikke tale om et enten eller. Klassens tykke dreng skal både have 1)behandlet sin ”type 2 sukkersyge” – 2)forebygget yderligere stigning af vægten og 3) fremmet sin robusthed ved fx at der arbejdes med mobning og konflikter i hans klasse (handlekompetence) Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

9 Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? Pointer fortsat….
Hvis der enøjet satses på behandling og forebyggelse ud fra et risikoperspektiv, kan man risikere at forfejle sin indsats. Hvis klassens tykke dreng får behandling og der arbejdes med at holde vægten (nede…), uden der arbejdes med at fremme hans robusthed og handlekompetence. Så kan konsekvensen blive at der bliver længere til målet, eller at det aldrig nås… Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

10 De nye opgaver efter 1.1. 2007. Arbejdsdelingen
Stat. Lovgivning, skatter og afgifter, kontrol og overvågning, oplysning til hele befolkningen. Region. Behandling og forebyggelse rettet mod patienter. Forskning og overordnet koordinering – sundhedsaftaler. Kommune. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse samt patientrettet forebyggelse mv. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

11 De nye opgaver efter 1.1. 2007. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Amtslige opgaver der vedrører sundhedsfremme og forebyggelse. Kost Rygning Alkohol Motion Sex og reproduktion – prævention, abort og sexsygdomme. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

12 Udfordringerne Udfordringerne for Høje Tåstrup Kommune
Befolkningssammensætning Mange danskere, der har rødder i en etnisk minoritet Social sårbarhed (uddannelse, arbejde og rammer – boligforhold (socialt boligbyggeri, ghettodannelse og social opsplitning)) Finde strategier på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, der passer til udfordringerne. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

13 Udfordringer De mest udsatte!
Forældre med ingen eller kort uddannelse Forældre på overførselsindkomst Tilhører en gruppe af danskere der har rødder i en etnisk minoritet Kendetegn: Alt for lidt bevægelse / motion og for meget bag skærmen – telefon - TV – video og Computer Spiser ukritisk (for fedt, for sødt og for meget) Generelt mere af det usunde og mere belastning Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

14 Udfordringer Et godt udgangspunkt
Uddanner du en mand – uddanner du et enkelt menneske Uddanner du en kvinde – uddanner du en hel familie Nem tilgængelighed til sunde tilbud Tænkt ind i de daglige rammer Vægt på børn og unges egen reelle indflydelse og andel i både problemer og løsninger Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

15 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Udfordringer Børn spiser mere kage end brød……. Og er europamestre i slik! Mad og drikke som eksempel Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

16 Udfordringer Ved du det om børn?
Børn drikker 40 % mere sodavand i dag end de gjorde i 1995 Børn spiser 40 % mere slik i dag end de gjorde i 1995. Der skal forholdsvis lidt til…. Hvis man drikker ½ l. sodavand om dagen i 10 år forøges vægten med 50 kg – hvis man drikker ½ l. hver 2. dag osv. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

17 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Alkohol som ex. Danske unge har europarekord. Dejlige unge damer…… Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

18 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Eller denne ”uheldige” unge mand…. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

19 Udfordringer Facts om alkohol og unge
Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

20 Udfordringer Facts om alkohol og unge
Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

21 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Kan det betale sig? Odense kommune sparede 13 mio. ved hjælp af cykler! Cykeltrafik steget med 22 % i perioden 1997 til 2002 – 20 % flere cykelstier. Antallet af personskader faldet med 20 % for cyklister på trods af at flere cykler. Dødeligheden faldet med 20 % for de 15 – 49 årige. Investering 20 mio. – besparelse 33 mio. = nettobesparelse 13 mio. og 2131 gode leveår. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

22 Kan det betale sig? Børn og unge som aktive partnere.
54 % synes ikke kampagner påvirker dem Stor betydning for sundheden tillægges: Maden 78%– Hygiejne/renlighed 74% - Familie 72%-Lykke 72% - Motion 71% - Venner 71% - Miljø 70% - Tobak 64% (Uddannelse 53% - Alkohol 48% - Sundhedskampagner 28% - Rigdom 10%) Repræsentativt udsnit af 100 skoler svarere i klasse. Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

23 Kan det betale sig? Hvor føler de unge, der er indflydelse?
68% har ideer til hvordan deres egen sundhed kan blive bedre 55% har ideer til hvordan skolen kan blive sundere 8% synes det er svært/meget svært at få indflydelse på sundheden hjemme 22% synes det er svært/meget svært at få indflydelse på sundheden i skolen Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

24 Kan det betale sig? Hvem kan i høj grad hjælpe?
Sundhedspersonale 88% Dig selv sammen med andre 84% Familien % Skolen % Politikerne % Dig selv alene 61% Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

25 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Kan det betale sig? Hvad er vigtigt, hvis en sundheds-kampagne skal virke på dig? Give oplysninger og viden 90% Være ægte og troværdig 87% Være sjov % Gøre mig forskrækket 51% Give mig dårlig samvittighed 44% Love belønninger/præmier 36% Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

26 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Kan det betale sig? Væsentlige fokuspunkter for at styrke børn- og unges sundhed Tænk langsigtet Involver børn og unge reelt og konkret - ikke på skrømt Bred men målrettet indsats – tænk kreativt Hold fokus og mål – Temaer fra KRAMS er et godt udgangspunkt Brug danskere med ikke danske rødder som forbilleder, hvor det kan lade sig gøre (alkohol eksempelvis) Brug regionen og de muligheder den giver fx for samarbejde, forskning, måling af sundhed, tilbud og effekter Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006

27 Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006
Så er det slut…… Tak for jeres tid Else Guldager. SUNDHED FOR FEMTIDEN. Januar 2006