Skovplanlægning i samspil med omgivelserne

Præsentationer af emnet: "Skovplanlægning i samspil med omgivelserne"— Præsentationens transcript:

1 Skovplanlægning i samspil med omgivelserne
Kortdage 2004 Skovplanlægning i samspil med omgivelserne

2

3 Anvendelsesområder Planlægning af skovdrift Fremskrivninger Prognoser
Arealanvendelse Vedligehold af skovkort Salg af effekter Køb af ejendom (Registrering af arealrelateret information) Planlægningen omfatter bl.a hugstplanlægning, tynding og tilplantning. Fremskrivningen beregner udviklingen i skoven ud i fremtiden, med en længere horisont, typisk 5-15 år. Prognoserne er langsigtede, og rækker typisk 50 – 200 år frem. Skovkort blev tidligere opdateret ca. hver 15. År. Med Proteus vedligeholdes kortmaterialet løbende (på litraniveau), og vil kun sjældent være mere 1 år gammelt Arealrelateret information er f.eks. Træ-højde, -diameter, arealtype o.a.

4 Korttemaer Skov og Naturstyrelsens egne kort Matrikelkort Færdselskort
Orthofotos Alle korttemaer udbydes internt via Mapserver-løsning, baseret på CB-kort Skov og Naturstyrelsens kort opdaters løbende på litraniveau. Skovkortet der benyttes som baggrund, kan nogle steder være op til 15 år gammelt, hvorfor der kan være konflikter med matrikeltemaet. Matrikelkortet opdateres hver nat, med en ny kopi fra KMS.

5 Søgning Venstre sider viser hvilket areal der er fremsøgt.
Jægersborg distrikt, Klampenborg skovpart, Jægersborg dyrehave, afdeling 235. Øverste Højre del viser data for afdelingen. Litra a består af 90% bøg fra 1680, 10% bøg fra 1953. Litra c besttår af 90% eg fra 1954, 10% lærk fra 1956 Hertil kommer oplysninger om højde diameter oa samt enl lang række data der ikker er vist her. Kortdelen viser afdelingsnumre og litrabetegnelser. Afdelingsgrænser er stiplede linier, og farver angiver hvilken træart der udgør hovedarten. Nederste højre hjørne af kortet er ikke dækket af Skov og Naturstyrelsen’s eget kort, og her ses matrikelkortet.

6 Søgning v.h.a matrikeloplysninger
Søgningen er baseret på Kortforsyningens Geonøgletjenester i form af søgning på adresse, stednavn eller matrikel. Benytttes i forbindelse med ejendomshandler og sagsbehandling som f.eks. skovlovstilsyn og tilskudsadministration. Vis-funktionen centrerer kortet på den valgte lokalitet, og zoomer ind så hele lokaliteten kan vises.

7 Stormfald

8 Opgaveplanlægning Opgaven beskrives i en aktivitetsplan.
Aktivitetsplanen kan omfatte en eller flere opgaver. Proteus har fundet de berørte afdelinger og litra, fundet arealerne, samt beregnet hvor stor en procentandel der er indeholdt i det areal der planlægges en opgave på.

9 Ressourceanvendelse I eksemplet ses to aktiviteter; ”Oprydning i væltede træer ” og ”Rydning af kvas”. Til begge opgaver er der knyttet ressourcer. Den samlede pris for en plan, opgave eller aktivitet vil fremgå af rapporter til dette formål.

10 Køb af ejendom Køb af ny ejendom betyder:
Tilknytning til et distrikt, skovpart, skov, afdeling Opdatering af litra-tema Bestemmelse af anvendelse Ved overførsel af geometri fra f.eks Matrikelkortet, undgås de uoverensstemmelser der ellers uundgåeligt vil opstå ved manuel optegning – og så er det hurtigere!

11 Opkøb Et arealelement fra KMS matrikelkortet er valgt, og kan henlægges til det nyoprettede afdeling og litra. Geometrien kopieres fra matrikelkortet

12 Ny anvendelse Anvendelse for det nya areal beskrives. Her er det valgt at arealet primært skal være eng (90%) og 10% skal være birk.

13 Det ny areal Det nye areal er registreret i Proteus. Den røde tekst for træarterene betyder at der ikke er beregnet fremskrivninger.

