Fra idé til projekt! Et projekt er et tiltag, der gennemføres med et klart formål indenfor et afgrænset tidsrum, og som forandrer virkeligheden. Projektets.

Præsentationer af emnet: "Fra idé til projekt! Et projekt er et tiltag, der gennemføres med et klart formål indenfor et afgrænset tidsrum, og som forandrer virkeligheden. Projektets."— Præsentationens transcript:

1 Fra idé til projekt! Et projekt er et tiltag, der gennemføres med et klart formål indenfor et afgrænset tidsrum, og som forandrer virkeligheden. Projektets aktiviteter ligger udover det I normalt gør.

2 Forandringsparathed Dialog Åbenhed Rummelighed Accept Vi vil – vi tør
Information Involvering Hvor der er vilje er der vej

3 Projekttyper: Konkrete Fysiske projekter
Eks. multihus Sociale – kulturelle projekter Eks. fællesspisning – underholdning Velkomstarrangement for tilflyttere Overordnet udviklingsplan Med flere delprojekter

4 Projekt faser: Ideudvikling Organisering Projektbeskrivelse
Fundraising Realisering Forankring Evaluering/Rapportering Formidling

5 Borgerinvolvering Involvering Medbestemmelse Engagement Medejerskab
Ansvar Flere sandheder Synergi Lad energien blomstre!

6 Samarbejde på tværs!

7 Paraplyprojekter Er der basis for:
Samarbejde på tværs af foreninger m.fl.? Samarbejde med andre landsbyer? Samarbejde med andre kommuner? Samarbejde med andre lande? Samarbejde giver synergieffekt

8 Ideafdækning!

9 Ideudvikling - prioritering
Brainstorm – Fremtidsværksted Sortering, hvad kan vi her og nu? Samskrivning af ideer Afgrænsning af projektet Prioritering Afklaring af formål: Hvorfor er det vigtigt at lave jeres projekt? Hvad ønsker I at opnå? Hvem skal have gavn af jeres projekt? Vurdering af: Udfordringer – Trusler Styrker - Muligheder

10 Ideudvikling m. delprojekter

11 Organisering Samarbejdspartnere
Hvem har personlig interesse i projektet? Hvem har politisk interesse i projektet? Hvem har kontakter, som kan fremme projektet? Hvem har bred folkelig opbakning generelt? Hvem har viden om projektets indhold?

12 Organisering Sammensæt projektstyregruppe
Hvem kan hvad? Ressourceafdækning i øvrigt Personer – bygninger – økonomi Frivilligt arbejde Hvem er projektansvarlig? - Skal der stiftes en forening til at drive projektet? Opdel projektet i naturlige delprojekter Underudvalg, som refererer til styregruppen.

13 Organisering

14 Tovholder – koordinator
Vurder projektets omfang! Er der brug for konsulent? Projektansættelse: Tovholder Koordinator Projektleder Ting tager tid

15 Projekt beskrivelse: Baggrund for projektet Formål
Aktiviteter og delmål Deltagere – Organisering Tidsplan – Milepælsplan Budget – Finansieringsplan Informations – og formidlingsplan Evaluering Forankring – fremtidig drift Relevante bilag

16 Projekt beskrivelse: Baggrund for projektet Formål
Hvad er situationen før projektet laves? Hvorfor er projektet vigtigt? Formål Hvad ønsker I at opnå med projektet? Hvem har gavn af projektet? Aktiviteter og delmål Hvilke aktiviteter iværksætter I for at opfylde formålet? Hvilke delmål fører til opfyldelse af formålet ?

17 Projekt beskrivelse: Deltagere – Organisering Tidsplan – Milepælsplan
Hvem deltager i projektet og hvordan? Beskriv jeres projektorganisation. Tidsplan – Milepælsplan Lav en detaljeret tidsplan – milepælsplan Husk at beregne tid til sagsbehandling af div. godkendelser. Budget – Finansieringsplan Lav så detaljeret budget som muligt Hvordan vil et driftsbudget hænge sammen? Lav finansieringsplan – hvor skal pengene komme fra? Husk penge til revision – regnskaber skal indsendes til tilskudsgivere.

