Dag 2 om måling af misbrug

Præsentationer af emnet: "Dag 2 om måling af misbrug"— Præsentationens transcript:

1 Dag 2 om måling af misbrug
Erfaringsopsamling, lidt forskningsoplæg, og effektmåling

2 Program En kort repetition og oversigt over instrumenter
Tværfaglighed og psykologfaglighed. En kort drøftelse i plenum Teori om Forandringscirklen og URICA Erfaringsopsamling i grupper og med tilbagemelding i plenum URICA Andre instrumenter/screening Om effektmåling Afhængigt af, hvor meget tid der gik med tilbagemelding: en præsentation af DIP-Q som et muligt alternativ til måling af personlighedsforstyrrelser

3 Repetition fra sidst… Cirka 10 minutter på tavle

4 Kort drøftelse i plenum
Særlige udredningsopgaver for psykologer Andre psykologroller: coach, planlægger, underviser, supervisor

5 Stages of Change: Teori og forskning
Opgave: afklaring, finde ud af, om der er et problem. Opgave: finde ud af, om problemet er værd at arbejde med. Omkostninger, risici, mulige gevinster? Stages of Change: Teori og forskning Opgave: Finde handlemuligheder. Specificer copingstrategier og risikofaktorer Opgave. Anerkende problemet, uden at miste modet. Førovervejelse

6 Vigtige begrebslige distinktioner
Fase – proces. Cyklisk/lineær opfattelse af forandringsproces Parathed til behandling – parathed til forandring Accept af behandlingsmål vs. ønske om ændring (eksempler: ønsker opiatfrihed, behandlingsstedet anbefaler stop med alle stoffer)

7 URICA fortolkning Ved start af behandling: Ved slut af behandlingen:
Høj Overvejelse+Handling+Vedligeholdelse = højt ønske om råd, vejledning, diskussion af færdigheder Høj førovervejelse = stort behov for at føle autonomi, anerkendelse for egne ressourcer Ved slut af behandlingen: Høj Vedligeholdelse tyder på indre kamp. Patienten er ikke færdigbehandlet!

8 Fund fra Project MATCH med URICA – alliance og forandringsparathed

9 Screeningserfaring og erfaringer i det tværfaglige team
Gruppearbejde – igen afhængigt af, hvor mange der har gjort sig konkrete erfaringer!

10 Og nu… Vil jeg gerne have, at I udveksler, hvad I måtte have af erfaringer med URICA Varigheden af øvelsen må afhænge af, hvor mange der har gjort sig erfaringer siden sidst!

11 Effektmåling og evaluering
Hvad er behandlingseffekt? Hvordan kvalitetssikres evaluering?

12 Er selvrapporteret misbrug velegnet til effektevaluering?
Forskning har generelt støttet, at der er en stærk sammenhæng mellem selvrapporteret misbrug og objektiv verifikation Men betyder det, at selvrapporteret misbrug er velegnet til at måle effekt?

13 Tre eksempler… Forskning, der har anvendt både selvrapporterede resultater af behandlingen og objektiv verifikation kan kast lys over spørgsmålet

14 Rhodes m. fl. Uklar forskel –få kriminelle Case management for misbrug vs. video eller ”standard referral” Fulgt op ved 3 og 6 måneder Selvrapporteret kriminalitet vs. registeroplysninger Klar forskel – flere kriminelle

15 Bernstein m. fl. Motiverende samtaler
Krigstveteraner, screenet ved fremmøde på skadestuer m.m.

16 Selvrapporterede problemer
Baseline to 3 months Data points were available for comparison for 454 intervention group participants and 450 control group participants. While there were significant improvements over time (from baseline to 3 month follow-up) on all seven ASI subscales for the group as a whole, there were no significant differences between intervention and control groups.