14 Rettighedsstyring Hvem? Hvad? - Hvilke funktioner
Hvor? - På hvilke arealer Rettighedssystemet i Proteus er opbygget så der er mulighed for at styre hvem der må udføre hvilke funktioner, men også på hvilke områder disse rettigheder findes Der er i Proteus 374 requests som er reguleret v.h.a rettigheder. Disse er administreret via 23 roller, implementeret i java-koden. Roller kan tildeles individuelt eller via. grupper eller fællesgrupper. Grupper er typisk brugere på et bestemt distrikt. Fællesgrupper er f.eks brugere i Skov og Naturstyrelsen’s administration

15 Skovning Skovning Somme tider nedlægges skovens træer af andet end stormvejr.

16 Beholdningssystemet SNaB
Registrering af effekter Størrelse Hugstareal Ejerskab Træart Kvalitet Placering O.s.v SNaB – Skov og Naturstyrelsens Beholdningssystem Registrering af effekter der er bragt til kørefast vej. Der registreres; effektets art, kvalitet, størrelse, hugstareal, ejerskab, forventet pris og meget mere. I alt kan der vises 52 kolonner med oplysninger i effekteditoren

17 Effekteditor Der er effekteditoren mulighed for at filtrere på en række kriterier, således at f.eks. En egekævle med en ønsket diameter og længde, som ligger i den modsatte ende af landet kan lokaliseres. Det er også muligt at fremfinde effekter fra en bestemt faktura. Beholdningssystemet har været i drift siden foråret 2003, og effeltabellen indeholder inkl. historiske data nu over rækker.

18 Vognmandskort Vogmandskortet viser hvor effekter befinder sig, og der kan anvises en vej ind gennem skoven v.h.a. redlining. Positionen kan være placeret ved udpegning/redigering i kortet, eller den kan være indlæst sammen med effektets øvrige data. Vognmandskortet indgår sammen med lister over effekter, opdelt på distrikt, afdeling mm sammenen med opmålingsdata for evt. stakke i en række af bilag der kan leveres til kunden i forbindelse med fakturering.

19 Proteus har gjort det Opkøbt areal til skov
Planlagt driften af arealet Håndteret ikke planlagte situationer Gennemført salg af produktionen Kan man ønske sig mere?

20 Fremtiden Visning af historiske data Logistisk styring af ressourcer
Planlægningen bliver mere orienteret mod brugerne af skoven Integration til Skov og Naturstyrelsen’s økonomisistem (SNØKS) Det nødvendige datagrundlag for visning af historiske data og logistisk styring af ressorcer er allerede til stede i Proteus. Planlægning af andre typer opgaver end traditionelle skovbrugsopgaver vil også kunne planlægges og budgetteres. Her tænkes på opgaver som i højere grad er rette mod skovens gæster og den oplevelse et besøg i skoven er. Ved handel med effekter indeholder Proteus/SNaB en stor del af de oplysninger der skal benyttes i SNØKS. Disse data skal overføres til SNØKS, som så til gængæld skal levere et fakturanummer. Listen over mulige debitorer hentes allerede fra SNØK ved natlige opdateringer

21 Mere fremtid Registrering af effekter på bærbart udstyr med GPS positionsbestemmelse Registrering af plejebehov med bærbar tablet pc Billeder fra mobiltelefon Indtalt kommentar GPS-position Ud over de her nævnte ønsker og ideer til fremtiden, har Skov og Naturstyrelsen en lang række ønsker som ikke er koordineret og prioriteret. Med en række entusiastiske brugere vil der konstant boble nye ideer op.

22 Hvorfor Proteus Præolympisk havgud, der kunne se i fortid nutid og fremtid, samt antage mangfoldige former. Navnet Proteus er valgt for at signaler, at styrelsen ønsker et fleksibelst system, som kan tilpasses omstændighederne, men uden at det af den grund bliver unødvendigt kompliceret og stort

23 Facts 2883 klasser Ca. 250.000 linier kode Ca. 9mb kode Kodet i Java
Oracle spatial EJB 2883 klasser Ca linier kode Ca. 9mb kode

24 Slut Skovdrift er et puslespil med mange dimensioner.
Proteus medvirker til at puslispillet går op