18 Projekt beskrivelse: Informations – og formidlingsplan
Hvordan hører omgivelserne om projektet? Hjemmeside, presse, møder m.m. Hvem udover de involverede kan drage nytte af jeres erfaringer? Evaluering - Hvordan vil I evaluere? Hvordan vil I formidle jeres erfaringer? – udover rapportering til tilskudsgivere. Forankring – fremtidig drift Hvordan er projektet bæredygtigt efter projektperioden? Organisering Ansvar Økonomi

19 Bilag til ansøgninger:
Relevante bilag (tjekliste – vurder relevans) Overordnet projektbeskrivelse Evt. tegninger – illustreret overblik Detaljeret budget Tilsagn fra samarbejdspartnere Foreningsvedtægter Div. myndighedstilladelser Evt. tilsagn fra tilskudsydere Borgernes udviklingsplan Idé-mappe fra fremtidsværksted Henvisning til hjemmeside Øvrige, hvis det kræves i vejledning til ansøgning.

20 Fundraising Begynd ikke realiseringen før I har de nødvendige tilladelser og -rejst pengene! (kan være årsag til afslag fra fonde) Hvilke typer penge har I brug for ? (Indskud – tilskud – lån – underskudsgaranti) Hvordan vil I forsøge at rejse pengene? (personlige indskud – husstandsindsamling – sponsorater – pengeskabende aktiviteter – kommunal bevilling – regionen/vækstforum – offentlige myndigheder – statens puljer – EU – private fonde - interesseorganisationer – frivilligt arbejde) Lav en fundraising plan – hvor mange penge vil I forsøge at rejse hvor? (husk åbenhed, der skal indsendes regnskab)

21 Realisering! Den gode ansøgning!
Ansøgningernes udformninger er vigtige Brug ansøgningsskema og vejledning, hvis det findes (EU midler også udviklingsstrategi) Afstem jeres mål og planer med relevante fondes indsatsområder , find ”hurraord” i vejledningerne og brug dem som krydderi i ansøgningerne. Sørg for at demonstrere, at I er i stand til at gennemføre projektet!

22 Realisering! Den gode ansøgning! Følgebrev til ansøgning:
Fondens/ puljens navn og adresse Sted og dato/år Overskrift: x-forening søger y kr. til z formål. Kort beskrivelse: Hvem er I? – foreningens formål Projektet i 1-2 sætninger Sådan underbygger projektet fondens formål Derfor søger vi y kr. til z formål Venlig hilsen Navn projektansvarlig, forening, adresse og tlf. nr. – E. mail og hjemmeside

23 Realisering! Den gode ansøgning! Relevante fonde finder I:
På under bjælken ”Fonde og Puljer” findes oversigter over de mest brugte fonde til de fleste typer landdistriktsprojekter. På søg på ”fonde” Biblioteker har som oftest adgang til de nyeste versioner af CDrom oversigter over fonde og legater f.eks Kraks.

24 Realisering! Tjek løbende:
Er økonomien tilstrækkelig? Er bevillingsgiverne taget i ed omkring projektændringer? Holder tidsplanen? Juster løbende – søg godkendelse, hvis projektperioden må forlænges! Husk at overholde informationsplan – og varsle pressen i god tid!

25 Eksempler på den gode ansøgning!
Efter pausen: Projektpulje til landsbyer med opland. Kulturpuljer (Arne) LAG-Himmerland(EU+ statsmidler)(Anne) Indenrigs-og socialministeriets landdistriktspulje(ISM) Særlig EU pulje, som kan supplere bevilling fra ISM (indstilling via LAG)(Anne) Næring til udvikling!

26 Forankring: Husk projektet skal leve videre efter projektperioden
Hvilken viden har projektet givet? Hvordan får I gavn af denne viden? Skal I sætte nye projekter i søen på baggrund af det afsluttede? Hvem tager ansvar hvordan?

27 Forankring: projektet skal leve videre efter projektperioden
Hvordan rækker projektet ind i fremtiden? Hvem bygger videre på det fundament projektet har skabt? Skal der etableres en forening/ selskab for at løfte arven fra projektet? Hvordan skaffes driftsøkonomien?

28 Evaluering / rapportering!
Find fælles svar og spørg hvorfor?: Har I opnået noget I ikke havde forventet? – Hvad? – hvorfor? Har projektet ført til udvikling af jeres landdistrikt? – hvordan? Har projektet blivende værdi? Hvordan? – hvorfor? Hvad sker der efter afslutning af jeres projekt? – Hvem gør hvad og hvornår?

29 Evaluering / rapportering!
Følg krav til skriftlig evaluering, hvis der er sådanne! Find fælles svar og spørg hvorfor?: I hvilken grad har projektet opfyldt projektets formål? Har I overholdt projektets tidsplan? Har I overholdt budgettet? Har projektet samlet set været en god, mindre god, dårlig oplevelse?