17 Urinresultater Antale negative ved 6 måneder for både kokain og opiater. Motiverende samtaler: 70 af 403 (17.4%) Kontrolgruppe: 48 af 375 (12.8%)

18 Coviello 2006 Sammenlignede Case management med passiv henvisning for fastholdelse i metadonbehandling 73 i CM og 49 i kontrol (passiv henvisning)

19 Self-reporteret: Gennemsnitligt antal dage af sidste 30
Gruppe Eksperiment Kontrol Opiates Cocaine Marijuana Sedatives

20 Urinprøveresultater: % positive
Gruppe Eksperiment Kontrol Opiater* Cocaine** Marijuana BZD ** p<0.01. * p<0.05

21 Matrix model vs.”standardbehandling”
971 amfetaminklienter blev fordelt tilfældigt til enten den fulde ”Matrix model” med en lang række kognitive, adfærdsterapeutiske og sociale elementer, eller Standardtilbuddet på det givne behandlingssted

22 Selvrapporteret misbrug

23 Matrix model vs. ”sædvanlig behandling”
Antal urinprøver uden amfetamin Behandling: Matrix TAU 8-ugers grupper 12-ugers grupper 16-ugers grupper * * Inklusive ”Drug court”

24 Konklusioner Selvrapporteret misbrug overvurderer ofte graden af ændring ved opfølgning efter behandling (om end ikke altid) Selvrapporteret misbrug undervurderer forskelle mellem forskellige typer af behandling og dermed behandlingseffekt

25 Hvad kan der gøres for at udbedre dette?
Anvend familiemedlemmer som informanter. Dette sandsynliggør også, at klienter faktisk svarer ærligt, selv om man ikke får fat på familiemedlemmer. Anvend objektiv verifikation af en eller anden art – journaldata, oplysninger fra andre kontorer, og så videre, hvis du vil evaluere behandlingen!

26 Og nu – hvis vi har tid Om DIP-Q 3
Supplerende til de undervisning, I senere vil få om MCMI og personlighedsafvigelser Faktisk et batteri af små undersøgelser: dækker ICD-10 personlighed, DSM-IV personlighed, alkoholmisbrug, stofmisbrug, aktuelt funktionsniveau og femfaktorskala. Public domain!

27 Eksempler på middelværdier for grupper (DSM-IV)

28 Eksempler – ICD-10

29 Og femfaktormodel

30 Stof-, alkoholmisbrug, funktionsniveau og aktuel stress

31 Eksempel på output

32

33

34 Table 2. Correlations of the TIPI and the DIP-Q in the drug misusers sample
O C E A N Paranoid -0.22 0.04 -0.30 -0.17 0.31 Schizoid -0.47 -0.21 -0.45 -0.15 0.39 Schizotypal -0.20 -0.32 -0.27 -0.04 0.52 Antisocial 0.02 -0.11 0.20 -0.03 Borderline -0.37 -0.23 0.38 Histrionic 0.08 -0.13 0.05 Narcissistic -0.24 -0.02 0.19 Avoidant -0.41 -0.40 -0.50 0.66 Dependent -0.59 -0.33 0.09 0.40 Obsessive-Compulsive -0.25 0.51

35 Table 3. Correlations of the TIPI and the DIP-Q in the non-clinical sample
O C E A N Paranoid -0.24 -0.09 -0.16 -0.39 0.11 Schizoid 0.04 0.01 -0.19 -0.20 Schizotypal 0.17 -0.08 -0.11 -0.15 0.29 Antisocial -0.33 -0.43 0.22 Borderline -0.21 -0.13 -0.28 0.58 Histrionic -0.03 0.12 -0.07 0.27 Narcissistic -0.04 -0.05 -0.29 -0.40 0.31 Avoidant -0.58 -0.06 0.50 Dependent -0.00 -0.35 0.55 Obsessive-Compulsive -0.42 0.02 0.16

36 Kriminalitet og antisocial personlighedsforstyrrelse

37 Ikke-antisociale og antisociale (817/228)
% with record Violent crimes[1] 43% 57% Hereof after 1st treatment 32% 47% Property crimes 76% 90% 60% 80% Drug related 61% 83% 50% 68% [1] Prevalences for specific types of crime during the entire observation period.

38 Tak for i dag – og evaluering