30 Informations – og formidlingsplan før realisering mens projektet kører – efter projektets afslutning
Værdien af projektet mangedobles, hvis målgruppen kender til projektet! Husk også at informere omverden. Hvordan hører omgivelserne om projektet? Hjemmeside, presse, møder m.m. Hvem udover de involverede kan drage nytte af jeres erfaringer? Hvem skal vide hvad hvornår?

31 Informations – og formidlingsplan før realisering mens projektet kører – efter projektets afslutning
Hvem har brug for viden? Før, under og efter projektperioden Pressen? Samarbejdspartnere? Målgruppen? Lokalbefolkningen? Politikere? Andre?

32 Hvad har de brug for at vide?
Informations – og formidlingsplan før realisering mens projektet kører – efter projektets afslutning Hvad har de brug for at vide? Før, under og efter projektperioden Projektets status? Fremdriften i fundraisingen? Hvem er med? Steder, tider, priser? Aktiviteter? Kontakter? Andet?

33 Hvilke medier er bedst egnet?
Informations – og formidlingsplan før realisering mens projektet kører – efter projektets afslutning Hvilke medier er bedst egnet? Før, under og efter projektperioden Mund til øre? Post Telefon Pressemeddelelser Annoncer

34 Projekttyper: Idéudviklingsprojekter Byggeprojekter
Sociale og kulturelle projekter Aktivitetsprojekter Bosætningsprojekter Byforskønnelsesprojekter Erhvervs-og investeringsprojekter Turismeprojekter

35 Projekttyper: Naturprojekter Papirprojekter – IT projekter
Projekter uden økonomi Paraplyprojekter Samarbejdsprojekter Projekter med mange medvirkende EU projekter Politiske projekter

36 Den gode ansøgning! Kort resumé
Starter med et grundigt forarbejde Information -involvering – buttom up – medejerskab – genererer medansvar. Idéudvikling – projektmodning – udfordringer/trusler/muligheder/styrker Organisering – projektafgrænsning Hvilken projekt type? – projektbeskrivelse Omfang – ressourceafdækning - er der brug for konsulent? tovholder?

37 Gode råd! Projektet må ikke være påbegyndt før I har tilsagn fra fonde – kan være årsag til afslag. En god idé at opdele store projekter i flere faser – også i forhold til fundraising. Undersøg om der skal søges tilladelser – søg som noget af det første – undersøg sagsbehandlingstid – tilpas projektets tidsplan herefter.

38 Gode råd! Husk: ting tager tid! – tålmodighed
Hold god orden i alt skriftligt, ansøgninger, tilsagnsskrivelser, bilag m.m. – det letter processen og ikke mindst evaluering og afrapportering. Er der noget vi kan her og nu, som ikke er en del af det projekt vi søger midler til? (Mens vi venter svar) Et nej eller et afslag betyder ikke at vi må opgive, men at vi må prøve en anden vej til vores mål Tænk positiv og vær optimist – så tiltrækker du positive oplevelser!

39 Gode råd! Forankring efter projektperioden
Hvem har ansvaret for at indkalde til planlægningsmøde næste gang? Hvem har ansvaret for at følge op på hvad? Ansvars fordeling i det hele taget. Beslutningsreferater. Ved anlægsprojekter: hvem har ansvaret for drift og vedligehold? – (er der afledte driftsudgifter for Rebild kommune skal kommunen tages i ed.)

40 Fonde til landdistriktsudvikling
Rebild kommunes projektpulje til landsbyer med opland Indenrigs- og socialministeriets landdistriktspulje LAG- Himmerland – EU og statens landdistriktsprogram FiskeriLAG MidtNord – EU og stat Friluftsrådets tips og lotto midler Lokale og anlægsfonden – Klub og væresteder Private fonde Se flere på under fonde og puljer

41 Sådan kan I bruge Pia : Idé udvikling – borgerinvolvering
Projektvejledning Den gode ansøgning! 2x årligt Book tid til individuel projektvejledning Feed back på projektbeskrivelser Feed back på ansøgninger LAG- ansøgninger brug også Anne Projektværktøjer på under bjælken ”Landdistriktskonsulenten” Tilmeld dig nyhedsbrev ”Nyt om fonde og puljer” på

42 Eksempler på den gode ansøgning!
Efter pausen: Projektpulje til landsbyer med opland. Kulturpuljer (Arne) LAG-Himmerland(EU+ statsmidler)(Anne) Indenrigs-og socialministeriets landdistriktspulje(ISM) Særlig EU pulje, som kan supplere bevilling fra ISM (indstilling via LAG)(Anne) Næring til udvikling!